⎜Help me⎜Justin Bieber⎜

Alexa starter med at være inde i hendes mest fantastiske forhold. Det bedste forhold hun nogensinde har haft, hvor hun troede intet kunne skille dem ad, og de bare skulle være sammen for evigt. Men det skulle pludselig ødelægges da hendes kæreste og hende finder ud af noget tragisk, der ændre begges deres liv. Hvordan det har ændret hendes, og hans liv, kan du finde ud af? Om der pludselig kommer en anden fyr ind i billedet, kan du også finde ud af? Om det ender godt eller skidt, kan du også finde ud af? - Men denne movellas handler om Alexa der har brug for hjælp, men fra hvem eller fra hvad? Læs med og find ud af det.

102Likes
482Kommentarer
129085Visninger
AA

7. A letter from him<3

Justin's synsvinkel

 

Jeg var lige kommet ind på mit værelse. Da jeg næsten aldrig bruger hoveddøren, hvis min egen dør står åben. Så derfor blev den vej også brugt igen idag. Hvor jeg fik lidt af et chok da jeg kom ind af døren, så jeg næsten faldt ned af mit pennyboard. For min mor stod midt inde på mit værelse, med armene over kors og så skulende på mig. Så jeg rynkede panden lidt, mens jeg trådte på mit bræt så det stod op i luften, hvor jeg stillede det op af dørkarmen, da det altid hvilede op af den. Så jeg hurtigt kunne tage det, og begynde at køre derud af, når jeg skal nogle steder hen. Da jeg altid var på farten.

"Hvad laver du herinde?" kom det undrende fra mig, mens jeg satte mig hen i min seng.

"Hvad laver du med hende pigen der kørte dig hjem?" spurgte min mor, så jeg løftede det ene øjenbryn.

"Hvad mener du?" spurgte jeg, da jeg ikke syntes det var underligt.

"Hun ser ældre ud, og det bryder jeg mig ikke om" svarede hun. Så jeg smed min cap på sengen.

"Ja, hun er 18 år, men hvad er problemet?" spurgte jeg, da jeg ikke kunne se noget i det.

"At du kun er 16 år" svarede hun, som var det indlysende.

"Jaer?" svarede jeg forvirret, så hun begyndte sukke.

"Jeg vil ikke have du er sammen med hende mere!" kom det streng fra hende.

"Hvorfor?" spurgte jeg, da jeg stadig ikke så noget problem i det.

"Fordi hun roder dig ud i ting du ikke skal rodes ud i" svarede hun.

"Som hvad? Du kender hende jo ikke engang" kom det irriteret fra mig. For min mor havde det med at dømme folk for hurtigt. Hun kendte jo slet ikke Alexa.

"Jeg kan bare se på hende at hun ikke er en du skal hænge ud med Justin, allerede nu kan jeg se hun har indflydelse på dig" sukkede hun, så jeg løftede begge øjenbryn.

"Jeg har været sammen med hende 1 dag, og så har hun allerede ændret mig?" spurgte jeg med et svagt grin.

"Ja, du plejer ikke at svarer mig igen, du plejer at lytte og være forstående" sukkede hun.

"Jeg svarer igen, fordi jeg er blevet ældre og du ikke skal blande dig i hvem jeg hænger ud med. Du sagde det samme med Ryan og Chaz, men se hvor fantastiske venner de er nu" kom det spydigt fra mig.

"Det var måske en fejl, men hun er dårlig for dig, og jeg bestemmer så længe du bor under mit tag og du er under 18 år" kom det bestemt fra hende, så jeg kiggede måbende på hende.

"D-Du kan da ikke bare forbyde mig sådan noget!" råbte jeg, da jeg fandt det virkelig irriterende. Jeg havde måske lige mødt Alexa, men bare på de få timer vi havde lært hinanden at kende, havde jeg opdaget hendes fantastiske personlighed.

"Jo jeg kan, og mine ord er lov!" råbte hun, så jeg hurtigt lukkede munden i. For hun havde aldrig råbt af mig før. Hvor jeg kunne se at hun nærmest kogte. Men da hun så mit udtryk, ændrede hendes til ked af det, hvor hun kiggede undskylde på mig.

"Jeg er ked af det Justin, men jeg har taget den beslutning" var det sidste hun sagde, inden hun forlod mig.

Hvor jeg lagde mig ned under dynen, og pakkede mig godt ind i den. For jeg var blevet ret overrasket over hun kunne hæve stemmen overfor mig. Det burde ikke ramme mig så hårdt, men når det var første gang og hun altid havde været så nede på jorden, ramte det hårdt. For havde aldrig set hende så sur før, og at det så skulle være overfor mig, hun hævede stemmen første gang, gjorder ond. Så derfor begyndte tårerne lige så stille og glide ned af kinderne. Så jeg trak dynen henover hovedet, hvor jeg begyndte at hulke stille.

Mange ville ikke blive så kede af det når deres mor råbte af dem. Men der var jeg anderledes. For jeg var en meget følsom fyr, så det gjorder mig rigtig ked af det, når hun råbte sådan af mig. For hun så virkelig rasende ud, da hun råbte af mig, og det skræmte mig faktisk. For hun havde altid være så stille og nede på jorden, så jeg troede faktisk ikke hun kunne blive sur. Men man bliver vel altid overrasket, og det blev jeg i hvertfald lige før.

Men nu vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre imorgen? Skulle jeg lyve overfor min mor og hjælpe Alexa alligevel? Eller skulle jeg fortælle Alexa, at jeg ikke kunne alligevel, og cutte kontakten totalt, fordi min mor sagde det? For ja, hun vidste hvor jeg boede, men vi kunne jo ikke komme i kontakt på andre måder. For jeg havde kun hendes nummer, så hun kunne ikke kontakte mig. Og hun ville sikkert ikke komme herhen og banke på døren hvis hun ville snakke med mig, ville hun? Alle de spørgsmål måtte blive besvaret imorgen. For jeg ville bare gerne i seng nu..

~

Alexa's synsvinkel

 

Jeg var lige kommet hjem, og min dejlige mor var allerede kommet ud til mig for at hjælpe. Så mens jeg tog mig af Mason, tog hun kurven og tæppet. Hvor jeg allerede var kommet ind i huset, hvor jeg gik ind i køkkenet. For Mason var desværre blevet vækket, da jeg skulle havde ham ud af hans babysæde. Men jeg skulle alligevel give ham lidt mad, så det var godt han var blevet vækket. Han var også virkelig sulten, for han blev ved at mumle 'mad', mens han puttede sig op af mig. For han var stadig lidt søvnig, selvom han var vågen.

"Der er mad inde i køleskabet" hørte jeg min mor sige ude i gangen. Så jeg nikkede for mig selv, og åbnede køleskabet. Hvor der rigtigt nok stod madopbevaring bokse med kødboller, pasta og salat.

"Yay, der er kødboller Mason" smilte jeg, mens jeg stablede dem, da der var 3 bokse og satte dem på køkkenbordet.

Hvor jeg gik ud af køkkenet og satte Mason i hans babystol. Da jeg lige skulle varme vores mad, da det ikke smagte godt koldt. Hvor jeg bemærkede min mor tage bestik, og en tallerken til mig. Så jeg tog imod tallerknen, hvor jeg hældte mad op på tallerknen og puttede det ind i mikroovnen. For Mason og jeg delte bare samme tallerken, så der var mindre at gøre rent.

"Tak mor" smilte jeg. Da jeg kom ind til Mason igen, hvor hun havde lagt bestikket på bordet. Hvor hun nu stod og nussede Mason i håret, der lignede en der kunne falde i søvn når som helst.

"Er du sulten, skat?" spurgte jeg, mens jeg satte mig ned ved siden af ham, og lagde salatboksen på bordet.

"Mig sove" mumlede han, så jeg kyssede ham på kinden.

"Vi skal lige spise først ikke, skat, så du kan du sove bagefter" smilte jeg, og nussede ham på kinden.

"Får Mase mad?" spurgte han, så jeg nikkede med et smil.

"Jaer, Mase for kødboller, mums!" smilte jeg, så han begyndte at kigge efter maden.

"Maden skal lige varme, og så kan vi spise" smilte jeg, da han blev helt ivrig efter mad igen. Hvor jeg hørte nogle bib fra mikroovnen, så Mason kiggede hen mod køkkenet.

"Yay, så er mor og Mase mad færdig!" hvinede jeg, mens jeg rejste mig og gik derud.

"Yay maaaaad!" kunne jeg høre ham juble bag mig, så jeg begyndte at grine, mens jeg tog maden ud og gik ind til Mason igen.

Hvor jeg stillede tallerkenen på bordet foran mig, og smagte lidt på det, for at se om det var rigtig varmt - som det heldigvis var. For hvis det ikke var, ville Mason blive lidt skuffet og begynde at brokke sig. Jeg tog så en kødbolle og skær den i lidt mindre stykker, og puttede lidt pasta på gaflen og førte den hen til min mund, så jeg hurtigt kan puste på det. Hvor jeg kunne se Mason følge alle mine bevægelser.

"Er baby klar på noget mad?" spurgte jeg, og førte gaflen hen til hans mund. Hvor han åbnede munden, og tog med glæde maden ind i munden. Så jeg også spiste noget, i mens han tyggede af munden.

"Mere" kom det kort efter fra Mason, så jeg igen førte noget ind i hans mund, som jeg havde pustet på.

"Smager det godt?" spurgte jeg, mens jeg kiggede ned på maden, for at tage noget mere op til ham.

"Mm, mere" kom det fra ham med et smil, så jeg smilte og gav ham mere. 

Hvor jeg bemærkede min mor sidde henne i sofaen, og zappe fra kanal til kanal. Hun plejede altid at hjælpe mig med at made Mason, når jeg selv skulle spise. Men jeg fandt det virkelig hyggeligt at sidde og made ham, så jeg havde altid takket nej til hjælp. Så derfor sad hun bare henne i sofaen og så tv, som jeg syntes var helt okay. Hvor mig og Mason hyggede os med maden. For han var lidt af en gris, selvom det var mig det styrede gaflen. For han åbnede aldrig munden helt nok, så han trængte til en vådserviet bagefter.

~

"Mig og Mase går ind i seng" fortalte jeg min mor, da jeg havde sat tingene i opvaskeren, ryddet op og taget Mason op i mine arme. Hvor han heller ikke var griset til mere, da det også var klaret.

"Okay, så kan du jo lige tage det her med ind i seng" smilte hun, mens hun rejste sig op og kom hen med en kuvert til mig.

"Er det fra far?" spurgte jeg med glæde i stemmen, så hun nikkede med et stort smil.

"Yay, endelig høre jeg fra ham igen" smilte jeg, med tårer i øjnene.

"Aw skat, du ved jo at han elsker dig, og ville ønske han kunne være her hos dig" smilte min mor, mens hun kom hen og lagde armene om mig, uden af mase Mason.

"Ja, jeg ved det godt, men jeg savner ham stadig" snøftede jeg, men dog med et smil.

"Ja, det ved jeg godt, og det er også helt okay" sagde hun, og kyssede mig på kinden.

"Men godnat, hvis i faldet i søvn inden jeg går i seng" tilføjede hun, så jeg nikkede.

"Og godnat til dig" smilte jeg, inden jeg begav mig hen mod mit værelse med lille Mase.

"Skal du sove med mor, eller alene?" spurgte jeg, da jeg kom ind på værelset.

"Med mor" svarede han, og lagde armene om min nakke.

"Okay" svarede, og gik hen til sengen hvor jeg lagde ham ned på ryggen. Så jeg kunne få badebukserne af, så vi kunne lægge os til at sove.

"Har du tisset skat?" spurgte jeg, for at se om jeg skulle skifte hans ble, da jeg allerede havde skiftet den nede på stranden efter vi havde badet. For selvom han havde badebukser på, havde han også ble på. Hvor han kom med et lille nik.

"Jamen, så skifter vi dig lige" smilte jeg, og løftede ham op igen, da jeg havde fået hans badebukser af ham. Hvor jeg gik hen til hans puslebord, og lagde ham der, hvor jeg smed hans badebukser i vaskekurven.

"Hmm.. Er lille Mase kilden?" spurgte jeg, mens jeg tog bleen af ham.

"Er lille Mase kilden?" spurgte jeg igen med et grin, så han begyndte at vride sig rundt. For jeg gjorder det hver gang jeg skiftede ble på ham.

"Er lille Mase kilden?" spurgte jeg en sidste gang, før jeg begyndte at trutte ham på maven, så han begyndte at vride sig mens han grinte. Hvor jeg blev ved i lidt tid, hvor jeg så kyssede ham på maven til sidst.

"Ja, det er han" smilte jeg ned til ham, mens jeg gav ham en ny ble på.

Hvor jeg løftede ham op og gik hen til min seng, hvor jeg lagde ham hen i seng. Så jeg kunne få mit tøj af. Tog bare alt af, da jeg altid bare sov i undertøj. For vi var kun damer i huset, og Mason, så det betød ikke noget. For mens jeg tog mit tøj af, kom jeg lige i tanke om vi ikke havde børstet tænder. Så derfor løftede jeg den lille mand op igen, hvor vi begav os ud på badeværelset. Så vi kunne få børstet vores tænder, så de kunne bliver rigtig fine. Da vi så var færdig med det, kom vi ind i seng, hvor vi lagde os godt tilrette.

"Skal vi læse brevet fra morfar?" spurgte jeg Mason, der lå ved siden af mig.

"Morfar?" spurgte han, så jeg nikkede.

"Ja, vi har fået et brev fra morfar" smilte jeg, igen med tårer i øjnene. Da jeg elskede at få breve fra ham. Så derfor tog jeg mig tid til at læse det, da det kunne tage lang tid før jeg fik endnu et.

 

Hej min dejlige lille sukkerblomst. 

Jeg har endelig fået lov til at sende endnu et brev til dig igen, som jeg har ville længe.

For jeg savner dig og din mor virkelig højt, og glæder mig til jeg kan se jer igen.

Jeg ved det er hårdt for dig, når jeg er så langt væk fra jer, men det er jo af god grund, jeg gør det. 

Så håber ikke du bliver for ked af det, når der går længere tid mellem dem.

Men jeg håber at i klarer jer uden mig, og at du tager dig godt at mit barnebarn.

For jeg savner sku den lille fyr rigtig højt.

Så håber du tager dig godt af ham, til jeg kommer hjem og kan se ham igen. 

Tror ikke der er så længe til jeg kan komme hjem til jer igen.

Men sæt nu ikke forventningerne for højt, da der altid kan komme forhindringer - i sådan en tjeneste.

Men jeg vil gøre alt for at komme hjem til dig, din mor og Mase, sukkerblomst. 

Der er ikke sket mig noget, så det skal du heller ikke bekymre dig om.

Jeg er frisk som en havørn, og har aldrig haft det bedre.

Jeg var lidt syg i sidste uge, men det er så det værste der har været sket siden jeg skrev sidst. 

Så vær stærk, og be til Gud om jeg vil være det, for jeg gør alt det her for dem der har brug for hjælp.

Ligesom jeg be'r til Gud hver dag for jeg kan komme hjem og se dig, din mor og Mase.

Jeg er ked af jeg ikke kan være hjemme og se Mason vokse op, og min smukke datter blomstre.

Men du forstår hvilken situation jeg er i, og du ved jeg ville gøre hvad som helst for dig, og familien.

Så jeg håber ikke du er skuffet eller sur på mig, over jeg ikke ser jer vokse op,

for jeg ville gøre alt for at se jer vokse op. Det er også grunden til jeg meldte mig frivilligt. 

For jeg er med til at gøre verden et bedre sted at leve i, for dig, familien og alle andre.

Så tusind kys og kram fra far og morfar - Elsker dig sukkerblomst og Mase.

 

"Elsker dig sukkerblomst og Mase" var det sidste jeg læste. Mens tårerne trillede ned af mine kinder.

"Elsker også dig far" hviskede jeg, mens jeg kiggede ud af mit vindue, og hen på månen.

For min far havde altid fortalt at hver gang vi skulle kommunikere til hinanden, skulle vi kigge på månen eller solen. For de 2 ting var nogle ting vi begge havde tilfælles, selvom han var så langt væk. For min far arbejdede i militæret, og var nu udstationeret et eller andet sted i verden. Han måtte desværre ikke sige hvor han befandt sig, da brevene let kunne forsvinde og så kunne de fortælle hvor de befandt sig til fjenden. Så jeg måtte leve med at få nogle breve ind i mellem, og bare ønske ham alt godt herfra. 

Han havde nu været udstationeret i 6 måneder, så det var 6 måneder siden jeg så ham sidst. Jeg var bange hver evig eneste dag, for der pludselig ville troppe nogle militærfolk eller politifolk op foran min mors hus og fortælle min far var død. For der kunne jo ske hvad som helst dernede, når han var i tjeneste. Men noget der altid holdte mit hovede højt, var at han gjorder det for at hjælpe. Så jeg var ikke sur på ham, bare bekymret for ham. For jeg vidste hvor meget han elskede sit job, og gerne ville gøre det for vores land, og dem Usa støttede - Så derfor var jeg ikke sur. Ønskede bare at han kom hjem til os i god behold, uden der var sket ham noget. 

Hvor jeg så kiggede ned på Mason, der lå og sov. Så jeg smilte og kyssede ham på kinden, som fik ham til at mumle lidt. Jeg lagde så mit brev ned i min skuffe i natbordet, til alle de andre breve. For hvis jeg ikke fik et brev af min far i lang tid, så læste jeg bare et af de gamle. Så derfor var de et sted jeg hurtigt kunne komme til dem. Min mor havde også sine breve i hendes natbord, da vi fik to forskellige breve. For de var jo mand og kone, så der skrev han andre ting til min mor. Jeg lagde mig så tilrette, og trak Mason ind til mig, hvor jeg så faldt lige så stille til ro. For med sådan et dejligt brev fra min far, hvor han fortalt at han havde det godt, betød rigtig meget, og fik mig altid til at sove trygt og godt om natten.

 

"Your freedom is brought to you courtesy of the outstanding

 men and women who serve and have served this country 

with honor, dedication, pride and sacrifice"

.Hvad syntes i indtil videre?.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...