Unbreakable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2014
  • Status: Igang
Det er snart et år siden at Jade stødte ind i Mike og Nathan Stephens i den like afsides kiosk hun arbejdede i. Nu bor hun hos sin onkel og er kærester med naboen Zac. Alt er perfekt, lige indtil at Mike finder frem til Jade og kidnapper hende igen. Denne gang med andre motiver. [ 2'er til Abduction - i bør læse Abduction først, inden i læser den her ]

12Likes
11Kommentarer
1572Visninger
AA

2. 1

Jeg ved ikke hvordan det endte ud i det her. Jeg var på vej hjem fra Zac, min kæreste, som bor ved siden af Tom og mig. En bil havde kørt forbi mig og nogle sekunder senere lå jeg inde bag i bilen. Mørket havde opslugt mig og mit hjerte bankede på livet løs. En lille stemme inde i mig sagde jeg skulle skrige, da nogen ude på gaden ville høre det. Men jeg kunne ikke. Jeg havde mistet pusten. 

Og en ting jeg havde lært fra min tid med Mike og Nathan var at jeg ikke skulle tiltrække opmærksomhed. Jeg ved godt at det er en virkelig dårlig ting at sige, men hvis jeg skal vælge mellem liv eller død, så vælger jeg altså liv. 

Jeg hulkede og rykkede lidt på mig, så jeg ramte noget hårdt. Jeg lå helt klart bag i en bil. Bilen bremsede og jeg blev mast op mod siden, inden jeg gispede efter vejret og bed mig selv i læben.

Bagklappen blev åbnet og lyset skar ind i mine øjne. "Kom her prinsesse", en hæs stemme fyldte mine øre og greb fat om mig, inden jeg blev smidt over skulderen. Hvem ville kidnappe mig? Tom havde sikkert mange fjender, men Tom er Tom: ingen turde at gøre ham eller hans bekendte noget.

Jeg blev båret op af en lang grusvej, inden vi gik gennem en skov. Jeg kunne mærke angsten stige op i mig. Hvor var jeg og hvem havde kidnappet mig. Jeg hulkede og manden gav mig et klem, så jeg stoppede og kneb øjnene sammen.

Han stoppede op og slap grebet om mig, så jeg ramte jorden med et bump og alt luften blev presset ud af mig. "Hov undskyld", sagde manden og grinede, mens jeg hostede. "Hvad tænker du på?", råbte en stemme og manden stoppede med at grine, hvilket fik mig til at kigge op. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og jeg gispede, inden jeg sagde: "Mike". 

•••

Mike havde spændt mig fast til en stol og sad nu overfor mig, mens han smilede. "Du har ikke ændret dig særlig meget", sagde han og jeg drejede hovedet, mens jeg fnøs. "Kig på mig", sagde han og jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg fastholdte mit blik på væggen ved siden af mig. Han tog fat om mit ansigt og drejede det, så jeg havde øjenkontakt med ham. "Du skal gør som jeg siger", hvæsede han og jeg sank en klump, mens han slap taget om min hage.

"Pga dig har jeg ikke set meget til min bror", sagde han og lænede sig tilbage, mens han lagde armene over kors over brystet. "Det forstår jeg sku godt", mumlede jeg og han bankede i bordet mellem os, inden han råbte: "det er din skyld det hele". "Du dræbte mine forældre", sagde jeg med sammenbidte tænder og han lagde hovedet lidt på skrå, inden han i en flirtende tone sagde: "du er så sød når du bliver sur". "Du er så sød når du ikke er der", sagde jeg i samme toneleje og han stivnede, mens han kiggede væk og stilheden lagde sig over os igen.

Han skubbede stolen ud og jeg farede sammen, da lyden gav ekko i lokalet. Han gik med hastige skridt væk fra mig og åbnede en dør, han gik ud af og smækkede i, så jeg blev efterladt alene i stilhed. Et hulk forlod mine læber og jeg prøvede forgæves at rykke mine hænder til mig, men rebene var bundet for stramt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...