⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128568Visninger
AA

33. I'm sorry Mase, I didn't mean to do that :(

Alexa's synsvinkel

 

Vi var kommet hjem til mig, og pigerne var her heldigvis ikke lige nu. De ville sikkert komme senere, så jeg måtte finde på en god plan for de ikke skulle opdage Justin igen når han gik. Som sagt så ville jeg ikke have at se skulle gøre grin med Justin, og det at jeg hang ud med, så derfor måtte de ikke vide at vi stadig sås. For de mente at det kun var drengen der skulle være ældre end pige, og aldrig omvendt, så derfor måtte ingen af os være sammen med en mindreårig. Og det gjalt også selvom man kun var venner, for hvad hvis det udviklede sig til følelser? Som de nok havde ret i, for jeg havde måske fået en del følelser for ham, og det var jo det der ikke skulle ske ifølge pigerne. Men kunne man selv bestemme hvem man forelskede sig i? Nej, ikke altid. Du kunne måske godt prøve, men nogle gange faldt man bare for de forkerte og det havde jeg før i tiden gjort med Kian. For var dybt forelsket i ham, og så senere hen i vores forhold, fik jeg virkelig smag for hvor forkert det valgt havde været, da han blev ret voldelig og kontrollende.

Men nu ikke mere om det, for jeg var jo her sammen med Justin, så lad os hellere tænke på ham end Kian. Lige nu sad vi og fik nogle småting på plads, for værelset var færdigt med møblerne, men manglede at gøre det mere personligt. Men manglede noget herinde der kunne indikere at det var mig, Alexa Diamond og min lille baby, Mason havde værelse herinde. Manglede selvfølgelig stadig det billede jeg skulle have oppe på væggen af mig og familien nu hvor Mase var blevet større, men havde alligevel hængt min ramme op på væggen over min seng, så det måske så lidt spøjst ud, men det var også flot på en eller anden måde. 


Havde så også købt et par planter, og gardiner. Mine gardiner var bare helt normale brune gardiner, da de skulle matche møblerne og min tapeserede væg. For jeg havde jo undladt at male en af mine vægge da der skulle tapet på, så det havde jeg fået gjort. Det var så ikke mig der havde lavet det, da jeg helst ikke ville have det skulle gå galt. Så det havde jeg fået en alt-muligt-mand til at lave samme med min lysekrone i loftet, da det jo skulle sættes til i loftet og derefter hen i en lednings boks ting. Og fordi jeg aldrig havde prøvet det før, og alligevel havde min alt-muligt-manden her, så kunne han lige så godt også få sat lysekronen op. Mine bonsaiplanter var nogle der skulle stå på mine natborde, som matchede mine kommoder da jeg havde 2 af dem, sammen med mine bordlamper. Mine orkideer som kun var i hvid med lyserødt inderst, så det lignede de var en lys lyserød, og de skulle stå henne i min vindueskarm.


"Mamma" kunne jeg stille høre fra Mase, så jeg kiggede hen på ham. Da han havde ligget i sin seng og sovet. For havde været henne og hente ham hos min mor på vejen herhen, da jeg savnede ham.

"Ja, skat?" spurgte jeg, mens jeg sad og kiggede nogle babybiller igennem af ham. For havde været hos en fotograf da han var baby, som tog en masse billeder af ham, da jeg gerne ville hænge ham op på mit værelse.

"Ud" gabte han, så jeg nikkede inden jeg rejste mig op, og gik hen til hans seng. Hvor jeg bukkede mig ned til ham, og løftede ham ud og sidde på gulvet. 

"Ustin!" hvinede han, mens han fik rejst sig op og løb hen til Justin i hans blenumse, så jeg begyndte at smile. For jeg sagde jo at han havde savnet ham.

"Hey!" grinte Justin, da han lagde armene om Mase. Han lå på mit gulvtæppe som var af falsk pels, og så tv. Han ville hellere ligge der, da jeg sad dernede og så på billeder. Mit tv hang modsat min seng, som var oppe af den tapeserede væg, og over mine kommoder. 

"Mamma?" spurgte Mason igen, så jeg kiggede hen på ham.

"Ja, skat?" spurgte jeg.

"Mad" svarede han, så jeg nikkede og rakte ham min hånd hen mod ham, så han rejste sig fra Justin og kom hen og tog mig i hånden, så jeg rejste mig op.

"Skal du have noget?" spurgte jeg, Justin, mens jeg gik hen mod min dør, så jeg kunne gå nedenunder.

"Ja tak" svarede han, så jeg nikkede inden jeg åbnede døren, og gik ned med Mason ved min side. Hvor han holdte i hans gelænder, som han vidste han skulle og mig i den anden hånd.

"Hvad skal vi ha og spise, baby?" spurgte jeg Mason, da vi kom helt ned og gik hen mod køkkenet.

"Madder" svarede han, så jeg kiggede ned på ham med et løftet øjenbryn.

"Som i rugbrødsmadder?" spurgte jeg, med et svagt grin.

"Mm, nonna" svarede han, så jeg igen nikkede og løftede ham op og sidde på køkkenbordet ved siden af køleskabet - Så jeg kunne tage vores pålæg ud.

"Har nonna lavet det til dig?" spurgte jeg, mens jeg fik en masse forskellige ting sat frem på køkkenbordet.

"Jaa" svarede han, mens jeg gik hen til et af vores skabe, hvor jeg fik noget rugbrød, og derefter en kniv til at smøre vores madder med.

"Er det okay det bliver rugbrødmadder?" spurgte jeg højt, bare for at vide om jeg skulle lave Justin noget andet.

"Ja, det er helt i orden" svarede Justin, så jeg begyndte at lave vores mad.

"Kan du lide det her?" spurgte jeg, Mase, mens jeg rakte ham et lille stykke kartoffel spegepølse.

"Mmm" sagde han, mens han tyggede på det, så det tog jeg som et ja.

"Hvad med det her?" spurgte jeg, mens jeg rakte ham et stykke kødpølse. Så han kom med den samme nydende lyd.

"Og så til sidst, det her?" spurgte jeg, mens jeg rakte ham et stykke rullepølse. Som jeg fandt ud af at han ikke kunne lide, da han kom med en grimasse og kastede det ned på gulvet. Så det tog jeg som et nej, så det fik jeg smidt ud og lavede så en anden mad.

Vi havde en masse pålæg med pølse, men det var pigernes skyld, da de elskede "pølse". Og hvis i ikke forstod den, så elskede de pik, og derfor syntes de det var sjovt at spise mad der mindede om dem. Men Mason's madder bestod af et styk rugbrød, som jeg skar ud i 4 små stykker, så han havde 4 små madder. Hvor Justin og jeg fik 3-4 madder, da vi jo kunne spise lidt mere end ham. Til Mason fik jeg lavet ham en kartoffelspegepølsemad, kødpølsemad, leverpostejmad med en skive syltetagurk og en ostemad. Til mig selv og Justin lavede jeg en hamburgerrygmad med salat, agurk, mayonnaise og dild, leverpostejmad med to skiver syltetagurker og små stykker stegt bacon, ostemad med peberfrugt og en rejemad med mayonnaise og lidt citron. Hvor vi til har halve cherrytomater og agurkeskiver med en smule salt på, og et iskoldt glas vand med lime, citron og isterninger i. Havde lavet den blanding igår da jeg var forbi, som jeg havde i køleskabet, så den smagte virkelig godt nu. Så alt det fik jeg på en bakke, som jeg begyndte at gå med, hvor jeg selvfølgelig havde sat Mason ned på gulvet først, så han kunne komme med ovenpå.

"Husk af hold fast ikke, skat" sagde jeg til Mason, da jeg jo ikke kunne holde ham i hånden mere. Så derfor måtte jeg sørge for han hold fast i hans gelænder, hvor han gik foran mig.

"Ja, mamma" svarede han, så jeg nikkede og gik ind på mit værelse, da vi begge var helt oppe, hvor jeg satte vores mad ned foran Justin.

"Wow, du havde da ikke behøvet at gøre det så fint" grinte Justin, da han betragtede bakken.

"Det da ikke fint, det bare sådan jeg altid spiser det" grinte jeg, så han kiggede chokeret op på mig.

"Altid?" spurgte han, så jeg nikkede.

"Det smager godt sådan, og fordi man jo skal yde før man kan nyde, så må jeg lave det selvom det tager tid" svarede jeg.

"Må jeg godt komme herhen imorgen også?" spurgte han, med et svagt grin, så jeg rystede på hovedet af ham, inden jeg tog mit bestik og begyndte at spiste min hamburgerrygmad.

"Selvfølgelig" svarede jeg, mens jeg tyggede. Som måske ikke var så charmerende, men sådan var jeg. Han kunne dog ikke se ind i min mund, så, så klamt var det heller ikke.

"Syntes du jeg skal droppe angrebstræningen hvis Dylan ikke kommer imorgen? For ved ikke om han er bange for mig, eller hvad der sker. Men det burde ikke stoppe mig for at træne jer andre, så derfor spørger jeg dig. Skal vi træne imorgen eller ikke?" spurgte jeg.

"Jeg syntes vi skal træne. For det burde ikke ædelægge det for os andre, at Dylan er som han er" svarede Justin, så jeg nikkede. For det var rigtigt nok det han sagde. For det var jo ikke de andres skyld han ikke kom, så hvorfor ødelægge det for dem.

"Du har helt ret" sagde jeg, så han sendte mig en smil, inden han tog en bid af hans ostemad, da han ikke brugte bestik. Følte bare jeg kunne se lidt bedre ud med bestik end på vores date.

"Mig smage?" kom det fra Mason, mens han pegede ned på min rejemad, med hans ostemad i den anden hånd.

"Ja, selvfølgelig" svarede jeg, mens jeg skar et lille stykke ud, og satte hen foran hans mund, så han åbnede munden og spiste det på min gaffel. Hvor jeg selv spiste af den, selvom jeg ikke var færdig med min hamburgerrygmad.

"Smager det godt?" spurgte jeg, mens jeg tog et stykke papir, som jeg også havde lagt på bakken og tørrede lidt mayonnaise fra hans mund.

"Jaa" svarede han, mens han åbnede munden igen, så jeg gav ham noget mere. 

"Det mindede om vores date" grinte Justin, så jeg selv begyndte at grine. For han hentyd til det med mayonnaisen.

"Det jo min søn, såeh" grinte jeg, så han grinte videre.

"Ja, det kan man godt se" grinte han, inden han tog en bid af hans mand igen, og holde blikket på Mason, der spiste sin ostemad igen.

"Hvad syntes du så om maden?" spurgte jeg, Justin, da han gik videre til hans leverpostejmad.

"Hvis jeg siger at jeg helt sikkert kommer tilbage imorgen, hvad tænker du så?" svarede Justin med et spørgsmål, så jeg begyndte at smile.

"Tænker jeg skal tage en uddannelse som kok" grinte jeg.

"Kok? Argh.. Det måske ikke kokkepotientiale, men det er da okay" grinte han drillende, så jeg slog ham på benet, da det var det eneste jeg kunne nå, da vi sad overfor hinanden med Mason på min ene side.

"Når når" sagde jeg sårende, på en for sjov måde selvfølgelig. For vidste ikke hvad jeg skulle have af uddannelse, så det sårede mig ikke spor.

"Du ved det er en joke" grinte han, så jeg nikkede og spiste videre.

"Ustin?" spurgte Mason, mens han kravlede hen til Justin med hans kartoffelspegepølsemad i hånden.

"Ja?" svarede Justin, mens han kiggede ned på Mase, mens han spiste hans mad. Hvor jeg var gået videre til min rejemad.

"Dig bo her?" spurgte Mason, mens han satte sig på skødet af Justin.

"Nej, det kun dig og mor" svarede Justin, mens han pegede hen på mig.

"Nej!" sagde Mason, mens han lagde armene over kors.

"Desværre baby" sagde jeg, mens jeg kiggede hen på ham, med et sad-face.

"Jo!" råbte han, så jeg sukkede.

"Han kan ikke bo her, skat" sagde jeg, mens jeg rakte hænderne hen mod ham.

"JOOOO!" råbte han endnu højere, mens han begyndte at reagere hysterisk.

"Mason.." sukkede jeg. For Justin kunne ikke bo her da jeg boede her med pigerne, og det var bare for kompliceret.

"Bo her!" sagde han, mens han kiggede surt på mig.

"Desværre" sagde jeg med et suk, så han begyndte at skrige, så både Justin og jeg holde os for ørene.

"Mase!" råbte jeg, da det chokerede mig at han reagerede som han gjorder. Men jeg chokerede åbenbart også ham, for han blev bum stille og sad bare og kiggede hen på mig med en dirrende læbe, så kunne godt regne ud hvad der nu ville ske.

"Ikke græd skat, det var ikke meningen mor skulle råbe" sagde jeg, mens jeg kravlede hen til ham. Hvor han lige så stille begyndte at græde, og putte sig ind til Justin, som lagde armene om ham. Men forstod ham godt, for det var første gang jeg råbte af ham.

"Baby?" spurgte jeg, mens jeg nussede ham på ryggen.

"Det mor og hun er ked af det" sagde jeg stille.

"Er det første gang?" spurgte Justin, mens han kiggede hen på mig.

"Jaer" svarede jeg trist, da jeg hadede at se min lille skat ked af det, og især når jeg var skylden i det.

"Så så, han bliver god igen" sagde Justin med et trøstende smil, så jeg nikkede og satte mig ind til ham, hvor han lagde hans ene arm om mig og nussede mig i siden.

"Håber jeg" sagde jeg stille, mens jeg stadig nussede Mase på ryggen. Han var heldigvis faldet lidt til ro, mens han holdte stadig godt fat om Justin, og væk fra mig, så det var det der gjorder ondt. Det gjorder ondt at han ikke søgte trøst hos mig, men en anden.

"Hvad med at spise færdig og så se en film?" spurgte jeg, mens jeg pegede på vores mad, med blikket op på Justin, da jeg lå ind til hans skulder.

"Lyder som en god ide" svarede Justin, så jeg nikkede svagt.

"Hey!" sagde han, så jeg fjernede mig fra hans skulder og kiggede op på ham.

"Mm?" spurgte jeg, mens jeg kiggede på ham. Som kort efter lukkede sig i, da jeg mærkede hans læber mod mine.

"Han bliver god igen, det lover jeg. For han er bare lidt sur nu, men han ved hvor god en mor du er, og han elsker dig, så du skal ikke bekymre dig. Med små børn som ham, så reagere de bare lidt voldsomt" svarede han, så jeg nikkede og satte mig hen hvor jeg sad før.

"Tak" smilte jeg taknemligt, da det var sødt at ham at sige.

"Så lidt" smilte han, inden han tog hans tallerken i den ene hånd og spiste med den anden henover Mase, da han stadig sad krammet ind til Justin.

Ville da gerne have Justin skulle bo her. Men det med pigerne kørte bare rundt i hovedet på mig, så det var et problem. For hvis han boede her, hvordan skulle hans så undgå at blive opdaget af dem? Han ville jo ikke kunne gå rundt herinde uden de ville opdage det. For de kunne vel høre hvis han gik rundt heroppe, hvis jeg var væk, som de så ville tjekke og hvem ville så få den største skidebalde. De var mine bedsteveninder så ville ikke miste dem, og det følte jeg, jeg gjorder ved at gå imod dem med hensyn til Justin. Så derfor mente jeg at det var en god ting at holde det hemmeligt at vi var mere end venner - Venner med fordele. For det kunne man jo godt kalde os. Vi kyssede og havde lavet en smule, men vi kaldte os ikke for noget, og vi havde ikke gået hele vejen, så vi var ikke bollevenner, så vi kunne jo kun være venner med fordele. Men ligemeget hvad vi var, så kunne han ikke bo her.

Plus hans mor ville heller aldrig godkende det. For hun mente jo at jeg var dårlig for Justin, og ville bringe ham ud i alt muligt. Så han ville aldrig få lov at flytte ud af hendes hus, og hen i mit. Han kunne lyve, men hun ville jo før eller siden gerne vide hvor han boede så hun kunne besøge ham. Hvis ikke hun allerede gjorder det med det samme. For hun ville nok hjælpe ham med at flytte ind, som min mor havde gjort med mig. Så at give lov til det, ville nok blive over hendes lig. Medmindre jeg beviste for hende at jeg var bedre end hun gik og troede jeg var. Havde en masse undskyldninger med hensyn til at mig og Justin sammen. Først var det hans alder. Så det fordi han ikke er moden nok til at blive Mason's stedfar. Så det pga. pigerne. Så det pga. hans mor. Tror bare jeg fandt på en masse undskyldninger for ikke at skulle såre mig selv og derefter Justin. For han var virkelig sød, men der var bare et eller anden der sagde at det ikke ville gå. Så måske var det derfor jeg kom med undskyldninger? Kunne ikke finde den rigtige grund, så fandt bare på en anden..

 

"I wish my brain had a map,

to tell me where my heart should go.."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...