Take Me Away | Harry Styles

Det er ikke ligefrem blevet nemmere mellem den nu 19-årige Alexa, den 22-årige Harry og resten af verden. De fandt sammen igen, efter to måneders tid fra hinanden, og at de er sammen igen kommer til at skabe en lang række problemer hos dem. Familie uenigheder og problemer træder i karakter, da Alexa ikke er accepteret i Harrys familie, og det kommer til at påvirke hende ekstremt meget, da Harrys mor, Anne, virkelig ikke kan lide Alexa og da hun har en del teorier om hende. Alexa kan ikke klare presset fra Harrys familie og hun holder sig derfor langt væk fra dem. Så alt i alt kæmper Alexa mod hele verden alene, mens Harry står på sidelinjen og ikke aner, hvad han skal gøre, da det er hans familie vs Alexa. Hvordan mon det kommer til at ende, og ender det overhovedet? Dette er 4'eren af: Take Me Home - Back og Closer.

418Likes
630Kommentarer
107122Visninger
AA

11. Kapitel 10

Harrys synsvinkel:

’’Hvad vil du nu her?!’’ vrissede hun, og trampede i jorden. Jeg sukkede, og puffede til hende så jeg kunne komme ind. ’’Harry!’’ vrissede hun igen. Jeg lukkede døren, og kiggede på hende. ’’Svar mig! Hvad vil du her i mit hus?!’’ vrissede hun. Jeg sukkede, ’’Hold din mund, og lad mig forklare!’’ svarede jeg, bestemt. Hun sukkede, og lænede sig op af væggen bag hende. ’’Fint, forklar så hvorfor DU slog op over en mobil, efter vi ikke har snakket sammen i 6 dage!’’ svarede hun, igen. ’’Allerede der, er det hele en stor løgn!’’ sagde jeg, og sukkede.

Alex sukkede, ’’Vi går ind på mit værelse’’ sagde hun, og begyndte og gå. Jeg gik efter hende, ned af gangen. Vi kom ind på hendes værelse, og jeg lukkede døren. Alex lagde sig i sengen, og jeg gik hen og satte mig ned og kiggede på hende. ’’Må jeg forklare det her, uden at du afbryder mig?’’ spurgte jeg. ’’Fint’’ svarede hun, og sukkede.

’’Jeg kan starte med at sige, at det ikke er mig der har sagt det. Ja, det er min stemme – men jeg har ikke ringet dig op og sagt det. Jeg var hjemme ved min mor her for 2 dage siden, og jeg glemte den der. Man kan finde klip med min stemme, hvor jeg siger det er forbi – i forbindelse med interviews og sådan. Ellers kan man så meget nu om dage! Men det er ikke mig, der har sagt det. Du må ikke tro, at det er mig. Jeg elsker dig, Alex – og jeg vil ikke slog op med dig! Jeg er virkelig ked af, at mit mor prøver så meget at skille os ad. Jeg har snakket med hende om det, og sagt at jeg ikke vil finde mig i det. Jeg ved ikke om det vil hjælpe, men jeg håber virkelig meget. Jeg håber at du tror på mig, Alex’’ forklarede jeg, og kiggede hende i øjnene.

Hun sukkede, ’’Det går jo ikke..’’ mumlede hun, og kiggede væk fra mig. Jeg rykkede mig hen til hende, og tog fat i hendes hænder og trak hende op og sidde. ’’Kig på mig, Alex’’ sagde jeg, og nussede hendes hænder. Hun kiggede på mig, ’’Jeg elsker dig! Min mor kan ikke skille os ad!’’ sagde jeg, og kiggede hende lige i øjnene. ’’Jeg elsker også dig..’’ svarede hun, stille.

Jeg smilede, ’’Kys mig, og sig du elsker mig’’ sagde jeg. Alex fniste, og rykkede sig helt tæt på mig. Hun kyssede mig på munden, ’’Jeg hader dig’’ sagde hun, og smilede til mig. ’’Jeg ved du elsker mig’’ svarede jeg, og lagde mine arme om hende. ’’Du lyder selvsikker?’’ sagde hun, og jeg nikkede. ’’Jeg er selvsikker’’ svarede jeg, og kyssede hende på munden. ’’Du har også ret…’’ sagde hun, og smilede stort.

’’Vil du stadig skændes med mig resten af dit liv?’’ spurgte jeg, og kyssede hende på kinden. Hun nikkede, ’’Ja, det vil jeg – så længe vi finder ud af det igen’’. Jeg grinte, ’’Det gør vi!’’ sagde jeg, og kyssede hende på munden.

- Vi var på vej hen til Alex’ skole, fordi hun skulle snakke med en lærer. Hun har fortalt at hun ikke har været i skole i to dage, også skal hun have en snak med en lærer. ’’Hvad nu hvis det her betyder, at jeg ikke kan komme på Uni næste år?’’ spurgte Alex, og jeg kiggede på hende. ’’Det gør du, min skat!’’ svarede jeg, og gav hendes hånd et klem. I kan godt gætte, at vi går der hen igos? Jo, okay.

Vi kom til Alex’ skole, og vi gik hen til hendes klasse. ’’Går du med ind? Du kan snakke med Natti, imens?’’ spurgte hun, og kiggede på mig. Jeg nikkede, ’’Jeg går med’’ svarede jeg, og smilede til hende. Vi kom til hendes klasse, og Alex åbnede døren og vi gik ind. Der var et par stykker herinde, og det så ikke ud til at de lagde mærke til at jeg var der. De 6 piger, der var herinde kiggede en del. Deriblandt hende Simone, som hadet Alex for at være sammen med mig. Hun ville aldrig, have en chance hos mig. ’’Mine babes’’ kom det fra Natali, og hun hoppede ned fra bordet og kom hen til os. ’’Heeeej!’’ sagde hun, og gav os begge et kram.

’’Kan du ikke tage dig af Harry, imens jeg snakker med Mrs. Jones og Mr. Edwards?’’ spurgte Alex, og Natali nikkede. ’’Jo, selvfølgelig. Vi har fritime, fordi Mrs. Cameron, ikke er her’’ svarede hun. ’’Godt, så går jeg derned nu’’ sagde Alex, og kiggede op på mig. Jeg smilede til hende, ’’Vi ses om lidt!’’ sagde jeg, og lagde mine arme om hende. Jeg var ligeglad med at der var andre herinde, alle vidste jo allerede at vi var kærester. ’’Ja, det gør vi!’’ svarede hun, og jeg kyssede hende på munden.

Alexas synsvinkel:

Jeg åbnede døren til kontoret, og gik ind. Jeg gik hen til sekretæren, og hun kiggede på mig. ’’Ja?’’ spurgte hun. ’’Jeg har et aftale med Mr. Edwards’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Ja, du kan bare gå ind, Alexa’’ svarede hun, igen. Jeg nikkede, og gik hen til Mr. Edwards aka George’s dør. Jeg bankede på, og ventede på at der blev sagt kom ind. ’’Ja, kom ind’’ lød det fra ham, og jeg åbnede døren og gik ind. Mrs. Jones sad der allerede. ’’Ja, bare sæt dig ned, Alexa’’ sagde George, og jeg gik hen og satte mig foran ham og Mrs. Jones.

’’Ja, vi skal snakke om at du ikke har været her i 2 dage, uden af meddele det’’ sagde George, og jeg nikkede. ’’Så, hvorfor har du ikke været her?’’ spurgte Daisy, som også gik under navnet, Mrs. Jones. ’’Jeg har haft nogle personlige ting, og jeg har været meget ked af det’’ svarede jeg. De behøves ikke at vide, at det var fordi Harry ’’slog op’’ med mig. ’’Ja, det vil vi selvfølgelig ikke blande os i. Men vi skal have den her snak, fordi du jo har fået en plads på universitet i London.. Vi vil jo gerne have, at de stadig tager dig – selvom du har haft en del fravær på det sidste’’ sagde George, og kiggede på mig.

’’Vi ved godt, at du har en kendt kæreste. Din mor har fortalt, at grunden til at du har haft fravær, er fordi at du har været sammen med ham. Det kan vi selvfølgelig godt se, og han har jo nok også en meget stram kalender. Men vi skal jo også sige noget til universitet, og der skal også stå dit fravær og sådan i dine papirer, der kommer med herfra’’ sagde han, og jeg nikkede. Jeg håbede inderligt, at jeg stadig havde pladsen.

’’Du har stadig pladsen, da de rigtig gerne vil have dig!’’ sagde Daisy, og jeg kiggede på hende. Jeg smilede, ’’Fedt!’’ svarede jeg, og var ved at springe af glæde. Det vigtigste, var bare at jeg stadig var optaget og ikke havde mistet pladsen på grund af det her.

- Jeg kom ind i klassen, og gik hen til Natali og Harry. ’’Hva’ så, babe?’’ spurgte Harry, og smilede til mig. ’’Jeg er stadig optaget!’’ svarede jeg, og klappede i mine hænder og smilede stort. ’’Fedt!’’ dagede de i kor, og smilede stort til mig. ’’Natali har en nyhed, som hun mangler at fortælle dig’’ sagde Harry, og jeg kiggede på ham også på Natali. ’’Hvad? Sig det, sig det!’’ sagde jeg, og smilede stort. ’’Det ser ud til, at vi skal tilbringe 3 år mere sammen! Jeg er også blevet optaget!’’ svarede hun, og vi skreg op og lagde armene om hinanden. Fuck, om de andre i klassen kiggede eller troede vi var sindsyge.

3 år mere med Natali, når vi går ud! Jeg havde aldrig gættet, at det var det hun ville fortælle mig. ’’Hvor skal du så bo?’’ spurgte jeg, og vi trak os fra hinanden. ’’Mig og min’’ mor, flytter til London til næste sommer’’ svarede hun, og smilede. ’’Hvad med Mason?’’ spurgte jeg. ’’Han skal jo alligevel til USA i et år, så det er helt fint’’ svarede hun, og trak på skulderne. Nå ja, det var jo også rigtigt.

’’Hvad med jer to?’’ spurgte hun, og kiggede på mig og Harry. ’’Vi har kigget på lejlighed, vi mangler bare lige at beslutte os’’ svarede jeg, og lænede mig op af Harrys brystkasse. ’’Alex har allerede advaret mig om at vi flytter sammen..’’ sagde Harry, og lagde sine hænder på min mave. ’’Og det skal du også, fordi jeg er forfærdelig, at bo sammen med’’ svarede jeg, og fniste. ’’Nu har jeg kunne holde dig ud i snart 2½ år, så mund ikke at det går?’’ spurgte han, og kyssede mig på kinden. Jeg kiggede op på ham, ’’Jo, det skal gå!’’ svarede jeg, igen.

Det skulle gå! 

___________________________________________

Ikke rettet. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...