Mit livs måne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2014
  • Status: Igang

1Likes
2Kommentarer
70Visninger

1. Mødet

Efter 4 års mental tortur af personen som nu var min eks. kæreste, hvad jeg besluttet, at nu ville jeg vente med alt det der kæresteri. Jeg ville først begynde at kigge igen, når jeg gik i gymnasium, hvilket først var om 2 år. I ren protest mod min eks. kæreste, havde jeg lavet en profil på en dating-hjemmeside kaldet "Speek". 
Der gik ikke lang tid før jeg havde fundet nogle flotte drenge, som jeg ville skrive med. Så jeg sendte dem en besked. Kun 2 ud af de 4-5 drenge, jeg havde skrevet til, svarede mig. Og det var der jeg fik øjnene rigtigt op. Den ene dreng som holdt samtalen kørende, var en dreng ved navn Sebastian. Den anden dreng holdt op med at svare, så jeg fokuserede på Sebastians og min samtale. 
Desværre var han ikke online særlig længe, så når jeg havde chancen, så skrev jeg, og sad så bare og ventede på svar. 
Der gik ikke længe før jeg fik hans Skype. Så flyttede vi samtalen dertil. Vi turde ikke snakke med hinanden, så vi skrev kun sammen. Når den ene havde tid og mod til at snakke, havde den anden ikke, og omvendt. 
Så fik jeg hans mobilnummer, og vi begyndte at sms'e. Hver dag. Hele tiden. Uanset hvor jeg var, så havde jeg min telefon med, i tilfælde af, at han ville skrive. Vi aftalte en dag hvor vi ville skype sammen, for første gang, og jeg gik bare og talte dage og timer, til det skulle ske. 

 

Dagen kom hurtigere end forventet. Jeg havde en veninde med hjemme, bare fordi jeg føler mig mest tryg sådan. 
Minutter gik, og jeg sad bare og stirrede på min computer. Så kom det. Skærmen lyste op med hans navn, og jeg kunne mærke, at min krop blev helt overvældet, og vidste ikke helt hvad den skulle. Så jeg lå og stirrede på skærmen et kort stykke tid, imens jeg prøvede at trække vejret normalt, men jeg blev forstyrret af min veninde som sagde:" Nadja! Tag den nu! Ellers lægger han på og tror at du ikke vil snakke!" 
Så jeg førte, rystende, musen hen til "svar opkald"-knappen. Så kom den. Den smukkeste stemme, jeg nogensinde har hørt. Jeg havde det som om, at jeg så lyserødt! Som om jeg fløj på en sky, med enhjørninger rundt om mig, som pruttede regnbuer. 
Allerede der var jeg forelsket. 
Desværre kunne jeg ikke se ham, for han havde ikke noget webcamera, men jeg tændte mig, så han i det mindste kunne få lov til at se mig. 
Samtalen sluttede hurtigere end jeg ville have det.. Men nåh ja, man kan jo ikke ligge og skype klokken lort om natten. Så jeg sagde farvel til min veninde, sad og så lidt tv med min familie, og besluttede så, at jeg ville gå op i seng.  Jeg skrev godnat til Sebastian, og der gik ikke længe før jeg fik svar. Han skrev:" Godnat søde! Sov godt og drøm sødt! Det var dejligt endelig at høre din stemme, og se dig rigtigt!" Mit hjerte smeltede næsten af glæde, og jeg lagde mig til at sove, med et smil på læben.


Der var gået nogle dage siden jeg sidst havde hørt fra Sebastian. Måske ville han mig ikke mere? 
Så jeg besluttede, at jeg ville sidde og skype lidt med nogle venner fra min klasse. 
Efter en times tid, begynder min telefon at vibrere ved siden af mig. Det var ham! Og han ringede til mig, i stedet for at sms'e! 
Min krop reagerede på  samme måde, som den gjorde, første gang vi skulle skype sammen. 
Så igen med rystende hænder, greb jeg telefonen og trykke på svar. Så fyldtes mit øre, af den smukke stemme, endnu smukkere end jeg huskede den fra skype. 
Han ville bare ringe, fordi han var på vej hjem fra skole, og ville så lige sige hej. Vi snakkede sammen i lang tid, og jeg glemte alt om den anden samtale, som jeg havde kørende. 
Vi aftalte, at vi ville mødes en dag. Men først i sommerferien. Så det fik vi overraskende hurtigt aftalt, hvilken dag, hvor henne, og hvad tid han skulle komme. 
Der var lang tid til, at jeg skulle se ham. 3 uger! Jeg var ved at dø af længes, allerede midt i uge 1.. 

 

Dagen kom. Endelig! Jeg var frisk lige fra det sekund, mit vækkeur ringede. Jeg skulle se Sebastian om mindre end 2 timer! 
Jeg skyndte mig at gå i bad, og løb derefter ned, og spiste morgenmad med min familie. Så spurtede jeg op af trapperne, op på mit værelse, og hen til mit klædeskab. Jeg havde tøjkrise! Hvad skulle jeg tage på?! Det måtte ikke være for pænt, for det ville bare være underligt. Det skulle heller ikke være noget langærmet, for det var virkelig varmt udenfor! Det måtte heller ikke være mine ynglings jogginbukser, for selvom jeg elskede de bukser, så ville de sende et dårligt førstehåndsindtryk. 
Så så dum (og nervøs) som jeg var, tog jeg en knælang, sort, uldkjole på, som faktisk er en vinterkjole. Så jeg var ved at få et hedeslag, da jeg skulle hen på stationen og hente ham. 

Togene kørte hurtigt forbi, og hver gang et stoppede, var mit hjerte ved at springe ud af kroppen på mig, med tanken om, at han kunne komme ud når som helst. 
Der gik dog først 20 min. fra jeg var henne på stationen, til han kom. 
Men da de 20 minutter var gået, kom han også! Han var høj, lidt tynd, men det lagde man ikke så meget mærke til, for han var veltrænet! Han havde pjusket, halvlangt, brunt hår, og var solbrun i huden! Han havde de smukkeste øjne, jeg i mit liv har set! En farve, som er en blanding af en masse farver. Grøn er mest central, men der er også lidt blåt, brunt og gyldent i! Hans læber var store og fyldige. 
Han var, hvad jeg ville kalde, fuldstændig perfekt! 

Det var det lykkeligste øjeblik! Mit hjerte pumpede så hårdt, at jeg troede, at det ville pumpe ud af mit bryst, og jeg havde det som om, jeg skulle besvime. 
Jeg løb i armene på ham, og sådan stod vi og krammede lidt. Så før jeg vidste af det, havde jeg løftet mit hoved, og placeret mine læber på hans! Jeg havde været så nervøs, at jeg ikke havde tænkt om det, men gjorde det bare! 
Jeg var så lykkelig! Jeg vidste det bare! Ham her, ham ville jeg have! 
Resten af dagen var super hyggelig! Vi lå i min seng og snakkede, sad på gulvet og snakkede, gik en tur og snakkede, og en gang i mellem, sneg der sig også et lille kys ind. 
Da han så skulle hjem, havde vi allerede planlagt næste gang vi skulle ses igen, og jeg var så lykkelig, at jeg slet ikke kunne koncentrerer mig om andet, end tankerne om ham. 
Alt det jeg havde sagt om, ikke at ville have en kæreste inden gymnasiet, havde jeg glemt i det sekund, han trådte ud af toget. 

Vi skrev sammen i måneder, havde set hinanden en del gange, og i midten af sommerferien, blev jeg inviteret med op i sommerhus, sammen med ham, hans mor, lillebror og lillesøster. 
Jeg snakkede med mine egne forældre om det, og jeg fik lov! Så jeg skulle være deroppe i 3 dage! 

Mine tanker fløj, og jeg havde på en fornemmelse at han ville spørge mig, om vi skulle komme sammen. Men det var bare en fantasi, tænkte jeg hele tiden til mig selv. Jeg ville bare lade tingene gå helt af sig selv. 
Da jeg kom derop, var det ham der åbnede døren, og bød mig velkommen. Så hjalp han min far med, at få slæbt mine ting ind i huset, på det værelse vi skulle sove i, og jeg gik så ud i haven og sagde hej til hans familie. Jeg havde mødt hans mor, lillebror og lillesøster før, men der var to andre deroppe også. Det var hans mormor og morfar. Nogle dejlige mennesker, alle sammen! Så sagde jeg farvel til min far, som skulle hjem igen, og så fik jeg en rundvisning. Huset var småt  og hyggeligt! Vi havde fået lov til at sove i gæsteværelset, som havde dobbeltseng og egen udgang til haven. 
Haven var kæmpe! Det var først en stor græsplæne, så hvis man gik ned ad en lille trappe, så kom man til en lidt mindre end, og gik man ned af endnu en trappe, kom man direkte ned til havet! Det var alt sammen deres, og jeg tænkte for mig selv "det her kunne jeg godt vænne mig til"

Vi hyggede os rigtig meget den først dag, både alene, men også sammen med hans familie. Mest hans lillebror, som var 12, for hans lillesøster på 3, ville hellere være sammen med hans mor. 
Vi gik ned til vandet om aftenen, og sad på en bænk og kiggede ud over det store hav. Solen var ved at gå ned, og for første gang i lang tid, følte jeg mig rigtig elsket. Elsket og tryg. Jeg kunne sidde, med hans arm om mig, for evigt. Jeg ville gerne bo sådan et sted. Bare ham og mig. 

Da det var blevet sent, og mørket begyndte at melde sin ankomst, besluttede vi os for, at gå i seng. Vi sagde godnat til hans familie og lagde os, side om side, og kiggede hinanden i øjnene. Så kom spørgsmålet. Han sagde:" Jeg ville have spurgt nede ved vandet, men Benjamin var jo med, og han ødelagde lidt stemningen med hans åndssvage sange. Så jeg spørger dig her i stedet for. Jeg tænkte på, om du havde lyst til, at gøre det officielt? Dig og mig?" 
Jeg stirrede bare på ham. Jeg havde haft ret! Det var ikke bare en dum fantasi! Han havde rent faktisk spurgt mig! 
Jeg havde det som om, at jeg kunne græde af glæde, men der kom bare ikke nogle tårer, så han troede, at jeg var ved at afslå, fordi jeg ikke sagde noget. Men så fik jeg kontrol over min krop igen, og nikkede så. 
Han var endelig min! Drengen, jeg havde haft i tankerne, siden første gang han svarede mig over speek. Drengen, som jeg var blevet forelsket i, det sekund han kom ud af toget! 
Vi begyndte at kysse, og det ene førte til det andet. Før jeg vidste af det, lå vi nøgne sammen, med fælles ånddrag og svedige kroppe. Hvor var det dejligt, endelig at få lov at røre hans krop, uden noget stof over. Mine hænder startede i hans hår, hvorefter de langsomt kørte ned over hans ryg. Op og ned ad hans ryg, som om min fingre prøvede at huske følelsen. De sluttede på hans røv, for jeg kunne ikke nå længere, men jeg lod dem hurtigt glide op på hans ryg igen. Ikke fordi, at jeg ikke brød mig om at have mine hænder der, men de havde det bedst på hans ryg. 
Lidt tid efter, puttede jeg mig ind til ham, så vi lå i ske, og der gik ikke lang tid, før vi faldt i søvn. 

Jeg vågnede til duften af risengrød. Eller det troede jeg, at det var. Så jeg tog noget tøj på, og gik ud af værelset. Sebastian stod i køkkenet og lavede havregrød til morgenmad. 
Han kom hen, kyssede mig på panden og sagde:" Godmorgen prinsesse! Har min kæreste sovet godt?" 
Jeg smeltede af glæde indeni, da jeg hørte ham sige det højt, for jeg havde været sikker på, at alt bare havde været en drøm. Jeg nikkede bare, for jeg var stadig lidt for træt til at tale, og han smuttede ud i køkkenet igen. Han kom dog hurtigt tilbage, med to skåle fyldt af havregrød. 
Sebastian satte noget musik på, trak stolen ud, og skubbede stolen ind for mig. Så sad vi der og spiste, imens romantisk musik spillede sagte i baggrunden. 
Hans mor, bror og søster var på stranden, sagde han, så vi havde morgenen i huset alene. Det var dejligt. Efter morgenmad, satte vi en film på, men jeg nåede ikke at se så meget, før jeg faldt i søvn igen. 

Dagene i sommerhuset var ret ens, men ikke destro mindre fantastiske! Det var den bedste sommer, jeg har haft, i meget lang tid! 

 

Og romantikken fortsætter stadig! Vi har oplevet så mange ting sammen, at det ville tage meget lang tid, at fortælle om dem alle. 
Det var en ægte historie, om min kæreste og jeg, og snart har vi været sammen i 13 måneder. Altså er det her over et år siden, at det skete. Men dog husker jeg det, som var det igår. 
Det var kærlighed ved første blik, og selvom der er gået så lang tid, bliver jeg stadig lige så forelsket hver gang jeg ser ham, som første gang jeg så ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...