Springvandet

Det handler om denne mand på 33år - Søren, som møder Agnes - en ung kvinde. De forelsker sig og vi hører om nogle tilbageblik og lidt af deres forhold som det er nu. - Bidrag til "What if" konkurrencen. OBS: Giv meget gerne feedback og vil også læse noveller igen. Held og lykke til alle!

16Likes
54Kommentarer
1118Visninger
AA

4. En rigtig date?

Efter en måned havde Agnes og jeg mange sammenstød og small-talks. Jeg lærte Agnes mere og mere af kende på den måde, jo oftere vi mødtes kort og omvendt. Selvom hendes bror ikke kunne lide at vi sås, gik hun konstant hen til mig og da hendes forældre havde hørt det, var de heller ikke just glade.
Vi havde endda en small-talk i byen og jeg fik set, hvor hun boede. Hun boede heller ikke særlig langt væk fra springvandet.
Hun havde også afsluttet 3g.
Vi skrev flere og flere SMS’er sammen, men det var ikke altid muligt på grund af mit arbejde. Mit arbejde krævede jo en del tid.
Dog forsøgte jeg stadig det uundgåelige.
En date.

Jeg gik nemlig en aftentur og tog hen til springvandet. Kunne ikke lade vær med at smile for mig selv. Tænkte på første gang jeg mødte Agnes. Faktisk, så tænkte jeg ikke på andet end Agnes. Ville bare ikke indrømme det, for jeg burde ikke falde for så ung en kvinde. Hun ville sikkert opleve endnu flere forelskelser i sit liv.
Jeg blev prikket på skulderen og vendte mig selvfølgelig om. ”Hej,” sagde jeg til Agnes, da jeg opdagede det var hende. Hun sagde ikke noget. Hun krammede mig bare og jeg krammede for en gangs skyld igen.
Hun var lige præcis et hoved lavere end jeg. Så jeg sænkede mit hoved på hendes og duftede til hendes hår. Det duftede af kokos.
Hendes hoved var begravet i min t-shirt og kunne lige præcis høre hende sige: ”Jeg har savnet dig…” Hun lød trist. Jeg var i tvivl om jeg skulle spørger ind til det eller… Nej, jeg vidste hvad jeg skulle gøre.
”Jeg har også savnet dig,” sagde jeg igen og holdte fastere om hende. ”Skal vi gå på den der date som du altid har tigget efter?”
Kunne mærke at hun ville rykke hovedet, så fjernet mit fra hendes. Hun kiggede op på mig og hendes svar på mit spørgsmål var et stort smil.
Vi gik ind på den restaurant, hvor vi ikke nåede at få spist på.
Vi snakkede i evigheder og det hele var bare perfekt.
Der var ikke nogen der spildte vin, ingen storebror der kom og ødelagde det. Ikke engang hendes forældre og jeg blev mere og mere forelsket. Forelsket i hendes øjne, smil, latter, personlighed … det hele.
”Der er noget jeg bliver nødt til at sige…” Agnes kiggede ned i bordet og jeg kunne føle at det krævede mod at sige. Jeg kunne se at der blev hevet i dugen på bordet. Som om hun blev nødt til at holde i noget. Min tallerken rykkede sig i hvert fald en smule væk fra mig og dugen blev kortere på min side.
Rejste mig fra stolen og lænede mig ind over bordet. Jeg var højere end Agnes, så spildt vin ville ikke ske igen.
Løftede hendes hoved så hun kiggede på mig. Kunne se en tåre i hendes ene øjenkrog. ”Du behøver ikke sige det.” Jeg lænede mig længere mod hendes ansigt og satte min pande mod hendes.
”… men jeg skal,” jeg lod hende ikke sige resten og kyssede hende.
Først var det bare læber mod læber og derefter kunne jeg mærke hende duppe mine læber med sin tunge og vi begge åbnede munden.
Fik ikke af vide hvad det var og jeg ville heller ikke vide det. Håbede også på at hun ikke længere ville sige det, nu hvor hun så stædigt har villet have min opmærksomhed og nu havde fået den.
Vi fik betalt regningen og tog hjem til mig.
Nu vidste jeg at jeg ikke længere kunne ignorer mine følelser for hende…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...