Take Me Away | Harry Styles

Det er ikke ligefrem blevet nemmere mellem den nu 19-årige Alexa, den 22-årige Harry og resten af verden. De fandt sammen igen, efter to måneders tid fra hinanden, og at de er sammen igen kommer til at skabe en lang række problemer hos dem. Familie uenigheder og problemer træder i karakter, da Alexa ikke er accepteret i Harrys familie, og det kommer til at påvirke hende ekstremt meget, da Harrys mor, Anne, virkelig ikke kan lide Alexa og da hun har en del teorier om hende. Alexa kan ikke klare presset fra Harrys familie og hun holder sig derfor langt væk fra dem. Så alt i alt kæmper Alexa mod hele verden alene, mens Harry står på sidelinjen og ikke aner, hvad han skal gøre, da det er hans familie vs Alexa. Hvordan mon det kommer til at ende, og ender det overhovedet? Dette er 4'eren af: Take Me Home - Back og Closer.

418Likes
630Kommentarer
107352Visninger
AA

15. Kapitel 14

Alexas synsvinkel:

Vi havde fået fortalt drengene, at jeg var gravid. De var alle rigtig glade, og de kunne ikke få armene ned. Niall og Louis, sad allerede og snakkede om at hvis det blev en dreng, så skulle de lære ham at spille fodbold. Liam og Zayn, sad og snakkede om at hvis det blev en pige, så skulle de forkæle hende, og gøre hende til en rigtig lille prinsesse. Så var der mig og Harry, som sidder og betrækker drengene begynde så småt at diskutere om det bliver en dreng eller pige.

’’Det bliver en pige’’ ’’Det bliver en dreng’’ kom det i kor fra dem. Jeg grinte, og de kiggede hen på os. ’’Hør lige jer selv, drenge! I lyder som en flok tøser, der lige har fået deres første menstruation’’ sagde jeg, og smilede. De kiggede på mig, ’’Gør vi det?’’ spurgte Louis, og jeg nikkede. ’’I kan også lave et væddemål, den der gætter kønnet…’’ ’’God ide, Alex! Lads, vi lave et væddemål!’’ afbrød Louis mig, og de andre drengede nikkede. ’’Taberne skal gøre alt hvad vinderne, siger i en hel uge’’ sagde Harry, og jeg nikkede.

De kiggede på os, ’’Ja, havde i regnet med at i selv skulle bestemme hvad i skulle?’’ spurgte jeg, flabet. ’’I ville aldrig blive enige’’ tilføjede jeg, og trak på mine skuldre. Nu har jeg kendt dem i over 2 år, og jeg ved at de aldrig vil blive enige – og med hensyn til væddemål, så har mig og Louis jo haft en del. Husker tydeligt vores væddemål i Mexico.

- ’’Alex, s,p eller k?’ spurgte Louis, og jeg kiggede på ham. ’’K!’’ svarede jeg, selvsikkert. ’’Uhhh!’’ udbrød drengene, og Louis smilede ondt til mig. ’’Du er modig, Alex’’ sagde han. ’’Jeg er født modig, Tommo’’ svarede jeg, og smilede selvsikkert til ham. ’’Okay, 1: Spis en regnorm, 2: Dyb dit hoved i toilettet, eller 3: Gå ned og få lavet en tatovering’’ sagde Louis, og jeg kiggede seriøst på ham. ’’Mener du det der?’’ spurgte jeg, seriøst. ’’Ja, det er jeg’’ svarede han, flabet. ’’Okay, så tager jeg nummer tre’’ sagde jeg.

Jeg havde længe ville have en tatovering, og nu havde jeg chancen for at få en lavet. ’’Du betaler!’’ sagde jeg, og pegede på ham og rejste mig fra sofaen. ’Fair!’’ svarede han, og rejste sig op og vi gav hånd på det. ’’Jeg går op og skifter!’’ sagde jeg, og kiggede rundt på dem. De nikkede, ’’Kan du gøre det på 10 minutter?’’ spurgte Louis, udfordrende. ’’Det tager jeg som en udfordring. Hvad væder vi om?’’ spurgte jeg, og trak på mine skuldre. ’’Taberen, skyller en middag med alt betalt!’’ svarede han, og jeg nikkede selvsikkert. ’’Det er da farligt for jer, at være sammen. Lige om lidt udfordre i hinanden, til at lave bungy jump ud fra altanen!’’ sagde Harry, og jeg grinte og kiggede på ham.

’’Tager du tid, Tommo?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. Han tog sin mobil frem, ’’Klar, jeg starter tiden når jeg har talt til 20’’ sagde han, og kiggede på mig. ’’Jeg glæder mig til den middag, Tommo!’’ sagde jeg, og vendte mig om og løb hen til døren og ud. Jeg havde ikke tid til at vente på elevatoren, så spurtede op af trapperne. Jeg skulle bare vinde det her!’

Jeg ville vinde, og det gjorde jeg også. Jeg kunne virkelig grine over vores væddemål. Det var jo nærmest farligt, at lade os være sammen for vi udfordrede hele tiden hinanden. Det var tider! Nu går vi en anden tid i møde. Jeg var så glad for at drengene, var glade for at vi skulle være forældre. De var som mine storebrødre, så det betød meget for mig at de var glade på vores vegne og accepterede det.

**

Vi har lige været inde hos Franks, og lejligheden var nu vores. Vi havde fået nøglen, så vi havde aftalt med drengene, at vi skulle mødes derhenne også gå op sammen. Jeg glædet mig så meget til vi skal flytte ind! Bare at købe nye møbler, og skabe et hjem. Jeg er glad for, at mig og Harry er enige om de fleste ting, og vi har os nogenlunde den samme smag. Vi havde dog gået på kompromis med nogen af møblerne – men Harry, havde os overgivet sig mange gange, hvis jeg var kommet med noget, der ikke lige var ham.

Angående indretning af børneværelset, så går vi først i gang med det når vi har fået kønnet af vide. Det ville jo være trælst, hvis vi køber drengeting, og maler blåt, og det så bliver en pige. Væggene skal være hvide, lige meget om det bliver en dreng eller pige. Har jeg sagt, at jeg ikke er til farve på vægge udover hvide? Nej, men nu har jeg sagt det. Farver på væggene, har jeg altid haft noget imod. Jeg husker tydeligt dengang jeg var 6 år, og skulle have nyt værelse – og Elizabeth ville have lyserød på mine vægge. Jeg råbte og skreg, at jeg ville have hvid. Men at man maler noget ovenpå den hvide, har jeg ikke noget imod – så længe, det ikke bliver for overdrevet.  

Vi kom til lejligheden, og drengene stod allerede og ventede. Harry slukkede bilen, og vi steg ud. Vi gik hen til de andre, og sammen gik vi hen til indgangen. ’’Kunne det ikke være sjovt, hvis der boede fans ved siden af jer? Eller en sur gammel dame eller mand?’’ spurgte Louis, og jeg kiggede på ham. ’’Du tænker da også på de mærkeligste ting’’ svarede jeg, og grinte. ’’Hvis der boede en af dem, hvem vil du så helst have til nabo?’’ spurgte han, i mens vi gik op af trapperne. Ja, der var elevator, men jeg ville hellere tage trapperne med Louis. De andre havde tager elevatoren, for så dovne var de. Ej, de er ikke dovne.

’’Hmmm, ej den er svær. Den gamle mand, brokker sig over alt sikkert. Og fans, vil jo komme og banke på hele tiden, hvis de finder ud af at vi bor der’’ svarede jeg, på Louis’ spørgsmål. ’’Jeg ved heller ikke, hvad jeg ville vælge..’’ sagde han, og vi grinte. Der var jo ulemper ved begge, og det gjorde det virkelig svært at vælge. Så lad os bare krydse fingre for, at det er en sød gammel dame eller bare nogle søde mennesker.

Vi kom op til de andre, og jeg låste døren til lejligheden op. Vi gik ind i entreen, og smed vores sko. Vi gik ind i stuen, og drengene spredte sig i lejligheden i mens mig og Harry stod i stuen. ’’Tror du godt, man må have hund her?’’ spurgte jeg, og kiggede på Harry. Han kiggede på mig, ’’Hvad mener du?’’ spurgte han, og jeg smilede. Harry ved det ikke, men jeg har købt en hund. En Golden Retriever, en lille pige. ’’Har du købt en hund?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Ja, der skal jo være en til at passe på mig, når du ikke er der’’ svarede jeg, og smilede.

’’Hvad er det for en?’’ spurgte han, og smilede. ’’En Golden Retriever’’ svarede jeg, og tog min mobil frem. ’’Jeg har en billede af den’’ sagde jeg, og fandt billedet og gav den til Harry. Han kiggede på billedet, og smilede. ’’Awww, den er sød’’ sagde han. ’’Hvornår får vi den?’’ spurgte han, og gav mig min mobil. ’’Om 3 uger’’ svarede jeg, og Harry nikkede. ’’Har du flere overraskelser i ærmet?’’ spurgte han, og lagde sine hænder på mine hofter. Er det nu jeg skal bilde ham ind, at vi skal have tvillinger? ’’Jeg snakkede med Shannon i går..’’ sagde jeg, og lagde mine hænder på hans skuldre.

’’Hva’ så? Er der noget galt?’’ spurgte han, og kiggede mig i øjnene. ’’Nej, det er der ikke.. Men, der er to’’ svarede jeg. Harry fik store øjne, ’’To babyer?’’ spurgte han. Jeg kunne ikke holde mit grin tilbage, og Harry sukkede. ’’Din.. Jeg troede lige på det, der gjorde du mig faktisk lidt bange’’ sagde han, og slap grebet om mine hofter. ’’Undskyyyyld!’’ sagde jeg, og svang mine arme om hans nakke, og kyssede ham på kinden.

Harry grinte, og lagde sine arme om mig. ’’Du er tilgivet, din lille lort’’ svarede han, og kyssede mig på munden. Jeg fniste, og drengene kom ud. ’’Det er en fed lejlighed!’’ sagde Louis, og jeg kiggede på ham. ’’Så skal Niall bare tjek køleskabet, også flytter han ind’’ svarede jeg, og grinte. ’’Jeg er tilbage, om et sekund!’’ sagde Niall, og forsvandt ud i køkkenet. ’’Jeg flytter ind! Det køleskab, er for vildt!’’ råbte han, ude fra køkkenet. Vi grinte, ’’Typisk, Niall’’ grinte Louis, og rystede på hovedet.

Lejlighed – Tjek! 

__________________________________

Ikke rettet. x

Undskyld ventetiden! 

Nu er i kommet med en masse navne, hvad tror i så det bliver? 

En dreng eller en pige? 

Får Louis & Niall ret? Eller får Liam & Zayn ret? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...