Unbreakable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
Det er snart et år siden at Jade stødte ind i Mike og Nathan Stephens i den like afsides kiosk hun arbejdede i. Nu bor hun hos sin onkel og er kærester med naboen Zac. Alt er perfekt, lige indtil at Mike finder frem til Jade og kidnapper hende igen. Denne gang med andre motiver. [ 2'er til Abduction - i bør læse Abduction først, inden i læser den her ]

12Likes
11Kommentarer
1562Visninger
AA

4. 3

~~~ Tom's synsvinkel ~~~

"Hvornår gik hun fra dit hus?", spurgte jeg og kiggede på Zac, der sad ved mit spisebord med sit ansigt begravet i hænderne. Han gned sine hænder mod sit ansigt og kiggede op på mig, inden han sagde: "22.30". "Som du sagde hun skulle", sagde han og lænede sig tilbage, mens han lavede et kast med hånden. "Hvad kan der være sket, vi er fucking naboer", råbte jeg og gik frustreret frem og tilbage. Jeg vidste godt Zac intet havde gjort hende. Jeg havde set ham vokset op og var gode venner med hans forældre, han er den bedste kæreste nogen pige kunne få. 

"Kan det være Mike?", spurgte han og jeg stivnede, mens jeg kiggede på ham. Frygten stod ud af hans ansigt og jeg sank en klump, inden jeg svagt hviskede: "det kunne være en mulighed". "Fuck", sagde han og jeg kunne ikke undgå at høre gråden i hans stemme. Han var på kanten til at knække sammen. "Vi skal nok finde hende", sagde jeg og han sank en klump, inden han fugtede sine læber og slog blikket ned. "Jeg vil hjælpe med at lede", sagde han og kiggede op på mig, inden jeg svarede: "Zac, du kunne". "Jeg er ligeglad med om jeg kan komme til skade eller måske ikke kan lide det syn jeg kan møde", afbrød han mig og jeg stirrede overrasket på ham, mens han fortsatte: "Jeg. Vil. Hjælpe! Jeg vil finde min kæreste". 

~~~ Jade's synsvinkel ~~~

Jeg vågnede ved at nogen bandt noget om min arm. Jeg åbnede mine øjne og så direkte ind i Mike's blå øjne. "Godmorgen", sagde han hæst og jeg sank en klump, hvilken fik han til at sige: "jeg gør dig ikke noget". "Hvordan kan jeg stole på dig?", spurgte jeg vredt og han sukkede, mens han slap min arm og lod sine hænder hvile på hans lår. 

"Gjorde jeg dig måske fortræd sidst vi var hinanden's selskab?", spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. Hans blå øjne stirrede direkte ind i mine og jeg sank en klump. Han var flot, det var der ingen tvivl om. 

"Nej men du var ved at skyde mig efter jeg havde afsløret dig for Nathan", sagde jeg og han stivnede, inden han forsigtigt sagde: "det var dengang". "Så da du kidnappede mig og satte mig i en stol, bundet fast med stramme reb, så var det med gode hensigter?", råbte jeg og han tyssede på mig, hvilket fik mig til at fnyse og rulle med øjnene.

"Da jeg fandt ud af hvem du var dengang", sagde han og jeg kiggede på ham, mens jeg løftede hovedet lidt. Han lænede sig frem mod mig og satte fingerspidserne mod hinanden, inden han fortsatte: "der havde jeg tænkt mig at dræbe dig". Det gav et sæt i mig og jeg sank en klump. "Men det var ikke pga dit navn - det var pga min brors og min plan", sagde han og jeg rynkede panden, hvilket fik ham til at fortsætte: "vi troede du ville ødelægge det hele, ved at afsløre dig selv".

"Men så så jeg hvordan min bror begyndte at falde for dig", han lagde hovedet på skrå og fugtede sine læber, inden han lod sine øjne glide ned over min krop. Da de mødte mine øjne igen, rettede han sig op og sagde: "så kunne jeg bare ikke gøre det". En lettelse skyllede ind over mig og han rejste sig, inden han åbnede et skab og tog noget tøj ud. Han smed det på sengen og satte et par sorte stiletter ved siden af, inden han smed en pose. 

"Gør dig klar, du spiser med i aften", sagde han og forlod lokalet. Jeg kiggede efter ham og rejste mig fra sengen, inden jeg kiggede på tøjet. Det var virkelig flot. Og sikkert virkelig dyrt.

Jeg klædte hurtigt om og tog skoene på, inden jeg kiggede ned i posen. Der lå et smykke og lidt sminke. Jeg trak på skulderne og tog smykket på, inden jeg gik hen til spejlet og lagde en let og elegant makeup.

Døren åbnede og jeg kiggede på døren's spejlbillede, hvor manden fra tidligere trådte ind. Et skævt smil bredte sig over hans læber og jeg kneb øjnene sammen, mens jeg bed tænderne sammen. "Maden er klar", sagde han og slap dør håndtaget. Jeg lagde tingene fra mig og vendte rundt, inden jeg gik forbi ham. Hans hånd strejfede min røv og jeg vendte mig mod ham, inden jeg gav ham en lussing og tog fat i hans "nødder" hvor jeg klemte til. Han rømmede sig og bed tænderne sammen, inden jeg sagde: "hvis du rør mig igen, kasterer jeg dig". "Forstået?", spurgte jeg sødt og han nikkede ivrigt, hvilket fik mig til at fortsætte: "for jeg er træt af klamme middelalderne mænd som dig". 

Han sank en klump og jeg slap grebet om hans nedre dele, hvilket fik ham til at puste ud. Jeg skulle til at gå væk, men stoppede op og kiggede på ham. "Jeg kan godt forstå at du opfører dig så idiotisk som du gør", sagde jeg og han rynkede forvirret panden. Jeg holdte min hånd oppe og lavede 2 cm mellem tommel og pege finger, inden jeg pegede på hans skridt og skar ansigt. Han sank en klump og blev rød i hovedet, så jeg vendte rundt og gik ind i et andet rum. Mike sad og grinede ved bordet. "Hvad skete der lige der?", spurgte han og jeg satte mig overfor ham ved bordet. 

"Han tog mig på røven", sagde jeg og trak på skulderne, mens jeg kiggede på ham. "Sidste gang det skete endte jeg med at blive voldtaget af vedkommende, fordi jeg stak ham en lussing". Han stivnede og bed tænderne sammen, så jeg sagde: "så jeg ville lige gøre det klart for din makker der, at han ikke skal prøve på noget". Jeg begyndte at øse salat op på min tallerken og kiggede afventende på Mike, som sad og stirrede på mig. 

"Hvem voldtog dig?", spurgte han vredt og jeg sank en klump, inden jeg svarede: "en af Tom's mænd". "Jeg sværger, jeg finder ham og", begyndte han og jeg afbrød ham: "Tom skød ham, så du skal intet gøre". Han stirrede på mig og jeg blev nervøs over stilheden. "Det er jeg ked af", mumlede han og lagde sin hånd på min. Jeg kiggede på vores hænder og op på ham, hvor han kiggede på ham. Hans øjne lyste op af bekymring og medfølelse. Alle følelserne fra da det skete kom tilbage til min krop. 

"Hvad kunne jeg gøre, han var dobbelt så stor som mig og han spændte mig fast", hviskede jeg og kunne mærke at jeg var begyndt at få tårer i øjnene igen. Mike stirrede overrasket på mig. "Undskyld mig", hviskede jeg med rystende stemme og rejste mig for stolen. Jeg nåede kun lige at vende rundt da tårerne begyndte at strømme ud af mine øjne. Selvom at det er et år siden, er det stadig et meget ømt emne for mig at tale om eller bare tænke på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...