⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
129107Visninger
AA

69. I hope he doesn't have the same..

Alexa’s synsvinkel

 

Vi havde spist alle sammen, og det var gået meget bedre efter den lille tale jeg havde haft. Igen min far var stadig ikke helt vild med at Kian skulle være i mit og Masons liv, som også var forståeligt. Men han tog det rigtig godt, og lod vær med at komme med hans mening selvom han ikke brød sig om det. Han valgte at give Kian en chance som jeg havde bedt om, og det var jeg rigtig taknemlig for. For det ville heller ikke være så fedt at Kian skulle føle sig udenfor hvis han var på besøg pga. Mason, og så hele tiden vidste at min far havde det dårligt med at han var i vores liv. For han var måske ikke hjemme, men når han kom hjem, så ville han nok også fortælle hvad han mente om Kian. Men det ville han forhåbentlig ikke gøre nu.

Men Kian og jeg sad lige nu inde på mit værelse, da han gerne ville putte Mason, da det var blevet tid til at han skulle i seng. For efter aftensmaden så sad vi bare og så lidt film til Mason skulle i seng, som var rigtig hyggeligt. Men fordi det var Masons sengetid, så sad vi nu herinde. Eller jeg sad i min seng og holde øje med Kian, som havde skiftet Mason og stod nu og prøvede at få ham til at sove i hans lille seng. Han havde syntes at det var lidt grænseoverskridende at skulle skifte Mason. Men jeg fortalte det var noget han måtte overkomme for at have en søn, så derfor tog han det til sig, og skiftede ham. Hvor han kom med en del grimasser, som jeg ikke kunne lade vær med at grine af, men ellers så klarede han det fint.

Men fordi han ikke kendte til mine metoder med at lægge Mason til at sove, så tog det lidt tid. Jeg havde prøvet at hjælpe ham ved at fortælle hvad jeg gjorder, men han ville selv gerne prøve. Så han tyssede på mig hver gang jeg ville sige noget. Så nu havde jeg lagt alt kontrollen hen på ham, og ventede nu bare på at han vendte sig om at sagde at han sov. Og nu jeg sagde at vi var alene inde på mit værelse, som burde være en ting der satte alarmklokkerne i gang hos min far, var ikke tilfælde nu. For vi skulle have døren åben, hvor de havde skruet ned for tv’et så de kunne høre hvis vi gjorder noget.

Og det mest latterlige vi skulle gøre, var at vi skulle have en babyalarm herinde og inde hos dem. For så kunne de høre hvad vi lavede. Så jeg sad med en babyalarm i hånden, som de havde inde på sofabordet hos dem. Så de kunne høre alt vi snakkede om, og alt hvad vi lavede – Og det var den eneste måde der kunne lade sig gøre, før vi begge måtte være inde på mit værelse. Så man kunne godt sige at min far var ret paranoid, men sådan var det med en militærmand som far. Men vi snakkede ikke om andet end Mason, så det gjorder slet ingenting at de hørte hvad vi snakkede om. Og for det meste var der stille herinde, da Mason jo skulle falde i søvn, så de kunne høre med lige så tosset som de ville.

”Jeg tror han sover nu” hviskede Kian, mens han så bagover og hen på mig.

”Må jeg se” hviskede jeg, mens jeg rejste mig fra sengekanten, og gik hen og så ned i hans seng. Hvor jeg så ham ligge på maven, med hans sut og lukkede øjne.

”Ja, han sover” hviskede jeg, da jeg kunne via de tegn jeg normalt vidste han gjorder når han sov, kom, og dem gjorder han nu. Så derfor begyndte jeg at gå ud af værelset efter jeg havde sat babyalarmen ned i hans seng. Hvor Kian kom med lige så stille efter. Og da vi begge var ude lukkede jeg lige så stille døren i uden at vække Mason.

”Hvordan fik du ham til at sove?” spurgte jeg, mens vi gik ind i stuen til mine forældre.

”Jeg nussede ham på ryggen i lange strøg” svarede han.

”Plejer jeg også at gøre” smilte jeg, mens jeg gik hen mod sofaen, for at sætte mig - Men Kian stoppede mig.

”Er det okay hvis vi kan snakke lidt.. bare os 2?” spurgte Kian, så jeg så hen på min far. For jeg vidste han ville komme med et eller andet.

”Det er okay, bare vi kan holde øje med jer” svarede min far, så jeg nikkede og gik ud mod haven. For vi hade panoramavinduer, så han kunne sagtens holde øje med os.

”Kommer du?” spurgte jeg Kian, da jeg åbnede døren, så han nikkede og fulgte med mig ud, hvor jeg satte mig hen på en af liggestolene – Så han gjorder det samme. De vendte så min far kunne se liggestolene på langs.

”Hvad ville du så snakke om?” spurgte jeg, mens jeg så nysgerrigt på ham.

”Vil gerne love dig noget” svarede han, så jeg nikkede, inden jeg bragte alt mit hår hen på min venstre side af min skulder.

”Jaer?” spurgte jeg, så han vidste jeg lyttede med.

Han nikkede svagt, og så, så ned i terrassen. For han sad på kanten af den ene liggestol, med fødderne på jorden, og hænderne hvilende på hans knæ og kiggede ned. Hvor jeg sad i skrædderstilling på liggestolen, med fronten hen mod ham, så jeg kunne kigge på ham. Der var ikke så meget mellemrum i mellem os, men nok til at vi ikke sad helt op af hinanden eller langt fra hinanden og skulle snakke højt.

”Jeg ville gerne sige det til Mase. Men fordi det er din tillid jeg søger, og han nok ville glemme det, så valgte jeg kun at sige det til dig” sagde han, mens han så mig i øjnene, så jeg nikkede igen.

”Jeg vil gerne love at elske Mason med hele mit hjerte. For han var måske ikke planlagt eller noget jeg brød mig om dengang. Men nu hvor jeg har set ham, fået lov til at mærke ham, og føle en slags kærlighed fra ham, selvom han ikke kender mig helt rigtigt endnu – Så er det en kærlighed jeg ønsker at bygge større op med ham. Jeg vil love at være der for ham altid. Være der for ham så han kan komme til mig hvis han har brug for at få svar på nogle spørgsmål hans mor ikke kan svare på – Fordi det er hans fars job. Fordi han måske er nysgerrig eller bare har brug for at snakke med hans far. Beskytte ham hvis han har brug for det eller at der er nogle der er efter ham. Lære ham ting som en far skal kunne lære hans søn. Jeg lover at være en rollemodel han vil kunne se op til hver dag fra nu af. Vise ham hvordan han skal leve hans liv. For nu hvor jeg har levet mit helt forkert, så kan jeg lære ham ikke at følge min vej. Lære ham den rigtige og bedste måde at leve på. At leve som hans mor. Den stærkeste og mest selvstændige kvinde jeg i mit liv har mødt. En der ikke lader sig bukke under pga. noget. En mor der vil vise ham hvordan man skal opføre sig, for at opnå hvad man vil. Noget jeg skulle have gjort, for så ville jeg ikke have endt i den situation jeg er havnet i og var havnet i. Vil bare love at være den bedste far han kunne have ønsket sig” forklarede han ud i en lang køre. Hvor han ikke havde kunne holde hans tårer tilbage, så det var smittet af på mig.

”.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige” snøftede jeg rørt og glad på samme tid. For det var en virkelig rørende tale.

”Bare lov mig at du aldrig tager ham fra mig. For han er det eneste jeg har tilbage” bad han, så jeg nikkede ivrigt.

For det ville jeg aldrig kunne gøre efter den her samtale. Han havde dog stadig en masse at bevise før jeg lod ham tage Mason alene. Men jeg havde intet imod at han kom og var far mens jeg var der også eller at der også var en anden i nærheden. For jeg var stadig bange for at han gik tilbage til hans gamle jeg, og det ønskede jeg ikke at hans søn skulle opleve. For jeg havde været i det, og det ønskede jeg ikke for min søn.

”Det lover jeg” svarede jeg, inden jeg rejste mig og gav ham et kram. For kunne ikke holde ud at se ham græde – Det ramte mig hver gang en person græd, som med Justin da han var kommet fra træning.

”Er du okay?” spurgte jeg, da jeg satte mig tilbage på liggestolen.

”Mm” svarede han, mens han nikkede og fik tørt hans øjne.

”Er begyndt at græde så meget efter fængslet” grinte han pinlig berørt, så jeg grinte, mens jeg selv tørrede mine øjne.

”Du er jo helt forandret, Kian. Så det er vel normalt” grinte jeg.

”Ja, men det er irriterende” grinte han, inden han lagde sig ned på ryggen.

”Det går nok over på et tidspunkt. Men du græder heldigvis kun når det er noget der betyder meget for dig, og det kunne du ikke før. Og din kæreste når du får en vil sætte stor pris på det. For mange piger mener at deres kærester ikke skal være følsomme. Men i situationer som den du var i før, så syntes jeg at det er helt okay at græde. For det handler om vores søn, og hvordan du ønsker han skal vokse op” smilte jeg.

”Så du er til følsomme fyre?” spurgte han grinende.

”En blanding” svarede jeg.

”Hvad faldt du egentlig for ved mig?” spurgte han nysgerrigt.

”Det samme som alle de andre. Badboyen” svarede jeg.

”Ville du stadig falde for mig hvis jeg var ham?” spurgte han, så jeg rystede på hovedet.

”Nu er jeg til noget helt andet. Tror du skræmte mig til det modsatte” prøvede jeg at joke med, men kunne se at der ramte ham.

”Mente det ikke på den måde” skyndte jeg mig at sige, så han sendte mig et smil.

”Det er okay. For jeg ved godt at jeg ikke lige var den bedste kæreste du kunne have haft. Forstår også godt din far når han siger de ting som han siger. For han har ret i det hele. Jeg var ikke den bedste kæreste for dig, og nu hvor du kan få det andet steds, så skal du da også prøve chancen hos ham. Så igen.. Undskyld jeg ødelagde det for jer” undskyldte han, så jeg smilte.

”Det er ikke fair det hele bliver lagt hen på dine skuldre. For jeg var lige så meget med til det. Har hele tiden benægtet det, men det var også min skyld. Jeg savnede vel bare det vi havde, og blev revet med. Men nu har jeg fundet ud af at jeg begik en fejl. Jeg fortryder det ikke som sådan, men jeg ville bare have ønsket at jeg ikke havde en kæreste i mens, for..” startede jeg, mens stoppede mig selv, da jeg ikke lige vidste hvor jeg bar hen med det her. Så skulle lige tænke for ikke at sige noget forkert der kunne misforstås.

”.. for da vi ”slog op”. Der slog vi ikke op som normale par ville gøre. Som at stå face til face, som at vi begge fik en afslutning på det, eller bare en af os. Vi blev på en måde bare kastet ud i det, og så var det slut. Så jeg føler at den her fejl vi lavede, var en afslutning. Ikke det at vi havde sex, men at vi har fået snakket om tingene, og endt det rigtigt. Jeg føler at jeg har fået afsluttet det på et godt plan, og nu kan komme videre med mit liv – Men stadig have dig i det. Ved ikke om du forstår?” forklarede jeg, og endte med et spørgsmål.

”Jo, jeg forstår. Og jeg havde det helt på samme måde. Jeg ville dog stadig ønske at du var min, men sådan kan det ikke være. Men du havde ret i det at vi bare blev kastet ud i en afslutning. For selvom det der var sket med os, så sad jeg hver dag og ventede på dig. For troede egentlig at du ville komme tilbage til mig. Ikke kun for at vi måske kunne være sammen alligevel fordi du stadig elskede mig. Men for at svine mig til eller slå op med mig – Men der skete intet. Jeg havde håbet at kunne se dig bare én gang, men mit håb begyndte at blive mindre og mindre jo flere måneder der gik, og jeg intet hørte fra dig” svarede han.

”Jeg ville faktisk havde besøgt dig. For jeg savnede dig virkelig meget, men min familie, venner og advokat forbød mig det” sagde jeg ærligt. For jeg syntes han fortjente at høre det.

”Så vi kunne i princippet stadig have været sammen i dag?” spurgte han, mens han satte sig op igen, og satte sig ud til kanten.

”I princippet ja” svarede jeg igen ærligt. Så han sukkede dybt.

”Jeg finder aldrig en pige som dig” sukkede han opgivende.

”Har du overhovedet ledt?” spurgte jeg. For som jeg sagde tidligere, så kunne det have været mig der bragte det onde frem i ham – Så der fandtes helt sikkert bedre.

”Nej, men det er jo åbenlyst” sukkede han, inden han så hen på mig.

”Hvad hvis det var mig der bragte det onde frem i dig?” spurgte jeg, så han så helt forkert på mig – Som havde jeg sagt noget helt forkert.

”Jeg mener det. Hvad hvis det var min skyld at du til sidst gjorder som du gjorder? Jeg kunne være lidt af en håndfuld nogle gange” tilføjede jeg.

”Haha – Du er så sød” grinte han, så det nu var min tur til at se mærkeligt på ham.

”Jeg mener det altså” sagde jeg, mens jeg så bestemt på ham.

”Du var den der holde sammen på mig – Så nej, det var ikke dig” sagde han ærligt, som jeg blev rigtig glad for at høre. Det gik lige i hjertet.

”Har faktisk noget jeg skal tilstå, som du nok burde vide” sagde han stille. Så jeg blev lidt nervøs.

”Jeg fik en diagnose da jeg blev tilset af en læge, før jeg blev smidt i fængsel, efter de skader du fik lavet på mig” sagde han, så jeg nikkede svagt – Samtidig med jeg så nervøst på ham. Han tog en dyb indånding.

”Du kommer til at hade mig” sukkede han, inden han gemte hans ansigt i hans hænder, med albuerne hvilende på hans knæ.

”Nej, bare fortæl det” sagde jeg, mens jeg lagde en hånd hen på hans arm.

”Jeg har fået diagnosen bipolar – Den meget slemme version” svarede han, så jeg så chokeret på ham i et øjeblik.

”Jamen, er det ikke godt at du har fået den diagnose? Jeg hader dig da ikke for det. For nu ved jeg da bare at det ikke var din skyld” smilte jeg, så han sukkede endnu dybere.

”Det er arveligt op til 10%” mumlede han, så jeg følte min verden gik i stå.

”Undskyld mig?” spurgte jeg chokeret.

”Jeg sagde det jo.. Du ville hade mig” sukkede han, hvor han havde fanget mit blik – Hvor jeg bare stirrede på ham.

”Så Mason har 10% chance for at være bipolar og kan ende som den du var før?” spurgte jeg lettere rystende.

”Ja, men det kan kontrolleres hvis man får det tjekket og så kan vi hjælpe ham med at kontrollere det” svarede han.

”Han virkede ellers så perfekt” sukkede jeg, hvor det nu var min tur til at gemme mit ansigt i mine hænder.

”Det er jo ikke sikkert at han har arvet det, så lad os nu ikke forhaste os. Vi tager på skiferie, og så må vi kontakte hans læge for at få tjek på det bagefter, okay?” forklarede han stille og meget betryggende, mens han tog fat i mine hænder – Så vi fik øjenkontakt igen.

”Er du sikker?” spurgte jeg. For nu var jeg blevet en smule nervøs på min søns vegne.

”Ja. Vi behøver ikke at bekymre os. Lad os nu give ham en fantastisk skiferie, og os selv inden han skal til lægen. For i stedet for at vi går og er bange for han måske har bipolar som hans far, som ikke kunne være tilfældet, så skubber vi det lidt til side og nyder vores ferie. Og når vi så kommer tilbage, så tager vi det som det kommer” svarede han.

”Okay” smilte jeg, inden jeg tog en dyb indånding.

”Du skal ikke bekymre dig” smilte han, inden han gav mig et klem i min hænder.

”Jeg skal nok prøve” svarede jeg, mens jeg pustede tungt ud.

”Godt, og lad os nu gå ind igen – Her er lidt køligt” sagde han, så jeg nikkede og rejste mig op. Hvor vi sammen gik indenfor og satte os til at se film sammen med mine forældre.

~

”Det var rigtig hyggeligt at møde dig, Kian” smilte min mor, der gav ham et kram.

”Tak og i lige måde, Mrs. Diamond” smilte han, mens han lagde armene om min mor.

”Og selvom jeg måske startede lidt hårdt ud, så var det faktisk rigtig hyggeligt, og anderledes at se den her nye side af dig” smilte min far, inden han gav ham et håndklask, og et mandekram – Hvor man kunne se Kian skære en grimasse, så min far viste nok hvor stærk han var i et meget fast håndtryk.

”Far” sagde jeg, mens jeg klappede ham på ryggen, så han slap Kians hånd.

”Det bare så du ved hvem der bestemmer her” sagde han, mens han trådte hen mod min mor, og holde om hendes læn.

”Bare rolig. Din titel som militærmand skræmmer mig allerede” grinte Kian, så min far kom med et stolt smil.

”Når men.. Vi ses A” smilte Kian, mens han så lidt akavet på mig.

”Øhm.. Ja, vi ses” smilte jeg, hvor vi begge gav hinanden et lidt akavet kram, så vi begyndte at grine.

”Det mest akavede kram vi nogensinde har givet hinanden” grinte Kian i knuset, så jeg grinte endnu mere.

”Vi skal vel bare lidt ind i det igen, og så ville det være mindre akavet hvis man ikke havde sine forældre i ryggen” grinte jeg, mens jeg trak mig ud af knuset, og så tilbage på mine forældre.

”Vi holder bare øje” sagde min far, så jeg nikkede.

”Når men vi ses jo snart igen” smilte jeg, så han nikkede.

”Ja, hej hej” sagde han, mens han tog fat i håndtaget i døren, åbnede og gik ud af den. Hvor vi andre gik hen til døren og vinkede til han var ude af syne i hans bil - Hvor jeg fik sat godnat, gjort mig klar til at sove, og listede ind til Mason. For vi skulle jo tidligt op i morgen, så det krævede at jeg fik bare en lille smule søvn..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...