Kærlighed ved første blik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Færdig
Om Emma som havde alt indtil hendes kæreste går fra hende. Da hendes ek-kæreste over falder hende hjælper en i hendes opgang hende. Og der sker noget som måske ikke skulle været sket. Mit bidrag til What If konkurrencen.

5Likes
8Kommentarer
459Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

 

 Han stod i døren. Jeg prøvede og lukke den, men han holdte den. Han er stærk. Meget stærkere end mig.

”Smask!!” Jeg kunne mærke noget varmt ved min kind, men det gjorde ondt.

Han slog mig! Han slog mig!

”Det skal du ikke gøre mod mig! Forstår du det!” Han tog fat i mit hår. Det gjorde så ondt. Jeg  ville gerne skrige, men da jeg åbnede munden kom der ingen lyd ud.

Jeg er bange. Jeg er bange for ham.

Han satte sig oven på mig. Lige på min mave. Jeg kunne mærke al vægten mod mig. Det gjorde ondt.

Han kiggede på mig. Han var jo syg i hoved.

”Det skal du ikke gøre mod mig….” Han lød mere stille, men det gjorde mig bare mere bange. For hvad vil han. ”Det var mine ting alt det der du smed ud ad vinduet…”

Jeg kunne se at døren var åben og, at der var noget der bevægede sig i døren. Jonas tog fat i min hage og holde den op mod ham. Så lagde jeg mærke til noget i hans hånd. Det var noget som havde en sølvfarve. Da jeg kiggede nærmere så jeg, at det var en kniv. En skarp kniv kunne jeg se, på den måde den så ud.

”Hvad laver du?” Han kiggede hen på kniv og så på mig.

”Når du tænker på denne her.” Jeg nikkede stille. ”Jeg vil bare dræbe dig med den ikke andet.” Han smilede. Hans smil som normal fik mig til at smile, gjorde mig bare bange nu.

”Du vil ikke dræbe mig.” Men jeg var faktisk bange for han ville, men måske kunne jeg få ham til at tvivle om han skulle.

”Jo jeg vil. Jeg får alle pengene hvis du dør. Så efter 4 år får jeg alt hvad jeg ville have i starten. Dig død, mig med dine penge.” Han grinte og satte kniven mod min hals.

”Dong!”

Da hans overkrop lå over mig. Jeg kiggede op på en person som holdte en pande i hånden.

 

”Er du okay?” Jeg nikkede bare, selvom jeg ikke var.

”Vil.. d.u hjæl…pe mig?”

”Ja selvfølgelig.” Personen smed panden og fik Jonas af mig. ”Jeg har ringet til politiet de kommer om lidt.” Person hjalp mig op til at sidde. Jeg ville gerne sige mange tak, men jeg kiggede bare på Jonas. Det var den per son jeg har elsket i 4 år. Og han ville bare have, at jeg døde så han kunne få pengene.

”Du bløder.” Jeg tog mit blik af Jonas og kiggede hen på personen. Det var en mand, men burde jeg jo også vide efter den måde hans stemme var på. Han kiggede på mig med omsorg i hans øjne. Han gik hen og tog noget papir fra køkkenbordet. Så satte han sig på hug over for mig. Han puttede papiret ved min hals. Det var nok der jeg blødte.

 

Han kiggede først på min hals og så på mig. Hans øjne var mørkebrune. Andet så jeg ikke på. Andet tænkte jeg på.

”Jeg sagde jo at du blødte…” Sagde han stille med et lille smil på hans læber, mens han kiggede mig i øjnene. Det fik mig faktisk til at smile.

”Iiiiiiuuuuuuiiiiiiuuuuu!” Lød det fra vinduet.

”Det er sikkert politiet.” Sagde han, men holdte stadig mit blik. Nogen siger jo at øjnene er vejen til ens sjæl. Jeg håber det er sandt for så ser jeg hans sjæl, og den er den reneste sjæl jeg nogensinde har set.

”Politiet!!” Blev der råbt.

”Du bliver ved med at bløde…” Hviskede han stille. Den måde han kiggede på mig var igen med omsorg. ”Vi er her oppe!!” Råbte han, men hans blik var stadig hos mig.

Det begyndte at blive mørkt om mit syn, men jeg holdte stadig hans blik. Det var som om at, hvis jeg kiggede væk fra ham ville jeg miste noget. Ville jeg miste noget af ham, og det ville jeg ikke.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...