⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
129070Visninger
AA

37. He is back

Alexa's synsvinkel

 

Sad lige i øjeblikket i min bil på vej hen til centeret sammen med Mason og min mor, da vi skulle ud og shoppe lidt sammen. For han kunne godt trænge til lidt nyt legetøj og tøj, det syntes jeg i hvertfald godt at han kunne. Og så kunne jeg da også bruge lidt. Ellers kunne vi bare få en godt dag ud af at shoppe tøj til os alle 3, eller sidde på cafe og snakke sammen. Selvom Mason nok ikke kunne shoppe som os andre, da jeg jo valgte hans tøj, så var det bare rart at have ham med mig. For en mor ville altid gerne have styr på hvad ens barn lavede, og sådan var jeg også. Som også var grunden til han ikke gik i vuggestue eller børnehave. Det eneste jeg ville overgive mig til at lade ham gå i var skole. For han skulle jo gerne få en uddannelse, så derfor måtte jeg overgive mig det punkt og lade ham gå i skole, selvom jeg helst ville have ham hjemme. Kunne selvfølgelig sende ham i hjemmeskole, men han skulle jo også få nogle venner på et tidspunkt, så der måtte jeg lade ham gå. Men der var heldigvis lang tid til, så jeg havde stadig en masse tid at tilbringe sammen med min elskede søn, så der bruge jeg gerne hvert enkelt minut jeg kunne på ham.

Siden jeg jo boede hos Justin, så var morgenen ikke startet så nem som vi havde troet. Fik morgenmad efter Justin og hans mor havde spist, som jeg som aftensmaden spiste inden på værelset alene - For Justin skulle jo i skole. Justin sørgede så for at låse døren inden han tog i skole, som han gjorder på hans pennyboard ud af døren til hans have. Jeg blev så nød til at vente på Justin's mor der skulle til et møde, som han fortalte mig, før jeg kunne komme i bad. Da jeg så stod ude i badet, kunne jeg pludselig høre en komme ind i huset igen, så jeg stivnede mens jeg slukkede vandet. For hvad hvis hun opdagede mig? Så stod ude i badet med sæbe rester rundt omkring på kroppen, og bad bare til at hun ville gå snart, som hun heldigvis gjorder kort efter - Hvor jeg fik vasket mig færdig. Håbede ikke alle morgener ville være sådan, for så var jeg åbenbart nød til at flytte hjem til pigerne igen efter en ret kort pustepause.

"Så er vi her" sagde min mor, mens hun pegede hen på centeret, da hun sad ved min side.

"Er du klar til at shoppe, Masemus?" spurgte jeg, mens jeg fandt en parkeringsplads at holde på.

"Ja" svarede han, så jeg begyndte at grine.

"Det du vist den eneste dreng der gider" grinte jeg, mens jeg slukkede bilen, da jeg havde fundet en parkeringsplads.

"Ja, det er der ikke mange der vil" grinte min mor, mens hun steg ud af bilen og hjalp Mason med at komme ud, da han var på hendes side.

"Moar!" kunne jeg høre en lille stemme sige på den anden side, så jeg satte mig ned på hug på den anden side af bilen. 

"Moar?" spurgte han, mens jeg kunne høre at han kom om på den anden side. Hvor han kiggede rundt om hjørnet, så jeg sagde et lille 'Bøh' så han begyndte at grine, inden han lagde armene om min nakke.

"Hej skat" sagde jeg, mens jeg krammede ham ind til mig. Han blev aldrig bange når man skræmte ham på den måde jeg gjorder, og det var så sødt at han krammede mig og grinte når jeg skræmte ham.

"Skal vi gå ind?" spurgte min mor, så jeg nikkede, inden jeg løftede Mason op på hoften og fulgte med min mor.

"Skal vi finde legetøj til lille Mase?" spurgte jeg, mens jeg nussede ham på maven.

"Nej, tøj" svarede han, så jeg kiggede overrasket op på ham.

"Tøj?" spurgte jeg med et svagt grin, mens vi kom indenfor, hvor jeg fulgte med min mor hen til en tøjbutik.

"Jaa" svarede han glad.

"Til mor eller Mase?" spurgte jeg, mens jeg kiggede ned på nogle bukser, som jeg syntes var fede.

"Mase" svarede han, så jeg begyndte at grine.

"Og jeg som troede du var en blanding mellem mig og din far - Du er vist kun mig" grinte jeg, inden jeg truttede ham på kinden - Så han begyndte at grine.

"Hvad syntes du om de her bukser, mor?" spurgte jeg, mens jeg rakte hende dem jeg kiggede på - Så hun tog dem og kiggede på dem.

"De faktisk rigtig fede, ville mor/datter bukser være, okay?" spurgte hun, med et svagt grin.

"Bare vi ikke har dem på samtidig" grinte jeg. For så var det vel okay.

"Så giv mig lige et par i min størrelse" grinte hun, så jeg ledte bunken igen og rakte hende dem.

"Og mig" sagde Mason, mens han prøvede at tage fat i et par.

"Nej, det kun til Nonna og mor" sagde jeg, mens jeg gik videre.

"Mig hold" sagde han, så min mor rakte ham mine par, så han tog dem ind til sig. Hvor hun gik videre rundt i butikken.

"Hjælper du mor?" spurgte jeg, mens jeg satte ham på gulvet, da jeg skulle bruge begge hænder.

"Ja" svarede han, så jeg smilte til ham. Inden jeg stillede mig på tæer for at nå en trøje der hang lidt højt oppe.

"Skal du have hjælp?" hørte jeg en spørger bag mig, så jeg nikkede.

"Det ville være dejligt" svarede jeg og gik til side, så han trådte ind foran mig.

"Hvilken størrelse?" spurgte han, med ryggen til mig.

"En størrelse ekstra small eller small" svarede jeg, så han tog dem begge ned og vendte sig mod mig, hvor vi begge stoppede vores bevægelser.

"Wow!" var det eneste der kom ud af hans mund mens hans øjne betragtede mig, hvor jeg bare forholde mig helt stille.

"Det længe siden" sagde han akavet, mens han rakte mig mine trøjer, så jeg nikkede.

"Rigtig længe siden" bekræftede jeg, inden jeg kiggede hen mod min mor.

"Så hvad laver du her?" spurgte Kian, så jeg kiggede tilbage på ham.

"Shopper - Hvad med dig?" spurgte jeg lettere ukoncentreret, da jeg ønskede min mor tæt på mig. For jeg var bange for han ville gøre mig noget, så ville gerne have hun var hos mig.

"Samfundstjeneste" svarede han, så jeg nikkede mens mine øjne kiggede efter min mor.

"Kan vi egentlig ikke snakke i 2 sekunder?" spurgte han, så jeg gav ham min opmærksomhed igen.

"Jeg ved ikke rigtig, Kian" svarede jeg, med en rystende stemme, da jeg fik flashbacks.

"Jeg har altså styr på mit temperament. Plus vi er ude i offentligheden, så hvad kan der ske?" spurgte han, mens han lagde en hånd på min arm, så det gav et gib i min krop.

"Rolig" sagde han stille, så jeg kiggede ham i øjnene, inden jeg tog en dyb indåndning og nikkede svagt.

"Vi kan vel godt snakke lidt, men skal bare lige give min mor besked" sagde jeg, mens jeg tog Mase i hånden og gik hen mod min mor, som jeg så stod og kiggede på nogle solbriller.

"Hva så?" spurgte hun, da jeg prikkede hende på skulderen.

"Skal lige snakke med en, så vil du ikke holde øje med Mase?" spurgte jeg, mens jeg rakte hende trøjen i small.

"Okay, så hygger mig og Mase os, gør vi ikke?" spurgte hun, mens hun kiggede ned på Mason.

"Joo" svarede han, mens han tog fat i den trøje jeg lige havde rakt min mor, så hun rakte ham den - Lille gentleman.

"Men før du går, hvad syntes du om de her?" spurgte hun, med et par Rayban briller på.

"Sexy mamma" svarede jeg, så hun begyndte at grine.

"Tak skat" smilte hun, så jeg sendte hende et smil.

"Så lidt, men jeg smutter" sagde jeg, inden vi gav hinanden et tantekys, så jeg gik tilbage til Kian - Hvor jeg hængte den anden trøje på plads.

"Skal vi ikke smutte et andet sted hen?" spurgte han, mens han hintede med hovedet.

"Øhm.. Jo" svarede jeg tøvende, for det kom an på hvor.

"Bare den lille cafe derovre?" sagde han spørgende, mens han pegede skråt hen på den anden side.

"Okay, lad os gå derhen" svarede jeg, så han nikkede - Hvor vi sammen gik derhen, og satte os ved et bord.

"Kan jeg byde på et eller andet? Ved jo at du kan lide en god blåbær/jordbær smoothie" grinte han, med et blink med øjet. Men var det så underligt når vi engang kom sammen.

"Jo tak" svarede jeg, så han nikkede og rejste sig op.

Hvor jeg tog min mobil op af lommen, for selvom jeg ikke var på talefod med dem, så måtte jeg snakke med mine veninder. Så derfor ringede jeg straks Stella op, mens jeg holdte øje med Kian oppe i køen. Så sad bare og ventede utålmodigt på hende tage telefonen, for ville gerne havde hun skulle få mig ned på jorden igen, for indeni så flippede jeg ud. Jeg sad på en cafe med min voldlige ekskæreste, og jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle tage det. For det var jo en grund til at han var min ekskæreste. Så jeg sad bare og ventede utålmodigt og blev mere og mere irriteret på de dut-toner der blev ved med at komme. Men heldigvis tog hun den til sidst, så jeg åndede lettet op. Men for ikke at vække opsigt for Kian, så snakkede jeg lavt.

 

Stella: "Please sig at du har fortrudt og kommer hjem, A"

"Det kan vente. Prøv at gæt hvem jeg sidder på cafe med lige nu"

Stella: "Ham Justin der var i vores hus igår?"

"Nej - Kian!"

Stella: "KIAN?!"

"Jaer, og jeg er ved at flippe ud"

Stella: "Det burde du også. Det din voldelige ekskæreste, A - Hvad tænker du på?"

"Jeg stødte på ham da jeg er ude og shoppe med mor og Mase, han spurgte så om vi skulle snakke, og så takke jeg ja"

Stella: "Ikke faldt for hans tricks. Du vil fortryde det i sidste ende"

"Okay"

Stella: "Lov mig at du holder dig fra ham, du ved at han er dårligt nyt"

"Jaja, men kan jeg ikke give det en chance?"

Stella: "Er du sindssyg? Han er voldelig og sendte dig på hospitalet sidst"

"Jaja, men måske har han ændret sig? Han sagde at han havde styr på sit temperament, og han arbejder lige nu i en tøjbutik. Det gjorder han nok ikke hvis han stadig var så voldelig, gjorder han?"

Stella: "Det bestemmer du selv, mens vi for se hvem der har ret i sidste ende"

"Jaja, men jeg må smutte" sagde jeg som det sidste, og lagde på uden hun nåede at sige noget.

For hvad med at støtte mig i stedet for bare at komme med så flabet en kommentar. For jeg gav det jo kun en chance, ikke at vi skulle komme sammen, for jeg ønskede ikke at komme tilbage til det der skete dengang. Men bare så vi kunne være venner - For jeg havde ligesom Justin som jeg havde en del følelser for nu. For han var jo virkelig sød før han blev voldelig, og jeg elskede at tilbringe tid sammen med ham, så måske jeg bare skulle lade os blive venner og holde det på et venneplan. Plus hvis han havde ændret sig, så kunne han jo få den far jeg ønskede Mason skulle have, hvor jeg så stadig ville kunne have Justin. For så kunne Mason jo bare skiftevis være hos mig og ham, så vi på en måde var skilt, og delte Mason, så han ikke oplevede ikke at have en far.

"Her, håber den smager" afbrød Kian mine tanker, så jeg rystede lidt på hovedet og så ned på den smoothie han havde stillet foran mig.

"Tak" smilte jeg høfligt, inden jeg tog en hurtigt tår af den via sugerøret.

"Den smager godt" smilte jeg, mens jeg kiggede op på ham, og så han drak af et glasvand med isterninger og en skive citron.

"Skal du ikke have noget andet?" spurgte jeg undrende. For den Kian jeg huskede rørte kun vand hvis han havde drukket alt for meget sprut og vi andre tvang det i ham.

"Nej, jeg har ikke rørt alkohol i 6 måneder" svarede han, så jeg måbede.

"Det hører ind under min terapi for at mindste mit temperament" tilføjede han, så jeg nikkede stille.

"Såeh.. Hvad har du lavet mere end at gå til terapi og arbejde i en tøjbutik?" spurgte jeg nysgerrigt, inden jeg tog endnu en tår af min drink.

"Har fået en lejlighed som jeg deler med en bofælle, da jeg næsten lige har fået arbejde derinde. Så mens jeg ikke kan betale for lejligheden så betaler bofællen den. Går til psykolog 2-3 gange om ugen. Arbejder også i en dyrehandel hvor jeg skal gå med deres hunde, for at tjene penge, og skal måske arbejde i en børnehave. Så lige nu laver jeg del" svarede han, så jeg blev helt forbavset.

"Du er jo som en helt ny mand" sagde jeg, mens jeg kiggede overraskende på ham.

"Ja, jeg prøver bare at komme væk på benene igen, efter fængslet - Da det ikke ligefrem var noget jeg havde lyst til at vende tilbage til" smilte han, lettere bedrøvet.

"Forstår jeg godt" sagde jeg med et smil, mens jeg lagde min hånd hen på hans. For kunne fornemme han havde brug for det.

"Jeg er virkelig ked af vores fortid Alexa. Det var dumt af mig at flippe sådan ud på dig pga. et barn der endnu ikke var født. Det var ikke din skyld det skete. Som du selv dag den aften, så var det vores begges skyld, for jeg kunne let havde stoppet det. Men jeg var selvvisk og tænke kun på mig selv, og troede at det ville ødelægge mit teenageliv. For et barn ville ikke tillade mig at feste mere og det var jo hvad vi gjorder dag ud og dag ind, så følte at hvis det kom til verden så ville min verden ramle sammen. Så jeg er ked af alt den smerte jeg må have givet dig ved at være selvvisk, og hvis du har fået ar for livet. Kunne i hvertfald mærke og se at du var bange for mig. Men jeg er i hvertfald ked af alt der skete den aften, og jeg ved du måske ikke kan tilgive mig.

Men du skal vide at jeg har tænkt den nat igennem mens jeg har været i fængsel, så mange gange at jeg kan den udenad. Har haft mareridt hver aften fordi jeg var bange for hvad der mon var sket med dig. For efter jeg så dig i retten på min domsdag, har jeg jo ikke set dig siden, og hvad hvis jeg havde forårsaget mere psykisksmerte end fysisk. For jeg kunne jo ikke vide om du måske var blevet så traumatiseret af det hele, at du havde valgt at du ved.. Men du skal vide at jeg er så ked af det, Alexa. Og så forstår jeg godt hvis du hader mig, og aldrig har lyst til at se mig igen. Men jeg er i hvertfald bare glad for jeg fik lov at fortælle dig alt det her" fortalte han ud i en lang køre, som jeg var virkelig overrasket over kunne komme ud af hans mund.

For han var som en helt ny mand. For han var aldrig en person der sagde undskyld selvom det var hans skyld, eller kunne bebrejde ham selv for de ting der skete. Det var altid andres skyld at tingene skete, som at det var mig der tog valget at blive gravid. Som om at du havde sex med ham kun for at blive gravid. Det skete jo i en brandert, så du havde lige så meget kontrol over situationen som Kian havde og den var lige med 0 - For hvis i kunne undgå det, havde i nok gjort det. Men du fortryder som sagt ikke at du fik Mason, bare den aften du skulle fortælle Kian om ham. Men udover at han aldrig sagde undskyld, bebrejdede sig selv og altid gav andre skylden, så var han også virkelig kontrollende og mindre voldelig. Han kunne godt finde på at tage hårdt fat i mig eller give mig en lussing hvis jeg ikke gjorder hvad han sagde. Det var noget jeg bare fandt mig i fordi jeg godt kunne se at jeg var flabet til tider.

Men den aften blev for meget. Den havde traumatiseret mig, så jeg blev nød til at gå til psykolog i et år, men jo mere jeg fokuserede på noget andet jo længere væk kom jeg væk fra den aften. Men lige nu så kom det hele tilbage, ved at sidde overfor Kian og snakke med ham. Men jeg prøvede så godt jeg kunne at koncentrer mig om noget andet, og skubbe tankerne væk fra den aften. For jeg ville ikke ud i den traumatiserede tilstand jeg var dengang. Jeg var en stærkere og mere moden Alexa, så jeg skulle godt kunne tænke tilbage på den aften og bare skubbe den af mig igen, som var den ingenting. Så det sad jeg og prøvede på at gøre lige nu, ved at tage dybe indåndning ind i mellem, og fokusere på noget andet end Kian. Han var nok lidt urolig over hvorfor jeg var så stille og sad og trak vejret som jeg gjorder, men jeg skulle bare lige finde mig selv, før jeg kunne sige noget.

"Kan se du har brug for lidt ro, så skal jeg gå lidt væk?" spurgte han, så jeg kigge hen på ham og rystede på hovedet.

"Skal bare lige have et par minutter" svarede jeg, så han nikkede og lagde sin hånd over min, så jeg gjorder med hans før. Jeg lukkede mine øjne, og trak så vejret stille og roligt, for at komme ned på jorden.

"Undskyld" sagde han stille, hvor jeg kort efter mærkede kys på mine knoer, så jeg smilte svagt.

"Det okay" sagde jeg, mens jeg åbnede mine øjne igen.

"Du nævne du boede med en bofælle, hvordan er det?" spurgte jeg, mens jeg smilte svagt.

"Det er okay. Han er måske lidt doven, men du ved hvordan jeg plejede at være" grinte han, så jeg smilte lidt større.

"Ja, du var ret doven til tider" grinte jeg.

"Men udover at han dovner den af ret meget, så er han meget på værtshus - Så jeg ser ham ikke så meget" sagde han.

"Hvor gammel er han?" spurgte jeg nysgerrigt, inden jeg tog en tår af min smoothie.

"Han er en 37 år tror jeg" svarede han.

"Hvorfor har du så gammel en bofælle?" spurgte jeg, for Kian var slet ikke så gammel som hans bofælle, så det var et underligt match.

"Fik den mulighed af min advokat hvis jeg ville du. For mine forældre har lidt opgivet mig" svarede han, mens han kiggede ned på hans glas.

"Det jeg ked af" sagde jeg, mens jeg kiggede medfølende på ham. For hans forældre var virkelig søde, så at de havde opgivet ham var lidt af et chok. Men at han kom i fængsel var åbenbart det der skulle til før de opgav ham, som jeg var ret overrasket over. For de elskede ham virkelig før det.

"Har i slet ike kontakt?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Jo lidt her og der når jeg ringer, men ellers ikke. De kan ikke forstå hvordan jeg kunne gøre alle de ting mod dig som jeg gjorder, for de ved lige så godt som mig, at du var den eneste pige der kunne holde mig nogenlunde stabil med mit temperament. Så efter et enkelt møde inde i fængslet, så fortalte de mig at de ikke ville have kontakt med mig efter, før jeg havde snakket med dig og undskyldt" svarede han.

"Så du har ikke snakket med dem i 2 år, sådan rigtig?" spurgte jeg chokeret, så han rystede på hovedet.

"Ikke andet end et par opkald på en højst 2 minutter. Men jeg kan jo snakke med dem nu, for vi har jo snakket sammen" smilte han.

"Jamen, så kom der da en god ting ud af at vi mødtes sådan tilfældigt her i centeret" smilte jeg.

"Havde da håbet på lidt mere end bare det" grinte han svagt.

"Som hvad?" spurgte jeg skeptisk på ham. For skulle jeg begynde at blive bange nu eller?

"At vi kunne ses lidt igen.. Bare som venner" svarede han, og tilføjede de sidste sætning da jeg rynkede panden lidt.

"Du kan få mit nummer til at starte med, for jeg er stadig lidt usikker på vores venskab" svarede jeg, så han nikkede.

"Det helt okay. Bare at jeg stadig har kontakten med dig, så jeg glad" smilte han stort, så jeg nikkede med et smil, mens jeg fik rakt hans mobil hen mod mig, så jeg skrev mit nummer ind på hans telefon.

"Såeh.." sagde han stille, så jeg nikkede.

"Jeg dræbte ikke vores barn, vel?" spurgte han stille, for jeg kunne mærke og se frygten i det spørgsmål for at jeg svarede jo.

Vidste dog ikke hvad jeg skulle svare på det spørgsmål. For hvis jeg svarede nej, så ville han helt sikkert gerne se Mason, og det vidste jeg ikke om jeg skulle tillade. For hvad hvis han forelskede sig helt i Mason, og jeg så bagefter forbød dem om at se hinanden igen. Tænkte måske lidt for langt, men som i 'Teen Mom', så begyndte jeg at tænke på han måske ville få en advokat indeover det, for at få forældremyndigheden over Mason. Og hvad hvis han vandt den, og så fik Mason helt for sig selv. Det ville jeg aldrig kunne bære, for nu havde jeg haft ham i over 1 år, så ville ikke kunne undvære ham. Som man jo allerede vidste, da jeg jo ikke ville have han skulle gå i børnehave og vuggestue, fordi jeg ville have ham for mig selv.

"Jeg dræbte det ikke vel?" spurgte han chokeret, mens han tog fat i mine hænder, så jeg fik et chok. For havde været lidt langt væk i mine tanker.

"Nej, jeg har født" svarede jeg, selvom jeg tvivlede på at fortælle det. Men nu hvor han var så nervøs, så kunne jeg umuligt lade vær med at fortælle ham sandheden, og lade ham gå hjem og være ked af det resten af livet.

"Så jeg gjorder ingenting?" spurgte han, mens han stadig havde frygt i øjnene.

"Nej, han er sund og rask" svarede jeg, så han begyndte at smile stort.

"Har jeg lavet en dreng?" spurgte han, mens han klemte mine hænder blidt, så jeg ikke kunne lade vær med at smile. For så var han da ikke som han var før i tiden - Han var faktisk glad for at vi havde fået barn sammen.

"Ja, en rigtig dejlig en" svarede jeg, med et smil.

"Hvad hedder han?" spurgte han nysgerrigt.

"Han hedder Mason Leo Diamond" svarede jeg, så han nikkede.

"Har du ikke et billede af ham jeg må se?" spurgte han, så jeg nikkede, inden jeg tog min mobil frem, og viste ham et par stykker.


"Tænk at jeg har lavet så sød en lille dreng" grinte han, mens han kiggede på billederne.

"Med hjælp fra mig husker du nok" grinte jeg, da jeg ligesom også havde en finger med i spillet.

"Når ja" grinte han, så rullede øjne af ham for sjov.

"Som jeg kan gætte, så må han være en 1 år eller lidt mere, ikke?" spurgte han, så jeg nikkede.

"Han er 1 år og 2 måneder, snart 3" svarede jeg, så han nikkede.

"Du virker som en god mor" smilte han, så jeg smilte igen.

"Det håber jeg da at jeg er" sagde jeg, mens jeg fik rakt min mobil igen, så jeg låste den og lagde den i baglommen.

"Ikke fordi jeg ikke hyggede mig, men jeg må hellere komme tilbage til min mor" sagde jeg, mens jeg drak det sidste i min smoothie.

"Ja, det må du hellere" sagde han, mens han tog min eksempel og drak hans vand.

"Men det var hyggeligt at møde dig igen, og håber snart vi kan ses igen" sagde han, mens vi bevægede os ud af cafeen.

"Tak og i ligemåde, Kian" sagde jeg, med et smil.

"Pas på dig selv" sagde jeg, lidt akavet, da jeg ike vidste hvad jeg ellers skulle sige, eller om vi bare skulle gå fra hinanden, kramme, give hånd? Det var sådan helt nyt og siden vi havde kommet sammen før, så var jeg på bar bund.

"Tak, og i ligemåde, og med Mason også" smilte han, så jeg nikkede. Hvor han trak mig ind i et kram med den ene arm, så jeg krammede igen, og mærkede et kys på kinden.

"Hej hej" sagde han, inden han gik, så jeg vinkede inen jeg vendte mig rundt og gik videre, for at finde min mor.

For hun havde sikkert fundet en anden butik. Kunne underlig nok ikke lade vær med at smile over det lille kys på kinden fra Kian. Og havde det underligt nok også vildt godt i kroppen over at vi havde fundet hinanden. For jeg kunne godt mærke at jeg på en eller anden måde havde savnet ham lidt. Jeg savnede mit gamle jeg, selvom jeg elskede mig nye. Måske jeg stadig kunne være mit nye jeg, men falde tilbage på det hvis jeg hang ud med Kian. Bare et par timers sjov og spas, hvor jeg kunne leve livet som gamle dage, og så tage tilbage til Mason og være den bedste mor som han havde brug for. For mig lød det ikke som nogle dårlig ide.

 

"When I see you, I smile. When I hear you, I listen.

When I touch you, I feel you - When I kiss you, I love you

It were like that before, will it happen again?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...