⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
129075Visninger
AA

11. The new and tough assistant coach

Alexa's synsvinkel

 

Klokken var nu 14.25, og jeg skulle mødes på skolen 14.30, så jeg havde 5 minutter. Men jeg var allerede ved at parkere bilen, så jeg var der sådan ca. nu skulle jeg bare finde ud af hvor jeg skulle hen. For jeg kendte ikke denne skole endnu, så jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle hen. Men jeg kunne vel spørger nogle elever, for kunne se en masse på vej hjem. For det lignede da de var på vej hjem, da alle kom ud af bygningen og satte sig hen i deres biler, gik, tog bussen eller tog cyklen. Så derfor bevægede jeg mig hen til nogle drenge, for de vidste da helt sikkert hvor jeg skulle hen. For drenge og fodbold det var lig med en, så de skulle nok vide det. Mange piger spillede sikkert også fodbold, men jeg gik bare ud efter drengene vidste det bedst.

"Undskyld, men ved i hvor jeg kan finde Mr. Strong?" spurgte jeg, da det var det træneren hed.

"Ja, hvis du går lige ind af døren der, skal du bare følge gangen til du kommer til 2 store døre, han befinder sig derinde" svarede en af dem, så jeg nikkede og gik hen mod indgangen.

"Hvad hedder du egentlig, sexy?" råbte en af dem, så jeg vendte mig rundt, inden jeg kom indenfor.

"Alexa Diamond" svarede jeg, med et blink med øjet, inden jeg forsvandt indenfor. Jeg elskede at flirte såeh.

Jeg gik så ned af den lange gang, som var fyldt op med skabe ned langs væggene. Der var gule og røde skabe. Det skiftede fra hver anden, så det så faktisk ret sejt ud. Det var vel skolens farver. Der var også en masse sedler på opslagstavlerne om skolebal, bandmuligheder, sangkonkurrencer, fodbold udtagelser osv. En masse ting jeg var gået glip af på grund af jeg blev gravid. Men en masse ting jeg ville droppe for Mason's skyld. Jeg kom endelig til de 2 store døre ham drengen snakkede om, som jeg gik ind af. Hvor der var 2 døre, en til pigeomklædningen, og en til drengeomklædningen, hvor der var et vindue i midten. Hvor jeg gik udfra Mr. Strong ville være, så jeg gik hen og bankede på ruden.

"2 sekunder, og så er jeg der"

"Okay" svarede jeg højt, mens jeg nikkede for mig selv.

Hvor der ikke gik mere end et par sekunder, før der stod en ældre herre foran mig. Ikke at han var vildt gammel, men han var ved at ramme de 50-60 år, ville jeg gætte. Men som han skrev i brevet, så virkede han slet ikke gammel, så forstod ikke hvad han skulle med en hjælpetræner. Han havde en sort jakke på, hvor der bagpå stod L.A. Beavers med røde bogstaver, med gult rundt om, et par sorte træningsbukser, og en sort kasket. Hvor han i hånden havde noget tøj, og en kasket, som han lagde på disken i vinduet, og sendte mig et smil.

"Hej, jeg kan gætte mig til du er Alexa" smilte Mr. Strong, så jeg nikkede.

"Hej, og ja det mig" svarede jeg.

"Her er dit træner tøj, du behøver ikke bukserne, men bare trøjen så folk kan se hvem du er" sagde han, mens han pegede ned på tøjet. Så jeg nikkede.

"Så hvis du tager jakken og kasketten på, og følger med mig" sagde han, så jeg tog min cardigan af, lagde den på disken, og tog min nye jakke på.

Hvor jeg ud af øjenkrogen så ham hænge min cardigan op på en krog i det lille rum han var i. Hvor jeg som det sidste tog kasketten på, og satte min hestehale ud igennem remmen bag på. For jeg skulle jo træne drengene, så ville ikke have mit hår fløj rundt, så havde allerede sat min hestehale hjemmefra. Syntes faktisk jeg så nogenlunde ud i det her tøj, så det var meget positivt, i stedet for jeg skulle se grim ud hver gang.

"Hvis du går ind af døren der, så mødes vi derinde" sagde Mr. Strong, mens han pegede ind af drengeomklædningen.

"Derind?" spurgte jeg forvirret, da jeg var i tvivl om han kom til at sige forkert.

"Ja, for de er forhåbentlig færdige med at klæde om" svarede han, så jeg tøvede lidt, men åbnede så døren og gik ind. Hvor der ikke gik mere end et par sekunder før Mr. Strong kom ud af en anden dør.

"Når vi møder dem, fortæller du bare lidt om hvad du vil lave her, okay" fortalte han, så jeg nikkede.

"Og her på skolen bliver man kun kaldt ved efternavn, så du hedder nu Miss Diamond eller træner Diamond" sagde han, så jeg igen nikkede.

"De kan godt være de flirter meget, men de drenge, så bliver det for meget, siger du bare til" tilføjede han.

"Skal jeg nok" sagde jeg, da det var en af mine bekymringer her, plus det at de sikkert ville grine af mig.

"Jeg går lige ind til dem først og præsenterer dig, og så kommer du bare ind, okay" fortalte han, så jeg nikkede.

"Så jeg venter bare her?" spurgte jeg, mens jeg pegede hen mod nogle skabe, da jeg kunne høre drengene snakke tæt på.

"Ja, det fint" svarede han, så jeg stillede mig derhen, og ventede.

"God eftermiddag drenge" sagde Mr. Strong da han gik ind til drengene, mens jeg stod bag skabene.

"God eftermiddag Mr. Strong" sagde de i kor.

"Jeg har en her i skal møde, det er jeres nye assistenttræner/hjælpetræner Miss Diamond" sagde han. Så jeg begyndte at gøre mig klar til at gå ind til dem.

"Sagde du lige Miss Diamond?" spurgte en af drengene kunne jeg høre. Så jeg sank en klump, for nu kom fordommene sikkert.

"Ja, og hun er lige her" sagde han, og strakte armen. Så jeg tog en dyb indåndning, og kom til syne for drengene. Hvor der sad en helt masse omkring de 20-30 stykker ville jeg gætte.

"Hej, mit navn er Alexa, men som jeg hører her på skolen, så skal i kalde mig Miss Diamond eller træner Diamond. Men jeg er jeres nye hjælpetræner" smilte jeg mens jeg kiggede rundt på dem.

Der var ingen jeg rigtig genkendte, så det skulle nok blive sjovt. De kendte måske mig, for som Justin, kunne de jo havde falsk ID og have set mig på en natklub, eller hørt om mig. For vi piger var jo ret kendt blandt fyrrerne, men vidste ikke helt om vi også var kendt blandt de 16 årige. Vi var i hvertfald kendt blandt de 18 årige drenge og piger, og opefter. For det var jo dem der var flest af når vi kom på klubberne. 

"Hvor mange år er du?" spurgte en dreng, med mellem blondt hår.

"Jeg er 18 år" svarede jeg, så de begyndte at pifte, som fik mig til at grine.

"Drenge.." sukkede Mr. Strong, så de blev stille igen. Men deres blikke fjernede sig dog ikke fra mig.

"Miss Diamond vil lige fortælle hvad hun vil lave her" sagde Mr. Strong, så de nikkede.

"Da jeg på mit gamle hold altid spillede angreb, vil jeg fokuserer mest på at træne jer der spiller der. Jeg har så forskellige øvelser der gælder jer alle, men jeg fokuserer mest på angrebet. Der vil vi træne en masse løb, da en angriber jo handler meget om fart, da man skal kunne komme rundt om forsvaret. Vi vil så også træne en masse finter og tricks, så man kan snyde forsvaret. Men det vil jeg så komme mere omkring når vi begynder at træne. Udover det så har jeg lært meget om skader, da jeg selv har været ude for en masse ting selv. Så hvis i har problemer med nogle skader, så kan i bare spørger, for måske ved jeg hvad der skal til" fortalte jeg. Mens de bare sad og lyttede godt med, og nikkede nogle gange.

"Har i nogle spørgsmål?" spurgte jeg, mens jeg igen kiggede lidt rundt på folk. Hvor jeg kiggede hen på en dreng, der sad helt henne i hjørnet, som virkede bekendt. Men kunne ikke bekræfte det, da han hurtigt kiggede ned.

"Er du single?" spurgte ham drengen der spurgte Mr. Strong om det var Miss Diamond. For kunne genkende hans stemme. Drengene begyndte at grine, for det var et totalt emneskift. 

"Ja, jeg er single, men inden i prøver på noget, så søger jeg ikke en kæreste" svarede jeg. Og knuste desværre deres drømme, da de fleste begyndte at sukke.

"Har i andre spørgsmål - denne gang fodbold relateret?" spurgte jeg, så de rystede på hovedet.

"Jamen, så syntes jeg bare vi skal smutte ud på banen" smilte jeg, så de igen nikkede og rejste sig op.

Hvor jeg bemærkede en af drengene gå den modsatte vej af mig og de andre. Syntes han virkede meget bekendt, men kunne ikke sige hvorfor, da han bare sådan forsvandt og ikke turde kigge på mig. Vidste ikke lige hvorfor han var så mystisk, for jeg havde jo intet gjort eller sagt. Det måtte jeg så finde ud af senere, for nu skulle jeg bare tænke på at træne drengene. Hvor jeg bemærkede ham der spurgte om jeg var single kom op på siden af mig, hvor Mr. Strong gik på den anden side af mig, som de bagerste.

"Så du single, huh?" spurgte han igen, med et charmerende smil. Ja, det var charmerende, men kunne sige det sådan her, at Justin's smil var bedre. Der lå intet i det, men det var det.

"Mm, og som jeg sagde før, søger jeg ikke en kæreste" svarede jeg.

"Kender jer piger, i siger det bare så i ikke tiltrækker særlinge, men der er jeg jo anderledes, ikke smukke" sagde han smørret.

"Haha, du sjov, men nej, med mindre du var 18 år og min type" sagde jeg flabet.

"Jeg er måske kun 16, men jeg tænker som en 18 årige" sagde han.

"Men du stadig ikke min type, og stadig ikke 18" sagde jeg, mens jeg betragtede stedet - Da vi kom udenfor.

Det var et kæmpe areal det her. Der var ikke kun en fodboldbane, men også atletik ting rundt omkring. Som sandbaner til længdespring, højdespring og stangspring med en madras nedenunder, hækkeløb og så de helt normale løbebaner rundt om fodboldbanen. Der var også en masse græs bag det ene mål til at træne på, så man ikke ødelagde banen. Hvor alle tingene var samlet inde bag en stor arena, med en masse sædder til publikum, så det med det var et godt hold, var ikke bare for sjov. Men de var sikkert også gode til alt det andet der var herinde, så det var sikkert ikke kun på grund af fodbold.

"Kostbar, huh" sagde han inden han forlod mig, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

"Når drenge, er der en speciel øvelse i vil lave idag?" spurgte Mr. Strong. Mens jeg stod på siden af ham, og lyttede med, da jeg jo kun var hjælpetræner, så jeg hjalp kun.

"Den missionærer med Miss Diamond" kom det smørret fra ham drengen igen, så jeg rullede øjne.

"Dylan! 1 gang til og du kommer til at løbe 10 runder på tid" skældte Mr. Strong. Hvor jeg nu vidste min lille beundre hed Dylan.

"Skal vi ikke dele jer op, så Miss Diamond kan se hvem der hvad?" spurgte han.

"Det ville i hvertfald hjælpe lidt" svarede jeg, så han nikkede.

"Målmænd der, forsvar her, midtbane her og angreb der" sagde han, mens han pegede. Så de alle bevægede sig hen hvor de skulle stå. Hvor jeg så der kun stod 6 mand ved angreb, hvor en af dem stod bag de andre.

"Dig bagved kan du ikke stille dig hen ved siden af de andre?" spurgte jeg, da jeg gerne ville se hvad jeg havde med at gøre.

Hvor han tøvende stillede sig hen på linje med de andre. Hvor jeg fik store øjne, for nu forstod jeg endelig hvorfor jeg syntes han så så bekendt ud - Det var jo Justin. Men hvorfor han gemte sig sådan for mig, det vidste jeg ikke. Men han så faktisk meget godt ud i hans træningstøj, og selvom han havde sine briller på, så gjorder det ham bare flottere. For deres tøj var sort og hvidt, og hans briller var sorte, så det passede. Og fordi han havde nørde briller, ikke fordi det til nørder, men det hedder de bare, så så han ret godt ud.

"Hej Justin" smilte jeg, så de alle kiggede skiftevis fra mig til ham.

"Hey Alexa" smilte han genert, så jeg smilte igen. Hvor de andre stadig så helt lost ud.

"Hvor kender du Bæver fra?" spurgte Dylan, så jeg kiggede hen på ham. Han var også angreb sammen med Justin, og 4 andre.

"Er det ikke ligemeget, vi bare venner?" svarede jeg, da jeg ikke ville sætte mig og Justin i dårligt lys.

"Og Bæver?" spurgte jeg, mens jeg kiggede undrende på ham.

"Bieber - Bæver, plus han er skolens maskot, såeh" grinte han, så de andre også begyndte at grine. Mens Justin bare kiggede ned i jorden. 

"Så længe jeg er her, vil jeg ikke høre i kalder Justin Bæver!" sagde jeg bestemt, da jeg ikke tolererede mobning. Havde selv oplevet det, og afskyede det, plus var mor, så det brød jeg mig ikke om.

"Aw, er det da din lille kæreste?" spurgte Dylan flabet.

"Dylan, de 10 runder har du lige modtaget, og du må gerne begynde nu!" kom det fra Mr. Strong. Så Dylan måbede.

"Jeg sagde jo ikke noget" kom det irriteret fra ham, som Mr. Strong bare ignorerede og sendte ham afsted.

"Jeg tolererer ikke mobning, og derfor gider jeg ikke høre nogle af jer mobbe hinanden" sagde jeg bestemt, så de vidste det ikke kun gjalt Justin.

"Javel Miss Diamond" sagde de i kor, så jeg smilte. For det kunne jeg godt lide de sagde.

Det mindede mig lidt om min far, og militæret. For det sagde de altid der, og når jeg besøgte ham herhjemme i basen, så hørte jeg det altid. Var mest med ham da jeg var lille, for der elskede jeg at se ham i træning. For de kom tit hjem og skulle lære nye soldater op, og der måtte børn godt komme med nogle gange. Og der tog min far mig altid med, og der sagde de altid 'Javel Mr. Diamond'. Det gjorder mig ikke så ked af det, at jeg blev mindet om min far, for jeg var blevet vant til han var der. Og jeg vidste hvorfor han gjorder det, og han elskede det han gjorder, så hvorfor skulle jeg være ked af det. Ville hellere støtte ham.

"Men havde i nogle øvelser i gerne ville lave?" spurgte jeg, da vi lige kom ud på et sidespor. Hvor der var et forsvar der rakte hånden op, så jeg pegede på ham, og bad om hans navn.

"Mike. Vi har en øvelse vi altid laver blandt forsvar og angreb" svarede han.

"Hvad går den udpå?" spurgte jeg, mens jeg kiggede hen på Mike.

"Hvis vi henter det ene mål ned til det andet, så skal det stå lidt udenfor målfeltet, hvor vi så sætter kegler op rundt om. Man sætter så halvdelen på hver side, så det ene hold er inde i målfeltet, det andet hold er indenfor den andet, som man laver med keglerne. Man sætter så 2 fra hver hold over på det andet hold, som er angribere. Dem der er forsvar må ikke skyde på mål, eller overtræde midten, men de må godt spille dem der er angreb som så skal score målene. Man lærer at skulle tænke hurtigt, da man jo kun er 2 mod resten" fortalte han, mens jeg lyttede godt efter.

"Det var en god øvelse" smilte jeg, så han smilte stolt.

"Den laver vi så efter opvarmningen, laver i noget specielt der, eller skal jeg bare finde på noget?" spurgte jeg.

"Du finder bare på noget" svarede Mr. Strong. Så jeg nikkede.

"Okay, vi starter med at løbe en runde om banen" sagde jeg, så de nikkede og begyndte at løbe.

Hvor jeg holdte øje med hvem der var de første, for dem ville jeg jo gerne have var angriberne. For man skulle bruge fart deroppe, og de hurtigeste håbede jeg var angriberne, ellers skulle jeg nok selv sætte dem derop. For hvis jeg var hjælpetræner, kunne jeg da godt rykke rundt på dem, kunne jeg ikke? Nevermind Men jeg kunne se Justin var blandt nogle af de midterste, men noget sagde mig han ikke løb til. For man kunne se på ham at han holdte igen. Hvorfor, vidste jeg ikke, men nu hvor jeg var her, så skulle jeg nok sørger for at han løb til. For måske det var på grund af Dylan. For noget sagde mig at de havde et eller andet mod hinanden, bare det at han kaldte ham Bæver, viste mig der var noget.

"Hvad skal vi så nu?" spurgte en af drengene forpustet da han kom tilbage. Hvor de andre kom lidt efter.

"Jeg stiller mig ud på midten, og så skal i bare gøre som jeg siger" sagde jeg, så de nikkede og fulgte med.

"I stiller jer der på stregen i 2 rækker, og så løber i bare ud til mig, til jeg siger andet" tilføjede jeg, med ryggen til dem, da jeg gik ud til midten. Hvor jeg så Dylan løbe forpustet ude på atletikbanen, som gav mig et flabet smil på læben.

"I løber bare" sagde jeg, mens jeg vinkede dem hen til mig. Hvor de kom løbene i 2 rækker ca. 3 gange.

"Højeknæløft" sagde jeg, da de vendte nede ved stregen for 3 tredje gang.

"Hælspark" sagde jeg, da de havde vendt 1 gang igen.

"Gadedrengeløb, 2 til højre og 2 til venstre, sidestep kig til højre, sidestep kig til venstre, krydsløb, sving armene forlæns, sving armene baglæns, løb baglæns, ned og rører jorden, hætte ved hvert andet skridt, stræk lysken-" og en masse andet, satte jeg dem til at lave. For de skulle jo være helt varme, så de ikke fik skader.

"Er vi ikke snart færdige?" spurgte en brunette, mens sveden løb ned af ham. Som den gjorder på dem alle.

"Skal jeg være sød?" spurgte jeg, så de alle råbte 'Jaaer'.

"Okay, så må i godt stoppe og tage en vandpause" smilte jeg, så de alle stoppede og faldt nærmest sammen på græsset.

"Var det virkelig så hårdt?" spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt på dem.

"Mm, det var mere end hårdt" sagde en anden forpustet, så jeg nikkede.

"Det her lavede jeg da jeg var 14 år, så i burde også kunne klare det" grinte jeg.

"Jamen, det er jo nyt for os" sagde han forpustet.

"Jeg skal nok forkorte det ned til næste gang" smilte jeg, så han smilte taknemligt.

"Hvad hedder du?" spurgte jeg, da jeg jo skulle lære deres navne før eller siden.

"Matthew" svarede han, og satte sig op, så jeg nikkede.

"Kan du dele nogle retfærdige hold til det Mike forslog?" spurgte jeg.

"Selvfølgelig" svarede han, så jeg smilte til ham.

Hvor jeg betragtede ham rejse sig, og gå hen til de andre. Hvor han begyndte at dele holdene, så der var 11 på hvert hold. For Dylan skulle jo også være med til sidst, når han havde løbet de runder han manglede. Og han kunne ikke snyde da Mr. Strong holdte øje med ham. Han var virkelig ved at blive træt kunne man se, men Mr. Strong var sku en hård nød at knække, for han var ligeglad. Havde man fået en straf, så skulle man da også bøde for den. Han var kommet til 6 runde ville jeg gætte. Så mens han blev straffet, fik de andre noget ud af at jeg var kommet til. For ja, det var måske hårdt, men de fik noget ud af det til sidst.

Matthew fik som sagt delt holdene på 11 og 10, til Dylan kom. Hvor de i stedet for at tage overtrækstrøjer på, som man normalt ville. Så spillede de i trøjer og baremaver. Så nu gik der 11 halv nøgne fyre rundt omkring mig. Men jeg kunne ikke klage, for det så slet ikke dårligt ud. Justin var desværre en af drengene med trøje på, men nu havde jeg jo set hans mave på stranden, og den fejle sku intet. Ja, selvom jeg sagde mig og Justin kun var venner, så kunne jeg vel godt syntes min ven så godt ud, kunne jeg ikke? Det syntes jeg i hvertfald godt jeg kunne, og det var jo bare godt at vi begge så godt ud. For jeg vidste godt selv jeg så godt ud, og nu hvor vi begge så godt ud, så var der ingen af os der følte skam i at følges nogle steder.

 

"I would love to have seen a male-female relationship 

that had nothing to do with falling in love, 

I'd love to prove even on TV - even if it's not true! - 

That men and women can be friends without any kind of involvement" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...