⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128573Visninger
AA

14. Why do you always ruin the good in my life?

Justin' synsvinkel

 

Det var blevet fredag d. 9 juni, og skulle snart i skole, da klokken var mange og jeg allerede var klar. Jeg orkede slet ikke at tage i skole. Hvis det ikke havde var fordi Alexa skulle træne os idag, så havde jeg fundet på en undskyldning for at blive hjemme. For hele ugen havde Dylan bare drillet mig med det der skete første dag med Alexa og det at vi fulgtes hjem. De havde så også bare gjort det sædvanlige og proppet mit hovede i toilettet, hældt ting i min frokost, jagtet mig rundt på skolen, kaldt mig ting - bare det sædvanlige.

Folk ville sikkert bukke under hvis de levede mit liv. Men jeg havde altid sagt til mig selv at jeg aldrig ville begynde at lade mine problemer gå udover mig selv. For jeg vidste at jeg i sidste ende ville fortryde det så meget, og det ville bare udløse flere problemer, og jeg ville altid blive husket på dem. Så intet med at gøre skade på mig selv, eller begå selvmord. For problemer er problemer, de ville blive løst i sidste ende, at de rigtige mennesker i ens liv. Man har måske ikke mødt dem endnu, eller så har man mødt dem. Man skal bare huske ikke at tage ens liv forgivet, for det kan altid blive smukkere med tiden.

"Er du oppe, Justin?" spurgte min mor, da hun åbnede døren på klem.

"Jaer" svarede jeg, så hun åbnede den helt.

"Er der noget galt?" spurgte hun, mens hun kiggede bekymret på mig. Da jeg bare sad på sengekanten, og stirrede ned i gulvet, med mine briller i hænderne.

"Nah, jeg tænker bare" svarer jeg. Hvor mine briller kom på plads foran mine øjne.

"Er du sikker?" spurgte hun, og satte sig hen ved siden af mig.

"Er der noget galt med mig?" spurgte jeg, mens jeg kiggede op på hende.

"Hvad mener du?" spurgte hun forvirret.

"Jeg ved det ikke" sukkede jeg, mens jeg kiggede ned igen. Hvor der var stille i lidt tid, til min mor afbrød den.

"Der er intet galt med dig, skat. Du er en dejlig og charmerende ung mand, som jeg er sikker på en masse piger nok skal finde interesse i på et tidspunkt. Har fundet ud af at nutidens piger altid går efter de slemme drenge, fordi de tror de bedst og kan beskytte dem. Men de fortryder det altid bagefter da de finder ud af at ham den søde altid har været bedre, end ham den slemme. Fordi de behandler dem bedre, og er ham på den hvide hest de leder efter. Så du skal bare være tålmodig, skat" fortalte hun ud i lang køre.

"Hvordan vidste du det var om piger?" spurgte jeg, da jeg ikke havde givet udtryk for det.

"Du 16 år, skat" smilte hun, så jeg begyndte at rødme.

"Du skal bare være tålmodig så kommer hun helt af sig selv" sagde hun, så jeg nikkede.

"Hvad med hende Allison?" spurgte hun, så jeg rynkede øjenbrynene og kiggede hen på hende.

"Hun er min bedsteveninde, så nej" svarede jeg med en grimasse.

"Jeg har set i har kysset, betyder det ikke noget?" spurgte hun forvirret.

"Nope, det bare venskabeligt" svarede jeg.

"Nutidensbørn er sku forvirrende" grinte hun, så jeg selv grinte.

"Skal du have penge til frokost, eller?" spurgte hun, mens hun holdte et par dollars frem.

"Ja tak" svarede jeg, mens jeg tog i mod dem.

"Op med humøret, skat. Som jeg sagde så kommer hun på et tidspunkt" smilte min mor, så jeg nikkede og rejste mig fra sengen.

"Okay. Jeg smutter i skole nu" sagde jeg, og gik hen til min dør.

"Okay, hav en god skole dag, skat" smilte hun, så jeg vinkede.

Hvor jeg tog fat i mit pennyboard, smed det på fliserne udenfor, og så var jeg ellers den der var skredet. Ikke fordi det var noget galt, men klokken var ved at være mange. Så hvis jeg ikke skulle komme for sent, skulle jeg til at køre nu. Glædede mig til at se Alexa igen idag, for hun bragte bare et smil på min læber, hver gang jeg så hende. Så det var virkelig dejligt at hun var startet på skolen som hjælpetræner. For så, så jeg hende mere end når vi bare hang ud nogle gange. For hvis jeg kunne ville jeg være sammen med hende hver dag. Men nu hvor hun var træner her, så behøvede jeg ikke ønske det mere, det skete bare. Så i stedet for der måske ville gå flere dage hvor jeg ikke se hende, så gik der højst 1, eller 2 dage med weekenden før jeg så hende igen.

For hun trænede os hver mandag, onsdag og fredag. Så der var altid kun 1 dags pause i mellem træningerne udover weekenderne. Og da det jo var fredag idag, så skulle jeg træne og være sammen med Alexa. Dylan skulle onsdag igen irriterer Alexa, så han fik 10 omgange med løb igen. Han havde fået en advarsel for at ryge af holdet hvis han ikke snart tog sig sammen. For hun gad virkelig ikke det pis mere med ham, for hvis hun på allerede 2 dage, faktisk kun 1 dag, blev så træt af ham, så måtte der være noget galt. Hvorfor han var sådan omkring hende havde vi ingen ide om, men det skulle bare stoppes ellers røg han af holdet. Selvom han var virkelig irriterende, så havde vi brug for ham. For han var vores anfører og en af dem der scorede flest mål, så det ville ikke være så godt hvis han kom af holdet. Så jeg håbede bare han snart tog sig sammen.

~

Riiiiing riiiiiing riiiiiing!

Lød skoleklokkerne der kaldte ud til spisefrikvarter. Havde heldigvis ikke stødt på Dylan her til morgen, eller i det første frikvarter, så jeg var virkelig nervøs. For jeg var bange for han planlagde et eller andet som så ville ramme mig hårdt snart. For han var snu og hvis der ikke skete noget i en hel dag, skulle man være bange. For der skete altid noget hver dag, og når der ikke gjorder, skete der altid noget stort. Så derfor frygtede jeg virkelig for hvad der ville ske, nu hvor der ikke var sket noget. Så derfor skyndte jeg mig at tage mine ting, og løbe hen til mit skab, og få mine bøger ind i skabet. Selvom jeg panikkede lidt, så lykkedes det mig heldigvis at få det låst op med det samme, så jeg kunne komme ned til kantinen.

"Hey Justin, skal vi spise sammen idag?" spurgte en stemme bag mig. Så jeg vendte mig rundt, da jeg var på vej ind i kantinen.

"Kan vi godt" smilte jeg, da jeg så Allison, Ryan og Chaz stå bag mig.

"Vi har ikke set Dylan hele dagen, så vi tænkte der var fribane" smilte Ryan, så jeg nikkede med et falsk smil.

For det var da godt nok nogen dejlige venner jeg havde, right. Var kun sammen med mig når Dylan ikke var der, i stedet for at hjælpe mig i mine problemer. Men som sagt så forstod jeg dem godt, de gad ikke ende i samme situationer som mig, og derfor holdte de sig udenfor. Men det var altid noget at de gad spise med mig når jeg var alene, for så havde jeg da nogen at snakke med. De var mine bedstevenner når vi var væk fra skolen og Dylan ikke var i nærheden, men så snart han nærmede sig, så var det som om vi ikke kendte hinanden.

"Har heller ikke set ham" smilte jeg, mens jeg gik ind i kantinen med dem bag mig. Hvor vi kom op til kantinedamen Ruth.

"Hvad skulle det være?" spurgte hun, mens jeg fik fat på en bakke.

Hvor der var en masse mad foran hende. Som hamburgere og cheeseburgere, pizzaslices, hotdogs, nuggets, pomfritter + tilbehør, en salatbar, hvor der var alt til en salat, med dressing, en frugtbar også med creme. Der var alt muligt lækkert da vi tjente penge ind via de forskellige sportsarragementer vi lavede. For da vi jo havde en stor arena, så holdte vi alle mulige arrangementer derude og tjente penge til skolen. Så derfor havde vi råd til en helt masse, og pengene gik til at gøre skolen bedre. Det med maden blev bedre fordi elevrådet havde klaget, da alle klagede over maden, og derfor fik vi nu meget bedre mad.

"Bare nogle pomfritter, og en cheeseburgere" svarede jeg.

Hvor jeg fik lagt en cheeseburgere på en tallerken og nogle pomfritter i en pakke på min tallerken. Hvor man så selv skulle sørger for tilbehøret. Salatbaren og frugtbaren den skulle man selv sørger for, da de stod lidt væk, så man ikke spærrede i køen, hvis man ikke kunne bestemme sig. Så derfor gik jeg ned forenden af bordet, og fik ketchup på min bakke, da jeg skulle bruge det til min pomfritter, og en flaske vand fra køleskabet ved siden af. Hvor jeg ud af øjenkrogen, så Allison gå hen til salatbaren med en tom bakke med en appelsinjuice. Det var så typisk hende at spise salat. For hun mente åbenbart at hun havde brug for det, selvom hun havde en virkelig flot krop. Ja, det kunne jeg sagtens synes om min venindes krop.

"Skal vi smutte udenfor?" spurgte Ryan, da han kom op på siden af mig med en bakke med pomfritter, pizza og en cola. Hvor Chaz havde nuggets, pizza og en cola.

"Skal vi ikke lige vente på Ally?" spurgte jeg, og pegede hen på hende, der næsten var færdig med salaten.

"Når jo" grinte han, så jeg rystede på hovedet af ham. Hvor jeg kiggede hen på Ally, som var stoppet med at fylde med på tallerken, hvor hun vinkede os med.

"Hun er færdig nu" sagde jeg, og gik hen mod hende. Hvor jeg hørte dem følge med mig.

"Skal vi ikke sidde udenfor idag?" spurgte Ally, da vi kom hen til hende.

"Kan vi godt" svarede Ryan, så hun nikkede og sammen gik vi så udenfor. Hvor jeg stoppede op da en person pludselig fangede mit blik. Kun fordi personen ikke skulle være her.

"Har du set Dylan?" spurgte Ryan, mens han kiggede bekymret hen på mig.

"Nej nej, heldigvis ikke" svarede jeg, med et smil.

"Hvem er det så du kigger på?" spurgte han, mens han prøvede at se hvem jeg kiggede på.

"Samme person som på stranden" svarede jeg, mens jeg gik hen til hende.

For jeg fandt det lidt underligt at hun allerede var her på skolen, og hun så sad her ude og spiste mad. For kunne se hun sad og læste et eller andet, mens hun spiste frugt. Ja, det kunne jeg se jo tættere jeg kom på hende. Hvordan jeg bare sådan lige havde spottet hende, vidste jeg ikke for hun sad faktisk et pænt stykke fra mig. Måske hun bare havde en særlig effekt på mig, der gjorder jeg bare fandt hende overalt. Eller så var det der med at hun forfulgte mig, faktisk rigtigt, for det var nu 4 gang.

"Hey" hilste jeg, da jeg satte min bakke ned på bordet overfor hende.

"Hey" hilste hun, men dog uden at kigge op. Da hun sad og læste, hvor jeg opdagede hun havde læsebriller på.

"Ved du hvem jeg er?" spurgte jeg, mens jeg satte mig ned ved bordet. Hvor de andre også satte sig ned. 

"En elev" svarede hun fraværende, så jeg lagde en hånd på hendes hånd, som holdte om hendes papir.

"Undskyld, men jeg er alts-Oh, hey Justin, hvornår du kommet?" spurgte hun, mens hun kiggede op på mig.

"2-3 minutter siden" svarede jeg, så hun kiggede overrasket på mig.

"Oh undskyld, var lige igang med at læse noget til træningen idag" smilte hun, mens hun pegede på sine papirer.

"Det er okay, ville bare spørger om jeg måtte sidde her, med mine venner?" sagde jeg sådan lidt spørgende, så hun kiggede rundt på dem.

"Oh ja.. Ja, selvfølgelig må i det" sagde hun, mens hun smilte. 

"Øhm.. Hvis i ikke ved hvad jeg hedder, så hedder jeg Alexa" smilte hun til Ry, Chaz og Ally.

"Det ved vi godt" smilte de, så hun nikkede. De vidste det på grund af stranden og Ryan også på grund af træning.

"Hvad hedder i så?" spurgte hun, mens hun kiggede rundt på dem igen.

"Jeg hedder Allison, Justin's bedsteveninde" smilte Allison, så Alexa nikkede.

"Chaz her, Justin's bedsteven" sagde Chaz, så hun kiggede hen på Ryan.

"Og jeg er så Ryan, som også er Justin's bedsteven" smilte Ryan, så hun nikkede igen.

"Har jeg ikke set dig før?" spurgte hun, mens hun pegede på Ryan.

"Jo, træningen mandag og onsdag" svarede han, så hun kom med et 'Ohh'.

"Vidste ikke du gik med briller?" grinte jeg, mens jeg pegede på mine egne.

"Gør jeg da heller ikke" grinte hun, så jeg kiggede lidt underligt på hende.

"Men du har nogle på" sagde Ryan forvirret, så hun kiggede lidt uforstående på os, til det slog hende.

"Nååårh, de her - Det bare mine læsebriller" grinte hun, mens hun tog dem af.


"De klær dig" smilte jeg genert.

Hvor de rent faktisk klædte hende rigtig meget. Udover hendes briller kunne jeg se at hun også havde en sort t-shirt på, og et oar lyse jeans. Kunne se det selvom hun sad bordet, da hendes ben jo var under bordet. Udover det havde hun et par hvide Nike Force One på, som var høje. Hendes hår sad i en skæv hestehale, om det var med vilje vidste jeg ikke, men hun så sød ud med den. Brillerne gjorder hende også sød at se på, og det fik mig til at bedre at kunne lide hende. Kun fordi jeg selv gik med briller, og blev lidt glad for hun også selv skulle bruge nogle. For så havde vi endnu en ting tilfælles, som jeg virkelig var glad for.

"Tak, syntes også dine klær dig" smilte hun. Med et smil jeg fandt virkelig charmerende.

"Hvad skal vi så lave senere?" spurgte Ryan, mens han tog en bid af hans pizza.

"Finder i ud af, men spar på kræfterne, for dem skal i bruge" grinte hun kækt.

"Hårdere end sidste gang?" spurgte han chokeret.

"Det ved jeg ikke om i syntes, men jeg skal nok være sød" smilte hun.

"Vi dør så meget senere, Jus" grinte Ryan, så jeg også begyndte at grine, mens jeg nikkede.

"Kan du ikke bare straffe Dylan?" grinte Ryan, men han fortrød det lige så snart han mærkede en hånd på hans skulder, efterfulgt af et flabet grin.

"Når når, så hun skal straffe mig, hva?" spurgte Dylan, så vi alle frøs til is, på nær Alexa selvfølgelig. Hun sukkede bare irriteret.

"Jeg mente det ikke" hviskede Ryan, mens han rejste sig op. Hvor jeg bemærkede Chaz og Allison gøre det samme.

"Ja, hvis jeg var jer ville jeg også skride, med mindre i gerne vil leve et liv som Bæver her" sagde Dylan, mens han klappede mig et par gange på skulderen.

"Vi ses til træning" sagde Ryan, som det sidste inden de skyndte sig væk.

Hvor Dylan, Jackson og Jaden satte sig ned ved bordet. Dylan sad selvfølgelig ved siden af Alexa, som man kunne se virkelig pissede hende af. Som Dylan bare ignorerede og prøvede at snakke med hende. Mens jeg sad i mellem Jaden og Jackson så de kunne "holde øje" med mig. Dylan's ord ikke mine. Hvad de skulle holde øje med mig for vidste jeg, ikke men jeg vidste bare at jeg skulle være nervøs for det. For det kunne både være fordi de bare skulle holde øje med jeg ikke gjorder noget så Alexa fik gode ideer til noget hun kunne bruge mod Dylan. Eller så var det fordi han ville bruge mig til bagefter vi havde spist. Måske de så ville trække mig væk og gøre et eller andet ved mig, da jeg jo som sagt sagde at, hvis man ikke så ham i en hel dag så ville det blive værre senere. Og måske det så var de skulle holde øje med mig for, så jeg ikke stak af.

 

"When people hurt you over and over,

think of them like sand paper;

They may scratch and hurt you a bit, but in the end,

you end up polished and they end up useless."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...