Kærlighed ved første blik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Færdig
Om Emma som havde alt indtil hendes kæreste går fra hende. Da hendes ek-kæreste over falder hende hjælper en i hendes opgang hende. Og der sker noget som måske ikke skulle været sket. Mit bidrag til What If konkurrencen.

5Likes
8Kommentarer
457Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

 

”Emma vågn op vi er her.” Hviskede en kold stemme. Jeg åbnede mine øjne og kiggede hen på Mike, men han gad ikke og kigge på mig.

Nok er han 22, men han opfører sig som et barn.

”Når, men vi ses ik’.” Jeg sad stadig i bilen og kiggede på ham. Han kiggede hen på mig med et smil på læberne.

”Selvfølgelig lille, lille søster.” Han smilte og kiggede på mig.

”Er du ikke blevet lidt for gammel til at drille mig med det.” Han rystede så meget på hovedet, at han næsten sad og så svimmel bagefter ud efter.

”Super lille hund, men vi ses.” Jeg gik ud af bil og vinkede farvel. Han kørte ad sted. Det var mørkt udenfor, måske lidt for mørkt nu hvor vi har sommer, men jeg ved jo heller ikke hvad klokken er.

Jeg åbnede fordøren. Det var mærkeligt at være her igen. For det føles som om det var i går. siden.

Jeg gik ind i elevatoren. Det var en gammel elevatorer, som hørte til den gamle bygning som lå her før. Da jeg var kommet op på etage 4 stod jeg af. Det var den højeste etage som var i hele bygningen. Jeg valgte den kun for at slippe af med mor. Hun er hunderæd for højder.

Jeg gik hen til en dør. Den var rød, mens alle andres var blå. Ved siden af døren stod der to navne.

 

Emma Park

Jonas Jensen

 

Jeg rev navnet Jonas Jensen ned, eller kun Jensen fik jeg af. Jeg satte mig på hug og løftede måtten under den lå et par nøgler. Med en sedlen?

 

De gav den til mig så jeg kunne gi den videre til dig.

Elias.

 

Hvem var Elias. Jeg kiggede rundt på etagen. Det var som om nogen holdte øje med mig. Jeg tog nøglebundet op og puttede nøglen i låsen.

Please sig at den dur.

”Klik.” Og døren åbnede sig.

”Yes.” hviskede jeg lavt.

Jeg gik ind og satte døren på haspen. Så gik jeg hen til køkkenbordet og lagde nøglerne, og tog en kniv fra køkken bordet. Jeg gik ud igen. Det navn skulle af om så hvor langtid det ville tag. Jeg satte min ned på det kolde sten gulv. Jeg satte kniven op mod navnet og rev op.

En skarp lyd ramte mine ører et kort sekund. Jeg kiggede ned i mine hænder, men der var ingen kniv. Jeg kiggede bekymret om rundt. Den lå lige ved kanten af trappen nogen få centimeter væk fra mig. Heldigvis var den ikke landet et andet sted…

”Hvad laver du??” Jeg kiggede over mod der hvor stemmen kom fra.

”Det er lidt svært at forklare.” Jeg kiggede op på hans ansigt, og hans øjne mødte mine. Det var ham med de brune øjne.

”D..u du var den der rede mig, var du ikke.” Han smilede og nikkede. Så kiggede han hen på kniven. Han løftede sine øjnebryn.

”Jeg vil have et navneskilt af. Ikke andet.” Han nikkede igen. Jeg tog kniven og kiggede på ham igen. Kunne han ikke sige noget bare en lille ting.

”Skal jeg hjælpe.” Jeg nikkede. Nu mig som ikke snakkede. Han tog kniven, men da han tog den snittet vores fingre hinanden. Jeg kunne se at han også lagde mærke til det, for han kiggede hurtigt op på mig. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...