⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128573Visninger
AA

9. We both like soccer

Justin's synsvinkel

 

"Hej mor, jeg er hjemme igen" råbte jeg, fra min værelsesdør af.

Da jeg jo kom skatende den vej fra. For som sagt så havde jeg jo altid den dør åben. For selvom jeg var væk, så åbnede jeg den så der kunne komme luft ind. Plus min mor var altid hjemme, så hvad kunne der ske? For hun arbejdede hjemme, da hun skrev bøger. Så hun var altid hjemme, og derfor kunne der jo ikke komme indbrud. Der var stadig en risiko, men hun ville jo kunne høre det, plus når det var godt vejr var hun altid udenfor i haven. Selv hvis det var dårligt vejr, så hun under halv taget fordi der var meget inspiration derude sagde hun. At være udenfor gav hende meget inspiration til bøgerne, for så kunne hun kigge op på himlen, få frisk luft, og bare nyde det at være udenfor, med alle fuglenes sang osv. Ja, jeg forstod det godt, men jeg holdte mig mest indenfor på mit værelse, hvor jeg var sikker og tryg.

"Okay" råbte hun ude fra haven, så jeg gik derud til hende.

"Var det en hyggelig skate tur, for det tog sin tid" smilte hun, så jeg nikkede.

"Fandt et sted med gode ramper, og øvede nogle tricks" løj jeg, så hun nikkede med et smil.

"Hvis du er sulten, så er der frokost ude i køkkenet" sagde hun, så jeg automatisk kiggede ud i køkkenet.

"Jeg har spist" svarede jeg, så jeg fik hendes opmærksomhed på mig, lidt undrende.

"Hvor har du spist henne?" spurgte hun undrende.

"Fandt et kebab sted da jeg kørte rundt" løj jeg, så hun igen nikkede.

"Smutter ind på mit værelse igen" informerede jeg hende lige om, inden jeg gik. For man var vel lidt høflig.

"Okay" hørte jeg hende lige sige, inden jeg forsvandt ind på mit værelse, hvor jeg hoppede hen i sengen.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, andet end at kede mig. For jeg havde det så hyggeligt med Alexa. Men fordi hun skulle være sammen med Mason, så kunne vi ikke være sammen mere. Men det var jo ikke hendes skyld, jeg måtte bare finde en anden dag at være sammen med hende på, hvis hun gad. For jeg havde jo hendes nummer, så jeg kunne jo bare skrive til 'LexaLove'. Ja, hvorfor hun lige skulle hedde det, det undrede jeg mig stadig, men det ville hun åbenbart godt hedde. Folk ville nok tro jeg havde noget kørerne med nogen, hvis de så en besked fra LexaLove, som faktisk ville være pænt fedt. For så ville jeg måske ikke være den samme nørd, som de altid havde set mig som, men måske behandle mig anderledes? Man vidste aldrig.

Men for at få kedsomheden til at falde lidt, så tændte jeg mit tv, som fik min Ps4 til at tænde automatisk. For så kunne jeg bare spille lidt Ps4, som jeg elskede. Hvor jeg altid spillede Fifa, for udover at elske at skate, så elskede jeg også at spille fodbold. Spillede også på skolens fodboldhold, men jeg var bare sat som udskiftende angreb. Så jeg kom kun ind på banen når angriberne ikke var der eller de var skadet. Så det var ikke så fedt at være på holdet, men jeg fik i det mindste lov til at komme med på alle de fede ture og rejser. For vi rejste tit, da holdet skulle spille mod forskellige skoler og fordi vores skolehold var så godt, så fik vi lov at rejse rundt over det hele. Skolenshold var på en måde et fast klubhold, så folk fra andre byer kunne også komme og spille med. Men når vi spillede i skolernesliga, så var det kun skoleeleverne der spillede.

~

Alexa's synsvinkel

 

"Hey mamma" råbte jeg glad, da jeg kom ind af døren.

Hvor det første jeg hørte, var en masse barnegråd. Noget en mors sarte øre ikke ville høre, når man lige var kommet hjem. For det skar bare en i hjertet når man hørte ens baby græde. For man ønskede kun at ens lille baby skulle være glad, så det var slet ikke dejligt at høre. Vidste så ikke hvorfor min mor ikke gjorder noget ved det, for han blev bare ved med at græde, mens jeg fik mine sko og jakke af. Hvor jeg så skyndte mig ind til min lille mand, som lå inde på værelset, i hans seng og græd. Så jeg løftede ham op i armene.

"Aw, baby, hvorfor trøster mormor dig ikke?" spurgte jeg, mens jeg tørrede hans kinder.

"Er du okay?" spurgte jeg, og kyssede ham et par gange på kinden.

"Savn mor" mumlede han, mod min skulder. Mens jeg hoppede lidt med ham, så han faldt til ro.

"Aw skat, mor er lige her, så nu skal du være glad igen" smilte jeg, mens jeg bevægede mig ind mod stuen, for at se om min mor var derinde. Hvor hun lå og snorksov henne i sofaen.

"Seriøst?" mumlede jeg for mig selv, mens jeg gik hen og puffede lidt til hende. Så hun lige så stille vågnede.

"Mm, hvad?" mumlede hun i et gab, mens hun stille satte sig op, da hun før lå hen af sofaen.

"Mason har grædt" sukkede jeg, så hun kiggede forvirret på mig.

"Ja, og da jeg jo ikke var hjemme, så var der ligesom en der skulle sørger for at trøste ham" sagde jeg, mens jeg kiggede skuffet på hende. For Mason var min lille guldklump, og hadede at se ham ked af det.

"Det jeg ked af skat, men jeg var bare så træt" sagde hun, mens hun kiggede undskyldende på mig.

"Du kunne havde ringet" sukkede jeg, og satte mig ned ved siden af hende.

"Det ved jeg, men du sagde du skulle hjem og male hos pigerne, med en dreng, og ville ikke ødelægge chancen for du måske fandt sammen med ham. Nu hvor du har været igennem alt det med Kian, og måske endelig havde fået skubbet frygten for det skulle ske igen væk" sagde hun, med et lille smil.

"Mig og Justin er altså bare venner" grinte jeg, da vi var 100% venner, og ikke mere end det.

"Og det er du sikker på?" spurgte hun, så jeg nikkede bekræftende.

"Desuden er han yngre end jeg" tilføjede jeg med et grin, så hun spilede øjnene op.

"Med hvor mange år?" spurgte hun, mens hun kiggede måbende på mig.

"2 år, så han er 16 år, men som sagt så er han bare en ven" svarede jeg, da hun sikkert tænkte at vi kom sammen på et tidspunkt, men det ville ikke ske. For vi var vidt forskellige mennesker, men med få ting tilfælles.

"Altså hvis han er manden for dig, så vil alderen ikke betyde noget, bare du passer på med sex osv. da det er ulovligt før han er 18 år" sagde hun, så jeg sukkede dybt.

"Omg.. Jeg sagde jo vi bare var venner, intet sex eller noget deromkring, for vi bare venner" svarede jeg, på en måde så hun forhåbentlig ville forstå det.

"Okay okay, jeg forstår" smilte hun, men på en måde så jeg kunne se hun ikke troede på mig.

"Mor!" udbrød jeg irriteret, så hun begyndte at grine.

"Hvad?" spurgte hun i et grin, så jeg sukkede irriteret, og kiggede ned på Mason.

"Få mor til at blive glad igen" sagde jeg til ham, så han stillede sig op, mens jeg holdte om ham.

"Mor glad nu?" spurgte han, da han lagde armene om mig, så jeg nikkede.

"Så længe Mason og mor er sammen, så hun glad" mumlede jeg mod hans skulder, mens jeg knugede ham helt ind til mig.

"Aw skat, jeg ønsker bare du finder kærligheden igen.. og denne gang den rigtige kærlighed, ligemeget hvem det er" smilte hun lidt bedrøvet, så jeg trak Mason tættere på, da jeg begyndte at tænke på dén aften..

"I know" mumlede jeg ned i hans skulder igen, hvor jeg mærkede et lille kys på kinden.

"Og et her" smilte jeg, og lavede kyssemund, så han gav mig et lille kys igen.

"Mor elsker dig" smilte jeg, mens jeg kiggede ham i øjenene. 

"Elsker mor" smilte han, så jeg kyssede ham i hele hovedet, så han begyndte at grine.

"Har faktisk noget til dig" smilte min mor, og rakte mig et brev.

"Endnu et brev fra far?" spurgte jeg overrasket.

"Nej, desværre" sukkede hun, så jeg blev lidt mut, for var lige blevet helt vildt glad..

"Det er fra Eastside High School" svarede hun, så jeg løftede et øjenbryn.

"Jaer, og hvad skal det betyde?" spurgte jeg, da det ikke gav mening i mit hovede.

"Du kunne jo prøve at åbne det" smilte hun, så jeg tog imod det, og satte Mason ned, så han sad med ryggen op af mig, så jeg kunne åbne og læse brevet, med ham siddende hos mig.

 

Hej Alexa Diamond.

Vi er virkelig glade for at havde fået din ansøgning om at blive  hjælpetræner/assistentstræner her for Eastside High's fodbold hold. For vi manglede virkelig en, og er derfor virkelig glad for du er stillet op for at tage den stilling. Som du har skrevet i ansøgningen, så har du gået til fodbold i ca. 7 år, og du stadig kan gå og  spille lidt for dig selv, så du har sikkert en masse i ærmerne, du kan hjælpe os med her på holdet. For vi skal snart med til de virkelig vigtige kampe, og der har vi brug for en masse hjælp, og den håber vi så at vi kan få fra dig. For du har jo ikke bare spillet for sjov, men gået virkelig meget op i din sport, og været en af de bedste på dit hold. Så god at en masse talentspejdere ville have dig rykket hen på en masse forskellige hold. Så derfor ønsker vi at du lære videre af dine tricks, så vi vinder mesterskaberne. Så hvis du møder op her imorgen klokken 14.30. Så vil drengene være klar til at blive trænet af dig. De er i en alder af 14-16 år, men de alle virkelig gode på en bane, og har et fantastisk fælleskab. Så det bliver ikke hårdt for dig at træne dem, det bare så jeg også kan have nogle små pauser, da jeg er ved at være for gammel. Så det kan være at du tager over en gang når jeg er for gammel til at træne dem rigtig, men det finder vi jo bare ud af til den tid. For der er skam stadig en masse krudt i mig endnu.

Hilsen Billy Strong, og drengene fra L.A. Beavers her på Eastside High School.

 

"Nej nej nej.. Du har seriøst bare ikke meldt mig til at træne et drenge hold?" spurgte jeg måbende.

"Du har jo altid sagt at du gerne ville have et fritidsjob, du syntes var sjovt" svarede hun.

"Jamen mor, de jo stadig drenge" sukkede jeg, da jeg hellere ville træne piger. For de respekterede i hvertfald en. Tør vædde med at de ville starte med at gøre grin med at en pige skulle træne dem..

"Det var det eneste job jeg kunne finde der ville være sjovt for dig, giv det en chance, måske er de ikke så slemme" sagde hun, mens hun gav mit knæ et par klap, før hun rejste sig.

"Og hvad hvis de er?" spurgte jeg, mens jeg kiggede hen på hende.

"Så må du bare finde dig i det, til de respekterer dig" svarede hun, og forsvandt ud i køkkenet.

"Damnit!" sukkede jeg irriteret, da jeg bare ikke orkede det.

"Damnit" grinte Mason, så jeg skyndte mig at holde mig for munden.

"Mason, det må man ikke sige" sagde jeg, mens jeg kiggede ned på ham.

"Mor gjorder" sagde han, mens han pegede på dig, med en surmule.

"Mor siger undskyld, kan Mase gøre det samme?" spurgte jeg, da jeg ikke skulle lære ham at sige sådan noget.

"Undskyld" smilte han, så jeg kyssede ham på kinden.

"God dreng" smilte jeg, mens jeg rejste mig op med ham, og bevægede mig ind på mit værelse. Hvor jeg satte mig hen i sengen, med min lille prins.

"Har du hørt det, mor skal træne drenge i at spille fodbold" sagde jeg, mens jeg betragtede ham hoppe lidt i sengen. Selvfølgelig inde på midten, så der ikke skete ham noget. Desuden kom han kun få cm over sengen, så han hoppede nærmest ikke.

"Fooodbold!" jublede han, mens han hoppede hen i mine arme.

"Jaaa, ligesom det mor og Mase spiller ude i haven" sagde jeg på en glad måde, så han begyndte at juble igen.

"Spille nu?" spurgte han, så jeg løftede ham op, så han begyndte at grine, da det kom så pludseligt.

"Nu skal vi" grinte jeg, mens jeg gik ud af mit værelse igen, og ud mod haven. Hvor jeg kunne dufte min mor var begyndt at kokkerer inde i køkkenet.

"Mor henter lige bolden" sagde jeg, mens jeg satte ham ned på græsset. Så han satte sig ned på numsen, mens jeg fik fat på en skumbold, så der ikke skete ham noget.

"Kan du sparke til bolden, skat?" spurgte jeg, mens jeg trillede den hen til ham. Så han rejste sig op, og tog den op i hænderne, hvor han begyndte at løbe med den.

"Mase, ikke hænderne" grinte jeg, mens jeg løb efter ham.

"Du ik fang mig!" grinte han, selvom jeg var lige bag ham, og kunne tag ham når som helst, så lod jeg vær.

"Johov!" grinte jeg, og løftede ham op, efter lidt tid. Så han begyndte at grine, og smed bolden.

"Se Mase, sådan her" sagde jeg, mens jeg satte ham ned igen. Hvor jeg så sparkede til bolden.

Hvor han så løb hen til bolden, og sparkede til den, så jeg klappede af ham. Så han blev ved med at gøre det, mens han grinte og jeg klappede. Bolden røg næsten ikke mere end 1 meter, men det var virkelig sødt at se ham more sig meget med det. For han kunne ikke lade vær med at grine, når han havde sparket til bolden, og måde han sparkede til bolden på, var det sødeste. For når han sparkede til den, bukkede han sig helt sammen efter. Som når man bowler, og virkelig håber på en strike, og så krymper helt sammen, som om det ville hjælpe. Sådan er det med Mason, og han ser bare så sød ud når han gør det.

"Mors tur" smilte han, og sparkede den hen til mig, så jeg sparkede til den.

"Yaaaay!" jublede han, mens han hentede den, og kastede den til mig.

"Vil du se noget sejt?" spurgte jeg, så han nikkede mens han kiggede på mine fødder.

"Okay" smilte jeg, mens jeg vippede bolden op på min højre, så den hvilede mellem min fod, og skinneben, hvor jeg så løftede foden i en hurtigt bevægelse, så jeg kunne lave jorden rundt.

"Igen!" jublede han, så jeg begyndte smile, og gjorder det igen.

"Seeeejt!" sagde han helt måbende, så jeg begyndte at grine. Hvor jeg begyndte at jonglere lidt med bolden.

"Mere!" grinte han, mens han havde sat sig ned, og betragtede alle de ting jeg lavede.

Hvor han for hver finte, eller trick jeg lavede begyndte at juble eller klappe af mig. Det var bare virkelig sødt af ham, for selvom han var så lille, kunne han stadig se hvor fedt det var. Så måske det at træne drenge mellem 14-16 år ikke var så slemt. For hvis en på 1 år kunne finde det sejt at jeg kunne det her, så kunne de sikkert også. Prøvede også at lære ham nogle små tricks, ved at holdte om hans fødder, og jonglere for ham, mens han sad ned. Hvor han fik jongleret 1-2 gange. Men det gjorder ham glad, så det gjorder også mig glad. Vi fik i hvertfald hygget os rigtig meget herude, og han fik lært en lille smule, med lidt hjælp.

 

“Many people say I'm the best female

soccer player in the world. I don't think so, and 

because of that, someday I might just be - you never know?” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...