Springvandet

Det handler om denne mand på 33år - Søren, som møder Agnes - en ung kvinde. De forelsker sig og vi hører om nogle tilbageblik og lidt af deres forhold som det er nu. - Bidrag til "What if" konkurrencen. OBS: Giv meget gerne feedback og vil også læse noveller igen. Held og lykke til alle!

16Likes
54Kommentarer
1116Visninger
AA

5. Natten & morgen med hende

Og nu er vi kommet til dette øjeblik. Jeg kærtegnede hendes kind, lod min hånd glide ned af hendes kraveben og ned over hendes nøgne bryst. Vi begge smilte og jeg ville bare have dette til at vare ved. Rykkede mig tættere ind til hende og kyssede hende.
Derefter omfavnede vi hinanden. Kunne mærke hendes øjenvipper mod min brystkasse og efter lidt tid, så virkede de fugtige.
”Er du okay?” Spurgte jeg. Jeg var forvirret. Var dette ikke det hun ville have?
Rykkede mig lidt tilbage, så jeg kunne se hende.
Hendes mund var neutral og lige pludselig smilte hun. Satte min hånd på hendes kind. Hun tog fat i mit håndled. Hun nikkede langsomt. ”Ja…” Hendes stemme knækkede over. Jeg havde aldrig set hende sådan. Var van til evigt smilende Agnes, men dette var ikke det samme smil. ”Jeg er bare lykkelig.” Fik hun sagt.
Inden jeg kunne spørger yderligere tog hun over og fik lagt sig over mig og kyssede mig vildt…
Efter vi blev færdige, faldt vi begge i søvn.

***

Kraftig regn på ruden vækkede mig - på en måde…
Da jeg halv vågnede rakte jeg mine arme rundt på sengen. Havde haft hende i mine arme hele natten. Hvordan kunne hun være kommet fri uden jeg bare havde en lille anelse?
Åbnede mine øjne. Hun lå bestemt ikke længere på min seng. Svingede mine ben over sengen og fik taget undertøj på. Jeg gik rundt i huset. ”Agnes?” Sagde jeg spørgende. Gik tilbage til værelset.
Min stol i krogen. Der lå min sorte skjorte og en seddel.
Jeg tog sedelen i min hånd og læste…
Efter jeg havde læst det tog jeg hurtigt en t-shirt på, fik hurtigt fat i min mobil på natbordet og stormede ud af døren.
Gik gennem tre gader kun iført underbukser og t-shirten. Ikke engang sko, paraplys, jakke eller bukser. Det var heldigvis meget tidligt, så der var ikke særlig mange mennesker til stede.
Da jeg fik øje på lejeligheden hun boede i, begyndte jeg at småløbe. Regnen ramte mit ansigt endnu kraftigere.
Først så klikkede jeg på døråbnernes telefon og afventede svar, men havde Agnes’ familie set mig, ville de ikke lukke mig ind. Der kom heller intet svar fra telefonen… De ville ikke lukke mig ind.
Jeg stod der som en idiot foran deres lejlighed: ”Agnes?! Agnes, svar mig i det mindste!”
Kiggede på min telefon og skulle til, at klikke på Agnes’ nummer for at ringe op, men mobilen gled ud af min hånd. Regnen havde gjort min hånd fugtig.
”Lort..!” Jeg samlede min mobil op og skærmen var flækket flere steder. Låste den op og forsøgte at trykke på ring op og bad til at den stadig virkede, da jeg tog telefonen op til mit øret.
Den bippede ganske rigtigt … bip, bip, bip, bip, men … hun tog den ikke.
Jeg var gået en omvej, måske var hun ved springvandet. Løb alt hvad jeg kunne…
Da jeg nåede frem var hun der ikke.
Tårerne pressede på. Kunne slet ikke huske hvornår jeg sidst havde grædt. Trådte et skridt ind i springvandet. Mine skridt virkede endnu tungere end før. Gik helt ind til det, så vandet der kørte i evigheder ramte mit ansigt. Havde brug for at køle ned.
Det blev ved med at svig i mine øjne, men selv jeg var ikke sikke på, hvilke dråber på mit ansigt der var mine egne tårer.
Det var juni ... og jeg havde helt glemt at hver sommer, havde sin fucking sommerregn.
Jeg forstod intet …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...