⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128920Visninger
AA

5. Shit, now he knows..

Alexa's synsvinkel

 

Jeg var nede på stranden med Mason. Mason var min lille søn på 1 år, som han var blevet for godt 2 måneder siden. Ja, i hørte rigtig jeg sagde søn. Jeg blev gravid med ham da jeg var 16, og fødte ham så da jeg var 17. Hvor man så kan regne ud han er 1 år nu, da jeg er 18 år. Havde fået ham med min tidligere kæreste, der forlod mig fordi han syntes det var for tidligt med børn. Jeg havde det så sådan at jeg ikke gik ind for abort, så jeg valgte at beholde ham. Da jeg ikke kunne få mig selv til at slå et lille barn ihjel. 

Min tidligere kæreste ved ikke jeg valgte at beholde ham, da jeg flyttede hjem til min mor efter vi havde haft et kæmpe skænderi om det. Det var så stort at vi kom op og slås, og jeg næsten endte på hospitalet. Så lige siden den dag, har jeg holdt mig fra ham, og næsten ikke set ham. For vi boede ikke i samme by, men lige op af hinanden, så jeg så ham tit, men gjorder alt for han ikke så mig. For var bange for han ville gøre mig noget, eller Mason noget, hvis han fandt ud af jeg havde ham. 

Lige siden jeg havde fået Mason, var jeg begyndt at tænke mere klart og mere modent. Hver gang jeg var i selvskab med Mason, var jeg den mor han ønskede og havde brug for. Men når jeg så var sammen med pigerne, var jeg den rigtig festglade pige, da jeg helst ikke ville slippe mit teenage liv helt. Det gik meget godt, for jeg festede som regel kun om fredagen, hvor min mor så tog sig af ham. Men det gjorder ikke så meget da han alligevel altid var sammen med min mor og jeg til hver dag, så han lagde næsten ikke mærke til jeg ikke var der. Plus jeg gik altid mellem 20.00 og 22.00 og han blev altid lagt i seng inden 20.00, så han savnede mig ikke. Hvis han så vågnede var min mor der straks og fik ham til at sove igen.

Hun syntes selvfølgelig ikke om det i starten, men jo mere og mere hun så hvordan jeg tog det, jo mere syntes hun om ideen om jeg fik Mason. For lige siden jeg fik ham, har hun også bare rost mig næsten hver dag, fordi hun syntes jeg har forandret mig. For inden jeg fik Mason, var jeg nærmest ligeglad med alt, og tænkte kun på at feste. Men nu hvor jeg begyndte at tage min uddannelse seriøs, og mit liv alvorligt, er hun blevet virkelig stolt af mig. 

Når men ikke mere om det. Mig og Mason var taget ned på stranden, fordi han elskede at være hernede - så derfor var vi tager herned. Vi var nu på vej hen til kiosken fordi Mason gerne ville have en is, og fordi jeg jo var verdens bedste mor, så skulle han da havde den is. Da vi så kom tættere og tættere på butikken, kunne jeg pludselig genkende en der stod og snakkede med manden i kiosken. 

"Ingenting, har glemt mine penge nede ved mine ting" hørte jeg ham sukke. Så jeg fik helt ondt af ham.

"Du må da gerne låne lidt penge af mig" smilte jeg, som jeg tror gav ham et mindre chok, for han gispede da han vendte sig rundt og så mig. 

"Nah, det er ikke så mandigt" grinte han, så jeg trak på smilebåndet.

Da det var en typisk replik fra drenge jeg altid bød penge. Ikke at jeg bare kastede med penge fra side til side, men hvis jeg mente de godt kunne låne eller få fordi de manglede lidt, så gav jeg gerne. Mest til folk jeg kendte, eller hvis jeg nu var i supermarkedet og nogen manglede lidt, så kunne jeg godt være gavmild. Men hvis det bare var til en eller anden random fyr, der ville have penge, så nej.

"Skal alligevel købe lidt til Mason, så at betale for endnu et barn, det går nok" grinte jeg, så jeg så et mindre glimt i hans øjne, over det jeg lige sagde, så jeg smilte.

"Sikker?" spurgte han. Sikkert fordi han stadig tænkte på det at være mandig. Men hey, piger kan altså også betale for fyrrerne engang i mellem.

"Mm, det kan være en slags undskyld fra igår" smilte jeg, så han rynkede på panden.

"Undskyld for hvad?" spurgte han. Hvor jeg sagtens kunne se på ham, at han vidste hvad jeg snakkede om.

"At jeg bare sådan forlod dig" svarede jeg, så han nikkede med et smil.

"Men hvad skulle det der 'Så er opgaven vel slut' egentlig betyde?" spurgte han, så jeg sank en klump som jeg tror han ikke så. For nu skulle jeg jo komme med en eller anden løgn, så han ikke opdagede det var en udfordring.

"Det ved jeg ikke, havde drukket lidt for meget, og det får mig til at sige mange forskellige ting, du skulle prøve at være mine veninder for en dag" smilte jeg, i håb om han troede på ham. Hvor han så nikkede med et smil, så jeg sukkede lettet.

"Exa den her" blev vi afbrudt. Da Mason kom løbende med en spand og en skovl i hånden, så jeg ikke kunne lade vær med at smile. For han var bare det dejligeste i verden. Det at han kaldte mig Exa, var fordi han ikke kunne sige Alexa. Det var lidt svært for ham, så det blev bare forkortet.

"Mase, vi har jo allerede en skovl og en spand" grinte jeg, mens jeg satte mig på hug ved ham. Så vi var på samme højde, og jeg ikke behøvede at se ned hele tiden.

"Skulle vi ikke have en is?" spurgte jeg, da det jo var derfor vi kom herhen. Hvor han smed skovlen og spanden, og begyndte at råbe 'Is, Is, Is', mens han løftede armene op mod mig.

"Er han din lillebror?" spurgte Justin, så jeg sank endnu en klump mens jeg kiggede chokeret lige ud, som han heldigvis ikke kunne se da jeg sad med ryggen til ham.

For jeg kunne ikke fortælle ham at jeg var ung mor, han ville helt sikkert se anderledes på mig. For det gjorder alle andre, især da jeg skulle købe ind til den lille guldklump i baby-butikken. For kunne mærke deres øjne lige meget hvor jeg fik derinde, med min vogn og mindre store mave. Så han ville sikkert også tro at jeg bare var en eller anden luder, der var blevet bollet tyk i en brandert. Det var sådan ca. også hvad der skete. Men jeg havde jo ændret mig, og jeg var slet ikke sådan mere, men det ville han sikkert ikke tro på. Så jeg blev bare nød til at finde på en eller anden løgn igen.

"Ja, han er min lillebror på 1 år" svarede jeg, mens jeg løftede Mason op og vendte mig mod ham, med et overbevisende smil på læben.

"Skal du også have en is?" spurgte jeg, mens jeg bevægede mig hen til isboksen, for at skifteemne, og undgå flere spørgsmål omkring Mason. Hvor jeg bemærkede han fulgte med, så jeg tog det som et ja.

"Hvad for en vil du have, Mase?" spurgte jeg, og kyssede ham på kinden. Da han havde de dejligeste kinder nogensinde.

"Svampbob" svarede han på hans vildt dejlige babymåde. Så jeg kiggede sødt på ham.

"Hvad med dig, Justin?" spurgte jeg, og kiggede hen på ham, for svar.

"Skal også bare havde en svampebob is" svarede han, så jeg tog 2 svampebob is til dem og lagde på glasset. Og derefter en raket is til mig selv, i rød, hvid og blå. For den smagte vildt godt.

"Giv mig svampbob, mig elsker svampbob" grinte Mase, så Justin rakte ham en. Da han havde været en gentleman at holde isene for mig. Som jeg var virkelig taknemlig for, da jeg jo holdte Mason.

"Ja, du gør så" grinte jeg, og kyssede ham på, inden vi begav os hen mod kassen.

For han elskede virkelig svampebob. Det var i hvertfald det vi altid skulle se i tv'et, eller så skulle jeg finde noget på computeren. Justin lagde så min og hans is ved kassen, da Mason allerede var igang med at spise sin. Da han altid var lidt ivrig efter at spise. Men han tog ikke så meget på, så man kunne ikke blive sur på den lille mand når han bad om mad. Det var ikke så jeg overfodrede ham, men han fik for det meste hvad han bad om.

"Bare de her 3 is" sagde jeg til ham i kassen, mens jeg tog mit kort frem og puttede det i maskinen, og fik tastet min kode hurtigt. Da jeg var en pige der shoppede meget, og havde lært at gøre det på få sekunder. Det kom så også an på maskinen, men jeg var for det meste hurtigt. Hvor vi så fik taget hver vores is i hånden, og gik ned mod stranden igen.

"Smager den godt, skat?" spurgte jeg Mason, da det lignede hans is smagte fantastisk. Da han var helt optaget af den, mens han hang på min hofte, med min ene arm om ham.

"Mmm" mumlede han, mens han spiste hans is. Så jeg smilte, og spise selv af min is.

"Skal du hen til dine venner, eller vil du gerne sidde med mig?" spurgte jeg Justin, da jeg jo var alene og godt kunne bruge lidt selvskab, og gik ud fra han var her med sine venner. Hvor han så kiggede ned på mig, da jeg var lidt lavere, mens han åbnede sin is.

"Troede ikke at 18 årige ville hænge ud med 16 årige" grinte han, og spiste lidt af sin is. Da han sikkert kom på noget jeg havde sagt igår.

"Vil de heller ikke normalt, men du er en undtagelse" grinte jeg, da jeg bare gerne ville havde selvskab. Hvor så han rullede øjne af mig, men kunne se det var for sjov, da han stadig smilte.

"Ej, jeg keder mig og du er den eneste udover Mase jeg har ved mig" tilføjede jeg, da det lignede han ville have mig til at uddybe det. Hvor han så han nikkede svagt.

"Jamen, så okay da" smilte han, og stoppede op da jeg stoppede op og satte Mason ned på et tæppe. Da vi var kommet til mig og Mason's ting.

"Velkommen til mig og Mason strandhus" grinte jeg, så Mason begyndte at juble med armene oppe. For man skulle næsten tro det, eftersom vi rodede så meget som i et hus.

"Tak tak, det ser hyggeligt ud" grinte han, mens han satte sig ned og betragtede vores "strandhus". Hvor jeg også satte mig ned, og betragtede bare ham, betragte vores rodede tæppe, mens jeg holdte øje med Mason, der stadig bare var helt optaget af sin is.

"Du må undskyld rodet, men Mason kan ikke finde ud af at rydde op" grinte jeg, så Mason kom med hans berømte surmule, der bare var så kær, så jeg kunne se Justin ikke kunne lade vær med at smile.

"Mig kan godt ryd op" sagde han, mens han rakte mig hans is. Hvor han så begyndte at putte madderne ned i kurven igen, og den tomme flaske. Så jeg blev lidt stolt af min lille baby.

"Nej, hvor er du god, skat" smilte jeg, så han begyndte at smile stort. Han elskede bare når man sagde han var god til noget, ligemeget hvad det var.

"Jaaa, elsker mor Mason?" spurgte han, mens han kravlede hen og rejste sig ved mig. 

"Ja, mor elsker Mason" smilte jeg, og kyssede ham. Hvor jeg fuldstændig glemte Justin også sad der, da Mason distraherede mig. Men blev hurtigt husket på det, da han udbrød:

"What? Sagde i lige mor?! Jeg troede det var din lillebror" spurgte han chokeret. Så jeg sank en kæmpe klump. For pis, jeg havde lige afsløret mig selv.

"Er du seriøst mor?" spurgte han, mens han kiggede på mig med store øjne.

"Shh, gider du dæmpe dig lidt?" spurgte jeg, da folk begyndte at kigge på os.

"Jeg valgte det ikke selv, men ja, det er jeg" svarede jeg mumlende, mens jeg kiggede ned på Mason. Som fik sin is tilbage, så han igen sad og blev helt optaget af den.

"Wow, ville ikke sårer dig eller noget, er bare lidt chokeret" sagde han, så jeg nikkede med et smil.

"Det okay, er vant til at blive dømt, så du kommer bare med det" sagde jeg, mens jeg kiggede op på ham. For jeg hørte det næsten hver gang jeg gik med Mason, og folk fandt ud af jeg var hans mor.

"Jeg dømmer dig ikke, for jeg kender jo ikke din historie, så jeg kan ikke dømme dig for noget, jeg intet ved om" smilte han, så jeg smilte igen.

"Du er den første, der har sagt sådan noget" smilte jeg, da det var helt rart at høre.

"Såeh.. Vil du fortælle den?" spurgte han, mens han kiggede nysgerrigt på mig.

"Kan fortælle så meget at det skete i en brandert, men er noget af det bedste der er sket i mit liv - kan ikke fortælle mere end det, da det er for hårdt at tale om" fortalte jeg, så han nikkede.

"Det okay, vi kender heller ikke hinanden, så det er forståelig" smilte han, så jeg nikkede.

"Er du så enlig mor eller?" spurgte han, så jeg tog en dyb indåndning, da jeg lige skulle ned på jorden igen.

"Yup, ekskæresten kunne ikke klarer det" grinte jeg, som var det ingenting. Selvom der faktisk lå en helt masse bag det, da jeg jo var skrækslagen fra ham. For vi havde en skidt fortid sammen.

"Kan se på dig det ikke helt er sandt, men jeg lader den ligge" sagde han, så jeg smilte taknemligt.

For betød meget at han villa lade den ligge, for han kunne helt sikkert mærke på mig at det var noget jeg ikke gad snakke om. Hvor vi så begyndte at snakke om Mason, og hvordan det gik med mig og ham i min hverdag. Det var ikke så hårdt at snakke om, da jeg elskede at snakke om Mason. For han var den dejligeste lille guldklump en mor kunne ønske sig. Så at snakke om ham kunne jeg sikkert gøre for evigt. Så det var dejligt at have Justin ved mig, for så kunne jeg lukke alt det ud til en person, som faktisk gad lytte. For ja jeg havde pigerne, men de gad ikke lytte så længe, da de stadig var 16 år inde i hovedet - som ville sige at de stadig kun tænkte på at feste og have det sjovt.

Fandt så ud af at Justin havde 2 små søskende, som han elskede overalt på jorden. Så han syntes det var hyggeligt at høre om Mason, og lege med Mason. For Mason kunne åbenbart godt lide Justin, for de begyndte at lave et stort sandslot sammen, hvor Mason ikke kunne lade vær med at smile. Så det at blive venner med Justin, var måske ikke en dårligt ide. Ja, han var 16, men det betød ikke at vi sagtens kunne blive venner. Det sindssygt hvordan man kan skifte mening om en person så hurtigt. For igår var han bare en jeg ville mødes med lige hurtigt, men idag, ville jeg gerne være hans ven? Måske det alkoholen og Masons skyld. For som jeg tænkte tidligere, så ændrede de 2 ting mig. Alkoholen og pigerne fik mig til at opfører mig som en 16 årig, der kun tænkte på fest og druk, mens Mason fik mig til at tænke mere voksent og modent.

 

 “I'm a proud mom. I gave my child a life, 

and he gave me a reason to live - I love you Mason”

 

 · ~ · ~ ~·~ · ~ · ~ † ~ · ~ · ~ ·~ ~ · ~ ·


Navn - Mason Leo Diamond.

Født - d. 12.03.2013.

Mor - Alexa Jessica Diamond.

Far - Kian Robert Lawley.

Mormor: Patricia Rose Diamond.

Morfar: Robert Le Diamond.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...