HAPPY LITTLE PILL {1D} - One shot

*Dette er mit bidrag til What If? konkurrencen!* Harry Styles er håbløst forelsket i Louis Tomlinson. Det har han været siden de i X-Factor for 4 år siden blev sat sammen med 3 andre drenge der dannede gruppen One Direction. Harry prøvede at starte et forhold med Louis, men han blev afvist. Nu er der gået 4 år, men er Harry endelig kommet over Louis? Har Louis gennem årerne fået opbygget følelser for Harry?

7Likes
1Kommentarer
497Visninger
AA

1. HAPPY LITTLE PILL

 

 HAPPY LITTLE PILL {1D}

~~~~~~~~~~

 

"Oh blazed eyes, empty Hearts

Buying happy from shopping carts,
 
Nothing but time to kill
 
Sipping life from bottles.
 
Tight skin, bodyguards,
 
Gucci down the boulevard
 
Cocaine,
dollar bills and
 
My happy little pill,
 
Take me away
 

Dry my eyes,
bring color to my skies
 
My sweet little pill,
take my hunger
 

But within, numb my skin"
 

 

Fredag d. 25 juli 2014

 

Harry havde haft en følelse af begær og jalousi i lang tid nu. Men han kunne stadig ikke forstå hvorfor. Eller det kunne han jo godt inderst inde. Men det gav ikke nogen mening for ham mere. Normalt ville han bruge sin sunde fornuft der ville fortælle ham, at han blev nødt til at give slip på Louis. Glemme ham. Eller mere præcist; hans tiltrækning til Louis. Men det var han for vigtig til. Han betød simpelthen for meget Harry. Og desuden ville det heller ikke kunne lade sig gøre. De var jo trods alt i det samme band og de blev nødt til at se hinanden konstant. Dog var der en ting som han fik ud af, af den - snart tre timers - konstante tankestrøm i vindueskammen, en flaske vodka og et par ecstasy piller; han blev nødt til at vinde Louis tilbage. Få ham væk fra hans såkaldte kæreste.

 

Harry havde prøvet at indlede et forhold med Louis for lang tid siden. 4 år mere præcist. Men Louis havde blankt afvist ham. Det havde taget hårdt på ham. Altså alt det med Louis. Da de første gang mødtes i X-Factor havde Harry jo forelsket sig med det samme. Kærlighed ved første blik som man siger. Men nu havde Louis en kæreste. Eleanor var hendes navn. Det var ikke engang kønt, og det var hun ved gud heller ikke selv. Eller det var hun vel. Faktisk lige en pige for Louis. Men det burde hun ikke være. Harry mente i hvert fald selv at han var den perfekte fyr for ham. Men som med alt andet der havde noget at gøre med Eleanor, så Harry det som en god mulighed for at rakke ned på hende.

 

Det kunne ikke være sandt at han kunne elske nogen mere end han elskede mig, tænkte Harry for sig selv. Harry og Louis plejede at være bedste venner, men nu havde Louis jo Eleanor, så der var ikke mere tid til Harry åbenbart. Imens hans deprimerende tanker fløj rundt i hovedet på ham, skulede han ud af vinduet så han kunne se helt hen til den spejlblanke sø, der var lokaliseret i centrum af parken på den anden side af vejen. Hyde Park hed den. Da han var en lille dreng uden forhindringer, forpligtelser og hvad der nu ellers hører med til at blive voksen og en del af det største boyband i verden, havde hans mor jævnligt taget ham med hen til en lignende sø hjemme i Cheshire, for at fodre ænderne om vinteren. Men nu var det sommer, og de kunne sikkert selv finde føde uden hans hjælp.

 

Og det fik ham til at føle sig hjælpeløs. Ligesom når de utroværdige journalister fra sladderbladene skrev at han var en mandeluder, der ikke gjorde andet end at gå til fest hver aften og finde en ny pige hver gang. Eller når Modest! ikke ville have at Harry kom ud som homoseksuel, fordi det ville skade bandets popularitet. Eller når ens største kærlighed hellere vil være sammen med en eller anden tilfældig pige end en af verdens mest charmerende ungkarle. I hvert fald i følge et eller andet sladderblad. Hvilket sladderblad var Harry ligeglad med. Det vigtigste var vel at der var et eller andet der synes det. Men han kunne jo ikke gør noget ved nogen af tingene, så det fik som sagt ham til at føle sig hjælpeløs. Og det var også derfor han begyndte at tage stoffer og drikke så sindssygt meget som han gjorde.

 

Lidt senere på dagen da Harry var i færd med at drikke den anden flaske vodka og sluge endnu en af de utallige ecstasy piller med ordet "SKY" på, (det lignede faktisk lidt at det næsten var tatoveret på), ringede det på døren. Fordi han ikke havde lavet meget andet end at sidde ned, tænke og indtage sygelige mængder alkohol og stoffer, fik han et chok da han hørte den ringende klokke, der indikerede at der var nogen der gerne ville i kontakt med Harry. Eller personen ville i hvert fald ind i hans luksuriøse penthouse, for nu lød der et bank efterfulgt to andre. Bank. Bank, bank. Lyden af bankene gav genlyd i hans kranie og en konstant ringende lyd fandt vej til hans ører. Det sortnede for hans øjne da han rejste sig op og en smag af bræk bredte sig i hans mund. Harry skyndte sig ud på toilettet for at kaste alt det, han havde spist og drukket i løbet af dagen op. Han rejste sig fra gulvet og tørrede munden for derefter at børste tænder. Først efter et par minutters børstning for at få den klamme smag af vodka væk, bredte der sig endelig en dejlig smag af pebermynte i hans mund. Harry kom kort til at fange hans eget blik i spejlet og lidt efter begyndte der at strømme tårer fra hans øjne ned af hans efterhånden våde ansigt. Harrys deprimerende tanker begyndte igen at tage over og før han vidste af det havde han åbnet munden i rasseri og sagt: "Jeg er ikke noget værd! Louis vil aldrig have en som mig! Jeg er alt for fed og klam til ham! Det var derfor at han afviste mig dengang for 4 år siden!" Harry begyndte at stortude, og før han vidste af det kom hulkene ud af hans mund, et efter et. Hulk. Hulk, hulk.

 

En smag af salt og jern i hans mund fik ham tilbage til sig selv. Han havde bidt hul i hans læbe men i stedet for at tænke over det, skyndte han sig at få tørret sine øjne og gemme alle sporene af, hvad der var sket inde i stuen væk og få det ind på hans soveværelse.

 

Lidt efter lød der igen nogle insisterende bank fra døren. Da han endelig fik åbnet døren stod ingen ringere end Louis i egen høje person. "Hej Harry." Sagde Louis en smule anspændt. Harry var alt for smadret til at tale, så han gav bare et nik til Louis. Harry havde ikke regnet med at Louis ville komme hjem til ham alene mere, efter at han havde erklæret sin kærlighed til Louis. Selvom det var lang tid siden. Louis havde selvfølgelig været hjemme hos Harry, men det var mens de andre drenge også var der. "Det var alligevel for godt til at være sandt" mumlede han med en nedtrykt mine, da Liam, Zayn og Niall også gjorde sin entre i lejeligheden.

 

"Hey Harry, lang tid siden!" Sagde Niall og åbnede armene til et kram, som Harry tog imod lidt tøvende og forsigtigt. Hvorfor skulle de også være her? Jeg får jo aldrig en chance for at vinde Louis tilbage, eller bare snakke med ham hvis de andre skal sidde og følge interesseret med i vores samtale, tænkte han småirriteret. Harry havde aldrig fortalt Zayn, Liam og Niall at han var homoseksuel. Men Louis selvfølgelig! De havde trods alt været bedste venner i lang tid. Louis havde nok også regnet det ud, da Harry og ham mødtes for 4 år siden. Harry kunne huske det som om det var i går.

 

Da Harry havde modtaget et kort kram fra dem alle spurgte han endelig hvorfor de overhovedet var kommet. "Vi synes bare at det var lang tid siden vi havde lavet noget allesammen sammen", svarede Liam mens han kiggede rundt på de andre som nikkede før Zayn fortsatte hvor Liam slap. "Vi synes også bare at du har virket så nede på det sidste, og så ville vi lige tjekke til dig. Du kommer altid forsent til prøverne og du drikker og går til fest meget mere end du plejer. Er det din mormor igen? Har hun fået det værre? Du ved at du altid kan fortælle os når noget er galt, Harry." Zayn sagde det sidste lidt nervøst, men kiggede derefter dybt i Harrys øjne og slap først øjenkontakten da han nikkede.

 

Fordi det var så lang tid siden at alle drengene havde været samlet, lå der en akavet stilhed over dem. Eller rettere; det var lang tid siden at Harry havde været sammen med resten af drengene. Han prøvede altid at undgå diverse filmaftener eller bare at være sammen med dem. Der var nogle få samtaler i gang, men i stedet for at være med i dem holdte Harry sig udenfor og spillede på sin telefon. Selvom de andre ikke lagde mærke til det, sad Harry og fulgte med i hver og en samtale. Men der var specielt en som tog hans opmærksomhed. Zayn og Louis sad og snakkede lavmælt. Imens skævede Zayn hele tiden til Harry. "Prøv lige og se hans pupiller, for helvede! De er dobbelt så store, som de plejer, Louis! Kan du ikke se det?" Zayn prøvede at beherske hans stemme, men det lykkedes ikke for nu sad alle og stirrede på Harry som han var en statue. For første gang i lang tid sagde Louis noget til Harry. "Harry er du påvirket er noget?" Han så på Harry med et indtrængende blik, der kunne få selv den stærkeste til at krympe sig. Da Harry ikke svarede, tog Louis hårdt fat i hans kæbe og så i hans øjne, mens han spidsede læberne. "Han er helt klart på et eller andet." Da Louis sagde det, rejste Harry sig med en hurtig bevægelse. "Jeg ved ikke hvad du prøver på at sige, men jeg har det helt fint." Fordi Harry rejste sig så hurtigt blev han svimmel, og var faldet hvis ikke drengene også havde rejst sig og taget fat i ham.

 

"Wow, wow, wow tag en slapper, Harry!" Niall kiggede lidt mærkeligt på Harry som drengene stadig holdte fast i. Han rev sig ud af deres greb og Louis så vredt på ham. "Hvad fanden Harry?" "Jeg er bare stresset, okay?" "STRESSET? Vi er sku da alle sammen stressede lige for tiden! Vi skal skrive et nyt album, og så tager vi på tour igen. Jeg kommer sku da til at savne Eleanor helt sindssygt. Men det er ikke ensbetydende med at vi også tager stoffer og drikker os i hegnet hver dag ligesom du gør!" Vreden lyste ud af Louis' øjne og Harry skulle lige til at slå ham, hvis det ikke var fordi at Liam brød ind. "Guys stop det nu!" Endelig slappede Harry lidt af. Eller det troede drengene da, men han skyndte sig hen og slog en knytnæve ind i væggen, så der lød et højt brag. Harry kunne ikke tage at Louis brugte Eleanor imod ham. Det var simpelthen for hårdt. Det var derfor han tog pillerne. Så han kunne slippe væk fra alting. Når han tog dem tænkte han ikke på, hvor meget han ville kysse Louis, røre Louis og bare være sammen med Louis. Når han var nede kunne han komme op igen med dem. Det var det eneste der virkede. 

 

Louis kiggede med et blik fyldt med bekymring og medlidenhed på Harry. "Hvorfor gør du det her Harry?" "Hvad mener du helt præcist?" Harrys stemme var ikke længere hård, men mere som en lille dreng der lige er startet i børnehave og skal sige farvel til sine forældre for første gang. Louis gik et skridt tættere på Harry. "Jeg mener hvorfor tager du de her piller?" Da Harry så pillerne ligge i en lille pose i Louis' hånd, trådte han væk fra ham, og knyttede næverne så hans knoer blev helt hvide. "Hvor har du dem fra?" Da Louis ikke svarede med det samme hævede Harry stemmen. "Jeg spurgte; hvor har du dem fra?" "Imens du smadrede din hånd ind i væggen, gik Zayn og Niall ind på dit soveværelse og fandt dem!" Nu havde Louis også hævet stemmen. Dog var den endnu mere vred og næsten dobbelt så høj som Harrys. "Harry nu spørger jeg dig igen for sidste gang; Hvorfor tager du pillerne?" "Fordi jeg er så mega forelsket i dig! For guds skyld Louis! Du af alle mennesker burde vide hvad jeg føler for dig!" Louis så overrasket, men såret på Harry. 

 

"Drenge går I lige ind i køkkenet?" Liam, Zayn og Niall nikkede til Louis og sendte nogle opmuntrende blikke til ham, da de gik mod køkkenet og lukkede døren bag sig.

 

"Men det forklarer stadig ikke hvorfor du tager pillerne." Louis krydsede sine arme og så afventende på Harry.

 

"Jeg har det ligeud sagt forfærdeligt. Jeg kan ikke klare at du aldrig bliver min. Jeg kan ikke klare, at hver aften er det hende der kysser dig godnat. Jeg kan ikke klare, at du ikke gengælder min kærlighed. Det er det pillerne hjælper på. De tager mig væk fra alt det onde. Men når jeg så kommer tilbage, og pillerne mister deres virkning, ville jeg bare ønske at det kunne blive os to, Louis. Men jeg går nu for jeg kan ikke klare at blive afvist af dig igen." Harry vendte om på hælene og skulle til at gå ud af døren, men Louis nåede at tage fat i hans underarm og dermed stoppe ham.

 

"Harry jeg...tiden har aldrig været rigtig før. Jeg kunne ikke indse at jeg følte noget for dig for 4 år siden. Og så fik jeg en kæreste, Eleanor. Jeg fandt hende i sengen med en anden fyr i morges. Så nu... nu er tiden perfekt."

 

Harry nåede ikke at høre det sidste så han udbrød pludselig: "Jeg er ligeglad, Lou. Jeg er sindssygt forelsket i dig, men når du ikke føler det samme så..."

 

"Hvad var det du lige sagde?" Louis sendte Harry et undrende blik, men Harry kunne ikke undgå at se det smil der var ved at pible frem på Louis' læber.

 

"Jeg...Jeg er..." Harry kunne ikke sige det igen. Han ville ikke kunne klare at blive afvist af Louis for anden gang.

 

Louis trådte et skridt nærmere på Harry. Og et til. "Sig det. Du kan godt. Du er ikke Harrold Styles for ingenting." Han udtalte Harrys navn som han plejede at gøre da de var yngre og bedstevenner. Nu trådte Louis endnu et skridt tættere på Harry så der var mindre end fem centimeter i mellem dem.

 

"Jeg elsker dig!"

 

Da ordene endelig forlod Harrys mund bredte det største smil sig på Louis' læber. Før Harry nåede at reagere havde Louis presset sine bløde læber mod hans. Først var det bare et lille kys, men det udviklede sig hurtigt og før Louis vidste af det havde Harry presset ham op af døren der førte hen til gæsteværelset så der forlod et lille støn fra hans læber hvilket Harry ikke kunne andet end at smile af. Harry havde aldrig været så glad før. Bare det at for få  timer siden havde han siddet i vindueskammen ud til Hyde Park og bællet vodka og været så ulykkelig som aldrig før. Pludselig afbrød Louis kysset.

 

"Harry?" Louis var stadig forpustet fra før så det kom kun ud som en hvisken.

 

"Mmhh?"

 

"Jeg elsker også dig!"

 

~~~~~~~~~~

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...