The band who lost the x-factor, but won the world.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2014
  • Status: Igang
Vil give jer et godt råd; læs den, for halvdelen af det er om jer. xxx

125Likes
37Kommentarer
2739Visninger
AA

2. Til jer. xo

Normalt holder jeg mig fra at poste ting, som disse, men den her dag er speciel - ikke kun for mig, men også flere tusind andre piger. 

For 4 år siden, på denne dag, blev fem drenge til et band i x-factor. Et band, som er kendt som One Direction, aka. et bandt, som har hjulpet mig med at finde mig selv. Hjulpet mig igennem min depression, min angst og min utrolig dårlige selvtillid. Det er et band, som måske for jer ligner et helt normalt band, men som for mig er grunden til, at jeg er som jeg er i dag. Ret cliché, det ved jeg udmærket. Jeg har fulgt dem siden deres anden single kom ud. Det startede med, at jeg overhovedet ikke brød mig om bandet, og da slet ikke Harry, da han stjal alt opmærksomheden fra Justin Bieber, men ting ændre sig, og det gjorde jeg vidst også. 

"Jeg forelsker mig ikke i drenge fra et boyband, og slet ikke i en der har haft problemer med krøllehjernet." 

I 3 år, har de drenge været en obsession for mig. Jeg har stalket dem i... jeg ved ikke, hvor lang tid. Jeg har fulgt og støttet dem i tre år. Tre ubeskrivelige gode, men hårde år. Tre år, hvor jeg har lidt af depression, angst, dårlig selvtillid og jeg ved ikke hvad, dog er det også lykkedes mig, at komme ovenpå igen. De har givet mig, hvad jeg aldrig troede, at jeg skulle få. Måske ikke igennem deres musik, eller videoer, som de fleste tror, men igennem et fælleskab, som jeg er så evig taknemmelig for at være en del af. Et fællesskab, hvor man altid kan bede om hjælp og hjælpe andre. 

Jeg startede på Movellas for nogle år siden, og lige siden har jeg skrevet fanfiction om dem. Jeg har været så flov omkring det, da jeg synes det var flovt at skrive om fem drenge fra et band, men det er jeg ikke længere. Det har været min passion, og jeg vil aldrig lave det om. Jeg har fået så mange veninder fra Movellas. Piger jeg troede ikke eksisterede, venskaber, som man kun læser om i bøger, og oplevelser, som man ikke troede, at man ville opleve. På 3 år har jeg været i Aftenshowet, fået 3900 fans på Movellas og fået de fantastiske veninder nogensinde - alt sammen takkeværet One Direction, som ikke har nogen ide om, hvad de har givet mig.

Min far plejer at spørge mig; "Thea, hvornår holder du op med at være sådan en starfucker og lever et normalt liv udenfor skærmen?" og hvis jeg virkelig skal svare ærligt på det, så forhåbentlig aldrig. Jeg ved udmærket, at det er svært for andre, at forstå, hvordan et par drenge kan gøre så meget for en. De ser kun overfladen af det hele, ikke indersiden, ikke det sammenhold vi har. Ja, vi deler oplevelser og nye updates omkring de fem drenge fra One Direction, det er vores fælles interesse og det er det der fører os sammen. Det er det der giver os skubbet til næste skridt. Vi lærer hinanden at kende, vi kommer ind på hinanden på en anden måde end bare at snakke om One Direction. Vi hjælper hinanden, vi sørger for, at vi har et sted, hvor vi kan få hjælp, hvis alt andet ser sort ud. Vi har et sted, hvor vi kan joke og dele vores dagligdag med andre. Hvis vi er negative og måske ikke kan se positivt på tilværelsen, så er der et sted, hvor der er plads til alle, både glade og triste mennesker. Vi sørger for, at ingen er alene og altid har et sted at søge hen. Det er, hvad vi har, og var det ikke for One Direction, hvor skulle vi så have det sted? Det er en slags tryghed, en gruppe fuld af piger, som er der for hinanden. 

Som jeg skrev før, er jeg kommet igennem depression og angst på grund af One Direction, men ikke på den måde, som alle tror. Folk er rigtige hurtige til at dømme. De tror en sang kan redde en, men nej. Hvad der har fået mig på toppen igen er ikke One Directions sange, eller deres sjove musikvideoer - det er det fællesskab, som jeg er en del af. Et fællesskab, som har hjulpet mig til at se anderledes på ting, og fået mig til at indse, at jeg er god nok som jeg er. Jeg er stærk, og endnu engang fører det tilbage til One Direction. Så at sige; One Direction hat reddet mit liv, er ikke altid så overfladisk som det lyder. Der er meget mere i at være en "fangirl" end bare at fangirle over ens idol. 

Var det ikke for One Direction, så havde jeg aldrig fået udgivet min bog. Jeg ville aldrig have fundet de veninder, som jeg har nu, og jeg vil aldrig nogensinde været nået til det punkt, som jeg er nået til nu. Jeg er ligeglad med, at det hele sikkert lyder totalt vanvittigt, for man skal være der for at forstå det. Man skal opleve det, for at se, hvad der virkelig gemmer sig bag det hele. 

Var det ikke for One Direction, så tør jeg ærligtalt ikke at tænke tilbage på, hvor jeg vil være i dag. 

"Kan du ikke få nogle veninder som bor tæt på dig, i stedet for at sidde i toget hver anden weekend til København?" Det kunne jeg godt, selvfølgelig kunne jeg det, men det vil aldrig være det samme. Der er så mange forskellige mennesker, som man slet ikke kender til, fordi man lever i sin egen lille bobbel i sin egen lille by. Så endnu engang - hvis det ikke var fra One Direction, så havde jeg ikke oplevet alt det jeg har oplevet nu. 3 år lyder som lang tid, men tiden er fløjet afsted, specielt fordi jeg har tilbragt min tid, med noget jeg godt kan lide, og jeg fortryder det ikke. 

Så tak Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn for at have givet mig denne mulighed. Tak for at have ført mig sammen med så mange fantastiske mennesker. Tak for at hjælpe mig, når det var allerværst, og tak for det fællesskab, som I har bragt med jer. Tak fordi I er jer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...