Hold me tight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
16-årige Alberte, der er udvekslingsstudent i den solrige, californiske, kystby Palm Hills, lever det søde liv med High School fester, veninder og afslappende weekender på de kilometerlange, hvide sandstrande, der omringer den lille by. Men pludselig tager den udveksling, der bare skulle have været en oplevelse og lidt udfordring i den unge teenagers liv, en drastisk drejning, da en uventet gæst kommer ind i billedet helt tilfældigt. Men gæsten er ikke hvilken som helt gæst, det er nemmelig den verdensberømte stjerne, Justin Bieber, og lynhurtigt er Albertes liv ændret for altid, da følelserne begynder at blomstre mellem dem og sommerfuglene baske i begge maver. Pludselig skal hun vende sig til den helt nye tilværelse, de problemer der opstår, tæmme hendes vilde følelser og samtidig tænke på, at en udveksling (desværre) kun varer i et år.

9Likes
2Kommentarer
1010Visninger
AA

7. Paparazzi

 

Jeg vågner med et sæt da nogle skingre børneskrig galopperer gennem huset. Et kort øjeblik har jeg mest af alt bare lyst til at forsvinde. Grave mig ned i madrassen og blive liggende indtil nogle vil opdage mig. Men så med et strømmer alle billederne og minderne fra i går gennem mit hoved som en lang, fuldstændig vidunderlig film. Min mave slår kolbøtter, og pludselig skal jeg kæmpe for at få den friske morgenluft, der strømmer gennem vinduet, ned i mine lunger. Jeg bider lidt i en negl indtil et kæmpe smil spreder sig på mine bløde, røde læber. Et grin slipper ud af mig, og jeg sætter mig op i sengen, da jeg føler, at al energien er kommet tilbage til mig. Jeg kigger op i loften på de små selvlysende stjerner inden jeg lukker mine øjne for at samle mig selv en smule. Det føles bogstavligtalt som om at alle mine lemmer har røget et eller andet. Mine ben summer og jeg kan ikke lade være med at spjætte lidt med dem, for at få den kildende fornemmelse væk. Mine arme stryger sig hen ad det bløde bomuldslagen, mens mit hjerte er ved at poppe ud af mit bryst. Jeg skubber den pludselige utiltrækkende dyne til side og hopper ud af sengen. Nedenunder er Zola og Storm, mine værtssøskende, ved at skændes over det sædvandelige legetøj i morgenmads æsken, mens jeg kan høre tevandet på komfuret pive i køkkenet. Normalt ville jeg med det samme hoppe tilbage i sengen og vente på at Penny eller Rufus, mine værtsforældre, ville komme op og vække mig, men i dag kan jeg ikke lade være med at smile og hele ansigtet, mens jeg nærmest danser hen til klædeskabet. Denne her dag må blive den bedste i mit liv, tænker jeg lykkeligt, mens jeg tager mit nattøj af og trækker noget tøj ud fra den rodede hylde. Da jeg har står foran spejlet iført mine yndlings, Levi´s deminshorts og min nye, cremefarvede, hæklede top, trækker jeg mit brune, bølgede hår ud af hestehalen, og lader det falde ned over mine brune skuldre. Jeg smiler stort og nærmest løber ned af trappen og ud i køkkenet.
Efter Justin og jeg havde været ude i poolen i går, lagde jeg mig, pakket ind i diverse tæpper og hans t-shirts, på en af de store flyderer, der omringer poolområdet, mens han tændte op i den store, åbne udendørspejs. Vi lå hele aftenen viklet ind i hinanden og snakkede, mens stjernehimmelen blinkede over os. Min værtsfamilie, der jo havde besøgt nogle venner syd på hele weekenden, havde sagt, at de ville være hjemme ved 12-tiden om natten, så da klokken blev halv tolv fulgte Justin mig hjem, og efter at have kysset i noget der føltes alt for kort, listede jeg ind i det tomme hus, hvorefter de andre kort tid efter kom hjem.
"Alberte, Alberte, Alberte!" Storm på ni år kommer løbende over mod mig med den dumme morgenmads plastikfigur i hånden, mens han smiler over hele ansigtet. 
"Stormy!" Jeg griner og sætter mig på hug, så han løber direkte ind i min favn. Jeg knuger ham ind til mig og bliver pludselig helt overvældet. Forelskelse, tænker jeg som begrundelse på den ludselige trang til at græde.
"Du er vokset!" Jeg ugler hans hår en smule med den ene hånd og kysser ham i panden af ren og skær glæde. Er det normalt at man har så pludselige humørsvingninger?
"Aij, Alberte," han vrider sig grinende i mine arme, og jeg rejser mig smilende op og går hen til Zola, der sidder med hovedt i et hesteblad. Hun er elleve og er lige kommet ind i "perioden", så hele hendes værelse er pyntet med ponyplakater, blade, figurer og udstyr. 
"Hva' så, mit lille føl," jeg stiller mig bag stolen, hvor hun sidder, stadig dybt koncentreret i sit blad, og krammer hende.
"Hej, Alberte!" Udbryder hun glad og gengælder mit kram, "har du kedet dig her hjemme helt alene?" Hun kigger spørgende på mig.
"Nææ, jeg har været sammen med Sam og Claire," jeg bider mig kort i læben og ser Justin for mig - følelsen kommer frem i mig igen.
"Naij, hvor hyggeligt," hun smiler sit søde, lillepige smil, "vi har købt en julegave til dig, men mor og far siger, at vi ikke må fortælle dig noget," hun blinker med det ene øje, eller prøver i hvert fald, og begraver så igen sit hoved i det meget spændende blad. Jeg griner og snupper en bolle, der står på kogeøen. Min hånd glider henover det glatte marmor, der hvor Justin stod den første morgen. Jeg gisper af ren og skær luftmangel og skynder mig at proppe noget af bollen i min mund.
"Alberte," jeg vender mig om. Rufus kommer ind i køkkenet iført sit arbejdstøj og smiler stort til mig. 
"Hej, Rufus," jeg gengælder hans smittende smil og tager endnu en bid af min bolle. Han klemmer mine skuldre, da han går forbi mig og stiller sig så med hovedt i køleskabet.
"Har det været okay?" Spørger han roligt og hælder noget dampende kaffe op i sit "verdens-bedste-far" krus, som vi gav ham i farsdag gave.
"Hun har været sammen med Claire og Sam," siger Zola fra den anden side af kogeøen og kigger op ad sit blad. Jeg griner letter over at jeg slap for at skulle lyve overfor Rufus. Rufus er et af de mest venlige, troværdige og dejligste mennsker, jeg nogensinde har mødt, og jeg får dårlig samvittighed hver gang jeg skal lyve for ham.
"Dejligt. Ingen fester?" Han kigger afslappet på mig og jeg ryster på hovedt.
"Kun juleforkosten," jeg smiler og tager en tår af hans kaffe, "er Penny taget afsted?" Jeg kigger rundt i rummet.
"Jeps, hun havde en tidlig vagt," han nikker og drikker lidt af sin kaffe, "så jeg kører Zola og Storm nu, skal du have et lift?"
"Nej, nej, jeg skal.. æhm, noget efter skole.. bare hen til Claire, du ved," jeg bider mig i læben og får allerede dårlig samvittighed, "men tak!"
"Helt i orden, vi ses i aften, så," han ligger kort sin hånd på mit hoved før han samler sine ting på bordet og kalder på Zola og Storm.
"Ja, vi ses," jeg skynder mig at tage min rygsæk, der ligger henover en af stolene, og smutter ud af døren og mod den lille, røde Fiat500, der holder i indkørslen.

Jeg tager en dyb vejrtrækning, da jeg drejer ud på hovedvejen, der fører mod skolen og midtbyen. Pludselig kommer jeg i tanke om, hvordan jeg skal fortælle Claire og Sam om min lille weekend med Justin. 
"Hey piger, hvad har I lavet i weekenden? Jeg har været sammen med Justin Bieber," siger jeg prøvende, men ryster på hovedt.
"Jeg har haft sex med Justin Bieber. Ja, den verdenskendte popsanger," jeg kan næsten ikke lade hver med at grine af mig selv og kigger ud af vinduet og på den travle vej.
"Forfanden da," mumler jeg og strammer grebet om læderrattet.
Da jeg ser det store Palm Hill High School skilt foran mig, knuger jeg rattet endnu mere ind til mig. Jeg puster ud og drejer ind på den store parkeringsplads, der allerede vrimler med højtråbende, grinede og glade elever. Men pludselig størkner min krop fuldstændig. Min fod glider af speederen og den lille Fiat stopper brat midt ude på kørebanen.
"Pis, pis, pis," jeg prøver at tænde bilen, men mine hænder ryster så voldsomt, at jeg flere gange taper bilnøglen, før jeg endelig rammer rigtigt og får den tændt. Ved den store hoveddør, der fører en ind på skolen, har en flok paparazzier samlet sig og nyserrige elever strømmer derhen fnisende og helt oppe at køre over at der endelig sker noget. En af mændene, der er iført sort tøj og en gråkasket med bogstaverne BBC skrevet med organge på, får øje på mig og begynder at råbe til de andre. Pludselig har et stort kaos af løbende paparazzier, elever og lærer samlet sig, og mens nogle af de nysgerrig paparazzimennesker er begyndet at løbe mod mig, har andre sat sig ind i deres TV vogn og er ved at starte dem. Jeg begynder at gispe efter vejret, mens mine rystende hænder samlet sig om det svedige rat, og trykker speederen i bund, men det er for sent. Pludselig er jeg omringet af kameraer, mikrofoner og råbende mennesker. Jeg prøver at vende bilen, men det er umuligt uden at komme til at køre nogle ned. 
"Alberte, passer det virkelig?!!" råber en mand ind ad det åbne vindue med en mikrofon stukket op i mit hoved.
"JUSTIN BIEBER, kender du ham? Gør du?! Har været sammen med ham?!!" nærmest skriger en anden.
"Passer det? Er i KÆRESTER? Har I kysset?"
"Danner I par? Hvor længe har i kendt hinanden?!"
"Alberte lyt til mig!"
"Vil I snart offentliggøre det? Skal I giftes?"
"Hvad?!" råber en ung kvinde med et kamera i hånden, "I skal giftes?!! Hvornår? Hvorfor har I holdt det hemmeligt? Hva'?!" kvinden rækker hånden gennem vinduet og tager fat i min taske.
"STOP, stop, stop, stop!" jeg panikker fuldstændig og kan mærke tårene presse sig på.
"Vi skal ikke giftes, jeg ved ikke hvad I snakker om! Lad mig være i fred, GÅ!" Nu begynder tårerne en efter en at trille ned af mine røde kinder. Jeg trykker speederen i bund og får vendt bilen.
"HAR I PLANER OM AT FÅ BØRN?! HVOR MANGE?" råber en og banker på ruden, jeg endelig har fået lukket.
"Lad mig bare være i fred, please" jeg snøfter og tørrer mine øjne af i min cardigan, så min mascara laver sorte plamager på den. Jeg drejer ud af skolens område, men en flok varevogne har allerede indledet jagten på mig. Mit syn bliver sløret, da tårene fortsat strømmer ud af mig. Jeg trykker speederen i bund og kører så hurtigt jeg kan, selvom jeg går ind for at køre ordentligt og sikkert. Jeg fumler med at få min mobil op af min taske, samtidig med at jeg prøver at undgå at køre op i de andre biler foran mig. Jeg prøver at få Justins nummer frem på skærmen, men mine hænder ryster så voldsomt, at jeg gang på gang trykker det forkerte nummer ind. En sort varevogn med tonede ruder og teksten CaGossip skrevet på siden, kører op ved siden af mig. En mand ruller vinduet ned, mens en anden stikker et kamera ud. Jeg kigger væk, mens jeg ringer Justin op. 
"Hey! HEY! Kig derhen! Smil, baby!" manden med kameraet tager et billede, idet jeg retter blikket mod ham.
"Please," tårerne tager ved, idet jeg kan høre røret blive taget i den anden ende, "Justin? Justin vil du," jeg hulker og prøver at få vejret, "vil du ikke nok hjælpe mig?"
"Justin er lige gået.. det er Scooter, Justins manager, kan jeg hjælpe? Hvad sker der? Hvem er du?" Han lyder forvirret hvilket ikke hjælper just på min situation.
"Jeg," hulk, "jeg.. det er Alberte," jeg bremser hårdt op, da lyskurven foran mig pludselig skifter til rødt. 
"Pis, er du Justins Alberte, han har godt fortalt om dig," han holder en kort pause, men inden han når at fortsætte, afbryder jeg ham.
"De var der bare lige pludselig.. jeg ved ikke," hulk, "jeg ved ikke hvad jeg skal gøre," jeg gisper efter vejret og drejer skarpt ind på en sidegade, stadig med varevognene i hælene.
"Okay, Alberte, prøv at hør, lyt til mig," jeg kan høre at han bladrer i nogle papirer og kalder på en, "det her er ikke din skyld, okay? Slap helt af.. tag en dyb indånding. Det eneste de vil have er din opmærksom og sladder," han lyder pudselig fattet og rolig, hviket får mine vejrtrækninger til at følge hans afslappende toneleje.
"Hvor er du?" spørger han dæmpet. Det skramler stadig i baggrunden.
"Æhm, jeg.. jeg," jeg kigger rundt efter hjælp. Et skilt, en butik et eller andet, "jeg er på Kings Road, tror jeg," jeg snøfter og kigger i bakspejlet. Der er stadig et par vogne, men de resterende er ude af syne.
"Okay, Alberte, du er ikke langt fra studiet. Drej til højre ved Starbucks og følg vejen opad," han kalder igen på en i baggrunden, "er du der?"
"Ja.. ja, jeg drejer nu," jeg er lige ved at rutsje over på det andet sæde, da jeg hurtigt drejer forbi Starbucks, "Justin, hvor.. jeg vil gerne se Justin, hvor er han?" Jeg tørrer nogle små, dråbeformede tårer væk fra mine kinder.
"Justin er lige taget hen til et andet studie, men vi har kontakt med ham, Alberte, og han er på vej tilbage, okay? Helt rolig, han kommer, bare rolig," han puster ud, "okay, drej til venstre op ad Park Avenue," fortsætter han i en rolige, afslappende tone.
"Okay.. ja," jeg gisper, "please gå-å," jeg strammer grebet om rattet, da en ny bil kommer op på siden af mig. En ældre mand dukker op ad soltaget omringet af en masse udstyr, "Alberte, smil!" Jeg panikker, og når kun lige at dreje op ad den stejle vej i tide.
"Rolig, du er der næsten," han rømmer sig og fortsætter, "drej ind ad den lille vej, der kommer på din venstre. Kan du se Palm Studio skiltet?"
"Ja, ja!" jeg drejer op ad den lille vej. Jeg er kommet ind i et industrikvarter og pludselig kommer skiltet frem, som han nævnte. Varevognene har sænket farten, så jeg skynder mig at dreje ind på den brede indkørsel og ind ad den store metal låge. Jeg presser hårdt bremsen i bund, og bilen går med et utilfredst host ud. I et kort sekund er der helt stille, lige indtil tre biler stopper foran lågen, der er blevet lukket igen, hvor en masse mennesker stiger ud og begynder at tage billeder. Jeg bryder ud i gråd og skal lige til at lægge mit hovede på rattet idet en høj, mørk, veltrænet mand med mørkebrunt, kort hår iført jeans, en hættetrøje og kasket kommer løbende ud af en dør. 
"Hey, er du okay?" han åbner døren ved mit sæde og sætter sig på hug foran mig. Jeg gisper efter vejret og kigger med våde øjne på ham, jeg ryster på hovedt.
"Jeg ved, det hele kan virke overvældende, det er det også og tror mig, jeg skulle også vende mig til det," han kigger mig i øjnene, "du er i sikkerhed her, de kommer ikke ind," han nikker mod de mange blitzende lys bagved lågen, "uanset hvor meget de ønsker det," han smiler roligt. 

 

Så kom der lige et nyt kapitel! Husk at like, og skriv gerne hvad i synes om den ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...