Kærlighed ved første blik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Færdig
Om Emma som havde alt indtil hendes kæreste går fra hende. Da hendes ek-kæreste over falder hende hjælper en i hendes opgang hende. Og der sker noget som måske ikke skulle været sket. Mit bidrag til What If konkurrencen.

5Likes
8Kommentarer
459Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

 

”Er jeg pæn?” Han svarede ikke. Han stod bare og kiggede på mig. Jeg kunne mærke tårerne komme op til mine øje.

”Er jeg pæn!?” Jeg havde lyst til at skrige. Tårerne løb ned ad mine kinder. Han stod bare og kiggede på mig. Hvorfor sagde han ikke noget. Jeg har brug for et svar. Jeg har brug for ham.

Han åbnede stille sin mund.

”Nej….” Jeg kunne ikke se ud af mine øjne, så mange tårer var der kommet. ”Du er ikke… pæn.”

 

Hvordan kunne han sige det. Hvordan kunne han få de ord ud, uden at føle….. noget.

”Gå.” Han så overrasket ud. Som om at jeg ikke kunne klare det, men det kan jeg.

”Emma tag det nu roligt.” Hvor vover han at sige jeg skal tage det roligt.

”Jeg er hel rolig Jonas, men dette er min lejlighed. Det er mig der betaler for at vi begge kunne bo her. Mit navn står i lejlighedens papir, så gå med dig!” Jeg hævede min stemme uden at det var meningen.

”Men hvad med mine ting Emma. Det er jo mig der har købt alle møblerne….”

 

”Mine forældre havde ret om dig. Du er en løgner. Alle møblerne er fra min familie, fordi du havde ingen penge da vi købte dette sted. Din familie havde ingen penge.

Men var det var grunden til at du kom sammen med mig.” Han havde et uskyldigt ansigt, men der var stadig et lille smil på hans læber.

”hvad taler du om.” Nu var det uskyldige ansigt væk, men det lille smil var blevet større.

”Den eneste grund til at du kom sammen med mig var for mine penge. Er det ikke sandt det jeg siger.”

”Jo det er det.” Han smilte, men han smilte med et smørret smil. ”For hvem kan elske en der er så grim som dig.” Hvor vover han og sige sådan noget. Vi har været sammen i 4 år nu og så siger han sådan noget. At jeg er grim.

”Gå med dig Jonas!”

”Ha ha. Hvor er jeg bange.” Han gik tættere på mig. Mens jeg gik et skridt tilbage, men ikke for langt kun så jeg kunne sparke ham i skridtet. ”Din far er bare en fed gamle mand, og din mor er en overfed dame som er mærkelig.”

”Smask!” Og der kom mit ben lige op i hans skidt. Hovsa.

”Din sindssyge kælling!” Han sad nede på knæ og holdte sig på sit skridt. Det var første gang jeg selv havde gjort det, men det var bedre at jeg gjorde det mod ham. Det gir bare en bedre følelse.

”Jeg sagde GÅ MED DIG!” Jeg kiggede ned på ham. Han havde ikke et smørret smil mere, men så på mig med afsky.

”Jeg kan ikke gå, mit skridt gør for ondt.”

”Jeg er ligeglad, gå med dig.” Han fik rejst sig op, men han holdte sig stadig til sit skridt.

”Jeg kommer tilbage efter mine ting!” Råbte han fra døren. Jeg gik over mod døren.

”Godt for dig..” Og smækkede døren lige i hans ansigt. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...