Kærlighed ved første blik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Færdig
Om Emma som havde alt indtil hendes kæreste går fra hende. Da hendes ek-kæreste over falder hende hjælper en i hendes opgang hende. Og der sker noget som måske ikke skulle været sket. Mit bidrag til What If konkurrencen.

5Likes
8Kommentarer
454Visninger
AA

7. Kapitel 7

 

 

”Sådan.” Han holdte navn Jonas i hans hånd. Han rakte det over mod mig.

”Jeg gider ikke have det igen. Du kan bare smide det ud.” Han nikkede. Kunne han ikke sige noget. Jeg har brug for at hører hans stemme. Jeg er lidt ligeglad om så han bare siger Okay, eller Når bare jeg hører hans stemme.

”Jeg ved faktisk ikke hvad du hedder, men du ved hvad jeg hedder.” Han smilte og så smilte jeg. Måske er det en forbandelse, men så elsker jeg den forbandelse for jeg elsker det smil og de øjne. At hver gang jeg ser dem har jeg lyst til at smile og grine.

”Jeg hedder Elias.” Så det var ham som havde lagt nøglen ned under måtten.

Han kiggede tilbage, men hvorfor vidste jeg ikke.

”Jeg har låst mig selv ude igen.” Jeg begyndte og grine. ”Du skal da ikke grine af mig, det kan ske for den bedste..”

”Jeg er aldrig blevet låst ude.” Sagde jeg mens jeg prøvede og stoppe med at grine. ”Du kan sove inde hos mig indtil i morgen.” Han kiggede på mig, jeg ville ønske at han aldrig ville stoppede.

”Okay kom så.” Han rejste sig op, men fast holdte mit blik. Han rakte sin hånd ned mod mig, men hvis jeg tog fat i den tror jeg at jeg vil rødme, men hvis jeg ikke tog fat i den ville det være ondt.

 

Jeg tog fat i hans hånd. Den var varm. Måske var han nervøs, men for hvad. Han fik mig op og vi gik ind. Jeg tog døren af haspen igen.

”Smæk!” Sagde døren meget højt, måske lidt for højt.

 

”Jeg tror at nogen naboer er sure i morgen.” Hviskede han og gik bag mig. Vi grinte begge to, men måske skulle vi ikke grine, det er jo lidt ondt. Jeg vendte mig om og kiggede ham i øjnene igen.
”Hvad skal vi lave?” Spurgte jeg, mens han kiggede rundt.

”Jeg så en film da jeg hørte dig udenfor, vi kan da se den.” Jeg nikke og gik over mod sofaen. Jeg satte mig ned og tog fat i fjernbetjeningen.

”Hvilken kanal var det på?” Jeg kiggede over mod ham igen. Han så forvirret ud. ”Du kan ikke huske det kan du.” Han rystede på hovedet.

”Okay så, men der er en film her skal vi ikke bare se den?”

”Det kan vi da godt.” Vi kiggede stadig på hinanden og ikke på fjernsynet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...