Unbreakable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
Det er snart et år siden at Jade stødte ind i Mike og Nathan Stephens i den like afsides kiosk hun arbejdede i. Nu bor hun hos sin onkel og er kærester med naboen Zac. Alt er perfekt, lige indtil at Mike finder frem til Jade og kidnapper hende igen. Denne gang med andre motiver. [ 2'er til Abduction - i bør læse Abduction først, inden i læser den her ]

12Likes
11Kommentarer
1556Visninger
AA

5. 4

Mine hænder var plantet på gelænderet ude på altanen. Den kolde luft var dejlig mod mit ansigt og jeg lukkede øjnene i, mens jeg åndede ud og åbnede øjnene igen. Jeg havde gået herud efter jeg havde fortalt Mike om voldtægten, og jeg havde stået her lige siden. Jeg græd ikke længere, mens stirrede bare tomt ud i luften.

Døren åbnede og det gav et sæt i mig, men jeg fastholdte mit blik på skoven omkring os. "Jade", sagde Mike og jeg slog blikket ned, da han lagde sin hånd på min skulder. Jeg var ved at bryde sammen og et hulk forlod mine læber, inden jeg holdte mig for munden. Mike drejede mig mod ham og slog armene om mig, hvilket fik mig til at hulke endnu mere. 

Jeg slog armene om ham og hulkede igen, hvilket fik ham til at stramme grebet om mig. Hvorfor lod jeg ham kramme mig? Hvorfor krammede jeg igen? Hvorfor var jeg ikke bekymret for Zac eller Tom? Hvorfor tænkte jeg ikke over at jeg havde en kæreste? 

Tusind tanker kørte rundt i mit hoved, men jeg gjorde intet. Lod Mike omfavne mig og beskytte mig, lod ham behandle mig som om at han var mit et og alt. 

•••

Regnen der ramte ruden holdte mig vågen. Mit blik var låst fast på mørket omkring mig, mens jeg lyttede til en blanding af Mike's vejrtrækning og regnen udenfor. Mine tanker kørte rundt og jeg lukkede øjnene i. Hvorfor havde jeg ikke skubbet ham væk, men ladet ham kramme mig. Manden der dræbte mine forældre, manden der ville dræbe mig. 

Et gisp forlod mine læber og jeg holdte mig for munden. Han havde dræbt mine forældre. Skudt dem. Sørget for at jeg voksede op uden dem.

"Er du okay?", lød det hæst fra Mike og jeg nikkede ivrigt, mens jeg forsigtigt fjernede min hånd. "Er der noget galt?", spurgte han og lagde en hånd på min arm, hvilket fik mig til at rykke den til mig og kigge bagud. Han tændte natlampen og vi fik øjenkontakt. "Hvad sker der?", spurgte han træt og gned sit ene øje, mens han gabte. "Måske det at jeg sover i samme seng som mine forældres morder", sagde jeg vredt og han stivnede på mig. "Jade, jeg", begyndte han og jeg fnøs, mens jeg råbte: "du hvad? Du skal ikke sige du er ked af det, for du var fucking selv skyld i det". Han bed tænderne sammen og kiggede væk. 

"Hør, undskyld", hviskede han og løftede hovedet, så jeg kunne se hans øjne. "Jeg tilgiver dig ikke - det kommer jeg aldrig til at gøre", hvæsede jeg og han sank en klump, inden han rejste sig. "Du får sengen for dig selv prinsesse", sagde han irriteret og gik forbi mig, inden han forlod værelset og smækkede døren i. Jeg blinkede og sank en klump. En nøgle blev drejet om og der lød et klik, inden der blev fuldstændig stille. 

Et hulk banede sig op gennem min hals og jeg bed tænderne sammen, for at holde det inde. En halvkvalt hulk forlod dog alligevel mine læber og jeg holdte mig for munden, mens jeg klemte øjnene sammen og lod tårerne strømme ned over mine kinder. 

•••

Der var stille under morgenmaden. Mike snakkede ikke til mig og jeg snakkede ikke til ham. "Hvorfor slipper du mig ikke fri?", spurgte jeg efter at have tænkt i virkelig lang over det. "Hvorfor skulle jeg?", snerrede han og jeg kiggede på ham, mens jeg lagde bestikket og sagde: "fordi jeg ikke gider være i nærheden af dig". Han kiggede på mig og begyndte at grine, inden han sagde: "du har intet valg". Jeg rejste mig og han kiggede grinende på mig. "Hvor skal du hen?", spurgte han og jeg gik væk, ud mod døren. "Hjem", sagde jeg og åbnede hoveddøren. En stol blev skubbet tilbage og jeg gik ud i regnen, med hastige skridt. Jeg vidste godt at han ville gøre mig fortræd for det her. 

"Jade", råbte han og jeg kiggede tilbage på huset, hvor han trådte ud af døren. "Kom tilbage", råbte han og jeg rystede på hovedet. Han kastede et kort blik mod himlen og sukkede højlydt, inden han med hastige skridt gik ud efter mig. "Lad mig gå", skreg jeg og slog ud med armene, mens jeg satte farten op. Han kom hen til mig og gik ind foran mig, så jeg stoppede op. "Hvad vil du med mig?", spurgte jeg og han sukkede, inden han sagde: "går du frivilligt med tilbage eller skal jeg tvinge dig". "Tror du selv jeg med tilbage frivilligt?", snerrede jeg og prøvede at gå udenom, men en hånd stoppede mig. Jeg kiggede på ham og han løftede mig op, inden han satte kurs mod huset igen. "Slip mig", skreg jeg og sprællede, men det gik hurtigt op for mig at det ikke ville hjælpe: han var meget stærkere end mig.

"Godt vi er herude, for hold da op du kan skrige", sagde han og jeg kiggede på ham. Han blinkede til mig og jeg daskede til hans brystkasse, hvilket fik ham til at grine. Vi kom indenfor og han skubbede døren i med foden, inden han låste døren med den ene hånd og satte mig ned med den anden. Jeg låste døren op igen og han skubbede mig tilbage, inden han låste og sagde: "hvis du gør det igen, kommer du til at sove med Jay". Jay var ham manden som hentede mig. 

"Jay har ikke haft sex med nogen i rigtig lang tid og han holder meget af smukke blondiner", han kørte en tot af mit hår rundt om sin finger og jeg skubbede hans hånd væk, mens jeg sagde: "du er ussel". Et hulk forlod mine læber og jeg vendte rundt, inden jeg styrtede væk fra ham. 

•••

Jeg var bange. Virkelig bange. Jeg skulle aldrig have fortalt om voldtægten, han kan presse mig til alt ved at bruge det mod mig. 

Det bankede på døren og jeg kiggede derhen, mens Mike trådte ind. "Hvad vil du?", spurgte jeg med sammenbidte tænder og kiggede den anden vej, mens jeg trak vejret roligt. "Du kommer ikke til at sove med Jay", sagde han og jeg rullede øjne, inden han sagde: "jeg lader ham ikke gøre dig noget". "Hvordan kan jeg stole på dig?", spurgte jeg og han sukkede, inden han satte sig på sengen bag mig. "Har jeg nogensinde løjet for dig?", spurgte han og jeg drejede hovedet, så jeg så på ham. "Det ved jeg da ikke", mumlede jeg og han smilede lidt, mens han kiggede ned på sine ben. 

"Kommer du ikke ind i stuen?", spurgte han og jeg rystede på hovedet. "Så må jeg løfte dig derind", sagde han og jeg kiggede på ham, mens han rejste sig. Han rakte frem mod mig og jeg rejste mig, mens jeg kiggede på ham. Han grinede og et lille smil bredte sig over hans læber, da han gik frem mod mig. Han tog fat om mig og jeg skreg, men det endte ud i et grin og han begyndte at grine. Hvad har jeg dog gang i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...