⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128667Visninger
AA

64. Friendzoned

Alexa’s synsvinkel

 

”Du har et hårdt liv for tiden, kan jeg forstå?” spurgte Kian, hvor jeg tog en lang og krævende tår af min Mojito.

”Meget” svarede jeg, efter min lange tår, for at få promillerne hurtigt ind, så jeg kunne slappe af.

”Så i er ikke sammen mere?” spurgte han stille.

Havde fortalt Kian alt, da vi nu havde været på den her cafe i mere end en time. Havde skrevet til ham efter jeg kom hjem fra centeret i går, hvor jeg ikke havde lavet andet end at græde hele dagen og noget af natten. Jeg græd til at jeg ikke kunne græde mere, hvor jeg så bare sad i min seng og hulkede uden tåre. For det havde gjort så ondt på mig det Justin havde gjort mod mig og sagt til mig. Jeg følte ikke for at leve uden ham, for så hårdt ramt af kærlighed var jeg. Mason var nød til at blive hentet af mine forældre, for jeg ville ikke have at han skulle se mig så ødelagt som jeg var – Så derfor havde de hentet ham, så jeg kunne græde ud. Kian havde indtil videre bare siddet og lyttet til mig og intet sagt, som jeg virkelig havde haft brug for. For jeg skulle bare ud med alle mine frustrationer, så det var dejligt at han bare lod mig komme ud med dem alle sammen.

”Nope” svarede jeg, rettere ligegyldigt. Da jeg følte mit liv var noget rod. For der var intet positivt i det, så hvorfor skulle jeg lade som om at jeg var glad, når jeg ikke var det.

”Hey, dit liv er altså ikke så surt som du tror” sagde han opmuntrende, så jeg rullede øjne af ham.

”Jeg mener det altså” sagde han, mens han lagde en hånd hen på min – Så jeg rystede den af.

”Alexa..” sukkede han.

”Hvad?” spurgte jeg mens jeg så vredt på ham.

”Intet du siger gør det bedre. For kan du gætte hvorfor jeg er så ulykkelig som jeg er? Hvis ikke – Så er det alt sammen din skyld!” snerrede jeg.

”Du skal ikke bare smide det alt sammen hen på mig. For jeg tvang dig ikke, du kunne med lethed bare havde skubbe mig af dig eller stoppe det på en eller anden måde” vrissede han.

”Lad vær med at brug mine ord imod mig” vrissede jeg.

”Hvad snakker du om?” spurgte han undrende.

”Kan du huske dagen jeg fortalte jeg var gravid?” spurgte jeg irriteret, mens jeg fik en smule flashbacks.

”Behøver vi at tænke på den dag? Den dag er for længst forbi” sukkede han.

”Den dag bliver jeg mindet om hver evig eneste gang jeg ser på min søn – Så nej den dag kommer jeg aldrig til at glemme. Om det så var 20 år fra nu, så ville jeg stadig huske det som var det i går” snerrede jeg.

”Vil du gerne skændes?” spurgte han irriteret.

”Nej” snerrede jeg.

”Så lad dog vær med at pust noget så småt op til et kæmpe skænderi. Du havde et i går, så lad os dog undgå endnu et i dag” sagde han stille, så jeg sukkede.

”Undskyld” sagde jeg lavt, mens jeg så ned i bordet.

”Det er okay” smilte han, med et lille træk i den ene mundvige mens han igen lagde en hånd hen på min.

”Jeg er bare så frustreret” sukkede jeg.

”I know. Men fordi jeg har været med til at komme dig i den situation som jeg har, så vil jeg prøve at hjælpe dig ud af den” smilte han.

”Hvordan?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Det ved jeg ikke? Men jeg vil prøve alligevel” svarede han.

”Tak” smilte jeg taknemligt. For det var sødt af ham.

”Jeg er ked af det gik hen og blev som det gjorder. Men jeg savnede dig bare virkelig meget, og så kunne jeg ikke styre mine lyster. Men siden jeg kan se på dig og hørte på dig i går igennem telefonen, hvor hårdt det har taget på dig, så fik jeg virkelig dårlig samvittighed” sukkede han.

”Det er ikke din skyld. Jeg skulle bare havde stået bedre imod” sagde jeg, mens jeg gav ham et svagt klem i hans hånd – Som stadig holde i min.

”Ja, det skulle du nok” sagde han, mens han så ned på vores hænder.

”Når men..” sagde jeg, mens jeg trak min hånd til mig, for at tage en tår af min Mojito.

”Så du skal på skiferie?” spurgte Kian efter en akavet stilhed, mens han selv tog en tår af hans vand. Som han igen havde bestilt, med en skive citron og isterninger i.

”Mm, så Mase kan se sne for første gang” svarede jeg, hvor jeg så Kians øjne lyse helt op.

”Har han aldrig set sne før?” spurgte han overrasket.

”Mhm-mm” svarede jeg, mens jeg rystede på hovedet.

”Skal han så lære at stå på ski?” spurgte han, så jeg nikkede.

”God! Det længe siden jeg selv har stået på ski” udbrød han, med et smil.

”Er det?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Ja, jeg har jo siddet i fængsel, og siden jeg kæmper med penge til jeg selv kan købe en lejlighed, og betale halvdelen af Georges – Så har jeg ikke rigtigt tænkt på at tage på ferie” svarede han.

”Du burde helt sikkert tage på ferie en dag så. For kan se at du har kæmpet hårdt for at blive til den fyr du er nu, så det fortjener du helt sikkert. Som er virkelig stærkt gået, for du var ikke lige den bedste før du havde været i fængslet” sagde jeg stille.

”Ja, men nu hvor skulle jeg så tage hen, og.. Alene?” spurgte han.

”Hmm..” mumlede jeg tænkende.

”Vi har en ekstra billet hvis Justin ikke tager med, så du kunne måske tage med os på skiferie?” spurgte jeg.

”Jaer sikkert” grinte han, så jeg så mærkeligt på ham. For det lød sarkastisk, men jeg mente det faktisk.

”Du mente det?” spurgte han chokeret.

”Ja, for så går billetten ikke til spilde” svarede jeg.

”Du må altså ikke sige det her for sjov, Alexa – For det er overhovedet ikke sjovt. Tilbyder du mig en rejse sammen med min søn?” spurgte han, mens han så bestemt på mig.

”Altså hvis Justin ikke har tilgivet mig, så ville jeg tro at det var i orden” svarede jeg. Hvor jeg så at det kom som et chok for ham – For han så bare måbende på mig uden at sige noget som helst.

”Kian?” grinte jeg akavet.

”Jeg har lige siden du sagde at Mason ikke var død, ville se ham!” udbrød han som var han en lille glad dreng, der fik hans største ønske i julegave.

”Og nu sker det måske!” jublede han, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

”Ja, måske” grinte jeg.

”Ej seriøst A, mener du?” spurgte han igen, så jeg så opgivende på ham.

”Ja, hvis Justin ikke kommer med, så ja” svarede jeg opgivende. Ikke fordi jeg ikke ønskede ham med, men fordi han spurgte 100 gange.

”Ikke for at lyde ond eller noget, men så håber jeg ikke han kommer med. For så kan jeg komme på min første ferie, OG møde min søn for første gang” sagde han, hvor man nærmest kunne høre på ham at hans hjerte bankede helt vildt. Så han var oprigtig glad for at skulle på ferie med sin søn.

”Pas på blodtrykket” grinte jeg, så han selv grinte lidt.

”Det kommer bare lidt bagpå mig at du spørger om sådan noget” grinte han, hvor jeg kunne se at han fik lidt blanke øjne.

”Er du okay?” spurgte jeg, mens jeg tog fat i hans hånd.

”Jaer, jeg er bare lidt chokeret” grinte han, mens han tørrede hans ene tåre der var undsluppet, væk.

”Du ved ikke hvor meget det betyder for mig!” hviskede han, inden han tog min hånd op til hans mund og kyssede den.

”Men hvis Justin kommer med alligevel, så køber jeg bare selv en billet til rejsen. Jeg er ligeglad med om min advokat kommer efter mig fordi jeg ikke må bruge dem, eller at mine regnskaber går i uorden. Bare jeg kommer på ferie med jer, og især med Mason, så jeg glad” sagde han glad, så jeg ikke kunne lade vær med at smile.

”Men du ved godt at min far er hjemme, ikke?” spurgte jeg.

”Jo, det har du fortalt” svarede han lettere skræmt.

”Ja, jeg ville også være bange” grinte jeg.

”Jeg ender sikkert på hospitalet, men jeg tager chancen” grinte han.

”Men jeg må nok snakke med mine forældre om det først, hvis det er okay?” spurgte jeg. For jeg kunne jo hellere ikke bare tage ham med uden de havde en ide om det.

”Vil du så ikke forsvare mit valg for at tage med? Det ikke for at komme tættere på dig som de nok tror så snart du nævner det mindste. Altså vi kan sagtens være venner hvis du ønsker det, som jeg gør – Men så heller ikke mere end det. Gør det udelukkende pga. Mason” fortalte han ud i en lang køre.

”Jo, det skal jeg nok love” smilte jeg.

”Tak” smilte han taknemligt.

”Kan slet ikke vente – Hvis de siger nej, kan jeg så ikke møde Mason hurtigst muligt?” spurgte han sødt.

”Jo selvfølgelig. Han skal vel møde hans far før eller siden” svarede jeg med et smil.

”Tak Alexa. Det betyder så meget” jublede han nærmest, så jeg ikke kunne lade vær med at grine.

”Men bare for at få det på det rene. Fredag er glemt. Og det der skete der sker ikke igen, vel?” spurgte jeg, mens jeg så bestemt på Kian.

”Nej” svarede han bekræftende, så jeg nikkede.

”For jeg har et forhold at redde, så jeg skal bare lige have alt det her på det rene før jeg kan gå videre og prøve at få ham tilbage. For det ville ikke blive løst hvis vi ikke havde talt om tingene, så det har vi gjort nu – Og nu ved vi begge at der intet sker andet end at vi har et venskabeligt forhold, der kun er på et venskabeligt plan” forklarede jeg, så han nikkede igen.

”Vi bare venner!” bekræftede Kian, mens han rakte en hånd frem, så jeg tog den og rystede den.

”Venner” grinte jeg.

”Så ven.. Hvad skal vi lave?” spurgte Kian, inden han tog en tår af hans vand.

”Er lidt sulten” svarede jeg.

”Skal jeg købe noget vi kan dele?” spurgte han, mens allerede havde rejst sig op.

”Ja, men vil du ikke også købe mig en sodavand? Lige meget hvilken” spurgte jeg, mens jeg tog min pung frem.

”Jo, og hvad har du lyst til at spise?” spurgte han nysgerrigt.

”Hmm, bare pomfritter” svarede jeg.

”Okay” sagde han inden han gik, så jeg så mærkeligt efter ham. For jeg manglede jo at give ham mine penge. Så måtte jeg bare give ham dem når han kom tilbage. I mellem tiden fiskede jeg min mobil op af lommen og tjekkede beskeder, vor jeg havde fået en af Madison.

 

Fra Maddy<3 – sendt klokken 13.53

”Pigerne og jeg så dig på date med Kian, er i en ting nu?”

’Nej, vi bare venner. Jeg prøver stadig at finde sammen med Justin, men min far og jeg har aftalt at jeg skal give Justin lidt tid. For det er det han har brug for siger han<3’

 

Havde snakket med min far lidt inden de kørte igen, oppe på mit værelse, som startede min gråd. For han sagde at selvom jeg elskede Justin, så skulle jeg give ham tid. For han var i den tid hvor alle hans hormoner var ved at give ham den person som han ville blive resten af hans liv. Han var i den tid hvor han var begyndt at lære sig selv at kende, så nogle gange så reagerede fyre bare forkert. Det gav dem ikke grund til at reagere som Kian havde gjort, men at Justin gerne ville have tid til at samle sig selv efter sådan noget som jeg havde udsat ham for, var helt okay. Så jeg skulle give ham den tid han havde brug for. Hvor jeg så håbede at den tid væk fra ham ville give ham et stort savn til mig. Ikke på en ond måde, men så han vidste at vi virkelig behøvede hinanden for at vær lykkelige. For jeg følte allerede det store savn til ham.

 

Fra Maddy<3 – sendt klokken 13.59

”Når okay – Vi blev sku lige lidt urolige. Men hvis i nu vil hænge ud eller hvis du har brug for at smutte. Så kan du altid bare skrive, for vi er rundt og shoppe<3 Men forsat med at kæmp for Justin. For vi er måske lidt i mod det, men det kun fordi vi andre stadig sidder fast i fortiden. Men vi kan se hvor ødelagt du er uden ham, og vi ønsker kun det bedste for dig. Så bliv ved med at kæmp, smukke:*”

’Det skal jeg huske – Men vi hygger os faktisk fint<3 – Det betyder rigtig meget piger. Dejligt at i endelig kan se hvordan jeg har det. For det var ikke fordi jeg med vilje valgte en der var yngre. Men det var faktisk jer der bragte mig i situationen til at starte med – Mere præcist Caitlins skyld. For hvem var det der gav mig udfordringen mod ham? Men som sagt så er jeg glad for i endelig støtter mig<3’

 

Fra Maddy<3 – sendt klokken 14.03

”Det er netop derfor vi har valgt at støtte dig. For vi satte os sammen og begyndte at snakke, da vi hørte dig ryge helt ud af den ovenpå. Og så tænkte vi at vi hellere måtte støtte dig – Når der på en måde også er vores skyld. Ikke at der er noget galt i det, men vi lever som sagt i fortiden<3”

’Ja, jeg var sku lidt knust i går – Men jeg kommer vel over det. Men igen tak for støtten, den betyder meget<3 I ved jeg elsker jer:*’

 

”Så” kom det fra Kian, da han satte pomfritterne på bordet i mellem os, og min sodavand henne ved mig.

”Tak” smilte jeg, mens jeg lagde min mobil til side, hvor jeg greb fat i min pung og åbnede den.

”Hvad kostede min sodavand?” spurgte jeg, mens jeg så op på ham.

”Ingenting” svarede han, mens han proppede en pomfrit i munden.

”Jaer right, den var vel ikke gratis – Hvad kostede den Kian?” spurgte jeg igen.

”Du skal ikke betale” svarede han.

”Du kæmper med penge i forvejen – Lad mig nu betale igen” bad jeg.

”Alexa det er lige meget” sukkede han.

”Du får $10 så” sagde jeg alligevel, mens jeg rakte ham dem. Men som forventet tog han ikke i mod dem, men spiste bare videre af pomfritterne.

”Kian..” sukkede jeg.

”Jeg kan godt betale for dates og min husleje samtidig” sagde han, med et svagt smil.

”Jamen, det her er ikke en date, så tag imod dem” grinte jeg.

”Jaja, ikke en date som sådan, men vi er stadig ude og spise sammen – Så jeg betaler” sagde han.

”Jeg sender dem bare med posten” sagde jeg, mens jeg lagde dem foran ham.

”Du sku stædig lige så stædig” grinte han, mens han rystede på hovedet af mig.

”Mm, jeg gøre hvad der passer mig, og hvad jeg føler der er rigtigt. Så når jeg beder dig om at tage imod mine penge, hvad gør du så?” spurgte jeg, mens jeg tog om sugerøret i min sodavand, og tog en tår.

”Mmm lime” mumlede jeg, da det var dejligt forfriskende.

”Så siger jeg ”Nej tak” for jeg tager ikke imod penge fra piger” svarede han.

”Plus jeg er ikke billig” grinte han, med et blink med øjet.

”Ha-ha, som om du aldrig har taget imod penge for sex” grinte jeg.

”Har jeg rent faktisk ikke – Men har haft penge i dollarsedler” grinte han.

”Var det før os?” spurgte jeg, da vi ikke havde haft sex på den måde.

”Det er underordnet, det er i hvert fald sket før” svarede han, så jeg så mærkeligt på ham. For så betød det vel at det var mens vi var sammen.

”Se nu tænker ud for meget. Det er fortid, Alexa.. Plus vi er ikke et par mere, så hvad betyder det?” sukkede han.

”Jeg er da stadig ked af at du har været mig utro så mange gange. For jeg elskede dig oprigtigt den gang” sukkede jeg.

”Jeg elskede også dig dengang. Men jeg var for selvopblæst en nar til at se at hende som jeg rigtig skulle havde levet resten af mit liv med, stod lige for næsen af mig. Som nu er blevet snuppet af en anden, fordi jeg var så dumt et svin som jeg var – Så det er min egen skyld” sagde han ærligt, men en smule skuffet pga. ham selv. Men det var vel forståeligt, hvis man så det fra hans side. Kunne ikke rigtig sætte mig i det samme sted, da jeg havde fået følelser for en anden.

”Men lad os nu ikke snakke om det mere. Vi starter et nyt kapitel sammen som venner. Så jeg har dig i det mindste stadig i mit liv” sagde han efter en kort akavet tavshed i mellem os.

”Så skål for venner?” spurgte jeg akavet, mens jeg løftede mit glas.

”Ja skål for venner” grinte han, inden han blidt slog sig glas mod mit – Hvor vi begge tog en tår.

Nu hvor jeg havde fået løst tingene med Kian, så håbede jeg også bare at tingene blev løst med Justin. Det gik som en leg med Kian, men med Justin måtte jeg kæmpe hårdt. Men det var nu også dejligt at det gik så nemt med Kian. For så skulle jeg ikke bruge så mange kræfter hos dem begge – Men havde nu rådighed til at bruge alle mine kræfter på Justin. På ham, og på at får vores fantastiske forhold tilbage igen. For det var det bedste hidtil selvom det ikke varede så længe. Men jeg følte mig oprigtig elsket, holdt af – Følte mig bare som mig selv 110% sammen med ham. Så håbede at han havde tilgivet mig til skiferien, eller hvis han ikke tog med, i det mindste havde fået tid nok til at tænke over tingene, hvor han så ville komme tilbage til mig, så vi kunne starte hvor vi slap.. 

 

“I am catastrophically in love with you.

- So I need you to come back to me, Justin - So badly”

Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...