Strong - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Louis Tomlinson. Lyder det bekendt? Selvfølgelig gør det det. Men for 16 årige Diana er det en helt normal ting. Hun er nemlig søster til den 22 årige sanger fra One Direction. De har altid været uadskillelige, indtil Diana besluttede sig for at tage et år til USA som udviklingsstudent. Det ender bare ikke, som hun regnede med, og da hun kommer hjem må hun gå til psykolog hver anden uge. Hun kaster op, skærer i sig selv og hun lider af en voldsom form for angst. Alt det ved hendes forældre og søstre. Den eneste der ikke ved det er Louis. Så da hendes forældre beslutter sig for at sende hende over for at bo ved sin bror i London, med løgnen om at hun ikke har det så godt psykisk, bliver sommeren lige pludselig forandret meget for både Diana, Louis og bandkammeraten Niall. Vil Louis mon finde ud af det og hvad med de andre drenge?

10Likes
5Kommentarer
412Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg førte min hånd op til døren og bankede forsigtigt på. Min far lagde en hånd på min lænd, så jeg kunne mærke, at han stadigvæk var der. Fodtrin kunne høres på den anden side af døren, og et sus gik igennem min mave. Foran os stod en smilende dreng med åbne arme. Jeg tog et lille skridt frem, og han lagde armene om mig.

”Hvor har jeg savnet dig Diana”. Jeg kiggede op på min bror og mærkede så, at han kyssede mig forsigtigt i panden. Jeg mumlede et ’i lige måde’, og lod ham trække mig ind i gangen. Min far satte mine tasker ind og gav mig et kram.

”Pas godt på dig selv og ring hvis der er det mindste, ” hviskede han blidt og gav slip på mig. Jeg vinkede, og han lukkede døren efter sig.

 

Tv’et kørte, da der pludselig kom en masse larm ude fra gangen af. Jeg kiggede over på Louis, som forklarede at det bare var drengene. Med drengene mente han jo selvfølgelig resten af bandet. Jeg havde mødt dem en masse gange inden jeg tog til USA, og jeg savnede dem faktisk en del. Da døren blev åbnet, og fem drengehoveder kom ind var den første til at kramme mig selvfølgelig Liam. Han havde altid været ligesom en anden bror for mig. Derefter fik Harry, så Zayn og til sidst Niall. Men der var et eller andet nyt over ham, som jeg ikke kunne forklare. Som han stod der i sin hvide polo og kiggede genert på mig. Han så virkelig nuttet ud. Det havde jeg aldrig tænkt om en dreng før.

”Hvordan har du det? ” spurgte han om. Ved lyden af hans stemme kom der sommerfugle i min mave. Jeg svarede, at jeg havde det godt og slog så den ellers dejlige fornemmelse i maven væk og satte mig ned igen.

 

Som aftenen gik blev drengene mere og mere urolige. Vi havde ikke fået mad endnu, da pizzaerne Louis havde bestilt for halvanden time siden stadig ikke var kommet. På trods af at de havde sagt, at der ville gå 15 minutter. Så til sidst havde Niall ringet til dem og sagt at det ikke kunne passe og spurgte om de havde glemt os. Det havde de. Men fordi de havde lavet fejlen, gav de os en ekstra pizza gratis. Så da pizzaerne endelig var kommet sænkede roen sig over os. Jeg havde allerede spist tre stykker og kunne mærke, hvordan jeg bare ikke kunne holde det i mig mere.

”Undskyld mig drenge. Jeg kommer om lidt, ” undskyldte jeg og gik med hastige skridt hen til toilettet. Jeg lagde mig ned foran toilettet, og gjorde som jeg plejede. Stak to fingre i halsen.

 

LIAMS SYNSVINKEL

”Jeg skal lige hente noget drenge, ” sagde jeg og rejste mig. Diana havde ikke set særlig glad ud, da hun rejste sig. Jeg tænkte, at hun nok var gået på toilettet og rigtigt nok, var døren låst. Jeg lagde forsigtigt hovedet mod døren og kunne høre en svag hulken. Jeg blev stående lidt og kunne derefter høre lyden af opkastning. Jeg bankede på og spurgte:

”Diana? Er du okay? ”. Det eneste jeg kunne høre var mere opkastning og højere hulk. Jeg bankede hårdere på.

”Diana luk op! ” Intet skete. Jeg ville ikke fortælle Louis noget, da jeg vidste hvor bange han ville blive. Så jeg satte mig bare opgivende ned og ventede.

 

DIANAS SYNSVINKEL

Jeg havde godt hørt Liam kalde. Og jeg håbede bare inderligt på, at han ikke havde hentet Louis. Jeg rejste mig op og tørrede munden. Jeg låste døren op, og Liam kom straks ind og låste døren igen.

”Hvad så? Er du okay? Hvad er der sket? ” Alle de spørgsmål drev mig til vanvid. Jeg besluttede mig for bare at lyve, så jeg satte et smil op og sagde:

”Det er okay Liam. Jeg tror bare jeg spiste lidt for meget pizza. ” Han lignede ikke en der troede særlig meget på det, men han sagde alligevel intet andet. Han tog bare min hånd, låste op og førte mig ind i stuen igen. Drengene kiggede alle hen på os, og jeg smilte bare.

”Diana har det ikke så godt, så jeg følger hende lige i seng. Jeg kommer om lidt igen drenge, ” hørte jeg fra Liam, og Louis rejste sig med det samme, men jeg vinkede bare afværgende med hånden og forklarede, at han skulle sætte sig ned og så kunne vi snakke i morgen. Så han satte sig ned og sukkede:

”Diana hvorfor gør du altid det her? ”

”Louis! ” svarede jeg skarpt.

”Vi tager den her i morgen, ” svarede jeg, drejede om på hælen og gik hen til det værelse jeg fik tildelt tidligere. Liam fulgte stille efter, men jeg tror, at han havde opgivet at få mere ud af mig i aften. Så han lod mig gøre mig færdig, kyssede mig forsigtigt i håret og lukkede stille døren efter sig. Jeg havde været her i en dag, og Liam var allerede kommet på sporet af noget. Det kunne kun gå galt det her år.

__________________________________________________________________________

Så! Det var andet kapitel! Hvis I læser med, må I meget gerne fortælle hvad I synes, og om kapitlerne skal være længere og så færre kapitler eller om i hellere vil have kortere kapitler men flere af dem! Sille :-) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...