Take Me Away | Harry Styles

Det er ikke ligefrem blevet nemmere mellem den nu 19-årige Alexa, den 22-årige Harry og resten af verden. De fandt sammen igen, efter to måneders tid fra hinanden, og at de er sammen igen kommer til at skabe en lang række problemer hos dem. Familie uenigheder og problemer træder i karakter, da Alexa ikke er accepteret i Harrys familie, og det kommer til at påvirke hende ekstremt meget, da Harrys mor, Anne, virkelig ikke kan lide Alexa og da hun har en del teorier om hende. Alexa kan ikke klare presset fra Harrys familie og hun holder sig derfor langt væk fra dem. Så alt i alt kæmper Alexa mod hele verden alene, mens Harry står på sidelinjen og ikke aner, hvad han skal gøre, da det er hans familie vs Alexa. Hvordan mon det kommer til at ende, og ender det overhovedet? Dette er 4'eren af: Take Me Home - Back og Closer.

418Likes
630Kommentarer
106836Visninger
AA

20. Kapitel 19

Alexas synsvinkel:

1 måned efter:

1. februar 2017

Der var gået en måned, siden jeg havde set Harry sidst – og jeg må indrømme, at jeg savnede ham mere end noget andet. Han har fødselsdag i dag, og jeg er virkelig sat i tænkebåsen.. Skal jeg tage der hen eller skal jeg ikke? Jeg ved at han holder noget hjemme i vores lejlighed, det har drengene fortalt mig. Det var ikke noget vildt, bare for familie og nogle venner. Jeg var i tvivl, om jeg skulle tage af sted. Jeg savnede ham så meget! Jeg ved godt det var mig der valgte at gå, men jeg skulle nok bare have tilgivet ham. Vi skulle jo trodsalt, have en barn sammen.

Det bankede på min dør, og Anne kom ind. ’’Hej!’’ sagde jeg, og rejste mig fra sengen. Hun smilede stort til mig, ’’Hej min skat, hvordan går det?’’ spurgte hun, og gav mig et kram. Jeg krammede med, ’’Det går fint nok..’’ svarede jeg, og trak mig væk. ’’Jeg savner ham meget..’’

Anne nikkede, ’’Jeg tænkte, at vi skulle tage der hen sammen?’’. Jeg nikkede, ’’Jeg sad lige og tænkte på, om jeg skulle eller ikke. Jeg er bare bange for at han er sur på mig..’’ svarede jeg, og sukkede. Anne rystede på hovedet, ’’Det er han ikke! Han savner dig rigtig meget, Alex. Jeg ved godt han ikke var sød ved dig, men han har lært af sin fejl!’’ sagde hun, og jeg nikkede. ’’Jeg tager med!’’ svarede jeg, og Anne smilede. ’’Godt, jeg går ned og venter i køkkenet’’ sagde hun, og forlod mit værelse.

Jeg fandt noget tøj, og et sæt rent undertøj. Jeg tog det hele på, og kiggede mig i spejlet. Jeg var snart i 7. måned, og min mave var virkelig vokset. Jeg lagde mine hænder på min mave, og smilede stort. Tænk at vores lille prinsesse snart, kommer til verdenen. Jeg glæder mig så meget, og tiden kan bare ikke gå langsomt.

   Outfit:

Jeg var kommet i tøjet, sat hår, makeup og det hele. Jeg tog mine sko på, og gik ned i gangen. Anne kom ud i gangen, ’’Er du klar?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Klar!’’ svarede jeg, og smilede. Mine forældre var ikke hjemme, de var i Sverige med mine søskende, mormor, morfar, farmor, farfar, onkel, moster, min kusine og fætter. De havde sagt at jeg kunne komme med, men jeg ville hellere blive her hjemme i England. Jeg kunne jo heller ikke stå på ski, med den her mave. Jeg ville ikke risikere noget, så derfor havde jeg valgt at blive hjemme.

- Vi var kommet til London, og klokken var halv 12. Vi stod foran vores dør, ’’Hvad med at vi går ind først, også kommer du ind lidt efter?’’ spurgte Anne, og hentydet til hende og Robin. Jeg nikkede, ’’Hvad med at i tage Baylor med, og siger at i har hentet ham hjemme ved mig?’’ spurgte jeg, og de nikkede og jeg gav Baylor til Robin.

Jeg gik hen til elevatoren, så man ikke kunne se mig – og de ringede på. Døren gik op, og Harry kom frem. Jeg smilede, da jeg virkelig havde savnet ham. ’’Baylor?’’ spurgte han, og kiggede ned på hende. ’’Hvor har I hende fra?’’ spurgte han, og satte sig på hug og kælede med hende. Hun lovrede meget med halen, og hoppede lidt op af ham. Hun har savnet ham, det er tydeligt. ’’Vi var lige hjemme ved Alex, også tog vi hende med, så du kunne se hende igen’’ svarede Anne. ’’Er Alex her også?’’ spurgte han, og kiggede rundt. Ja, jeg kunne se dem, men de kunne ikke se mig.

Anne rystede på hovedet, ’’Nej, det er hun ikke..’’ svarede hun, og Harry sukkede og rejste sig op. ’’Men jeg skulle hilse dig fra hende’’ sagde Anne, og Harry nikkede. ’’Så må du hilse hende mange gange når du ser hende’’ svarede han, og Anne nikkede.

De gik ind, og jeg satte mig på trappen, og ventede lidt. 10 minutter, for så kunne de også lige nå og sætte sig ned og sådan. Det ville jo være sådan lidt, hvis de stadig stod i gangen. Jeg ville gerne have, at Harry kom ud i gangen selv.

Der var gået 10 minutter, og jeg rejste mig op og gik hen til døren. Jeg tog en dyb indånding, og ringede på. Jeg var spændt, og jeg rystede også lidt. Ja, jeg ved godt det er sådan lidt ’Tag dig sammen’. Men jeg var så spændt på at se ham igen, for jeg havde sådan savnet ham. Det har du så sagt mange gange nu, Alex!

Døren gik op, og Harry kom frem. Jeg smilede stort, og gik helt tæt på ham og svang mine arme om hans nakke. Harry lukkede sine arme om mig, ’’Jeg har sådan savnet dig!’’ mumlede han, ved mit øre. Harry fik lukket døren bag os.

Jeg smilede, ’’Jeg har også savnet dig!’’ svarede jeg, og trak mig lidt væk og kiggede ham i øjnene. ’’Undskyld..’’ sagde jeg, og kiggede lidt ned og kiggede så ham i øjnene igen. ’’Det er mig der undskylder, jeg er sådan en idiot!’’ svarede han. ’’Skal vi ikke bare komme videre, og glemme det?’’ spurgte jeg, og smilede til ham.

Harry nikkede, ’’Jeg elsker dig!’’ sagde han, og smilede til mig. ’’Jeg elsker også dig!’’ svarede jeg, og fniste. Harry kyssede mig på læberne, og jeg pressede mig ind til ham og kyssede med. Jeg havde sådan savnet ham, så hans læber mod mine, var mere end perfekt. ’’Nå ja, tillykke med fødselsdagen!’’ sagde jeg, og trak min gave til ham op af min taske. Det var ikke noget vildt specielt, men jeg ved at det er specielt i Harry øjne. Jeg gav ham den, og smilede til ham.

’’Hvad har du fundet på?’’ spurgte han, og kiggede mig i øjnene. ’’Åben!’’ sagde jeg, og smilede stort. Han pakkede den op, og jeg tog papiret. ’’Ej, det har du ikke..’’ sagde han, og kiggede på de billeder jeg havde rammet ind. Der var det første billede af os sammen nogensinde, tilbage i Mexico. Så var der et, da vi var i Paris, også var der et som var taget den dag, jeg sagde til Harry at jeg var gravid. Så var det et af det første scanningsbillede, og det helt nyeste – som var fra i forgårs. ’’Kan du lide det?’’ spurgte jeg, og Harry kiggede på mig. ’’Jeg elsker det!’’ svarede han, og kyssede mig på munden.

- Drengene var kommet, og nogen af Harrys venner. Jeg havde hilst på dem alle, og de var rigtig søde. Gemma var her også, og vi havde snakket meget sammen som vi plejer. Vi sad og snakkede i sofaen sammen med Harry. ’’Alex, kan vi ikke lige snakke?’’ spurgte Zayn, der var kommet hen til os. Jeg nikkede, ’’Jo, selvfølgelig!’’ svarede jeg, og rejste mig op. ’’Jeg kommer tilbage om lidt’’ sagde jeg til Gemma og Harry, og de nikkede.

Mig og Zayn gik ind i soveværelset, og jeg lukkede døren. Vi satte os ned i sengen, ’’Hva’ så, hvad sker der?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. Han sukkede, ’’Du ved jo, at mig og Perrie har haft lidt problemer her på det sidste’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Vi er ikke sammen mere..’’

Hvad?! Er de ikke sammen mere? Det kommer virkelig bag på mig, da de altid har været så glade sammen. ’’Det er jeg virkelig ked af, men hvorfor?’’ spurgte jeg, og Zayn kiggede på mig. ’’Vi har jo begge meget travlt, hun har en tour, og jeg har studiet med drengene. Vi begyndte mere og mere, at diskutere og skændes.. Jeg fandt så ud af, at hun havde være lidt sammen med en anden – og det var nok der, at det hele styrtede sammen..’’ svarede han, og jeg nikkede.

’’Hvis der er noget, Zayn – så kom til mig, okay?’’ sagde jeg, og han nikkede. ’’Du er som min lillesøster, Alex. Det skal du vide, og jeg holder rigtig meget af dig!’’ svarede han. ’’Jeg holder også rigtig meget af dig, Zayn!’’ sagde jeg, og lagde min arme om hans nakke og han lagde sine arme om mig. Jeg havde virkelig ikke troet det om Perrie. Hun virkede som en pige, der ikke kunne finde på sådan noget. Jeg har virkelig ondt af Zayn. Hvis det var mig, og Harry var mig utro så ville jeg bryde helt sammen.

Vi kom ud i stuen, og Zayn gik hen til Niall og jeg gik hen til Gemma og Harry. ’’Hva’ så?’’ spurgte Harry, og jeg satte mig ned mellem dem. ’’Ikke så meget.. Vi skulle lige snakke’’ svarede jeg, og sukkede. ’’Hvad sker der? Han er så underlig’’ sagde Harry, og jeg kiggede på ham. ’’Ham og Perrie, er ikke sammen mere!’’ svarede jeg, og sukkede. ’’What?’’ spurgte Gemma, og jeg kiggede på hende og nikkede. ’’Ja..’’ svarede jeg, og trak på mine skuldre. ’’Måske dig og drengene, skulle snakke med ham skat?’’ sagde jeg, og kiggede på Harry. Han nikkede, og rejste sig og gik hen til de andre.

- Alle var gået, og mig og Harry var i gang med at rydde op. Eller rydde op og rydde op, der var enlig ikke så meget at rydde op. Jeg stod og satte i opvaskeren, og Harry var inde i stuen og hvad han lavede ved jeg faktisk ikke.

Det var dejligt at være hjemme igen. Jeg havde savnet det. Et par arme blev lagt om min mave, ’’Det er dejligt at I, er hjemme igen!’’ hviskede Harry i mit øre, og kyssede mig på kinden. Jeg smilede, og vendte mig om. Jeg lagde mine arme om hans nakke, ’’Jeg er glad for at være hjemme hos dig igen’’ svarede jeg, og smilede til ham. 

__________________________________________

Ved godt, at det springer meget hurtigt, men det er der en grund til - hæhæ.. xD

Ikke rettet. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...