⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
129095Visninger
AA

56. "I need time - I'm sorry"

Alexa’s synsvinkel

 

”Jeg har lagt et håndklæde inde på sengen” informerede jeg Justin om stående ude foran badeværelses døren.

For jeg havde lige været i bad, og nu var det hans tur. For efter vi havde siddet og snakket lidt frem og tilbage os alle 4, for Mason deltog også i nogle af samtalerne, var vi hoppet i poolen igen. Eller jeg var for første gang i dag hoppet i poolen der, sammen med Justin og Mason hvor vi gik hygget os rigtig meget nede i vandet. For vi fik min mor til et hente en badebold som fik kastet frem og tilbage, eller så svømmede vi bare rundt omkring i vandet. Da Mason så blev træt, lagde han sig op til min mor, hvor Justin og jeg legede videre.

Han fik kastet mig en del gange rundt i vandet, fordi jeg fandt det så sjovt, at det bare skulle gøres igen og igen. Vi lavede også kanonkugler eller hoppede ud fra kanten osv. det var bare rigtig hyggeligt. Vi svømmede også bare rundt med hinanden om halsen, og bare puttede op af hinanden og kærestede lidt rundt hernede. For der kom ret mange kys her og der, ellers så holde vi om hinanden eller så sad jeg om livet på Justin, og puttede på hans skulder. Vi hyggede os i hvert fald rigtig meget, og min mor kunne heller ikke lade vær med at kommentere på hvor søde vi var hernede sammen hele tiden – Som bare var rigtig sødt af hende at sige. For det var dejligt at min mor syntes om fyren jeg selv holde rigtig meget af. For hvor svært ville det ikke være hvis både Justin’s mor og min mor ikke kunne fordrage os sammen? Så stod vi virkelig i et svært dilemma.

”Tak baby” sagde han, så jeg smilte inden jeg bevægede mig ind mod min mor kun iført en T-shirt, g-strenge og et par hotpants.

Orkede ikke lige noget andet nu, da vi bare havde tænkt os at hygge os lidt inden det var tid til at tage hjem. Hvor jeg skulle køre Justin hjem før jeg tog hen til pigerne med Mason. Som jeg var lidt ked af, for jeg ville vildt gerne sove sammen med Justin igen – Men hans mor måtte jo ikke finde det underligt at han ikke kom hjem 2 dage i træk. Han havde i går inden vi gik i seng løjet om at han var gået ud som et lys på sofaen hjemme hos Taylor efter festen, og så var vågnet op lige nøjagtig klar til kamp. Hvor han så spurgte mig om jeg ikke ville hente ham og køre ham hjem og hente hans ting og derefter tage over til kampen. For hun havde opdaget mig sidde ude i bilen og vente på ham da han skulle skifte tøj. Så han måtte lyve lidt omkring hvad der rigtig var sket, men heldigvis hoppede hun på det hele. Hvor han så havde løjet igen om at vær her, hvor han havde sagt at han var sammen med drengene igen for at fejre sejren på første kamp. Da jeg kom ind til min mor, kunne jeg se hende sidde og læse en bog henne i sofaen, mens tv’et kørte på tegnefilm da Mason sad og så det.

”Kan vi ikke snakke lige hurtigt?” spurgte jeg, da jeg dumpede ned i sofaen foran min mor, så hun så nysgerrigt op på mig.

”Jo, det kan vi godt” svarede min mor, så jeg tog en dyb indånding mens jeg så ned et øjeblik.

”Jeg var hjemme hos en fyr her i fredags, ikke?” sagde jeg lidt tøvende, så min mor nikkede svagt.

”Og der skete noget som jeg er rigtig ked af” tilføjede jeg, så min mor blev lidt stram i hendes smil.

”Jaer?” sagde hun, som i at jeg skulle uddybe det, så jeg sukkede.

”Jeg var i seng med ham” sagde jeg opgivende, mens jeg stadig så ned i sofaen.

”Hvad var du?!” spurgte hun chokeret, så jeg sukkede dybt.

”Jeg ved det er dumt, men det skete bare” sukkede jeg.

”Skat? Du har jo Justin. Hvordan kunne du bare.. ”lade det ske”?” spurgte hun, mens hun så lettere vredt på mig.

”Jeg-” sagde jeg, men jeg gik lidt i stå da der ifølge min hjerne i øjeblikket jeg havde sex med Kian, følte at det var logisk nok at jeg savnede vores sex, men nu så kunne jeg ikke forstår at jeg havde tænkt sådan.

”Jaer?” sagde hun, for jeg skulle uddybe det igen.

”-var sexfrustreret” svarede jeg lavt.

”Sexfrustreret?” spurgte hun forvirret, så jeg så op på hende og fandt hendes forvirrede ansigtsudtryk.

”Mm, det var længe siden, og så skete det bare” svarede jeg lavt.

”Alexa det kan altså ikke bare ske ud af det blå, der må være en logisk forklaring på hvordan du er gået bag om ryggen på Justin” sagde hun opgivende.

”Har kun en logisk grund da jeg var i øjeblikket, men nu er den så ubrugelig som jeg ved ikke hvad” sukkede jeg.

”Og den logiske grund var?” spurgte hun nysgerrigt.

”Det lige meget, det var ikke hvad det her skulle handle om. Du skal bare hjælpe mig med at finde en god måde jeg skal fortælle Justin det på uden han forlader mig” svarede jeg bedende.

”Tror du jeg kan fremkalde mirakler, skat? Hvis han ikke forlader dig med det samme, så gør han det efter noget tid, for det er noget af det værste at blive udsat for skat, og det ved du godt selv. For du har selv være udsat for utroskab, og endda mange gange af Kian – Så jeg forstår slet ikke hvordan du kunne finde på det selv” kom det frustreret ud af min mor.

”Ih tak mor. Det er meningen du skal hjælpe mig, ikke bare mig grave mig dybere ned i det hul jeg allerede er havnet i” sukkede jeg irriteret.

”Men altså.. Hvad havde du tænkt dig?” spurgte hun vredt.

”Ved jeg ikke? Det var derfor jeg kom for at snakke med dig” svarede jeg.

”Så må du også komme med den ”logiske” forklaring du prøver at skjule. For der må være noget omkring det siden det er et problem at det ikke må komme ud” sagde min mor, mens hun så bestemt på mig.

”Det var savnet, okay” svarede jeg opgivende.

”Savnet? Du har jo lige mødt fyren, Alexa” spurgte hun forvirret.

”Det var Kian, okay? Jeg var i seng med Kian!” svarede jeg hende højt og irriteret. Så hun fik store øjne, hvor hun stivnede kort efter.

”Hvad? Går det først op for dig nu at det er et kæmpe problem?” spurgte jeg opgivende.

”Mhm-mm, men det bliver det der” svarede hun, mens hun pegede forbi mig. Så jeg vendte mig rundt og så.. Justin stå i døren til stuen og se virkelig, virkelig knust ud, iført hans tøj fra før.

”Jus?” spurgte jeg, mens jeg mærkede mit hjerte banke helt vildt.

”Hvorf-.. Hvord-.. Jeg-” sagde han, hvor han blev ved med at stoppe sig selv, da han helt sikkert var lige så mundlarm som min mor.

”Jeg er virkelig, virkelig ked af det, Justin” sagde jeg, mens jeg så trist hen på ham.

”Jamen, jeg troede..” startede han, men stoppede for at lægge en hånd foran øjnene, så jeg vidste at han var ved at græde.

”Du må ikke græde, Jus” sagde jeg, mens jeg rejste mig op.

”Du må give mig en chance” bad jeg, mens jeg gik hen i mod ham, så han fjernede hånden og så hen på mig.

”Hold dig væk fra mig!” lød det vredt fra ham, mens han så vredt på mig, så jeg stoppede op.

”Du forlader mig ikke, gør du?” spurgte jeg, mens jeg kløede mig på armen af frustrationer der kørte igennem min krop.

”Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre” svarede han, mens han lod tårerne trille lige så stille, så det stak i hjertet.

”Lige hvad du har lyst til. Du må slå mig, sparke mig, og lade alle dine frustrationer gå udover mig, og så lover jeg at det nok skal løse sig mellem os bagefter” sagde jeg, mens mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

”Bagefter hvad?” spurgte han grådkvalt.

”Bagefter du har tilgivet mig min fejl” svarede jeg, mens jeg mærkede at mine øjne blev blanke.

”Din fejl?” spurgte han vredt.

”Ja min fejl – For det var 100% en kæmpe stor fejl, som jeg er virkelig, virkelig ked af at jeg har begået mod dig” græd jeg.

”Du aner ikke hvor dårligt jeg har det med mig selv, Jus. Jeg kunne næsten ikke sove da det skete. For da jeg sov sammen med dig i dag, så lå jeg vågen det meste af tiden fordi jeg var så ked af det, og bare lå og græd i dine arme. Du er det bedste det er kommet ind i mit liv efter Mason, så du må love mig ikke at forlade mig, Jus” græd jeg, mens jeg så bedende på ham.

”Hvorfor skulle du også gøre det?” spurgte han frustreret, mens jeg bare græd.

”Er det fordi jeg ikke er klar til sex?” spurgte han, mens han så frustreret og vredt på mig.

”Gjorder du det kun fordi jeg ikke har sex med dig? For så kan jeg slet ikke tilgive dig. Jeg har det svært nok i forvejen med det, og det ved du – Men bare fordi du ikke kan vente på mig, så vælger du at gå bag min ryg for dig selv? Hvad ville du gøre hvis jeg havde haft sex med lige så mange som Dylan og Taylor til festen i går? Der var en grund til at jeg trak fribilletten tilbage. Jeg går ikke ind for utroskab, og selvom vi måske ikke er et par officielt, så har det stadig knust mit hjerte det du har gjort. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre” græd han frustreret, så han stemme rystede helt vildt i mens han snakkede.

”Tilgiv mig!” græd jeg, mens jeg gik hen mod ham, så han trådte tilbage.

”Jeg har brug for luft” sagde han, mens han vendte sig om, så jeg løb hen og tog ham i armen.

”Please Justin, please tilgiv mig” bad jeg, mens jeg hev ham tilbage da han prøvede at komme væk fra mig.

”Jeg har brug for tid” snøftede han, så jeg lagde armene om ham og trak ham helt ind til mig.

”Please Justin” græd jeg, mens jeg knugede ham helt ind til mig.

”Slip mig” hviskede han, så jeg rystede på hovedet og trak ham endnu tættere på.

”Alexa..” sukkede han, mens han prøvede at få mig af ham – Men jeg ville ikke give ham lov, for han ville forlade mig.

”Mhm-mm, du må ikke forlade mig, Justin” græd jeg, mens jeg nærmes hyperventilerede, for jeg var helt ude af den.

”Du skal bare give mig tid, okay?” spurgte han, mens han stadig prøvede at få mig af sig.

”Lover du at du ikke forlader mig?” spurgte jeg, mens jeg fandt hans blik, og stadig holde stramt om ham.

”Du må give mig tid” svarede han, så jeg mærke mit hjerte banke helt vildt igen. For han kunne ikke engang love mig at han ikke forlod mig, så det betød at han overvejede det.

”Please” bad jeg, mens jeg så ham dybt i øjnene, så han sukkede.

”Du må ikke gøre det mod mig” græd jeg mod hans brystkasse.

”Du bliver nød til at slippe, Alexa” sukkede han snøftende.

”Mhm-mm, for du kommer ikke tilbage” græd jeg.

”Skat? Jeg ved det er svært, men du må give slip og lade ham bruge den tid han har brug for” kom det fra min mor, som var kommet hen til os.

”Hvad er du for en mor? Du burde støtte mig og hjælpe mig med at holde ham her hos mig. Du skal ikke støtte ham i at forlade mig” græd jeg, mens jeg så hen på hende.

”Jamen skat, jeg støtter ingen af jer. Men det er måske bedst hvis Justin får lidt alene tid og så kan bestemme hvad han vil gøre. For lige nu så tvinger du ham måske til at gøre noget han ikke har lyst til” sagde hun stille.

”Jeg er ligeglad, han skal være hos mig – Og ingen anden” græd jeg, mens jeg igen knugede ham mere ind til mig – Hvis det overhovedet var muligt.

”Alexa” sukkede han igen, mens han prøvede at få mig af sig.

”Du må ikke gøre det her mod mig” græd jeg.

”Du må give mig tid til at finde ud af hvordan jeg har det med det her. Jeg skal nok give besked så snart jeg ved det” sagde han stille, så jeg fandt hans blik igen.

”Kan du ikke bare gå ind på mit værelse og tænke?” spurgte jeg.

”Det kræver længere tid og en smule afstand” svarede han, så jeg brød helt sammen.

For hvorfor skulle han også sige ’En smule afstand’ det ødelagde det hele for mig og knuste mit hjerte endnu mere end det allerede var. For hvis en mand og kone sagde det til hinanden, så startede det altid med en smule afstand og så gik det hen og blev til en masse afstand hvis man blev ved på den måde. Og hvad var det jeg ikke ville have skulle ske med Justin og jeg: At han skulle ikke forlade mig, så jeg ville slet ikke have den mindste afstand i mellem os lige nu. Han skulle finde ud af hvor vi stod nu og ikke senere, for så jeg kunne forhindre ham i at forlade mig hvis han havde besluttet sig for at forlade mig. Men hvis han fik lov at gå nu, så kunne han jo trække mere og mere afstand fra mig uden jeg vidste det, eller kunne forhindre ham i at gør det.

”Det må du ikke sige, Jus” hulkede jeg.

”Alexa” sukkede han igen, så jeg følte jeg måtte gøre noget for at bringe hans følelser frem i ham igen – Så han forstod var det var han prøvede at tage afstand fra.

Så derfor pressede jeg hurtigt og med en smule kraft mine læber mod Justins, mens jeg holde ham fast med mine arme om hans nakke. Kunne mærke at han prøvede at skubbe mig væk, men jeg holde bare strammere og strammere om hans nakke, så han ikke kunne. Så han til sidst blev tvunget til at kysse mig. Som i starten føltes af tvang fra hans side af, men efter et par sekunder, så mærkede jeg hans arme om mig, som trak mig tættere på ham, så mit hjerte begyndte at slappe mere og mere af. For hvis han kyssede mig, og krævede mig tættere på, så var løbet ikke helt kørt. Han elskede mig stadig, og ville stadig gerne være sammen med mig. Så derfor udviklede jeg kysset, som han heldigvis indvilgede i med det samme. Men han trak sig dog lidt fra kysset lidt efter. Men jeg ville ikke slippe ham, så jeg begyndte bare at kysse et par pirrende kys på hans læber, så han kyssede mig igen.

”Du.. gør det.. svært.. for mig” mumlede han ind i mellem vores kys.

”Svært? Du skal ikke gøre andet end at se på hvor ked af det jeg er, og tilgive mig. Jeg behøver dig mere end du tror” hviskede jeg, mens jeg så ham dybt i øjnene.

”Du må give mig tid, A” sagde han, mens han tog om mine arme om hans nakke og fjernede dem.

”Please” sagde jeg, hvor jeg igen mærkede mine tåre ned af mine kinder. Hvor jeg mærkede min mors arme om mig.

”Jeg er ked af det” hviskede han, inden han plantede det kys på min pande og begynde at gå ud mod gangen.

”Justin!” græd jeg, mens jeg prøvede at komme ud af min mors greb, men hun holde mig fast.

”Jus!” råbte jeg efter ham, men han svarede ikke.

”Slip mig!” skreg jeg frustreret, mens jeg spadsede helt ud i hendes arme.

”Mor slip mig!” græd jeg frustreret.

”Du hørte ham skat, han vil gerne have lidt tid” sagde hun stille, mens jeg stadig prøvede at komme ud af hendes arme.

”Farvel Alexa” hørte jeg Justin sige ude i gangen, så det gjordet helt vildt ondt i mit hjerte. For det føltes som et ’Farvel for altid’.

”Jus!” skreg jeg igen, hvor jeg hørte døren gå op.

”Nej vent! Please du må ikke gå” skreg jeg, hvor jeg hørte døren lukke i, så jeg igen brød sammen og var faldet i gulvet hvis det ikke var for min mors arme mig.

”Hvorfor?!” skreg jeg, mens min mor satte mig ned på gulvet, og lagde hendes arme om mig.

”Hvorfor skulle jeg også være sammen med Kian” hulkede jeg i hendes arme.

”Man laver fejl nogle gange skat, og nu bøder du bare for din. Men det skal nok gå, jeg så hvordan i kyssede og kunne se en masse følelser stadig sidde i ham. Så han ville aldrig slippe dig helt som du måske går og tror nu. Du skal bare give ham tid til at synke den her nyhed, så er han tilbage før du overhovedet ved af det” sagde min mor trøstende, mens jeg bare græd videre.

”Jeg føler mig ubrugelig uden ham” hulkede jeg.

”Aw skat, du har jo stadig mig, Mase og pigerne” trøstede hun mig.

”Men jeg har ikke Justin” hulkede jeg, hvor jeg mærkede et par små hænder på min ryg.

”Mama” hørte jeg Mason græde.

”Er det fordi mor græder?” spurgte min mor, Mason. Hvor jeg ikke vidste om han nikkede eller ej, for jeg havde ansigtet begravet i hendes skulder mens der flød vandfald ud af mine øjne.

”Aw kom her Mase” sagde hun, hvor jeg mærkede ham putte sig ind til mig mellem min og min mors mave.

”Mama” græd han igen, så jeg lagde en arm om ham og nussede ham på ryggen.

”Jeg er okay, Mase” anstrengte jeg meget for at sige. For jeg ville ikke lyde ked af det, men hvordan kunne jeg ikke være det nu?

”Skal jeg have ham med hjem?” spurgte jeg min mor lavt ved hendes øre.

”Hvad mener du?” spurgte hun forvirret.

”Jeg kommer til at græde hele natten” svarede jeg grådkvalt.

”Jeg skal jo til møde i morgen skat, vil du virkelig have ham alene her?” spurgte hun, så jeg sukkede med tårer ned af kinderne.

”Vil du så ikke køre os hjem nu?” spurgte jeg.

”Vil du bare hjem og sove?” spurgte hun, mens hun nussede mig på ryggen.

”Mm” svarede jeg, mens jeg nikkede.

”Okay” sagde hun, mens hun slap mig. Så vi begge rejste os op, mig med Mason i mine arme.

”Er du klar til at tage hjem?” spurgte jeg, men jeg gik hen til spisebordet og tog noget køkkenrulle for at tørre Masons øjne og derefter mine egne.

”Ja” svarede han, mens han puttede sig ind til mig, så jeg gik ud i gangen og tog mine bamsestøvler på.

”Har du dine ting?” spurgte min mor nysgerrig, mens hun kom ud i gangen til mig.

”Mangler min mobil” svarede jeg, mens jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg fandt min mobil på min seng, så jeg tog den og gik ud i gangen igen.

”Her er nøglerne, så kan du bare sætte dig derud” sagde min mor, mens hun rakte mig mine nøgler til min bil – Da de lå i en nøgle skål herude i gangen.

”Okay” sagde jeg, mens jeg bevægede mig udenfor, hvor jeg gik ned til min bil og satte mig ind på bagsædet sammen med Mason, som jeg fik spændt fast i hans stol og derefter mig selv med selen.

”Mason mangler heller ikke noget, vel?” spurgte min mor, da hun satte sig ind i bilen et par minutter efter jeg selv havde sat mig herind.

”Nej, har alt derhjemme også” svarede jeg, så hun nikkede.

”Hvordan kommer du egentlig hjem?” spurgte jeg, da hun begyndte at køre.

”Tager bussen ville jeg tro” svarede hun, så jeg sukkede.

”Det okay skat. Ville aldrig lade dig køre bil mens du er så frustreret som du er ville jeg aldrig lade dig køre hjem – og specielt ikke med Mason med dig. Og siden vi begge skal bruge bil i morgen så kan jeg ikke køre hjem i din” fortalte hun.

”Hvad skal jeg da?” spurgte jeg, efter som jeg havde regnet med at hygge mig med Mason.

”Dit drengehold” svarede hun, så jeg følte verdenen stoppe omkring mig.

”Det mener du ikke?” spurgte jeg mest mig selv eller Gud om. For hvorfor skulle jeg også lige ses med Justin allerede i morgen.

”Det skal nok gå” sagde min mor medfølende.

Men jeg følte mig bare utrolig splittet, så jeg endte med at bryde sammen igen, som sendte en kædereaktion i gang, for så begyndte Mason at græde. Hvor jeg ikke lige kunne overskue at trøste ham, så vi sad bare begge og græd, mens vi min prøvede at trøste os mens hun kørte, men det var ligesom lidt svært når hun skulle koncentrere sig om vejen. Men det løste sig til sidst, for så tog jeg mig sammen og valgte at græde ud når Mason var lagt i seng. Så jeg fik trøstet ham, og så gik turen hjem meget nemmere for min mor. Men det var stadig ulideligt for mig at skulle vide at Justin måske sad derhjemme og tog valget om at forlade mig. Men jeg måtte tænke positivt, og håbe på at min mor havde ret med det hun havde sagt tidligere. At han bare skulle bruge tid, som han også selv havde sagt – Hvor han så ville komme tilbage til mig. Det håbede jeg i hvert fald rigtig meget, for ellers ville min verden styrte sammen..

 

"I don't know why they call it heartbreak.

It feels like every other part of my body is broken too.

And it's true. I feel like my whole in tire body is broken - And it hurt so bad.

Please forgive me Justin, I love you so much"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...