Springvandet

Det handler om denne mand på 33år - Søren, som møder Agnes - en ung kvinde. De forelsker sig og vi hører om nogle tilbageblik og lidt af deres forhold som det er nu. - Bidrag til "What if" konkurrencen. OBS: Giv meget gerne feedback og vil også læse noveller igen. Held og lykke til alle!

16Likes
54Kommentarer
1120Visninger
AA

2. Nu mødes vi igen?

Bussen jeg var i var overfyldt. Sommerheden gjorde folk dovne - hvilket bare resulteret i en bus fyldt med svedende mennesker.
Jeg sad på nogle af de bagerste sæder ved et vindue. Var nemlig på vej til arbejdet. Jeg genovervejede om jeg måske skulle havde taget bilen.
Bussen stoppede. Skønt, endnu flere svedende mennesker. Jeg kiggede ud af vinduet som var ud mod fortovet.
Der kom et ryk i bussen den skulle til at køre videre, men lige pludselig kunne jeg se tre komme løbende med løftede arme og en af dem råbte: ”Stop bussen!”
Bussen var knap nok kørt ud at stoppe stedet. Den var kun kørt lidt ind på kørebanen.
Jeg rejste mig fra min plads og holdt fast i stangen.
”Hey! Stop bussen der er nogle, der gerne vil på!” Gættede på at buschaufføren hørte mig eller så mig i bagspejlet. Under alle omstændigheder fik han stoppet bussen og slået dørene op.
De tre unge piger kom ind og blandt dem var der hende jeg mødte for to uger siden.
Fik egentlig ikke hendes navn af vide.
Jeg satte mig ned igen, men jeg kiggede på hende og håbede på, at hun ikke opdagede mig. Efter lidt tid gik det op for mig, at hun havde min skjorte på og en top inden under. Hun havde ikke lukket den.
Da de gik forbi mig, kiggede jeg ud af vinduet og dukkede mig lidt.
De satte sig helt bagerst, da der var tre sæder der.
Der var snakken over alt, men jeg håbede på, at hvis jeg virkelig koncentreret mig at jeg kunne høre hvad de snakkede om.
”Hvad skete der så?” Spurgte en af hendes veninder.
”Han skubbede mig i springvandet.”
De alle tre begyndte at fnise. ”Agnes, blev du ikke vildt sur?” Spurgte den anden veninde.
Så hendes navn var Agnes. Det havde jeg aldrig gættet.
Kiggede hurtigt ud af vinduet og det gik op for mig, at jeg snart skulle af. Jeg rejste mig fra sædet og håbede på at jeg var usynlig.
Gættede på at de var på vej i skole. Hvorfor skulle de ellers være på bussen, så tidligt om morgen?
Jeg stod foran døren i midten af bussen og holdte fast i en af stængerne. Trippede med foden. Det kunne ikke gå hurtigt nok.
Kunne høre nogle ting, men valgte ikke at kigge bag mig. Skulle bare ikke få øjenkontakt med hende igen. Jeg ville ikke kunne sige nej, hvis jeg gjorde det.
Kunne fornemme en stå bag mig. Min trippende fod stoppede.
Vedkommende satte sine hænder foran mine øjne. Jeg fik lige præcis set enden af min skjortes ærmer.
Hun blev nødt til at læne sig helt ind til mig, da jeg var en del højere end hende og jeg kunne ikke rigtig ignorere at hendes bryster var presset mod min ryg. Hun satte sit ansigt tæt på mit øre: ”Bøh… Nu mødes vi igen?”
Hun fjernede sin hænder og kunne høre hun gik et skridt tilbage.
Hun stod bare og ventede. Hun forventede vel at jeg ville vendte mig om.
Hun holdte mig nu i armen og lænte sig foran. Hun kiggede på mig. ”Hey.” Hun smilte stort. ”Hvornår kan vi får en ny date?”
”En ny date?” Det før var ikke en date og du kender ikke engang mit navn.” Jeg fnøs og undgik øjenkontakt. Kiggede bare gennem vinduesdøren på bussen.
Hun rejste sig normalt op så vi stod ved siden af hinanden. Hun kiggede nu ud af vinduet ligesom mig.
Hun drejede hovedet mod mig. ”Mit navn er Agnes,” sagde hun stille. Jeg kiggede ikke på hende og trak ikke en eneste muskel i mit ansigt. Kunne fornemme hendes blik på mig. ”Hvad hedder du?” Spurgte hun.
Nu kiggede hun ud af vinduet igen. Kiggede nu kort på hende og kiggede ud igen, fordi hun drejede hovedet. ”Jeg hedder Søren…” Svarede jeg sukkende.
Der kom et ryk i bussen. Jeg holdte mig til stangen, så jeg ikke var ved at vælte, men Agnes derimod…
Jeg greb fat i hendes arm. ”Du ville vist være faldet i springvandet uden min hjælp.” Jeg smilte og kiggede selvfølgelig på hende nu, for ellers ville jeg ikke havde grebet hendes arm.
Hun kiggede nu på mig og der kom øjenkontakt. Mit hjerte sprang et slag over igen.
Jeg gav slip på hendes arm og skulle til at gå lidt mere ind mod døren, men hun tog fat i mit håndled.
Jeg kiggede nu på busdøren, som jeg kunne høre åbnes.
En af mine kollager og gamle gymnasiekammerat og universitets sambo stod lige præcis foran bussen, uden for den dør, jeg var ved at gå ud af. Han plejede altid at vente på mig.
”Hvad er dit nummer?” Spurgte hun ivrigt.
Jeg trak min arm til mig og gik ud af bussen.
”Hans nummer er 5929 …” Jeg holdte Rasmus for munden, men han fik lige præcis mumlet de sidste fire chifrer: ”7103.”
Det virkede som om hun hviskede det for sig selv og nikkede til Rasmus.
Jeg skiftede mit blik på dem begge.
”Tak,” sagde hun og nikkede taknemmeligt til Rasmus.
Hun trådte to skridt tilbage i bussen så buschaufføren vidste, at han måtte køre videre.
Agnes vinkede farvel da bussen begyndte at køre og Ramus havde knyttet sin næve, men samlet pegefingeren og langefingeren strakt ud, han rørte sig selv lige ved panden og smed den ned igen. Som om han lavede et lille honnør til hende.
Rasmus var barnlig og da bussen var væk slikkede han min hånd.
”Ad, for helvede!” Tog min hånd til mig selv. ”Vi er sgu ikke små børn længere og hvorfor gav du mit nummer ud?!”
”Lad vær med at være sådan en Knav pot. Du har ikke haft en kæreste længe og du skal lige om lidt operer en patient, så du skal alligevel desinficere dine hænder og have handsker på!”
”Jeg skal sgu ikke date en på 20!” Råbte dette så højt, at nogle stoppede op og folk kiggede på os.
Nu gloede han på mig med store øjne, som om han spurgte mig med sit blik: ”Er hun virkelig kun 20?!”
Jeg lavede store øjne tilbage, smilte skævt og nikkede, så mit blik svarede: ”Ja, din klovn!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...