⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128417Visninger
AA

68. Another chance

Alexa’s synsvinkel

 

Det var blevet søndag aften, og jeg skulle snart til at spise aftensmad med familien og en speciel gæst. Sidste dag inden skiferien. For vi ville rejse her i nat, da vi brugte det meste af mandagen på at rejse. Det ville så sige at vi først kom hjem næste mandag eller tirsdag. Da flyveturen tog omkring 12-13 timer fra Los Angeles til Vienna i Østrig. Og fordi vi helst gerne ville være i Østrig i en hel uge på 7 dage præcis, så kom vi først hjem tirsdag måske tidlig onsdag. Det vidste mine forældre, så det skulle jeg ikke bekymre mig om. Men selvom vi fik besøg af en speciel i dag. Så var det ikke fordi der var blevet ryddet ekstra op, eller kokkereret til det helt store 12 tal. Vi tog det som var personen en i familien. En der ikke skulle behandles anderledes, da vi allerede kendte personen, og vidste hvordan var, og samme omvendt. Det var måske længe siden men det var bedre sent end aldrig. For nu hvor vi skulle på skiferie snart, så var det måske bedst med en middag inden vi tog af sted og skulle på ferie sammen.

For det var nemlig Kian jeg snakkede om. Mine forældre og ham havde ikke set hinanden i evigheder, men bare pga. det så skulle vi ikke behandle ham anderledes – Havde han sagt. De skulle behandle ham som behandlede de andre gæster, så det gjorder vi. Så en god steg min far holde nøje øje med, mens vi mor stod for tilbehør og dessert. Hvor tilbehøret var små kartofler med urter, olie og salt, rodfrugter, en god salat og en sovs til. Til dessert havde min mor lavet en lemon curd tærte, som jeg vidste smagte fantastisk. For den var hun utrolig god til at lave. Så der var måske gjort en lille smule ud af det, men ikke så meget alligevel.

Middagen var ikke kun fordi vi skulle på ferie sammen, og så lige kunne lære hinanden lidt bedre at kende – mest mine forældre og Kian. Men også så han kunne se noget han havde været med til at lave da jeg var 16 år. Nemlig hans søn – Mason. For så kunne vi se om de ville klikke inden ferien. For det var ikke kun mig og mine forældre han skulle godkendes af, men også Mason. For det ville jo ikke være så godt hvis Mason ikke kunne fordrage ham, så her skulle Kian gøre et godt indtryk. For hvis han skulle være en del af mit liv, så skulle han også være en del af Masons liv. Så han skulle gerne passe ind hos ham, før han kunne være i mit liv. Så der skulle Kian gøre et stort indtryk.

’Diiiing doooong’

Lød det ude i gangen, så jeg stoppede med at lege med Mason. For siden jeg kunne se at mine forældre havde travlt ude i køkkenet, så skulle jeg nok åbne døren. Plus det var nok bedre at det var mig, end at det var min far. For hvem kunne vide hvad den militærmand havde i ærmerne. For han havde jo kun set Kian fra hans dårlige side, eller det var kun den han huskede. For han havde jo også en god side dengang – I hvert fald overfor mig. Men fordi min far ikke havde set den side jeg havde set, så kunne han sikkert finde på at plante hans knytnæve midt i Kians ansigt. Ikke at min far var voldelig, men man kunne aldrig vide. For Kian havde virkelig såret mig den gang, optil flere gange, og havde været tæt på at slå mig og min søn ihjel – Så derfor kunne der sagtens være en masse indestængt vrede hos min far. Håbede dog han ville vente til han så Kians nye side før han reagerede forkert, for Kian havde ændret sig – Meget. Og det kom fra en der havde været hans kæreste i et par år og kendte ham bedre end nogen anden.

”Jeg åbner” råbte jeg, mens jeg rejste mig og gik ud mod gangen.

”Nej mig!” grinte Mason, som løb forbi mig, og ud i gangen. Skulle dog ikke bekymre mig, for han kunne ikke nå håndtaget alligevel.

”Kom ind!” råbte han kort efter, så jeg småløb det sidste stykke, så jeg kom ud i gangen.

Hvor jeg så døren gå op lige så stille. Hvor Kians øjne først fandt mine, til de røg ned på Mason. Hvor jeg var en smule i tvivl. Men det lignede at hans øjne strålede da han så ned på hans søn for første gang. Kunne ikke lade vær med at blive en smule rørt over det et eller andet sted. Så derfor greb jeg hurtigt om min iPhone i min baglomme, og tog et billede af dem. For det øjeblik det skulle gemmes, for det var det sødeste nogensinde. Kunne kort efter se at han selv blev ret rørt over øjeblikket, for da han satte sig ned på hug med en buket blomster i den ene hånd foran Mason, kunne jeg se at der løb en tåre ned af hans kind højre kind. Et øjeblik jeg igen fik taget et billede af, og skrevet ned bag øret til min overvejelse om at give Kian lov til at være medforældre til Mason. For det var et godt første håndindtryk af dem.

”Mor” sagde Mason, mens han vendte sig halvt, og pegede på Kian.

”Ja, skat?” spurgte jeg, mens jeg gik hen og satte mig på hug ved dem.

”Græder” svarede han, mens han vendte sig mod Kian igen. Hvor han gik hen og tørrede Kians tåre væk, og krammede ham godt ind til sig – Så jeg fik tårer i øjnene. Hørte kort efter et kort suk fra Kian, mens han lagde sine arme om Mason – Så det var helt sikkert et tilfredst suk. Igen kunne jeg ikke modstå af tage et billede.

”Kom dog in-” mere sagde min mor ikke, da hun sikkert så hen på Kian og Mason.

”Hva så?” hviskede min mor, da jeg rejste mig op. Hvor hun hurtigt kom hen og tørrede mine kinder.

”Er i okay, hvad er der sket?” spurgte min mor bekymret, så jeg begyndte at grine svagt.

”Blev bare rørt over dem” svarede jeg, hvor jeg så Kian rette sig op, med Mason på hoften. Hvor jeg bemærkede hans lidt røde øjne.

”Har du grædt?” spurgte min mor forbavset, mens hun gik hen til Kian og som på mig, tørrede hans kinder.

”En lille smule” svarede han, inden han kiggede på Mason igen.

”Den lille mand er bare så sød” grinte han, mens han stadig så på Mason.

”Nej, jeg sej” grinte Mason, så vi alle 3 grinte.

”Rigtig sej” grinte Kian, inden han tørrede hans kind, da der igen løb tårer.

”Hov, undskyld – Er total uhøflig” undskyldte Kian, inden han samlede hans buket med blomster op igen, som var utrolig flotte.

”Øhm.. Det her er til jer, som tak for at jeg måtte komme. Ville have købt en buket til jer begge, men min rådgiver gav ikke lov, så det må i undskylde” tilføjede han undskyldende, mens han rakte mig blomsterne, så jeg tog imod dem, og af ren instinkt duftede til dem.

”Det er helt i orden, Kian. Vi kan sagtens deles om blomsterne” smilte min mor, inden hun gav ham et kram, så han smilte over hele femøren.

”Du har måske overbevist min kone og min datter, men der skal meget mere til at overbevise mig” lød det bag os, så min mor og Kian slap hinanden, hvor vi alle 4 så ind på min far. Da Mase også var her.

”Javel sir” sagde Kian, mens han nikkede, da jeg så tilbage på ham.

”Men skal vi ikke sætte os til bords – Mor og jeg har dækket op?” spurgte min far, mens han så hen på mig, så jeg nikkede og fulgte med ham ind i stuen.

Hvor jeg i stedet for at gå hen mod spisebordet, drejede ind i køkkenet, for at putte blomster buketten i en vase med vand, da den helst ikke skulle dø. Da jeg havde gjort det, tog jeg vasen og satte den ind på spisebordet. Hvor de andre allerede havde sat sig ned og ventede på mig så vi kunne begynde at spise. Så derfor satte jeg mig ned kort efter ved siden af min far, med Mason for bordenden ved mig, Kian overfor mig og min mor over for min far. Vi begyndte så alle at tage for os af de ting mine forældre havde lavet, hvor jeg skænkede op for Mason.

”Når..” rømmede min far sig, så vi så hen på ham alle sammen.

”I er kun venner har jeg hørt” sagde min far efterfølgende, mens han så hen på Kian – Som nikkede stille.

”Og det er du sikker på at du kan holde?” spurgte han.

”Ja, det vil jeg i hvert fald prøv-”

”For du ved vel godt at hun havde en kæreste før du kom ind i billedet, og splittede dem fuldstændig ad? Et forhold som hun gerne ville vise frem for hendes elskede far, men desværre ikke nåede, fordi du trådte inde i hendes liv, og som du plejede før i tiden, sårede min lille pige” afbrød min far Kian hårdt og kontant.

”Ja, det er jeg godt klar ov-”

”Godt, for hun kommer ikke til at se mere til dig som en kæreste eller en ven. Hvis det forhold hun var i ikke kommer op og stå igen, for så er du færdig. For du har såret min lille pige endnu engang ud af de 100 millioner chancer som du har fået. Men nu hvor jeg er hjemme, så bliver der ingen ekstra chancer. Kun den chance Justin vil få, da de to fortjener at være sammen. Hun har fået en ny chance for at blomstre som den smukke pige hun er, så det skal du ikke komme og ødelægge for hende igen. Du har fået dine chance, og dem har du spildt. Så nu er det tid til at lade hende komme videre, og få den kærlighed som hun virkelig fortjener – Og den kan hun få hos Justin, så det skal du ikke ødelægge igen, fordi du er selvisk” afbrød min far igen, med et lang tale.

”Jeg er helt med sir” sukkede Kian, mens han så ned i hans mad, som han efter min far begyndte at tale, bare sad og stak til.

”Far..” sukkede jeg, da det ikke var meningen at han skulle møves ned da han blev inviteret til middag.

”Nej skat, han skal have det hele på det rene, før han beslutter sig for at være en del af dit liv, eller Mason” vrissede han af mig.

”Andrew!” sagde min mor højt og bestemt, så vi alle så hen på hende.

”Du skal da støtte mig her, skat!” vrissede min far.

”Ikke når du hakker sådan ned på vores gæst. Du må stole på din datters dømmekraft, og hun siger at han har forandret sig, så lad vær med at opfør dig som du gør” vrissede min mor, så min far så måbende på hende.

”Han har været i seng med vores datter!” råbte min far, mens han rejste sig, så stolen skramlede bagover, og skræmte Mason så han begyndte at græde.

Hvor jeg ville have taget Mason hen til mig og trøstet ham, men kunne se at Kian havde den samme tanke, da han vendte sig mod Mason og rakte hænderne frem, så jeg lod ham gøre det i stedet. For at se om han igen var egnet til at være Masons far – Som en prøve på hvis han nu var alene med Mase, og skulle trøste ham. Han tog lige så stille fat under hans arme, og løftede ham op af hans stol, og satte ham hen på hans skød, hvor han sad og tyssede let på ham og nussede ham i håret og på ryggen for at berolige ham. Hvor jeg kunne se at Mason puttede sig ind til ham, og begyndte at falde til ro lige så stille. Noget jeg igen blev rigtig glad for at se.

”Det er okay” kunne jeg høre Kian hviske, mens mine forældre fortsat skændes om Kians opførsel.

”Gider i lige?!” spurgte jeg dem højt om, så de så hen på mig.

”Jeg er godt klar over at Kian havde en slem fortid, og den gik udover mig og Mason. Men som mor siger – Så har jeg kunne se en forandring i ham, og derfor fortjener han en ekstra chance. Selvom du som du selv siger far har fået en masse chancer. Men det er kun en chance for at se om han overhovedet kan være i mit.. Og måske Masons liv også. For Mason har brug for en far, og det kan lade sig gøre at det er hans biologiske far, så bliver det, det. Så hvis du vil være sød at falde lidt ned og give Kian en chance som os andre, ville det være helt super” sagde jeg, mens jeg så bestemt på min far, som så helt opgivende ud.

”Skat-”

”Nej far. Jeg har besluttet mig og det er sådan her jeg vil have det” afbrød jeg ham.

”Men hvad hvis i ender sammen igen?” spurgte han opgivende.

”Gør vi ikke. For jeg har Justin, og selvom vi ikke er sammen lige nu, så vil jeg stadig kæmpe for det forhold vi havde. Ikke for at fornærme dig Kian, men det har været det bedste forhold jeg nogensinde har været i. Han gav mig det jeg havde brug for, og viste mig at der fandtes kærlighed som ikke var som det Kian og jeg havde, men meget bedre. Jeg skulle ikke hele tiden være på vagt for en flad eller blive råbt af. Skulle ikke passe på med hvem jeg hang ud med, eller agere efter den ordre jeg fik beordret. Jeg kunne være mig selv, gør hvad jeg ville, og bare få den kærlighed jeg havde brug for og fortjente” svarede jeg. Hvor jeg kiggede på min far hele tiden, på nær da jeg undskyldte overfor Kian. Hvor jeg lige tog en lille pause inden jeg begyndte igen.

”Også selvom han måske havde ændret sig til det bedre, og ikke opførte sig som han gjorder dengang. For hvem sagde ikke at den person han var dengang ville begynde at komme frem i ham igen hvis vi startede vores forhold på ny. For det kunne sagtens havde været mig der havde været med til at gøre ham til den han var pga. den person jeg var. Så han fortjener lige så meget som mig en der kan gøre ham lykkelig og vise ham den kærlighed han fortjener – og lige nu så er den pige desværre ikke mig” tilføjede jeg, hvor jeg så hen på Kian til det sidste.

Hvor han sendte mig et svagt smil, men kunne se at det gjorder ondt at høre. For hvis det havde været den omvendte situation og det var mig der blev talt sådan om, og blev afvist af den pige jeg ønskede at være sammen med, så havde det også været hårdt at høre. Men han tog det meget godt, for han forholde sig helt roligt, mens han sad og nussede Mason på ryggen, der var faldet helt til ro. Nu sad han bare og holde om Kian. Efter det jeg havde sagt kom det en dæmper på det hele, og folk begyndte at falde til ro især min far – hvor de begge satte sig ned igen, og spiste videre. Der kom dog en lidt akavet stemning i gang, men hvis det var det der skulle til for at vi kunne komme videre, så var den okay. Mason sad stadig ved Kian, han sad dog denne gang og spise mad fra hans tallerken – Da Kian sad og madede ham. Noget der igen kom ind og blev husket i mine overvejelser.

”Så giver du ham en chance?” spurgte jeg stille, efter et stykke tid. Hvor jeg tog en tår af min vand. Hvor alt opmærksomheden blev lagt på min far.

”Jeg vil prøve” mumlede han, så jeg sendte ham et smil.

”Det betyder rigtig meget sir” smilte Kian, så min far så hen på ham og nikkede.

”Jeg er ked af at jeg flippede sådan ud, men du må vel kunne følge mig et eller andet sted. Jeg prøver bare at passe på min datter” sagde min far, så Kian nikkede.

”Det bliver det samme med min søn her – Hvis nu situationen lå anderledes” svarede Kian, så min far smilte.

”Søn?” spurgte Mason, så jeg så hen på ham.

”Øhm..” mumlede jeg, mens jeg så hen på min mor, og derefter på min far.

”Hvad gør jeg?” mimede jeg til min mor.

”Mase?” spurgte min mor, så han så op på hende.

”Nonna” grinte han, så min mor grinte svagt – Inden hun løftede ham hen og sidde på hendes skød.

”Hvem syntes du Kian ligner?” spurgte min mor, mens hun pegede op på Kian, så Mason vendte blikket hen på ham.

”Morfar?” grinte han, så min mor rystede på hovedet.

”Nonna?” spurgte han, mens han pegede op på min mor.

”Nej, han ligner Mason” svarede hun, så han så hen på Kian igen.

”Mason?” spurgte han, mens han pegede på sig selv.

”Ja, og du ligner mor og Mason” svarede hun, mens hun pegede på mig og Kian.

”Mor og Kian?” spurgte han, så min mor nikkede.

”Hvad er morfar til mor?” spurgte hun, mens hun pegede hen på mig og min far.

”Far” svarede han, så min mor nikkede og pegede så på Kian og jeg.

”Hvem er de 2, så til dig?” spurgte hun, så ah begyndte at tænke lidt. Hvor andre nok ville tænke? En halvanden årig ville ikke gætte sådan noget, men vi havde født et virkelig klogt barn, så han skulle nok regne det ud.

”Mor og.. far?” spurgte han, mens han så op på min mor.

”Ja, det er Masons far” svarede min mor.

”Far?” spurgte han, mens han så hen på Kian. Som tog en dyb indånding, inden han nikkede – Hvor jeg sagtens kunne se at han var rørt.

”Det er helt okay at græde” hviskede min mor, så Kian nikkede med et smil.

”Så ja, jeg er din far, Mason” hviskede Kian, hvor der som min mor havde givet lov til, begyndte at trille en glædeståre ned af hans kind.

”Faaar!” jublede Mason, inden han rakte armene over mod Kian, så han grinende tog imod ham, og krammede ham ind til sig som ude i gangen.

”Det her er seriøst den bedste dag i mit liv” smilte Kian, mens han så hen på mig, så jeg smilte igen.

”Tusind tak for jeg måtte komme” smilte han, mens han så rundt på os, så vi smilte igen – Selvom min far.

”Fornøjelsen var helt på vores side, Kian” smilte min far, så jeg tog fat om hans arm, og krammede ham ind til mig.

For det betød meget at min far valgte at stole på min dømmekraft. For han havde ikke direkte sagt det til mig. Men hvad skulle den høflighed til for, hvis han ikke ønskede Kian i mit liv. For kendte jeg min far ret, så havde han været fløjtende ligeglad med min mening hvis han havde sat sig den ide i hovedet at Kian ALDRIG NOGENSINDE skulle være i mit liv. Så at han nu prøvede for min skyld at kontrollere hans vrede mod Kian, betød en overflod for mig, og helt sikkert også Mason når han blev ældre. For han ville nok ikke forstå det nu, men når han blev ældre. Så ville han helt sikkert være taknemlig for at han havde fået lov til at have hans biologiske far i hans liv. For vi ville ikke komme sammen, men han ville være der og det ville helt sikkert betyde meget. For en ”skilsmisse” skulle ikke ødelægge hans barndom. For vi ville bare være venner i stedet, der delte myndigheden over vores søn, og sådan var det bare. Mason ville leve med begge sine forældre, bare i hver deres hus og familie..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...