⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128913Visninger
AA

12. Growing friendship

Alexa's synsvinkel

 

"Er i snart ved at være trætte?" spurgte jeg med et grin.

"Var vi.. allerede.. for 50 armbøjninger siden" prustede Dennis, så jeg nikkede.

"Ja, men i vil gerne vinde mesterskaberne, ikke?" spurgte jeg, mens jeg kiggede rundt på dem. Hvor de råbte 'Jo' i kor.

De lå spredt rundt omkring mig og lavede de ekstra 50 armbøjninger de skulle, hvor de allerede havde lavet 50. Men fordi jeg ikke syntes de gjorder det godt nok, fik de lige 50 mere. Men min far og kollegaer, de gav deres nye soldater ca. 200 armbøjninger inden for en speciel tid. Så de her fodboldspillere kunne altså godt klare 100 armbøjninger, som jeg bare gav dem indenfor den tid det tog dem. De fik kun 50 ekstra fordi de brokkede sig, og nogle fjollede rundt. Vi skulle selvfølgelig også have det sjovt, men samtidig skulle man også kunne tage tingene seriøse. Og det lære de så nu ved at de blev straffet for at fjolle så meget rundt af de slet ikke lavede mere end 15 styks. Det var synd for dem der tog dem seriøst, for de blev også straffet. For ved at straffe hele holdet, så fik personerne jo dårlig samvittighed, og så gør de det forhåbentlig ikke igen.

"Jamen, så vil i takke mig efter mesterskaberne, fordi jeg tvang jeg gennem de her ting" sagde jeg, da det var rigtigt.

"Sådan!" råbte Dennis, da han var færdig. Han var en af de flittige.

"Flot, og du må gerne smutte ud i bad nu" smilte jeg. Så han smilte og rejste sig glad op, og smuttede derud.

"Jeg er også færdig" lød det fra 3 andre, så jeg også sendte dem afsted.

"Hvor mange mangler i?" spurgte jeg ud til dem alle. Så de kom op med en masse forskellige tal.

"Jeg er færdig" sagde Dylan, mens han kiggede flabet på mig. 

"Og det skulle jeg tro på?" spurgte jeg, mens jeg satte mig på hug ved ham.

"Mm, for de her muller kom sku ikke fra ingenting" svarede han, mens han satte sig op på knæ og spændte i maven.

"Jeg tror dig ikke helt, så 15 mere" sagde jeg flabet, så han måbede.

"Er du seriøs?" spurgte han, så jeg nikkede uden at tøve. Så han kom med en 'Tssk' lyd inden han begyndte igen.

"Alle jer der er færdige i må gerne gå ud i bad" sagde jeg, da der var flere der sad og bare kiggede. Så de rejste sig og smuttede ud i bad.

"Når Justin, så der kun os 2" grinte Dylan, da de sidste nu var gået ud i bad.

"Ingen snak" sagde jeg, da jeg ikke gad høre mere fra ham.

"Hvad, jeg kaldte ham endda for fornavn" sagde han flabet, stadig mens han tog armbøjninger.

"Jeg er ligeglad, i skal ikke snakke sammen" sagde jeg, så han begyndte at grine. Mr. Strong stod og var igang med at samle kegler ind, da vi havde lavet nogle andre øvelser inden.

"Aw, så han ér din kæreste" grinte Dylan flabet.

"Vil du gerne have flere runder?" spurgte jeg irriteret. Da han gik mig på nerverne.

"Med dig i sengen, så ja" svarede han, og rejste sig op.

"Hvis du gerne vil fortsætte her på holdet, så går du ind i bad, nu!" sagde jeg bestemt.

"Og hvis ikke?" spurgte han flabet, mens han stillede sig helt tæt på mig.

"Så ryger du af holdet, uden den mindste tøven" hviskede jeg, mens jeg kiggede koldt på ham. Da han ikke skulle tro han bare kunne køre rundt med mig som han ville.

"Nice, katten har klør" grinte han, mens han fjernede sig fra mig.

"Smut ud i bad" sukkede jeg, og gik hen til Justin. Hvor jeg ud af øjenkrogen, så Dylan småløbe derind.

"Hvor mange mangler du?" spurgte jeg, da han bare sad ned.

"Ikke nogen" svarede han, så jeg nikkede med et smil.

"Hvorfor smutter du så ikke ud i bad?" spurgte jeg, og rakte ham en hånd, så han kunne komme op og stå.

"Fordi jeg venter til jeg kommer hjem" svarede han, mens vi bevægede os hen mod omklædningen.

"Hvorfor ikke bare gøre det her?" spurgte jeg.

"Fordi jeg ikke har lyst" svarede han, mens han kiggede ned i jorden.

"Du har jo intet at være genert over" fnes jeg, og puffede lidt til ham. Da jeg jo havde set hvor stor han var. Så han begyndte at rødme lidt.

"Bliver sikkert bare gjort til grin med noget andet" sukkede han.

"Bare kom til mig hvis der er noget, okay" sagde jeg spørgende, så han kiggede op på mig.

"Okay" smilte han, så jeg smilte igen. Hvor jeg stoppede op da vi kom til drengeomklædningen. For jeg kunne ligesom ikke gå den vej når de var i bad.

"Mr. Strong?" råbte jeg, da han stod henne i et skur. Hvor Justin gik ind i mens.

"Jaer?" råbte han derinde fra.

"Hvor skal jeg gå ind henne, drengene er i bad?" råbte jeg, da jeg ikke kunne se pigeomklædningen.

"De hurtige færdige, så når jeg er færdig, kan vi gå ind sammen" svarede han, så jeg nikkede.

Hvor jeg tog min mobil frem. For jeg vidste ikke hvor lang tid det ville tage ham. For sidst jeg tjekkede så satte han bolde og kegler på plads. Havde hjulpet ham med boldene, mens drengene tog de første armbøjninger. Men vidste ikke helt hvad han lavede nu, måske sorterede han dem. Men han var træner, så jeg gad ikke blande mig i hvad han lavede, det var sikkert vigtigt, og derfor ventede jeg tålmodigt. Skrev bare til min mor for at høre hvordan Mason havde det. Da jeg savnede den lille guldklump.

 

Til Mamma - sendt klokken 17.05

"Hey mor, hvordan har Mase det? Savner ham rigtig meget<3 P.s. Jeg er snart hjemme:*"

 

Hvor jeg trykkede send, og ventede så på hun ville skrive tilbage. I mens gik jeg på alle de sociale medier, fordi jeg kede mig. Tjekkede Instagram, Facebook, Twitter osv. hvor jeg også lige var på Snapchat. Hvor jeg lige fulgte med i pigernes liv. De havde igen holdt fest i går aften, da jeg kunne genkende en masse ting i baggrunden af deres billeder som var i vores hus. Så jeg glædede mig ikke til at komme derhjem igen, for de rodede altså virkelig meget. Om det var en god ting at flytte hjem til dem, havde også krydset min tanker, for det ville sikkert ende med at det var mig der skulle rydde op for dem. Men jeg havde ikke nok penge til min egen lejlighed med mindre jeg tog et lån, og det gad jeg ikke. Så det eneste jeg kunne gøre var at flytte hjem til pigerne. Gjorder det også for at vise min mor at jeg altså godt kunne være selvstændig og klare mig selv.

 

Fra Mamma<3 - sendt klokken 17.11

"Hej skat, han har det rigtig godt, han savner også sin mor, men ellers hygger han og jeg os fint:*"

'Okay, ville bare lige tjekke:* Men som sagt så jeg snart hjemme<3"

 

"Er du klar til at gå ind?" spurgte Mr. Strong. Så jeg nikkede og puttede min mobil i baglommen.

Hvor vi så begge gik ind i omklædningen. Kunne høre drengene, men der lød ingen vand, så de måtte være færdige. Kunne se nogle af dem gå rundt i deres håndklæder og boksershorts, så blev lidt nervøs for de bare ville smide håndklæderne. Men de ville forhåbentlig se mig før de bare smed deres håndklæder, ellers ville det blive nogle virkelig akavede dage her som hjælpetræner. For jeg syntes faktisk det var sjovt at være her udover ham Dylan, han kunne godt gå mig på nerverne. Men han skulle vel bare sættes ordentlig på plads.

"Hey trænere" smilte Damon, da han var den første der så os.

"Hey" smilte jeg, mens jeg gik videre lige bag Mr. Strong.

"Hey Miss Diamond?" var der en der råbte, så jeg stoppede op, mens Mr. Strong gik videre.

"Hvad?" spurgte jeg, mens jeg vendte mig om, og kiggede hen på Dylan. Da jeg kunne høre det var ham.

"Justin har noget han vil vise dig" grinte han, og hev håndklædet af Justin. Så de alle begyndte at grine, mens jeg bare stod og var ligeglad. For jeg havde ligesom set det. Hvor Justin skyndte sig at holde for hans nedredele.

"Mr. Strong og jeg skal vist have en snak om din plads her på holdet" sagde jeg, mens jeg kiggede bestemt på ham. Mens jeg kunne se Justin flove sig totalt, mens han hurtigt prøvede at få sit tøj på.

"Er du slet ikke chokeret over at have set ham nøgen, der er vist et eller andet mellem jer" grinte han.

"Jeg er ikke chokeret, fordi jeg nok har set en nøgen dreng/mand før, da jeg er 18" sukkede jeg.

"Man ved bare i har haft sex" grinte han, så jeg rullede øjne af ham.

"Få tøj på alle sammen, og smut hjem" sagde jeg som det sidste, før jeg gik da jeg ikke gad hans pis mere.

2 timer og 15 minutter var nok med ham. For vi startede 14.45, hvor vi varmede op i de 15 minutter, og så var der seriøs træning i 2 timer. Havde fortalt drengene at træningen foregik sådan fra nu af. Mr. Strong lod bare mig om det hele, til jeg havde brug for hjælp, for at se hvad jeg kunne. Så derfor blandede han sig ikke, men lod bare mig om alting. Men nu var der en samtale med Mr. Strong jeg skulle havde, så derfor gik jeg bestemt ned mod hans lille kontor, og gik ind. For hvis Dylan ikke snart fik noget respekt for mig, så ville han snart blive ydmyget så meget til træning, at han ønskede sig langt væk herfra, og det skulle jeg nok personligt sørger for..

~

Justin's synsvinkel

 

Da jeg havde fået mit tøj på, skyndte jeg mig bare at løbe ud på gangen. For jeg skulle ikke nyde mere ydmygelse af Dylan. Alexa havde måske set alt på mig, men det gjorder mig stadig vildt flov. Hun reagerede da positivt ved at være ligeglad, men at blive udstillet sådan foran alle drengene var slet ikke sjovt. Jeg prøvede at gå i bad for første gang sammen med dem, og det gik galt. Så fra nu af så ville jeg gå i bad derhjemme, for jeg vidste bare det var en dårlig ide. Prøvede at lytte til Alexa, for måske havde hun ret, måske ville de ikke drille mig. Men nej, de ville hellere ydmyge mig foran hjælpetræneren.

"Hey Justin?" kunne jeg høre en råbe bag mig. 

Så jeg skyndte at få mit skab lukket op, for jeg vidste ikke hvem det var, men hvis det var Dylan eller en fra hans slæng skulle jeg bare væk nu. Men fordi jeg panikkede så meget kunne jeg ikke få kombinationen til mit skab til at gå hurtigt nok. Så jeg frygtede snart der ville ske noget med mig, fordi jeg ikke kunne få den skide lås på. Jeg rystede alt for meget, som fik låsen til at ryste, og på grund af det kunne jeg ikke se talene, det hele var bare noget lort. For jeg skulle bruge mit pennyboard for at komme hjem.

"Det bare mig" kunne jeg høre en velkendt stemme sige, så jeg slappede mere af.

"Du gav mig næsten et hjertestop" sagde jeg lidt forpustet, da adrenalinen stadig pumpede.

"Kunne godt se det på dig" grinte hun, mens hun kom tættere på. Hvor jeg endelig fik mit skab op.

"Er du okay?" spurgte hun, mens jeg fik smidt mit pennyboard på gulvet, og lukket mit skab.

"Hvorfor skulle jeg ikke være okay?" spurgte jeg, mens jeg undgik øjenkontakt. For jeg var stadig flov.

"Fordi de ligesom rev håndklædet af dig, og du ikke rigtig tør kigge på mig" svarede hun, og gik tættere på mig. Hvor hun lagde en hånd på min skulder.

"Ved godt jeg har set det meste, men er du stadig okay omkring det?" hviskede hun medfølende, så jeg sukkede og kiggede ned.

"Nej" svarede jeg efter lidt tid, hvor jeg mærkede en tårer løbe ned af min kind.

"Du må ikke græde" hviskede hun, som bare udløste flere tårer.

"Du får bare mig til at græde" hviskede hun, og lagde armene om mig.

"Undskyld" hviskede jeg, mens jeg lagde armene om hende.

"Det okay" hviskede hun, og knugede mig tættere på hende.

Vidste ikke lige hvorfor jeg begyndte at græde, følelserne hobede sig bare op. Men som sagt så havde hun jo set mig nøgen, så der var intet hun ikke havde set. Det bare det at blive ydmyget der gjorder mig så flov at følelserne bare kappede over til sidst. Men det var dejligt at have Alexa, for hendes kram var virkelig dejlige og betryggende. Så Mason skulle være glad, for hans mor havde de bedste knus, som nok skulle gøre ham glad igen når han blev ked af det. Jeg blev i hvertfald glad igen, af hendes knus og nussen på ryggen.

"Er du okay?" hviskede hun, da vi stod helt tæt.

"Mm, og tak" hviskede jeg, men undlod at slippe hende.

"Er du sikker på det?" spurgte hun med et svagt grin, sikkert fordi jeg stadig holdte om hende.

"Dine kram er dejlige" svarede jeg, så kunne hun selv lægge 2 og 2 sammen.

"Så krammer vi da bare lige længere" grinte hun, så jeg nikkede taknemligt. Hvor jeg mærkede et lille kys blive plantet på min kind.

"Husk du bare kan komme til mig, okay?" hviskede hun, så jeg nikkede.

"Skal jeg nok" svarede jeg, og trak mig fra hendes knus. Hvor jeg tog mine briller af, og tørrede mine øjne.

"Aw, jeg bliver helt ked af det når jeg ser folk græde" sagde hun, mens hun kiggede på mig. Så jeg begyndte at grine.

"Men det gør jeg jo ikke mere" smilte jeg, mens jeg tog mine briller på igen.

"Kan se dine lidt røde øjne" sukkede hun, og kiggede trist på mig.

"Aw, nu skal du ikke begynde at græde" sagde jeg stille, da jeg kunne fornemme på hende hun var tæt på.

"Du minder om Mason, og hader at se ham græde" hviskede hun, så jeg lagde armene om hende.

"Så jeg minder om en 1 årig?" grinte jeg, så hun også begyndte at grine.

"Kun fordi han er så sød og dejlig" fnes hun, og kiggede på mig.

"Skal vi ikke smutte?" spurgte jeg, da jeg kunne mærkede jeg var begyndt at rødme, og ikke ville have hun skulle se det.

"Kan vi godt" smilte hun, og kiggede hen på mig, men jeg undgik det hurtigt, ved at tage mit pennyboard op fra gulvet, så hun ikke kunne se mine kinder.

"Vil du køre med igen?" spurgte hun, mens hun gik ved min side. Hvor jeg var vildt glad for hun ikke syntes jeg opførte mig underligt, eller havde opdaget mine kinder.

"Hvis du har lyst til at køre mig" svarede jeg, så hun smilte.

"Selvfølgelig" smilte hun, hvor vi hurtigt kom udenfor.

Hvor vi desværre mødte Dylan og hans slæng ude på parkeringspladsen, som stod og røg henne ved hans mat sorte Lamborghini Murcielago. Ja, som du jo kan gætte, så var hans familie utrolig rig. Så derfor fik han en Lamborghini i 16 års gave, hvor jeg fik min Ps4. Så man kunne godt se at der var forskel på vores familier. Kunne se at Alexa blev vildt irriteret over det, for hun fnyste i hvertfald lidt da vi bevægede os ned mod hendes bil. Hvor jeg bare prøvede at undgå at blive set af dem, for som sagt var han min fjende, og ville ikke ydmyges mere overfor Alexa end jeg allerede var i forvejen. Så derfor håbede jeg de var så dyb i snak, at de ikke opdagede vi var på vej ned til dem, da Alexa's bil holdte ca. 6 pladser væk.

"Aw, der kommer kæresteparet jo" grinte Dylan flabet. Hvor jeg bare kiggede ned i jorden.

"Bare ignorer dem" hviskede Alexa, så jeg nikkede og fulgte med hende.

"Aw, er i blevet flove over vi har set jer?" spurgte han, mens han langsomt kom hen mod os. Vi sagde ikke noget, mærkede bare Alexa tage min hånd og gå lidt hurtigere hen til hendes bil.

"Babe, du skal lade være med at spille så kostbar" grinte han. Så Alexa fnyste, mens hun låste bilen op, da vi endelig var kommet ned til den.

"Alexa Diamond og Dylan Diamond, hvordan syntes du det lyder, Bæver?" spurgte Dylan flabet.

"Hmm.. Eller Alexa Moon og Dylan Moon, for syntes nu mig og Alexa klæder hinanden bedre end Justin Bieber og Alexa Bieber/Justin Diamond og Alexa Diamond" tilføjede han.

"Omg, kan du ikke bare holde din kæft?!" kom det irriteret fra Alexa, mens hun vendte sig mod Dylan på den modsatte side af bilen, da hun jo skulle ind ved rattet.

"Miaw!" grinte han flabet, mens han rev ud i luften som en kat. Så Alexa rullede øjne af ham, og satte sig ind i bilen. Hvor jeg fulgte hende eksempel kort efter.

"Han pisser mig så meget af.." sukkede hun, mens hun fik sele på og startede bilen.

"Du skal ikke tage dig af ham, det er min hverdag" smilte jeg, for at opmuntre hende.

"Har allerede lyst til at give op med at være hjælpetræner" sukkede hun, mens hun ventede på jeg tog selen på, så jeg hurtigt fik den på. Og så var vi på vej hjem til mig.

"Please, det må du ikke, er sikker på du nok skal få sat ham på plads" bad jeg nærmest. Da jeg endelig så noget godt i at gå på holdet.

"Ved ikke" sukkede hun, mens hun holdte øje med vejen.

"Please!" bad jeg, så hun kiggede kort hen på mig.

"Jeg har endelig fundet noget godt i at spille på holdet" tilføjede jeg, i håb om hun ville skifte mening.

"Aw, måske jeg så skulle blive alligevel" smilte hun sødt, mens hun kiggede kort på mig.

"Please" bad jeg, så hun kiggede på mig med et tænkende blik. Men det holdt ikke så længe før hun begyndte at smile.

"Tak" smilte jeg, så hun smilte sødt igen.

"Så lidt, men man skal jo være sød mod de små jo" grinte hun, så jeg rullede øjne af hende.

"Undskyld" grinte hun, og nussede mig kort på kinden.

"Du gør det bare værre" sukkede jeg, og fjernede hendes hånd.

"Jeg ved det godt, og det var slet ikke meningen" grinte hun sarkastisk.

"Syntes bare du skal køre mig hjem" sagde jeg, mens jeg kiggede ud af sideruden.

"Aw skat, nu ikke så sur" grinte hun, mens hun fokuserede på vejen.

"Kør nu bare hjem" sukkede jeg, mens jeg fortsat kiggede ud af vinduet.

"Aw mus dog" sagde hun stille og tog min hånd, som lå i mit skød.

"Du må ikke være sur på mig" tilføjede hun, da jeg kiggede ned på vores hænder. For det føltes dejligt at holde hende i hånden.

"Jeg er ikke sur mere" smilte jeg, så hun smilte igen.

Hvor turen hjem var virkelig dejlig. For hun slap næsten aldrig min hånd, kun når hun skulle skifte gear, og det gjorder hun ikke så meget. For vi kørte bare på en lige vej det meste af tiden, så der behøvede hun ikke at skifte gear. Vi sad også bare og snakkede om forskellige ting, mens vi hørte musik. Hun kunne heller ikke lade vær med at danse lidt til musikken nogle gange og synge med. Men det var kun hyggeligt, for hun fik mig med på at synge sammen med hende. Hun fik rost min stemme meget, men ved ikke om det bare var for sjov. Men vi fik i hvertfald hygget rigtig meget på turen hjem, og vores venskab voksede.

 

"Good friends are like Alexa.

They're with you, even if you're younger.

They help you, when no one else does.

They cry by your side, because they feel your pain.

They're are like you, but in another person - Quote by Sashbieberlover"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...