⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128489Visninger
AA

57. The need of a best friend

Justin’s synsvinkel

 

”Og du vil stadig ikke træne i dag?” spurgte Ryan, da vi sad og spiste frokost og skulle til træning bagefter, hvor jeg bare havde tænkt mig at tage hjem.

”Helst ikke” svarede jeg, mens jeg bare sad og kørte en ske rundt i min suppe – Som jeg tror var en kartoffelsuppe?

” Hvad er der sket siden du er så nede?” spurgte Dylan nysgerrigt.

”Du ville ikke kunne forstå det” svarede jeg sukkende.

”Kæresteproblemer?” spurgte Dylan, så jeg nikkede svagt.

”Prøv – Har måske ikke haft en kæreste som sådan, men jeg har da været sammen med nogen” sagde han, så jeg så hen på ham med et løftet øjenbryn.

”På hvilken måde ”sammen”?” spurgte jeg, stadig med mit øjenbryn løftet.

”Bollevenner – Men der stadig et slags forhold, vi bare ikke bundet sammen med følelser” svarede han.

”Jamen, det er derfor du ikke ville kunne forstå det” sukkede jeg.

”Vil du ikke engang prøve at forklare mig det, så jeg kan hjælpe. Vi blevet venner af en grund, Justin” sukkede han.

”Jeg gider bare ikke snakke om det, okay?!” råbte jeg, mens jeg så vredt på ham. Da jeg allerede var frustreret nok.

”Rolig Justin, han prøver jo bare at hjælpe” sagde Chaz stille, så jeg så hen på ham, stadig vredt.

”Jeg smutter” sagde jeg, inden jeg rejste mig og begyndte at gå.

Hvor jeg hev min hætte henover hovedet, for jeg var så tæt på at græde igen, og ville ikke have at nogen skulle se det. Så mens jeg gik med min hætte henover hovedet, da jeg havde en tyk hættetrøje på, samt et par jeans og mine røde Vans, holde jeg mit blik nede på jorden, så folk ikke ville se at jeg græd. For mine tårerne de trillede ned af mine kinder om kampen, som jeg bare lod vinde da jeg vidste at jeg ikke ville kunne stoppe dem om jeg så prøvede. For jeg var virkelig knust over det hun havde gjort. Det var min første kærlighed, og fordi jeg var rigtig følsom som person, så tog ting som det her virkelig hårdt på mig. Jeg havde aldrig haft så mange følelser for en anden person før, så det gjorder rigtig ondt at vide at hun var gået tilbage til sin eks og haft sex med ham. Og så kom den nagende følelser tilbage omkring mig der ikke kunne give hende sex.

For det var helt sikkert derfor hun havde haft sex med ham. Hun savnede sex, og da hun vidste hun ville kunne få det hos ham, så mødtes de og havde sex. For jeg tvivlede på at der havde været alkohol indblandet, for siden hende og jeg havde haft noget havde hun ikke drukket som hun havde fortalt at hun plejede at gøre. Hun var næsten holdt helt op fordi hun fandt mere interesse i mig. Men fordi jeg ikke kunne give hende sex, så mistede hun lidt af hendes interesse for mig. Men fordi jeg var så forblændet i hende så anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Det gjorder ondt at hun havde været i seng med en anden, men fordi jeg elskede hende så meget så overvejede jeg bare tage hende tilbage alligevel. For jeg elskede hende virkelig, men samtidig ville jeg også bare væk fra hende. Jeg var virkelig splittet på både godt og ondt. Og grunden til jeg ikke ville til træning var fordi jeg helt sikkert ville bryde sammen af synet af hende, så derfor ville jeg bare holde mig langt væk derfra. Men alligevel ville jeg også gerne se hende. Min gråd fik mig til at stoppe op da jeg kom til en bænk tæt på skolen, hvor jeg satte mig ned og græd ned i mine hænder, som hvilede på mine knæ. Dog uden lyd, men der var en masse tårer der bare skulle ud. Jeg mærkede så et par arme om mig, men de fik mig ikke til at gøre noget, for jeg var for ulykkelig til at reagere på andet end smerten i mit hjerte.

”Det skal nok gå, Jus” hviskede Allison, mens hun nussede mig på ryggen.

”D-Det.. gør.. o-ondt” hulkede jeg, så hun trak mig tættere ind til sig.

”Jeg ved det godt” hviskede hun, mens hun plantede kys i mit hår.

”H-Hvornår.. går det.. væk-k?” spurgte jeg hulkende.

”Hvornår går hvad væk?” spurgte hun, mens hun stadig nussede mig på ryggen.

”Smert-ten i.. mit hjerte?” spurgte jeg, mens jeg lagde armene om hendes nakke, og trak hende ind til mig – Hvor jeg brød endnu mere sammen.

”Jeg kan ikke lide når du græder” hviskede Allison nærmest grædende, så jeg havde en fornemmelsen af at hun var på renden til at græde.

”J-jeg.. kan ikke.. ikke lade vær” hulskede jeg, mens jeg følte smerten i mit hjerte blive værre og værre.

”Hvad med at vi er sammen efter frokost, for mit billedkunst er aflyst?” spurgte Allison, så jeg trak mig fra hende, men stadig med tårer rendende – Så hun fjernede dem, men de blev hurtigt erstattet med nye.

”Vil du virkelig gerne være sammen med mig sådan her?” spurgte jeg snøftende, mens jeg pegede på mit eget ansigt.

”Mm, for så forvandler jeg det til et smil” svarede hun.

”Tror jeg ikke.. For jeg er helt nede i kulkælderen” sukkede jeg.

”Vi bedstevenner, jeg  skal nok få dig til at smile igen” fnes hun, så jeg nikkede svagt.

”Okay” svarede jeg, så hun lagde armene om mig.

”Skal vi så ikke bare gå nu?” spurgte hun, mens hun rejste sig op.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg, mens jeg selv rejste mig.

”Vi kan tage ned i byen?” spurgte hun, mens hun træk ud i den sorte langærmede trøje hun havde på og tørrede mine kinder.

Udover hendes sorte langærmede trøje som var en croptop, så man kunne se hendes mave. Som havde flot veltrænet, med en navlepiercing i navlen. Så havde hun et par cowboyshorts på, som sad virkelig godt på hende, med en sort skjorte om livet. Hendes sko var et par helt sorte Vans. Hvor hun udover hendes sølv navlepiercing også havde et par ringe og øreringe i, som også var sølv. Hendes hår var sat op i en hestehale hvor hun havde et par totter hår siddende ned af hendes ansigt.

Hun var virkelig smuk i dag, og hvis det ikke var fordi jeg havde Alexa eller hvis Allison og jeg havde været lidt mere end venner, så havde jeg helt sikkert snuppe hende. For hun var en virkelig køn pige, og vi havde en masse års venskab, så hvis vi kom sammen ville vi kunne kun være kæreste, men også de bedstevenner. Vidste ikke hvorfor jeg begyndte at tænke sådan – Måske det var for at få tankerne væk fra Alexa. For det kunne jeg mærke at jeg virkelig havde brug for, men jeg vidste bare ikke hvordan. Men det kunne Allison måske hjælpe mig med, som jeg virkelig håbede på. For det var ikke sjovt at være så nede hele tiden. For jeg havde kun fået 2 timers søvn i nat, da jeg havde grædt hele natten eller bare ligget og tænkt en masse tanker. Hvor jeg kom hen i skolen og samtidig med jeg var vildt træt, så var jeg bare helt nede og ikke til at snakke med eller koncentrere mig om det vi skulle lave. Så jeg måtte få Ryan til at hjælpe mig.

Ham og Allison havde jeg fortalt hvad der var sket til, da de fandt mig grædende ude på toilettet. Eller Ryan fandt mig, og fik så Allison med ind på toilettet for at hjælpe mig. Chaz var der ikke fordi han havde timer nede i den modsatte ende at skolen, hvor vi andre havde en time sammen. Men Ryan fandt mig derude, da jeg havde løjet om at jeg skulle på toilettet – Men skulle bare derud da jeg ikke kunne holde tankerne i min hjerne ud mere, så derfor gik jeg derud, og brød sammen. Han fandt mig så derude, og sammen med Allison fik de mig på benene igen, men der gik så ikke længe før jeg igen havnede derude, og nu hvor jeg igen endte med at græde til frokost. Jeg var bare en omvandrende græde bombe, som kunne eksplodere når som helst. Men forhåbentlig ville det gå over snart.

”Okay” svarede jeg med et lille smil – Så hun tog min hånd og sammen gik vi ned mod selve centrum..

~

”Du sindssyg, Justin” sagde Allison, som sad til højre fra mig.

”Hvorfor?” spurgte jeg, med et svagt grin.

”Fordi det er du” svarede hun, mens hun rystede på hovedet af mig.

”Det jo bare en lille en” grinte jeg, mens jeg så hen på tatovøren.

For det var måske dumt at få en tatovering, men for at løfte mit humør så ville jeg gerne lave en. For jeg havde altid ønsket en, men jeg var lidt bange for at få dem når man hørte om smerterne og nogle der fortrød dem, men nu hvor jeg allerede var ødelagt – Hvad kunne en tatovering så gøre værre end smerten i mit hjerte? Plus så ville jeg ikke fortryde min. For jeg ville sørge for at det var en med betydning så den ville betyde noget for mig, i stedet for et eller andet tilfældigt. Havde kommet frem til at jeg gerne ville have ’Believe’ skrevet på armen. For når man altid skulle tro på sig selv og sine drømme – For det var jeg opvokset med at skulle gøre pga. Min mor, så derfor betød det noget for mig og så også hende. For det var noget min mor og jeg levede på. Hun ville nok blive sur over at jeg fik en tatovering, men hvis hun hørte om dens betydning, og at det ikke var værre end ’Believe’ så ville hun falde til ro igen efter kort tid. Havde fået en tilfældig dame til at spille min mor da jeg ikke kunne få min mor herned selv. Så hun var kommet herind og løjet om at hun var min mor, hvor hun så var gået igen, da hun sagde at hun skulle ud og købe ind til aftensmaden. Tatovøren godtog det så, og nu sad jeg så her i en stol og ventede på at få lavet min tatovering, mens jeg holde Allison i min højrehånd – Da min tatovering skulle på den venstre.

”Men det stadig sindssygt” sagde hun, mens hun gav mig et klem i min hånd.

”Er du klar?” spurgte tatovøren som kom hen med nålen og noget sort maling.

”Jaer” svarede jeg, mens jeg lukkede øjnene.

”Husk at træk vejret helt ned i maven, og klem endelig til henne i den anden hånd – Men hold den her slapt” fortalte han, så jeg nikkede.

”Okay” sagde jeg, mens jeg pustede tungt ud.

”Jeg starter nu” informerede han, inden jeg hørte nålen starte, så jeg tog en dyb indånding, og klemte Allisons hånd da jeg følte nålen i min arm.

”Hvordan er det?” spurgte Allison nysgerrigt.

”Det stikker” svarede jeg lavt, da jeg koncentrerede mig om ikke at bevæge armen.

”Du klare det rigtig godt må jeg sige” sagde manden, så jeg nikkede mens jeg kom med få grimasser, når det gjorder rigtig ondt.

For det var omme på den anden side af albuen, en smule under der, som jeg skulle tatoveres på, og det var et ret følsomt sted. Men ifølge tatovøren så klarede jeg det jo rigtig godt, så derfor bed jeg smerten i mig og prøvede at overleve smerten som blev ved og ved. Men jeg holde ud, og blev mere og mere uudholdelig for smerten for hver gang han fortalte mig hvad bogstav han var kommet til. For så føltes det som om tiden gik hurtigere og hurtigere, og det gjorder at jeg begyndte at slappe en smule af. For smerten blev ikke så meget værre og værre, kun et par gange fordi det jo var så følsomt et sted og der sad nerver eller blodåre som var lidt følsomme. Men 6 bogstaver føltes alligevel af meget, men det var også fordi de skulle fyldes ud, da skriften ikke var lille og fin som en underskrift.

”Og så du færdig” fortalte manden mens nålen forsvandt fra min arm, hvor han kørte et eller anden indover så det meste af det overskydende farve forsvandt.

”Allerede?” spurgte jeg overrasket, mens jeg åbnede øjnene.

”Ja, tag selv et kig” svarede han, mens han rejste sig for hente noget ville jeg gætte – Siden han bare gik ud af det blå.

”Wow!” sagde jeg da jeg så den, for den var utrolig fed.


”Hvad syntes du?” spurgte jeg, mens jeg viste Allison den.

”Selvom det er virkelig dumt – Så må jeg sku sige at den er virkelig fed” svarede hun med et smil.

”Tak” grinte jeg, inden jeg plantede et kys på hendes kind – Så hun smilte igen.

”Du får lige en film på som du bare kan tage af i morgen, okay?” sagde manden spørgende, så jeg nikkede.

”Hvad men rensning osv.?” spurgte jeg.

”Du vasker den forsigtigt og så kommer du det her på” svarede han, mens han rakte mig en creme.

”Og den skal jeg selv købe?” spurgte jeg mens jeg studerede den.

”Det skulle du normalt, men du må godt få den der” svarede han, så jeg så taknemligt på ham.

”Tak” smilte jeg. For den var helt ny, da den stadig var inde i indpakningen, så det var sku ret fedt.

”Så hvis du holder armen i ro igen, så kommer jeg lige filmen på” sagde han, så jeg rakte ham min arm og lod ham gøre som han skulle.

”Og det var vist det” smilte han da han var færdig, så jeg nikkede.

”1.000 tak for det – Den er virkelig fed” smilte jeg taknemligt, da jeg rejste mig fra stolen.

”Så lidt” smilte han, inden vi gav hinanden et håndklask, med et skulderklap efterfølgende.

”Skal vi smutte?” spurgte jeg Allison, som smilte og fulgte med mig ud fra tatovøren. Vi havde allerede betalt inden jeg blev tatoveret, så det skulle jeg ikke gøre nu.

”Kan vi få en smoothie nu?” spurgte Allison, så jeg så hen på hende.

”Selvfølgelig” svarede jeg. Så vi gik i retning af en cafe.

”Du faktisk ret sej, Jus” fnes Allison, mens vi gik ind på cafeen.

”Sej?” spurgte jeg, med et svagt grin.

”Mm, jeg ville aldrig havde turde få en tatovering, og slet ikke uden min mors tilladelse” svarede hun.

”Jeg ville bare gerne prøve noget nyt, og det fik løftet mit humør” smilte jeg, så hun nikkede med et sødt smil.

”Jeg er også glad for du smiler igen, for det gjorder helt ond at se min bedsteven ked af det” sagde hun lavt, så jeg lagde en arm om hende.

”Hey, jeg er ikke ked af det mere, takket været dig. Så det skal du ikke være ked af mere” smilte jeg, mens jeg trak hende med videre i køen som vi stod i.

”Okay” smilte hun svagt, så jeg kyssede hende på kinden. Der lå intet i mine kys, det var bare en vane fra da vi var yngre.

”Hvad vil du have?” spurgte jeg, mens jeg selv så på menuerne der hang henover ekspedienterne.

”En Paradise point smoothie med jordbær, banan og ananas og en Turkey Bacon ranch sandwich – Hvad med dig” svarede hun, og sendte spørgsmålet retur.

”Tror jeg tager en Ultimate club sandwich og..” svarede jeg, mens jeg lod mit blik scanne drikkevarerne.

”Hvad syntes du?” spurgte jeg, da jeg var i tvivl.

”En Blue Lagoon tror jeg ville passe godt til dig. Den er med blåbær, jordbær og banan” svarede Allison.

”Og til min sandwich?” spurgte jeg.

”Hmm.. Det ved jeg så ikke – Men den smager rigtig godt” svarede hun.

”Okay, så tager jeg den. Jeg stoler på din dømmekraft” grinte jeg, inden det blev vores tur.

”Hej, velkommen til Tropical Smoothie cafe, hvad kan jeg gøre for jer?” spurgte en kvinde på en 25-26 år.

”En Paradise point med en Turkey Bacon ranch sandwich, og en Blue Lagoon med en Ultimate Club sandwich” svarede jeg.

”Andet?” spurgte hun, så vi rystede på hovedet.

”Det bliver $19.18” sagde hun, så jeg trak mit kort op af lommen og stak det i maskinen og betalte for vores mad.

”Sådan, så det betalt” smilte jeg, da jeg kunne tage mit kort ud.

”Okay, i er nr. 72 og tallet bliver vist deroppe” svarede ekspedienten mens hun rakte os en bon, så vi nikkede og gik hen og fandt et bord.

”Hvor meget skylder jeg så?” spurgte Allison, da jeg sad og kiggede på bonnen.

”Intet” svarede jeg, mens jeg lagde bonnen fra mig.

”Intet?” spurgte hun, med store øjne.

”Mm, for siden vi kun er her for at gøre mig glad, så syntes jeg at jeg måtte gøre noget for at give igen” svarede jeg.

”Det ikke kun for at gøre dig glad, det længe siden det kun har væres os 2” smilte hun, så jeg nikkede.

”Det er jeg helt enig i. Jeg er kommet til at skubbe dig lidt væk pga. Alexa, men jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen, for det er jeg virkelig ked af” undskylde jeg.

”Det gør slet ingenting, du var forelsket og så ender man indeni sådan en kærligheds Bubbel i et par uger, så det er helt fint” smilte hun.

”Er du sikker?” spurgte jeg.

”100%!” svarede hun, med et stort smil – Så jeg smilte lige så stort igen, så mine tænder kom frem.

”Yay! Dit smukke smil kom frem!” jublede hun mens hun begynde at klappe, så jeg begyndte at grine.

”Du er så dum du er” grinte jeg, mens jeg rystede på hovedet.

”I know” grinte hun, inden hun rejste sig og forlod mig, så jeg så underligt efter hende – Til jeg fik øje på 72 tallet som stod på skærme. Ville havde hjulpet hende, men hun rystede på hovedet da jeg rejste mig op, så jeg blev siddende.

”Hvad med sugerør og servietter?” spurgte jeg, da hun satte bakken på bordet.

”Her og her” svarede hun, mens hun pegede på det.

”Du behøver ikke at være sådan en gentleman, det altså bare mig, Jus” grinte hun, så jeg rystede på hovedet af hende.

”Skal vi ikke bare spise vores mad, og så tage hjem til en af os?” spurgte jeg, mens jeg tog min sandwich, og pakkede den ud.

”Jo, må jeg ikke komme hjem til dig? – Savner Pattie” svarede hun med et spørgsmål, så jeg nikkede.

”Jo, selvfølgelig” svarede jeg, inden jeg tog en bid af min sandwich.

”Mm, den er faktisk rigtig god” smilte jeg, inden jeg tog en tår af min smoothie.

”Wow, også den her!” sagde jeg, mens jeg så overrasket på den.

”Se, jeg er ret klog” smilte hun, inden hun selv tog en bid af hendes sandwich.

”Mm totalt” sagde jeg, mens jeg for sjov vendte øjne af hende.

”Hvor er du tarvelig” grinte hun, mens hun spiste videre.

”I know” grinte jeg, mens jeg som hende spiste videre.

Det var virkelig rart ikke at skulle græde mere, at jeg rent faktisk kunne smile igen føltes så dejligt, at det var helt ubeskriveligt. For før så føltes det hele bare gråt og ligegyldigt alting og så ville et lille smil aldrig nogensinde kunne snige sig ind på mine læber, da jeg følte mig så langt nede. Men i selvskab med Allison så var det nærmest umuligt at få det væk fra mine læber igen. Men det var nu dejligt at have sådan en bedsteveninde der kunne gøre sådan. For det var nærmest som om hun bare kunne knipse med fingrene og så var jeg glad igen. For ca. 5-10 minutter efter vi var begyndt at gå ned mod byen, så begyndte vi bare snakke om gamle dage, mest Allison i starten og det bragte et smil frem på mine læber. For vi havde så mange historier sammen, så det var virkelig hyggeligt at få genopfrisket fra hendes side. For jeg havde jo kun min opfattelse, så det var sjovt at høre hendes side også.

Men pga. De historier så begyndte jeg at tænke på at få en tatovering. For det ikke kun pga. Jeg var så langt nede, det var nu også pga. Budskabet. Jeg troede stadig på at mig og Alexa havde en chance ude fremtiden, for jeg elskede hende stadig. Og siden hun brød så meget sammen som hun gjorder, så betød det vel også at hun elskede mig og virkelig ikke ville have at jeg skulle forlade hende. Noget som var virkelig svært, men noget jeg havde brug for. For jeg havde brug for at tænke alting igennem før jeg bare kunne tilgive hende. For et knust hjerte helede ikke bare med det samme – Der skulle tid til. Følte at jeg måtte blive væk fra hende i mindst en uge før jeg tog stilling til om jeg ville tage hende tilbage. For så havde jeg fået noget tid alene, og tid til at føle om det nu var rigtig at tage hende tilbage eller ej. Plus så fik jeg også tid til at hænge ud med Allison igen, så vi ikke gled fra hinanden.

 

"Best friends are people you know you dont need to talk to every single day.

You don't even have to talk to each other for weeks,

but when you do, it's like you never even stopped talking at all

And thats exactly what I feel about being with Allison"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...