⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
128830Visninger
AA

61. A terrible argument..

Justin’s synsvinkel

 

’Riiiiiiiing riiiiiiiing!’

”Det er sjette gang” sukkede jeg, da min mobil gav lyd fra sig.

”Selvom du ikke har lyst, så tror jeg hellere du må gøre det – Ellers bliver hun bare ved” sagde Allison, mens hun så hen på mig. Hvor hun var blevet færdig med at snakke med Mason for længe siden da han jo var i skole.

”Men hvad skal jeg sige?” spurgte jeg frustreret.

”At du ikke er klar, for det er du ikke, er du?” spurgte hun, så jeg rystede på hovedet.

”Jamen, så sig sandheden, søde” svarede hun.

”Det er bare ret svært at afvise hende – Tænk på hvis det var Mason” sagde jeg, mens jeg så på hende.

”Det er svært at se det fra din side, men som din veninde: så kan jeg se at du har brug for tid” forklarede hun.

”Okay” sagde jeg, hvor jeg så ned på min mobil hvor den var holdt op med at ringe. Men det varede kun et par sekunder, for så begyndte den at ringe igen – Hvor jeg tog en dyb indånding inden jeg tog den.

”Hey”

”Endelig!” lød det grådkvalt fra hende.

”Græder du?”

”Mm, og det har jeg gjort længe.. Hvorfor har du ikke taget den?”

”Fordi jeg er i skole?”

”Nej du er ej. Jeg har været derhenne og spurgt Ryan, og han svarede både dig og Allison var væk”

”Jeg er bare hjemme..”

”Kommer og henter dig om 10 minutter”

”Alexa.. Jeg har ikke tid”

”Jo, vi skal snakke sammen”

”..tror jeg ikke er en god ide”

”Vi bliver nød til at snakke”

”Jeg er ikke klar endnu..”

”Du har 10 minutter til at blive klar – Hej hej!”

”Men-” mere nåede jeg ikke at sige, da hun allerede havde lagt på.

”Tsk!” sagde jeg, da det var irriterende at hun ikke lyttede til mig.

”Hva’ så?” spurgte Allison nysgerrigt.

”Hun kommer og henter mig..” sukkede jeg.

”Sagde du ikke nej?” spurgte hun undrende.

”Jo, men hun er stædig” sukkede jeg.

”Men hvad gør du så?” spurgte hun nysgerrigt.

”Jeg må jo bare mødes med hende” svarede jeg, mens jeg rejste mig op fra sengen.

”Justin..” sukkede hun, så jeg vendte mig rundt.

”Hvad? Jeg er forelsket i hende, og hun er forelsket i mig. Vi er forelskede i hinanden, så hvorfor skal i ikke være sammen? Hun lavede en fejl som hun er virkelig ked af. Så jeg kan ikke bare afvisende når jeg elsker hende så meget som jeg gør, og ved hvor meget hun fortryder hvad der er sket” forklarede jeg opgivende.

”Jeg har en ide!” sagde hun, så jeg så undrende på hende. For var det et emneskift?

”Hvad er din ide?” spurgte jeg, mens jeg så nysgerrigt på hende.

”Kom herover” grinte hun, så jeg sukkede inden jeg gik hen til hende. Hvor hun hev mig ned til hende, så hun kunne hviske mig i øret.

”Det var jo slet ikke så tosset” sagde jeg, mens jeg kiggede taknemligt på hende. For så fik vi begge vores krav opfyldt.

”Nej, jeg er klog” fnes hun, så jeg trådte hen til mit klædeskab igen og fandt noget tøj. For jeg ville gerne se okay godt ud til hun kom..

~

Alexa’s synsvinkel

 

At sidde på en cafe overfor Justin var virkelig nervepirrende. For vi havde nu siddet her i 10 minutter og ingen af os havde sagt noget. Det eneste tidspunkt der blev sagt noget på var da jeg hentede ham og da vi skulle bestille noget af drikke. Da jeg hentede ham spurgte han om jeg ikke ville køre Allison hjem, som jeg selvfølgelig svarede ja til. For hvordan skulle hun ellers komme hjem? Så det gik jeg selvfølgelig gjort. Da vi så skulle bestille noget af drikke, der spurgte jeg hvad han ville have mens han fandt et bord, hvor han havde bedt om en stor Coca Cola. Så nu sad vi bare og kiggede lidt akavet rundt, mens vi ind i mellem tog en tår af vores drikke. Hvor jeg havde bedt om en Mojito for at berolige mine nerver. For der sad en masse følelser udenpå mit tøj, og med det mindste ville jeg bryder sammen – For det eneste jeg ønskede var at være sammen med Justin.

”Skal vi bare sidde her eller?” spurgte Justin, mens han stillede hans Cola, han lige havde taget en tår af.

”Nej selvfølgelig ikke” svarede jeg, mens jeg så ned i bordet.

Hvor jeg tog en dyb indånding ingen jeg så op på ham og fandt hans blik. Som både stak i hjertet, og varmede det. For kunne med det samme mærke den dårlige samvittighed skylde indover min krop, selvom sandheden var sluppet ud. Havde det bare stadig mega dårligt med det jeg havde gjort. Tror der ville gå længe før jeg kunne se på ham uden at føle en form for dårlig samvittighed, for det var virkelig dumt det jeg havde gjort. Og hvis jeg ikke følte dårlig samvittighed så elskede jeg ikke Justin nok. Så det var både godt og dårligt at jeg havde det nu. For det beviste bare at jeg virkelig elskede Justin, og ikke bare var ligeglad med at jeg havde været ham utro. For det var jeg ikke. Men det gjorder også bare vildt ondt i hjertet at føle den dårlige samvittighed, for den var slet ikke det mindste behagelig.

”Jeg er virkelig, virkelig ked af det, Jus” sagde jeg stille. Hvor jeg med det samme mærkede mine øjne blive blanke.

”Det ved jeg” sagde han stille, mens han sad og kørte frem og tilbage på hans barstol, hvor han havde valgt at kigge ned i bordet. For vi sad ved et bord med 2 høje stole overfor hinanden.

”Så du er ikke sur på mig?” spurgte jeg stille.

”Mhm-mm, mere skuffet” svarede han, mens han fandt mit blik.

”Det forstår jeg godt” sagde jeg stille, så han nikkede svagt.

”Har du en god grund til det skete?” spurgte han efter et par minutter, så jeg rystede på hovedet.

”Jeg prøvede at give ham en chance, som min ven. For mødte ham en dag min mor og jeg var ude og shoppe, hvor han lød så begejstret over at jeg havde født ham en søn. Så tænkte at hvis vi kom godt ud af det med hinanden, så ville jeg kunne give Mason hans far som han fortjener. For han lød og så så forandret ud, og siden jeg ved at børn har brug for både en mor og en far – Så gjorder jeg det for Masons skyld. Men som du jo ved, så gik det ikke som jeg havde troet” forklarede jeg ærligt.

”Hvor mange gange har i mødtes?” spurgte han, så jeg så op på ham. For jeg så hans ret kolde ansigtsudtryk.

”2 gange. Den gang jeg mødte ham i centeret med min mor, og så en dag hjemme hos ham” svarede jeg.

”Og hvorfor tog du derover?” spurgte han snerrende.

”Af samme grund som den første. Jeg troede han havde ændret sig, og kunne forstå at jeg var kommet videre. Men jeg ville stadig have ham som en ven, da Mason har brug for ham” svarede jeg.

”Kunne i så ikke mødes et offentligt sted? Skulle det være hjemme hos ham?” spurgte han irriteret.

”Han lovede at hans bofælle ville være der. Men da jeg kom så var hans bofælle ude på en date” sukkede jeg.

”Kunne du så ikke bare været gået?” spurgte han opgivende, mens han lagde begge hans hænder foran ansigtet.

”Jeg vidste jo ikke at det ville gå så galt, Justin. Han var virkelig sød, og havde slet ikke ledt det hen på at han ville mere. Men pludselig så begyndte han at kysse mig, og så slog mine hjerne fra” svarede jeg frustreret.

”Kunne du ikke havde skubbet ham væk? Skulle du tænke som en dreng? Sex, sex og atter sex. Jeg ved stadig godt at jeg ikke ville kunne give dig det når du havde lyst, men seriøst? Kunne du ikke vente på mig. Jeg har jo prøvet” udbrød han frustreret, så en masse herinde så hen på os.

”Shhh, Justin” tyssede jeg på ham, da det lidt pinligt.

”Nej!” råbte han, mens han så vredt på mig.

”Jeg er så ligeglad med om folk kan høre hvad jeg siger og begynder at dømme mig for det. For jeg er alligevel ikke god nok til dig – Så hvorfor ikke lade alle vide det? Hvorfor ikke lade alle vide at jeg aldrig nogensinde ville kunne komme til at give dig den pik du ønsker. Alle nogensinde ville kunne tilfredsstille dig så meget som du ønsker. Kan du ikke bare smutte tilbage til Kian og have sex med ham dagen lang som du ønsker. For det er jo det du ønsker.. Er det ikke?” råbte han af mig.

”Nej!” råbte jeg af ham, så han så endnu mere vredt på mig end før.

”Du skal ikke råbe af mig. Det er dig der har lavet fejlen. Det dig der går og har sex med andre bag min ryg, så du skal ikke råbe af mig. Jeg har lov til at råbe af dig når det er dig der har lavet en fejl - Dig. Det er mit hjerte det går udover. Det mine tårer det går udover. Det kun mig det alt sammen går udover, fordi du ikke kunne lade vær med at sprede ben for din klamme ekskæreste!” råbte han.

”Det var jo ikke med vilje!” råbte jeg frustreret mens tårerne løb ned af mine kinder.

”Jeg kunne stå imod så fucking stiv at jeg ikke kunne stå på mine egne ben! Men hvad gør du? Du har sex med din ekskæreste ædru!” råbte Justin, mens han så rasende på mig.

”Jeg må altså bede jer om at dæmpe jer, eller forlade vores cafe – For i skaber uro” kom det fra en tjener, så jeg så undskyldende op på hende.

”Vi skal nok være stille nu” sagde jeg stille, inden jeg så på Justin. Hvor tjeneren nikkede og forlod os igen.

”Du var helt sikkert også stille med Kian” kom det irriteret fra Justin, mens han rullede øjne af mig.

”Kan du droppe det snart?” spurgte jeg, mens jeg så såret på ham.

”Droppe hvad?” spurgte han flabet.

”At blive ved med at bebrejde mig? Jeg prøver at sige undskyld til dig” svarede jeg grædende.

”Men som du kan høre, så hjælper det ikke en skid” svarede han koldt.

”Hvorfor er du sådan her?” spurgte jeg, mens jeg så på ham med tårerne rendende ned af mine kinder.

”Fordi jeg først nu har opdaget hvor ondt det gør at blive stukket i ryggen af den man elsker. Og jeg er ikke klar til at tilgive dig endnu” svarede han.

”Men det bliver du nød til” græd jeg.

”Jeg kan ikke” sagde han undskyldende.

”Jeg havde regnet med at vi kunne snakke det her igennem, og så få lyst det på en ordentligt måde” hulkede jeg.

”Så havde du regnet forkert, for det skete ikke” svarede han mindre flabet, så jeg græd endnu mere. For hvorfor var han sådan?

”Jeg havde faktisk også regnet med at komme herned og tilgive dig” sagde han, så jeg så undrende op på ham, stadig med tårer ned af kinderne.

”Men hvorfor har du så fortrudt?” spurgte jeg opgivende.

”Fordi du begyndte at fortælle mig hvordan det gik til” svarede han.

”Ville du ikke have sandheden?” spurgte jeg undrende.

”Jo, men det gjorder for ondt det du sagde. At din hjerne slog fra? Du var ikke det mindste påvirket – Så hvordan kan den bare slå fra?” spurgte han vredt.

”Ved jeg ikke? Men det var det jeg følte der skete” svarede jeg mumlende.

”Og du er sikker på at det ikke bare er en dårlig undskyldning for at få mig tilbage?”  spurgte han.

”Ja, for hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg gjort det med det samme jeg havde opdaget hvad der var sket” svarede jeg.

”Nu spørger jeg dig om noget, og jeg er ligeglad hvordan det påvirker mig – Så om det er godt eller dårligt er jeg ligeglad med. Men du skal være helt ærlig, okay?” sagde han spørgende, så jeg nikkede.

”Okay” svarede jeg, mens jeg så opmærksomt på ham.

”Før i havde sex, og efter i havde sex hvad følte du så?” spurgte han, mens han så bestemt på mig. Så jeg følte jeg skulle kaste op.

For jeg følte lidt vi var på den rette vej, men så smed han den her bombe af et spørgsmål. For det kunne jeg jo ikke svare ærligt på. For mine lyster overgik min fornuft, og derfor havde jeg sex med Kian – Men det kunne jeg ikke sige til Justin. For så ville han tro at det var fordi han ikke kunne give mig sex at jeg havde valgt at være sammen med Kian. Men det var det slet ikke. Jeg ville gerne have sex med Justin, men min hjerne slog fra med Kian. For jeg ville aldrig havde gjort det med vilje, det skete bare i heden, og nu kunne jeg ikke gøre det om. Men hvad skulle jeg sige til Justin? Det var ikke fordi jeg ikke ville have sex med dig, og heller ikke fordi jeg ville have sex med Kian. Men da han begyndte at tørbolle mig, så kunne jeg ikke modstå det? Det kunne jeg jo ikke sige til ham.

”Svar mig!” sagde han mere bestemt, så jeg rystede på hovedet.

”Så det var ikke en fejl?” spurgte han beklagende.

”Jo!” svarede jeg, mens jeg så frustreret på ham.

”Så svar på mit spørgsmål” sagde han frustreret.

”Det gik jo lige så godt – Vi var på den rette vej” græd jeg.

”Du skal ikke tro at du bare kan snyde mig. Inderst inde så fortryder du det ikke rigtigt. Du nød rent faktisk at være sammen med din ekskæreste, så nu må du hygge dig med ham – For jeg smutter” sagde han, inden han rejste sig op. Så jeg følte min verden styrte sammen, mens jeg så ham forlade mig og caféen.

”Justin?” råbte jeg efter ham, mens jeg satte i løb efter ham. Hvor jeg var ligeglad med jeg ikke havde betalt, for jeg skulle have min kæreste igen.

”Justin?” råbte jeg igen, da jeg havde givet ham et forspring.

Så da jeg kom ud fra caféen, så kunne jeg ikke se ham lige med det samme. Jeg blev nød til at skubbe lidt til mennesker og bruge mine øjne virkelig koncentreret for at spotte ham. For lige i dag så skulle der også bare vrimle med mennesker så jeg ikke kunne spotte min kæreste. Var det dårlig karma der ramte mig nu? Var det et tegn på at jeg ikke fortjente Justin. For mig var det et nej. For jeg fortjente ham, jeg havde bare lavet en fejl, og den prøvede jeg nu at ændre på. Så da jeg fik spottet den røde og sorte skjorte han havde, satte jeg i løb efter den. For den var ikke tæt på mig, men et stykke nede af gaden, så derfor løb jeg ned mod den. Og heldigvis for mig var det det helt rette ansigt jeg fik foran mig, da jeg tog fat i hans arm, så han blev nød til at stoppe op.

”Vi 2 er ikke færdige med hinanden!” sagde jeg, mens jeg så bestemt på ham.

”Jeg er færdig med dig – Så der må du leve i drømmeland lige så længe som du har lyst til” sagde han, mens han skulle til at gå videre, men jeg stillede mig ind foran ham.

”Vi elsker hinanden, så vi fortjener at være sammen” sagde jeg, mens jeg holde fast i hans overarme.

”Ikke når den ene har sex med sin ekskæreste” vrissede han af mig, inden han igen prøvede at komme forbi mig.

”Det var en fejl!” råbe jeg en anelse, da det frustreret mig at han ikke gad lytte til mig. Hvor han ikke sagde noget, men bare prøvede at komme væk fra mig – Men jeg var stædig, så derfor holde jeg ham tilbage.

”Slip mig!” knurrede han en smule af mig, men jeg ignorerede ham bare. For han skulle ikke slippe fra mig.

”Slip mig.. Nu!” sagde han mere bestemt, så jeg rystede på hovedet, mens jeg så ham i øjnene.

”Nej!” sagde jeg, mens jeg så bestemt på ham. Men det forvandlede sig hurtigt til et skrig, da han fik skubbet mig rettere hårdt fra sig, så jeg mistede balancen og røg på gulvet med et bump.

”Og held og lykke med at komme op derfra” sagde han, mens han trådte forbi mig, så jeg vendte mig rundt og brød sammen – Mens jeg så ham forsvinde længere og længere væk fra mig.

Det var slut alt sammen. Han havde lige bevist overfor mig at det var slut. Han ville ikke have mig mere, og det gjorder så ondt i mit hjerte. Det var en enkel fejl, og så skulle det gå så galt. Han løgn da han sagde at jeg ikke havde fortrudt det. For jeg fortrød det nu, men da det skete fortrød jeg det måske ikke – Men det havde jeg gjort lige siden. Jeg fortrød det ikke da jeg ingen chance havde fået for at komme over Kian. Jeg blev bare smidt ud i at jeg skulle glemme ham. Og hvordan kunne man det når man havde haft et rigtigt langt forhold til hinanden. Jeg kunne ikke bare smide mine følelser væk bare sådan. Jeg var nød til at sætte mig ned og snakke det igennem med ham for at jeg kunne komme videre, dengang. Men jeg fik ikke lov af min familie, og derfor sad der stadig dele i mig der savnede Kian, og ønskede vores forhold tilbage – for det var det eneste jeg kendte til. Han var min første rigtige kæreste, så det var vel forståeligt at jeg havde det som jeg havde det. Men fordi jeg ikke havde fået det som jeg havde brug for, så fortrød jeg ikke at jeg havde været sammen med Kian – Men jeg ønskede det samtidig heller ikke, da jeg også ønskede at være sammen med Justin. Jeg var i vildredde. Så her sad jeg på gulvet i et center, og tudbrølede, men en masse mennesker så mærkeligt på mig – Hvor jeg overraskende nok ingen hjælp havde fået. Folk kiggede bare mærkeligt på mig, og gik videre. Så det vidste hvor venlige vores generation var blevet. Alle havde noget ondt i sig, og især mig..

 

"We may have our arguments and we may shed some tears,

But in the end, you are mine. I wouldn't change that for the world.

So I know that you will come back to me, I just know"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...