♥Impossible♥

Abigail Martinez lever et almindeligt liv i Brasilien indtil en konkurrence ændre hele hendes liv. Hun har et valg mellem at udleve sin drøm eller at blive hos hendes mor. Hendes far ved ingenting, da han aldrig er hjemme pga. Sit "job". Abigail møder en mand der ville komme til at ændre hendes liv. Han tilbyder hende et job som kok på en turné med One Direction og 5 Seconds Of Summer. Tager Abby jobbet? Hvad siger hendes far til hendes beslutning? Vil kærlighed og hemmeligheder komme i vejen? Hvad er det for et "job" hendes far har?? ♥ For at få alt det at vide og meget mere følg med i : ' ♥Impossible♥... :3 Skrevet af Luke's Slave♥ & Ashton's Slave♥

13Likes
7Kommentarer
798Visninger
AA

6. Kapitel 5♥

Næste morgen stod jeg tidligt op for at planlægge hvad jeg enlig skulle sige når jeg skulle snak med Ashton, "Ashton vi må snakke!" Siger jeg til mit spejlbilled ude på badeværelset meget bestemt men er stadig usikker på hvordan... Pludselig bliver der rykket i håndtaget, det er Ashton der er stået tidligt op, "Hvem er derude?" spørg Ashton ", "2 sek" Svarede jeg mens jeg sætter mit hår op i en hestehale. Han så virkelig træt ud, så jeg ventede lidt med at snak med ham imens gik jeg ud i køkkenet da jeg så, så at min mor ringede "Hej mor", "Hej skat, du må undskylde hvis jeg vækkede dig","Det gør ikke noget var vågen" Svarede jeg mens jeg gik hen og hældte noget æblejuice op i et glas, der var lidt tavshed da jeg så spørg "Nå var der noget specielt du ville?", "Far kommer hjem om 3 dage...", "HVAD!?" råbte jeg og tabte glasset, "Det er jeg ked af Abby, vi må lige finde ud af noget senere, mor elsker dig", "Men mo.. dyyt dyyyt" jeg stod helt stivnede og så faldt jeg på knæ foran det knuste glas, Ashton kom ud fra toilettet, og så mig sidde der helt sammenfoldet "ABBY!?" råbte han og løb hen mod mig, "Hvad er der sket?" Jeg kunne ikke fremsige nogle ord "Har drengene gjort dig noget?" Jeg rystede på hovedet. Resten af de 3 dage var jeg stille og ville ikke sige noget som helst, jeg sov på sofaen hver nat.

 

                                                                                 *

3 dage senere

Hjemme farens synsvinkel: Jeg gik ned af gaden da jeg endelig nåede til det store creme hvide hus med den store have, jeg kunne se min kone var hjemme hun stod i køkkenet og lavede sikkert mad, da jo klokken var mange, jeg nåede hen til hovedøren og listede ind mens jeg stille tog mine sko og jakke af, stillede tasken ved døren ind til køkkenet, der duftede godt af Arroz Brasilerio, det minede mig og dengang jeg arbejde derhjemme og lavede det med min datter Abby hver aften, det var vores ret.

Da jeg havde stået og betragtet hende lave mad i et stykke tid gik jeg hen og krammede hende bagfra og med det samme vendte hun sig om og kyssede mig mens hun nærmest græd af glæde, "Jeg har savnet dig skat" Hviskede jeg ind i hendes øre, hun gav mig bare et klem ude at sige noget. "Hvor er Abby? Jeg har en overraskelse til hende" Spurgte jeg mens jeg gik hen mod trappen som førte ovenpå hvor hendes værelse lå "Hun e-e-e-e er ude ved emmmh Gabriella, det er ny pige i hendes klasse" Svarede hun mens hun så lidt skræmt ud, "Nå okay, hvad kl aftalte i at hun skulle være hjemme? Jeg kan jo også hente hende" Svarede jeg mens jeg gik hen mod døren igen, "Hun skal sove der, de havde vist nok nogle lektier der skulle indhentes" Sagde hun mens hun tog min hånd og tog mig med ud i køkkenet, jeg svarede ikke på det hun sagde og gik så med hende. "Dyyyyt Dyyyyt, Velkommen til telefonsvaren venligst indtal en besked efter klartonen" Jeg prøvede at ringe til Abby men hun var optaget, jeg lagde telefonen fra mig og gik så op på hendes værelse fordi jeg havde savnet min datter så utroligt meget. Da jeg kom derop så jeg at næsten alle hendes ting var væk både pc, tøj, og bamserne, hvor lang tid skulle hun lige være der? Jeg kom så i tanke om at for et par uger siden havde hun spurgt om en turne med de der drenge, jeg løb nedunder og råbte efter Uella (Abby's mor) "Uella!?" Jeg løb ind i stuen hvor hun sad og græd på sofaen "Jeg ville fortælle dig det, men jeg gav hende lov hun undskyld...) Inden jeg nåede at tænke mig om var jeg allerede ud at døren på vej, jeg ville kontakte min kolega måske kunne han hjælpe míg. Da jeg så var nået frem til en kæmpe bygning fandt jeg mit indgangs kort frem "Det FBI!" lød det fra højtaleren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...