Blind Date

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2015
  • Opdateret: 19 nov. 2015
  • Status: Igang
Willma vil egentlig bare være sig selv og orker ikke rigtig andre mennesker udover hendes eneste veninde Julia. Julia vil dog det bedste for Willma, især når det kommer til kærlighed. Så hun prøver på alt for at få Willma til at møde mænd, men indtil videre er det ikke rigtig lykkedes. - En kort novelle, der bliver delt op i mindre dele! NOTE: Christian Lemmerz er en rigtig kunstner(slå ham op, hvis det fanger interesse.)

1Likes
12Kommentarer
427Visninger
AA

2. ~ 2 ~

Willmas blik søger over mod stedet, som Julia peger på. Det er en lille café med borde og stole udenfor og neutral udmykning. Ikke videre noget flatterende, hvilket beroliger hende lidt. Men hun kan ikke få sig selv til at fortsætte. Hendes ben vil ikke flytte sig. 

Med et smæld af tungen nærmest springer Julia hen til hende og griber fat i hendes hånd og trækker hende med. Da døren glider op med lyden fra en lille klokke og en kvindelig tjener ser smilende op, stivner Willma fuldstændig. Benene står bare stille og hendes hånd glider ud af Julias. En svag duft af kaffe og kage ligger i luften, en duft, der normalt gør hende behagelig til mode. 

Julia går med raske skridt hen til tjeneren og spørger om et eller andet, hvorefter tjeneren nikker smilende og peger mod døren.

Lige nu, vil Willma ønske, at hun kunne blive usynlig som et spøgelse. Bare forsvinde og snige sig ind til Lemmerz udstillingen. Men da Julia blidt skubber hende ud af cafeen igen og drejer hende rundt, så hendes blik lander på et bord, hvor en mand sidder med ryggen til.

Knuden i maven bliver større og føles kvælende. Hun har virkelig ikke lyst til det her.

"Han hedder David Durrum, er 23 år og arbejder vidst med at undervise i musik eller noget," hvisker Julia sprødt og slutter af med et lille pigefnis.

Durrum? Kebab Durrum? Lol what?

"-Held og lykke, babe!"

Og så er hun væk.

Willma kunne stikke af nu. Manden har ikke set hende. Han sidder der bare. 

Hun læner sig lidt frem, så håret falder ind foran ansigtet og kun lader et lille område være synligt. Herfra kan hun ikke lugte om han er en af de typer med masser af cologne eller bare går med det naturlige. Hun kan heller ikke se, om han er en af de lysende væsener; smukke mennesker, som normalt gør, at hun må se væk, for ellers bliver hun blændet af deres skønhed. 

Hurtigt ser hun væk og skal til at tage et skridt væk fra manden, da mobilen i lommen pludselig vibrerer. 

Afsender: Julia

"Du våger på at gå uden at snakke med ham!!!"

Hurtigt ser hun sig omkring, men kan ikke se skyggen af Julia.

Afsender: Willma

"Jeg er ikke gået..."

Hendes fingre klemmer om mobilen, mens hun et øjeblik overvejer at ringe Julia op og sige nej tak til Lemmerz og daten.

Afsender: Julia

"Du fucking vover! _"

Læben bævrer en smule, men lader så opgivelsen skyde indover sig.

Afsender: Willma

"Fint, jeg skal nok tale med ham."

Tøvende pakker hun mobilen væk og bevæger sig langsomt over mod manden.

Manden - David er det vidst - har mørkt hår og er iklædt en mørkegrå skjorte. Det er i hvert fald det, som hun kan konstatere fra denne afstand. Hun fugter læberne og gnider de svedige hænder i kjolestoffet. Da hun kommer op på siden af ham, kan hun se, at han har solbriller på. Ikke sådan nogle retarderede nogen med reflekterende glas. Bare helt almindelige sorte, neutrale solbriller. Det næste hun bemærker er det kraftige kæbeparti med antydningen af skægstubbe. 

Hun stirrer på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...