Love On The Big Screen

Mit bud til Daniel Radcliffe konkurrencen

1Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

1. Uventet biografdate

Det var en sen, regnfuld aften da nitten årige Silja, smuglede sin cola og sin pose med Matador mix med ind i biografen. Selvom det var i mod reglerne gjorde hun det, ligesom så mange andre havde gjort det før hende. 

Der var femten minutter til at filmen begyndte, så lyset i biografen var endnu ikke blevet slukket. Hun havde valgt en tilfældig romantisk komedie. På trods af at det ikke rigtig var hendes smag, så tog hun i biografen alligevel.

 

Silja var vanemenneske. Altid samme rutine, dag ud og dag ind, så derfor havde hun, for snart to år siden besluttet sig for at prøve noget hun ikke havde gjort i årevis. At tage i biografen. Hun skulle se den sidste Twilight film, for nu havde hun allerede set og købt de andre film i Twilight-sagaen, Så nu skulle den sidste selvfølgelig også ses. Hun skulle se den en tirsdag aften, klokken 18:30, i Sal 1, række 9, sæde 10 . Så selvom at det var meningen at det bare skulle have været en spontan tur i biffen, endte det med at blive endnu en af hendes mange rutiner.

Så her sad hun så i biografen igen, samme ugedag, samme tidspunkt, samme sal, samme række og samme plads, som hun havde gjort hver eneste tirsdag, siden hendes spontane tur i biografen.

Silje blev ved med at studere sine lange, sort lakerede negle, videre op til hendes neglebånd og derefter på hendes blege hånd. På trods af at det var sommer, havde hun ikke meget lyst til at være udendørs, i mens hun ventede på at minutterne i sneglefart skulle gå. Hun kiggede en enkelt gang rundt i salen, for at se om der var kommet andre end hende, men salen så ud til at forblive tom, lige som hun havde forventet.

 

I mellemtiden havde enogtyve årige Joe købt sin store gang popcorn og sine store cola der fuldt med og var på vej ind i biografen. I samme sal som den Silja sad i.

Han var en meget spontan mand, der elskede at prøve nye ting, rejse og ja, være spontan, desværre havde han ikke særlig meget tid til at lave alle de ting han gerne ville, da han havde et job som kontor assistent i hans fars firma. Så for en gang skyld havde han taget tidlig fri fra arbejdet, valgt en tilfældig film og taget i biografen

Joe fremviste billetten til piccoloen i døråbningen og han fortsatte ind.

"Række 9, sæde 11" mumlede han for sig selv. Han kiggede op og så en spinkel, ung dame på samme række som hans. Han fortsatte hen ad rækken, og fandt ud af at han skulle sidde ved siden af damen.

"Uhm, undskyld frøken, er du venlig at flytte dine ben og din taske så jeg kan komme forbi?" Hun kiggede op på ham og deres øjne mødtes, de stirrede i hinandens øjne indtil de begge indså den akavede tavshed der var opstået, og Silja flyttede sine ben og sin taske så han kunne komme forbi.

"Mange tak" Sagde han rødmende, han var ikke vandt til at der var nogen han havde følt sig så tiltrukket af i lang tid. Han slog sig ned ved siden af hende og begyndte at små-spise af popcornene.

Lyset blev dæmpet og reklamerne før filmen begyndte. De sad i pinlig tavshed og så reklamerne samtidig med at de en gang i mellem, mod deres vilje, skævede lidt til hinanden.

Endelig tonede filmens titel frem på skærmen og de vidste begge at filmen skulle til at begynde. Silja kom med et triumferende "yes!". Joe kiggede betaget, men også smilende på hende da han hørte hendes lille udbrud. Silja lagde mærke til at han så på hende og hun mærkede at hendes kinder lynhurtigt blev varme.

Filmen var langsomt begyndt og Joe kom hele tiden med små kommentarer til filmen om hvordan han syntes at den kunne blive bedre.

"Er du typen der kommentere alt i alle film du ser?" Spurgte hun stille.

Han var overrasket over hendes spørgsmål, og tænkte lidt over sit svar.

"Ja, det er måske lidt fjollet, men jeg havde faktisk en drøm om at lave film da jeg var barn. Er det irriterende at jeg gør det?" Hun rødmede lidt ved hans svar, hun var ikke vant til at mænd var så åbne overfor hende, hun var mere vant til at de forsøgte at undgå hende, for de synes vist at hun var lidt af en 'freak'.

"Næh, jeg synes ikke at det er irriterende, du har ret i de fleste af dine kommentarer, men fortæl mig lidt mere om din drøm, hvorfor laver du ikke film?" Han smilede over hendes svar.

"Det er noget af en historie at du ved det." Hun løftede diskret det ene øjenbryn og vendte sig mod ham.

"Fortæl det alligevel, denne her film er simpelthen så kedelig". Han svarede "Okay",  satte sig tilbage i sæddet, foldede hænderne på maven, smilede over sit minde og begyndte at fortælle:

"Det startede da jeg var ni år gammel, jeg sad og så Titanic med mine forældre og pludselig faldt jeg i søvn" Han holdt en lille pause, men blev afbrudt af Silja der sad og kiggede betaget på ham.

"Wow, det må jeg sige, det er noget af en livs historie" Hun smilede flabet og han tog pegefingeren op foran hendes læber og tyssede på hende.

"Jeg er ikke færdig, lad mig nu tale." Silja kvalte et grin og lod ham fortsætte.

De følte begge to en kemi i mellem dem, men var begge for nervøse overfor det emne, de havde begge ar på sjælen på grund af mislykket kærlighed.

 

"I søvnen drømte jeg at jeg stod bag kamerarene i stedet for bag skærmen, jeg følte nærmest at det var mit kald" Da han var færdig med hans historie kiggede Silja stadig betaget på ham, hun havde studeret hans ansigt i mens at han havde fortalt, han havde havde smilerynker under øjnene, hans mund var næsten formet som et hjerte, han havde krøllet hår, der nok var blevet klippet for nyligt, små skægstubbe på hagen. Hendes hjerte sprang et slag over hver gang hun så hans kridt hvide smil og det føltes som om at hendes hjerte gik i stå ved at se ind i hans store, klare, brune øjne.

"Hvorfor laver du så ikke film?" Spurgte hun. Han tænkte længe over sit svar, han vidste det vist heller ikke helt selv.

"Jeg tror det er fordi jeg ikke ville skuffe min far, han mente at jeg skulle arbejde i hans firma, så det er så det jeg gør nu" Han holdt en lille pause "Men hvad laver du så?"

Nu var det Silja til at fortælle, og Joe til at iagttage hende. Han så hendes markerede kindben, hendes perfekt plukkede øjenbryn, hendes rosenrøde læber, hendes lange, mørke hår og hendes, store, smukke øjne.

Hun fortalte om hendes mange rutiner, hendes barndom. Hun fortalte alt hun kunne komme i tanke om at fortælle.

 

De to timer som filmen varede, gik rigtig hurtigt og de følte begge to at de havde en fundet slags ubrydelig forbindelse. Det var nærmest kærlighed ved første blik. Selvom de begge syntes at det var noget opreklameret vås, havde tanken strejfet dem begge.

Da filmen var færdig, gik de hånd i hånd ud til parkeringspladsen.

"Ses vi igen?" Spurgte Joe. Han havde vendt og drejet tanken lige siden at 'The End' havde vist sig på biografskærmen.

"Måske.. du kender mig bedre end min mor, så skal vi ikke lade skæbnen om det?" Hun smilede nervøst. Hun var på ingen måder klar til noget seriøst. Joe grinte let.

"Jo, lad os det" De gav hinanden et hurtigt kram og gik hver til sit. Joe tilbage til sit liv som kontorassistent og Silja tilbage til sit rutine liv. Deres blikke mødtes en sidste gang før de satte sig ind i hver sin bil og i dette.

På vej hjem i bilen tænkte Silja på den magiske oplevelse hun havde haft i biografen, og hun indså at han måske kunne have været manden i hendes liv, men hun så ham aldrig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...