⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128920Visninger
AA

38. I don't know what to do?

Alexa's synsvinkel

 

"Så det var Kian du snakkede med?" spurgte min mor, mens hun sad og spiste en sandwich.

Vi havde købt 2 kylling/bacon sandwich med et glas vand med citron, lime og isterninger til mig, og en kop kaffe til min mor, på en cafe efter en 4-5 timers shopping. Mason havde fået lidt af min sandwich og vand, men var så faldet i søvn mens vi sad og snakkede, så han lå i en af stolene og sov. Han var så lille at han sagtens kunne sove på dem. Vi havde fået købt en masse tøj til os alle 3, da vi alle behøvede en masse nyt tøj. Eller vi behøvede det ikke, men det var bare noget pigerne sagde fordi de bare elskede det at have nyt tøj af tag på. For man følte sig bare så godt tilpas når man havde sit nye tøj på, og alle spurgte ind til det, for det gav bare en pige en masse glæde. Havde så fået min mor til at tage tøjet med hjem til hende, da jeg jo sov hos Justin og ikke kunne have det der. Hun spurgte ind til det, men svarede bare at jeg måske kom hjem til hende hvis det gik alt for skævt med pigerne - Som hun så god tog.

Men det at min mor spurgte ind til Kian, var fordi jeg havde fortalt hende alt der var sket. Og alt det han havde fortalt mig om hans forandring i hans liv, og det at jeg følte han var blevet en helt anden person end han plejede. For som sagt så var han bare den der hård type engang, der var ligeglad med alt og alle, og skulle bare have det på hans måde, og alle skulle lystre når han gav ordre. Så det var mærkeligt at han havde fået arbejde i en tøjbutik, som børnepasser og hundelufter. Det var langtfra noget han havde gjort hvis han ikke havde været i fængsel og følt han skulle forandre sig. For så var han bare blevet ved med at være en kæmpe idiot der skulle være hård og voldelig, drikke hver evig eneste dag og være en totalt junkie. For det var det eneste han lavede.

"Mm" svarede jeg, mens jeg tog en tår af min vand, gennem et sugerør.

"Og du føler han er blevet en helt anden?" spurgte hun, så jeg nikkede mens jeg stadig drak. For så slap jeg vel for at uddybe mig.

"En helt anden, skat? Undskyld mig, men snakker vi om ham der prøvede at dræbe både dig og mit barnebarn?" spurgte hun, så jeg igen nikkede.

"Du må komme med mere end de korte svar" sukkede hun, så jeg også sukkede, mens jeg slap sugerøret.

"Han virkede bare anderledes" svarede jeg, mens jeg kørte sugerøret rundt i mit glas.

"Jamen, hvordan anderledes? Du har kun været sammen med ham i mindre end 15-20 minutter" spurgte hun.

"Det ved jeg. Men kunne bare mærke på ham og måde han snakkede på at det var helt anderledes. Har du ikke følt det før? At du har kendt en person længe, og når du så møder personen efter en lang pause, så virker de bare helt anderledes?" spurgte jeg. For sådan var det med Kian. Han virkede bare mere som en person som du ville falde for end den gang.

"Jo, men Kian?" svarede hun med et spørgsmål.

"Ja, det lyder ikke som noget der kunne ske. Men ved at sidde i fængsel har sikkert ændret ham en del" svarede jeg.

"Ja, jeg ville nok også føle jeg skulle skifte personlighed hvis jeg endte der" pointerede hun, så jeg nikkede. For ved at sidde i fængsel så fik man jo en tænkepause til at ændre på sin levemåde, for der var vel en grund til at man havnede der.

"Så du vil give ham en chance mere?" spurgte hun, så jeg trak på skulderene.

"Nu har jeg jo Justin" svarede jeg, så hun nikkede.

"Hvis jeg skulle vælge, ville jeg lægge alle mine penge på Justin. Han er måske yngre end dig, men han virker som en rigtig sød og godhjertet person, som ville gøre alt for at du var glad og at du havde det du havde brug for" fortalte min mor, så jeg nikkede. For hun havde ret, men den dumme aldersforskel og far-rolle der nagede mig.

"Kan se der er noget der nager dig" sagde min mor, så jeg kiggede hen på hende mens jeg nikkede.

"Aldersforskellen og Mase" sukkede jeg, mens jeg kiggede ned på ham, og så han stadig lå og sov sødt. Havde lagt en af mine nye bluser henover ham som var af pels, så den brugte han som dyne, og så lå han på noget andet tøj som pude. 

"Skat.." sukkede min mor opgivende, så jeg nikkede svagt. For vidste godt havde hun ville sige.

"I har været på date, og du fortalte mig det var den bedste date i dit liv. Og jeg ved at du tilbringer meget tid sammen med ham, og siden jeg greb jer i at kysse lidt ude foran hoveddøren, vil jeg gætte på at der er sket lidt mere af det" sagde hun spørgende, så jeg sukkede.

"Har i haft sex?" spurgte hun, så jeg rystede på hovedet.

"Nej, men vi var tæt på her igår, men Stella afbrød" svarede jeg ærligt. For sådan var jeg overfor min mor. Hun var som min bedsteveninde, kunne fortælle hende alt, samme omvendt.

"Og så du stadig i tvivl?" spurgte hun undrende.

"Han er 16 mor! Han kan sku da ikke passe på Mason. Og det er det der står på nr. 1 over krav ved min fremtidige kærester" svarede jeg opgivende.

"Hvor mange år var du selv da du fik Mase?" spurgte min mor, så jeg sukkede for 117 gang.

"17 år" svarede jeg stille.

"Så hvad er problemet med Justin? Han er 16 og det var samme alder du blev gravid, så lad vær med at tro han ikke kan være Mase papfar. Du ændrede dig fuldstændig da Mason kom ind i dit liv, hvad hvis Mason gør det samme med Justin? Der sker jo intet ved at lade ham passe Mason. Han lære jo bare at passe på en anden, og blive mere moden som du selv gjorder" fortalte min mor.

"Jeg ved det godt" sukkede jeg opgivende, mens jeg holdte mig for ansigtet. For blev vildt frustreret, så kunne mærke jeg ville begynde at græde snart.

"Hvad er det der holder dig tilbage?" spurgte min mor, mens hun tog min ene hånd væk fra ansigtet og holdte mig i hånden.

"Kian" hulkede jeg, så min mor klemte op min hånd.

"Du har ikke sluppet ham har du?" spurgte hun, så jeg rystede på hovedet.

"Jeg troede jeg var klar, men der er jeg overhovedet ikke. Han sidder så meget fast på mig. Jeg har stadig følelser for Justin, men de ville sikkert blive mindre og mindre med tiden, ligesom med alle de andre" græd jeg.

"Skat.. Du må lære at give slip på ham. For han er ikke god for dig, det ved vi begge godt" sagde hun stille, mens jeg hulkede videre.

"J-jeg ved det godt" hulkede jeg, hvor jeg mærkede hendes arme om mig kort efter.

"Jeg vil bare ikke have at du bliver udsat for den smerte du blev med ham" sagde min mor stile, mens hun nussede mig på ryggen.

"Syntes du det er dumt af mig at snakke med ham?" spurgte jeg snøftende, mens jeg lagde armene om nakken på min mor.

"Nej overhovedet, skat. Du havde jo haft følelser for ham før, så det er helt normalt at gå tilbage til ham da du jo elskede ham. Men for din egen skyld og Mason's skyld, så lad vær med at gå tilbage til ham" sagde hun stille.

"Overhovede ikke? Hvad med som venner?" spurgte jeg snøftende.

"Start bare med at sms med ham, og så må i se hvordan det går" svarede hun.

"Okay" svarede jeg med et svagt nik, hvor jeg så satte mit ret op og tørrede mine øjne med en serviet.

"Skal vi ikke bare spise videre og hygge os?" spurgte jeg, mens min mor satte sig hen på sin plads igen.

"Jo, det syntes jeg" smilte hun, så jeg smilte igen, og begyndte at spise min sandwich..

~

Jeg havde lige parkeret min bil et stykke nede af vejen ved Justin's hus. Hvor jeg så lige så stille listede ind i hans forhave, for at komme ind på hans værelse. Vidste han var hjemme, da jeg havde sms'et med ham før jeg tog herhen, så han kunne gøre sig klar til jeg kom. Og med det mente jeg at holde hans mor ude af hans værelse, så hun ikke så mig. Så lige nu så gik jeg langs deres mor på ydersiden af deres hus, for at komme ind til baghaven, som jeg kunne komme ind på hans værelse. Der var et hegn jeg skulle i gennem, så den åbnede jeg og lukkede lige så stille. Sidste gang vi gik forbi hegnet var den åben, så den gik vi bare direkte ud af. Tror bare den var åben så Justin ikke skulle have problemer med at skate ind og ud af den til og fra skole. Men da jeg kom ind på den anden af haven, fik jeg et chok over at se en lille hvalp komme løbene. Håbede så på at den ikke ville gø af mig - For det ville afsløre mig. Det var en lille Papillion der kom løbene, og for ikke at få den til at gø, så jeg begyndte at ae den - Som gjorder at den begyndte at logre helt vildt med halsen, hvor den så lagde sig på maven, så jeg satte mig på hug.

"Sam?" lød det fra Justin, så jeg kiggede hen mod haven, hvor jeg så Justin komme frem.

"Oh hey" smilte Justin, da han så mig.

"Hey" smilte jeg, mens jeg fortsat aede Sam som hunden jo hed, på maven.

"Hvor din mor?" hviskede jeg, da han kom tættere på.

"Hun er indenfor" svarede han, så jeg løftede Sam op i mine arme, og gik indenfor med Justin ved min side.

"Så du har fået hund?" spurgte jeg, mens jeg satte mig i hans seng og nussede igen Sam på maven.

"Ja, kom hjem og så kom der pludselig en hund mig i møde" svarede han.

"Som mig da jeg kom" fnes jeg, hvor jeg kunne mærke Sam bide mig lidt i fingrene. 

"Såeh.. Hvad har du lavet i dag?" spurgte Justin, mens han smed sig i sengen på ryggen, så jeg satte Sam på sengen og lagde mig ved side af ham og tænkte. For skulle jeg fortælle ham om Kian?

"Var ude og shoppe med min mor og Mason" svarede jeg. For da vi tog hjem fra centeret, havde jeg sat hende og Mason af.

"Hvor er dit tøj så henne?" spurgte han, mens han kiggede undrende på mig.

"Hos min mor" svarede jeg, så han nikkede svagt, inden han greb fat i fjernbetjeningen og tændte tv'et.

"Hvad med dig selv?" spurgte jeg, mens jeg lagde mig op på hans brystkasse og så hen på tv'et.

"Bare skole.. Dylan var der også i dag" svarede han, så jeg nikkede på hans brystkasse.

"Virkede han normal?" spurgte jeg, da jeg jo stadig ikke havde fået snakket med ham om hvad der skete.

"Ja, så normal som han kan være" svarede han, mens han lagde en arm om mig.

"Han er da hans gamle jeg igen, så det er vel altid noget. Med mindre han gjorder dig noget?" sagde jeg, med et spørgsmål til sidst.

"Han gjorder mig ingenting. Havde for engangs skyld en normal skolegang selvom Dylan var der" svarede han.

"Måske hjalp det alligevel at råbe sådan af ham. For måske der endelig blevet rykket på den brik der sad forkert" fnes jeg.

"Det ville være dejligt" fnes han, så jeg satte mig op på min arm, lidt længere oppe af ham, så jeg kunne kysse ham. For det fik jeg lige lyst til, som han heldigvis indvilgede i med det samme. Men trak mig fra ham, da min mobil vibrerede i min baglomme.

"2 sek" sagde jeg, da jeg trak mig fra kysset, og trak min mobil op fra min baglomme.

Hvor jeg opdagede en besked fra Kian som jeg så da jeg gik ind i beskeden - Da det stod til sidst i beskeden. For jeg havde jo ikke hans nummer, han havde kun mit. Jeg holdte den i en vinkel så Justin ikke ville kunne se det, for han ville nok ikke bryde sig om at jeg skrev med Kian. Men det kom ikke bag på mig hvis han ikke brød sig om det, for Kian var jo min ekskæreste, så selvfølgelig ville det genere Justin. Vi var måske officielt sammen Justin og jeg, men vi var nærmest kærester uden titel. For vi gjorder jo nærmest alt hvad en kærestepar gjorder, så man kunne nærmest sige vi var sammen. Så det ville nok ikke være så fedt for ham at vide jeg skrev med Kian. For selvom jeg sagde jeg havde Justin og ikke havde noget med Kian, ville det alligevel sætte tanker igang hos ham. Men igen jeg bebrejdede ham ikke, for mine tanker var også helt fucked i øjeblikket. For havde jo afsløret lidt af en hemmelighed tidligere omkring hvad jeg følte for Kian's og mit forhold. Jeg elskede ham stadig. Men nu havde jeg så bare følelser for 2? Men hvem var følelserne så størst hos? Justin eller Kian. Den mindreårige eller den tidligere straffede?

 

Fra 87-65-34-53 - sendt klokken 18.27

"Hey Alexa. Ville bare skrive at det var rigtig hyggeligt her tidligere på cafeen, og sad lige og tænke på dig, så ville lige skrive til dig. Hvis du her en af dagene ikke har noget at lave, så må du gerne give mig et kald. For vil gerne finde endnu en dag og være sammen med dig på. For jeg har virkelig savnet at være sammen med dig. For vi havde jo ikke så godt et forhold til hinanden da jeg røg ind, så det forståeligt nok at du ikke har været derinde og besøge mig. Men det var ikke det beskeden skulle handle om. Ville bare spørger om du ville hænge ud en dag? <3"

'Hey Kian. Ja, det var rigtig hyggeligt at hænge ud med dig også. Du ved selv grunden til det med fængslet, men jeg undskylder stadig. Men jo, vi kan vel godt finde en eller anden dag at hænge ud :)'

 

Grunden til jeg ikke havde besøgt ham inde i fængslet var ikke min egen skyld. For jeg ville virkelig gerne se ham, da jeg savnede ham virkelig meget efter et par dage. For jeg følte bare at jeg var helt alene uden ham, og derfor ville jeg gerne have bare en smule kontakt med ham. Men min familie, venner og selv min advokat frarådede mig at se ham. Eller det forbød mig det rettere sagt. For min familie hadede det Kian havde gjort mod mig, og det ville de ikke have at han skulle slip så godt fra. For ved at besøge ham, så ville han nok se det som en tilgivelse og opsøge mig når han kom ud igen, og det ville de ikke have. For hvad hvis alt det jeg havde været igennem gentog sig endnu en gang? Så derfor var der altid en hos mig, for at sikre mig at jeg ikke tog hen til ham. Noget der fik mig til at sukke dybt, for nu fik jeg en smule dårlig samvittighed ved at tænke på ham sidde derinde alene. For der var jo ingen der besøgte ham, måske hans venner. Men hans familie sagde jo fra og det samme gjorder jeg, så hvem besøgte ham?

"Hva så?" spurgte Justin, mens han nussede mig i nakken, så jeg kiggede ned på ham.

"Bare min mor" svarede jeg lavt, mens jeg lagde min mobil væk fra mig. Som blev hen på hans natbord.

"Hvad skriver hun?" spurgte han, mens han kiggede bekymret på mig.

"Bare at der går noget tid før min far kommer hjem - Hun fik lige et brev" svarede jeg. Han vidste godt at min far var i militæret, havde fortalt ham det på vores date, da vi fortalte hinanden en masse om vores familier.

"Det jeg ked af" sagde han stille, så jeg nikkede med et svagt smil, inden jeg puttede mig ind til ham på hans arm.

"Det jo hans arbejde, så kan ikke rigtig gøre noget ved det" mumlede jeg.

"Nah, men i det mindste gør han noget du kan være stolt af. Han kæmper for andre mennesker" sagde han stille, mens han nussede mig på ryggen.

"Er jeg også. Han gør mig stolt hver evig eneste dag. Han er min helt" sagde jeg, med en masse stolthed. For min far var min helt, og jeg var så stolt af ham, og han var den modigeste mand jeg kendte. For det var jo ikke et let job, det krævede stort mod.

"Må han også være min helt?" fnes Justin, så jeg også begyndte at grine.

"Ja, jo flere jo bedre" grinte jeg, mens jeg svang en arm om hans brystkasse.

"Har du egentlig spist?" spurgte Justin, sådan lidt ud af det blå, så jeg nikkede mens jeg grinte.

"Spiste aftensmad med min mor og Mase efter vi havde shoppet lidt mere, da vi også havde spist på en cafe" svarde jeg.

"Hvad fik du?" spurgte han nysgerrigt.

"Chipotle" svarede jeg, med et stort smil - For det smagte fantastisk.

"Tag mig med næste gang" grinte han, med et sulten blik, så jeg kyssede ham på kinden.

"Lover jeg" fnes jeg.

"Hvad fik du?" spurgte jeg, mens jeg løftede op i hans bluse, så jeg kunne nusse ham på maven indenunder. For han havde nogle dejlige mavemuskler jeg gerne ville røre ved.

"Min mor og jeg fik kinesisk. Min mor havde et par chinaboxe med fra biblioteket, med lidt forskelligt i hver, som vi delte. Hvor der også var lykkekager til" svarede han.

"The man or woman you desire feels the same about you" svarede han, med et sødt smil.

"Det var en klog lykkekage" grinte jeg, hvor jeg kunne høre han smilte stort, da det var et smil på lyd på.

"Syntes jeg også" sagde han stille, så jeg puttede mig ekstra ind til ham. Hvor jeg kunne mærke noget kravle henover mig derefter putte sig ved min mave.

"Kan se Sam også gerne vil putte, i stedet for at ligge nede i fodenden" grinte Justin, så jeg kiggede ned og opdagede Sam ligge helt ind til mig.

"Så det godt at jeg også elsker at putte" smilte jeg, mens jeg fjernede min hånd fra Justin's mave og nussede Sam lidt.

"Nu blev maven helt kold" kom det sukkende fra Justin, så jeg vendte blikket op mod ham, så han kiggede ned på mig.

"Aww" sagde jeg sødt, så han grinte svagt, mens han vendte sig om på siden.

"Tænkte bare at Sam skulle bruge lidt kærlighed også" tilføjede jeg.

"Sikkert. Men mest mig" sagde han, så jeg smilte inden jeg rykkede mig lidt op, så jeg kunne plante mine læber på hans.

Så han igen indvilgede i med det samme. Hvor han lagde den arm jeg før lå  på i nakken på mig, så jeg ikke flyttede mig. Havde ikke planer om at flytte mig fra ham, så han behøvede det slet ikke. Vores kys blev så udviklet til et lidt grådigere kys, så jeg også lagde min arm om Justin's nakke. Hvor  vi sørgede for ikke at mase Sam da han jo lå i mellem os. Lige nu så havde jeg slet ikke andre på hjernen end Justin, så måske han virkelig var det valg jeg skulle tage mellem Kian og ham? Jeg følte mig godt tilpas hos ham, følte mig elsket, og brug for når jeg var sammen med ham - Men der var bare stadig det at jeg elskede Kian der holde mig fra at give mig selv 100% til Justin. Måske jeg skulle hænge ud med Kian, så det ville holde op. Hvad hvis jeg gik hen til ham og fik afsluttet det vi havde. For det sluttede bare med et snuptag uden vi officielt havde sagt stop. Måske en afslutning var det jeg havde brug for?

 

"It's hard to tell your mind  to stop love someone,

when your heart still does"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...