Blind Date

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Willma vil egentlig bare være sig selv og orker ikke rigtig andre mennesker udover hendes eneste veninde Julia. Julia vil dog det bedste for Willma, især når det kommer til kærlighed. Så hun prøver på alt for at få Willma til at møde mænd, men indtil videre er det ikke rigtig lykkedes. - En kort novelle, der bliver delt op i mindre dele! NOTE: Christian Lemmerz er en rigtig kunstner(slå ham op, hvis det fanger interesse.)

1Likes
12Kommentarer
434Visninger
AA

6. ~ 6 ~

Bussen kommer efter lidt tid og med et svagt smil om læberne sætter hun sig ned på en plads, hvorefter hendes tanker straks falder på hulen derhjemme; hendes lille krog, hvor lyset fra computerskærmen eller tv'et er de eneste lyskilder. Måske hun skulle få læst lidt i den nye bog, som hun har købt. 

Noget med en seriemorder...

Smilet på hendes læber bliver bredere men afbrydes af en indkommende sms.

Afsender: Julia

"Hvordan gik det? <3"

Willma lader blikket dreje hen mod ruden, hvorefter hun taster et kort svar.

Afsender: Willma

"Fint."

Der går ikke mere end tredive sekunder og en ny sms tikker ind, men Willma orker det ikke, så hun ignorerer den i stedet. Først, da hun er steget af bussen og når hjem til lejligheden, tager hun et kig på telefonen med et nøgternt blik.

Afsender: Julia

"Iiih! Så du vil gerne møde ham igen?"

Hun kaster mobilen hen på sengen i hjørnet og begynder at gå sin runde med tændstikker, så hun kan se, hvor hun går i lejligheden. Alt er sort; væggene, gulvene, gardinerne selv møblerne. Da det sidste stearinlys er tændt, smider hun sig ned på gulvet og begynder at stirrer op i loftet. Hvis alle dage bare kunne gå sådan her - hende der ligger på gulvet og uden blind dates - så ville det være perfekt. 

Telefonen vibrerer igen, men hun lader den ligge. Lige nu vil hun ikke snakke om David eller nogen former for blind dates. Nej, hun vil bare ligge og trække vejret tungt.

Det ender dog også med, at hun falder i søvn.

Følelsen af en øm ryg og en tør hals, får hende til at vågne med en tom rumlen i maven. En smule kejtet sætter hun sig op og må erkende, at næsten alle lysene er brændt ned, og de, der er gået ud, har efterladt en svovlagtig lugt. Med søvnen i øjnene får hun kæmpet sig op og hen til køleskabet, som straks blænder hende, da hun åbner det. Skuffet må hun indse, at hun ikke har handlet ind. 

Et kort blik på uret og hun må leve med, at det kun er tankstationen to busstoppesteder derfra, som har åben nu. Den rumlende mave brøler i protest, så hun har intet andet valg end at tage noget overtøj på og forlade lejligheden for at hente noget mad.

Hendes skridt er ensomme i den kølige natteluft, men hun føler sig tryg ved mørket, så det gør hende ikke så meget. Et suk lyder dog over læberne, da hun opdager, at den sidste natbus lige er kørt. Bandene ser hun til siden med et skulende blik. Afstanden kunne nok sagtens tilbagelægges med en halv time, men ville hun virkelig gå så langt for at tilfredsstille sin sult?

"Groooowl-"

Med hænderne opgivende ned langs siden og kroppen lænet forover begynder hun at gå mod tankstationen. Alt dette ville ikke være sket, hvis hun ikke var taget med Julia i dag. Så havde hun nemlig opdaget det tomme køleskab i tide og kunne have taget bussen i dagtimerne! Hun stønner tungt og bliver istemt af den sultne mave.

Turen derhen føles længere end først antaget. Hun begynder lidt at tvivle på, om hun nu også er gået den rigtige vej?

Med hovedet lidt på skrå stopper hun op og ser sig en smule forvirret omkring. Gaden ser lettere bekendt ud, men hun er ikke helt sikker. 

Konsekvensen ved aldrig at gå udenfor.

Nogle mænd lidt længere henne griner højlydt, og hun ender med at tænke, at hun hellere må spørge dem om vej. De virker lidt for støjende, men udover det, tager hun ikke yderligere notits af dem. Med hovedet lidt på skrå og den sultne maves klagebrøl, kalder hun ud efter den ene af mændene.

"Hvor er tanken herfra?"

Mændene stopper ikke med at grine, men kigger bare lidt undrende på hende.

"Tanken?" spørger den ene efterfulgt af en bøvs.

Hun nikker og må trykke lidt på maven for at tysse den.

"Den vej der, snuske," griner manden efter en tænkepause.

Hun mumler et tak og går derefter af den vej, som manden viste. Det var ikke helt den vej, som hun selv ville have gået, men hvorfor skulle manden ellers lyve? 

Gaden munder ud i en park omgivet af træer. Hun kigger sig lidt omkring og kommer i tanke om, at der faktisk er en park tæt ved tankstationen. Med et bredt smil begynder hun at gå fremad og ind i parken. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...