Hold me tight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
16-årige Alberte, der er udvekslingsstudent i den solrige, californiske, kystby Palm Hills, lever det søde liv med High School fester, veninder og afslappende weekender på de kilometerlange, hvide sandstrande, der omringer den lille by. Men pludselig tager den udveksling, der bare skulle have været en oplevelse og lidt udfordring i den unge teenagers liv, en drastisk drejning, da en uventet gæst kommer ind i billedet helt tilfældigt. Men gæsten er ikke hvilken som helt gæst, det er nemmelig den verdensberømte stjerne, Justin Bieber, og lynhurtigt er Albertes liv ændret for altid, da følelserne begynder at blomstre mellem dem og sommerfuglene baske i begge maver. Pludselig skal hun vende sig til den helt nye tilværelse, de problemer der opstår, tæmme hendes vilde følelser og samtidig tænke på, at en udveksling (desværre) kun varer i et år.

9Likes
2Kommentarer
1003Visninger
AA

2. Justin hvem?

"Shit shit shit!" hører jeg svagt en stemme, jeg ikke kan sætte navn på, mumle. Jeg kan ikke længere mærke det hårde trægulv og det stikkende legetøj under mig, men derimod noget blødt og fjedrende. Jeg vender mit hoved, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, da det udløser en stikkende smerte og en dunken. Jeg bider mig hårdt i læben og udstøder et lille forvirret støn, da jeg åbner mine øjne og prøver at rejse mig op.
"Nej, bliv endelig liggende, du må virkelig undskylde, det var slet ikke med vilje! Jeg troede, at du var en indbrudstyv eller noget.. ikke.. dig. Pludselig hørte jeg bare alarmen," skikkelsen er stadig sløret for mine øjne, og jeg vifter med hånden i et forsøg på at vise, at jeg er okay.
"Skidt pyt," mumler jeg, uden at tænke det mindste på, hvorfor han pludselig er her i nærheden, "jeg ligger på skumfiduser, det er dejligt," udbryder jeg hurtigt bagefter og folder mine arme ud på den bløde, varme sofa. Jeg tager fat i en pude og knuger den ind til mig. Jeg begynder efterhånden at kunne se klart, men kan stadig mærke hvordan alkohollen leger med mig, og kan høre personen grine. Grinet er afslappet og hæst, der spreder sig et stort smil på mine læber, og jeg langer ud efter den hånd, der roligt ligger på kanten af sofaen. Det er en dreng, det ved jeg nu, og af ren og skær overraskelse sætter jeg mig op. Jeg tager mig til hovedet og blinker et par gange, før jeg retter min opmærksomhed på den mystiske dreng overfor mig. 
"Hey, velkommen tilbage," drengen, som jeg er sikker på, jeg har set før smiler skævt, selvom han virker lidt nervøs og anspændt. "Du må virkelig undskylde, det var slet ikke min mening at såre dig, men jeg hørte alarmen og tænkte ligesom, ja.. undskyld. Jeg fandt noget is til dig. Jeg kiggede bare lige kort i jeres køkken, men -"
"Jeg kender dig," afrbyder jeg ham og kniber mistroisk mine øjne sammen, mens jeg gaber højlydt. Han bryder ud i sit hæse grin igen og ryster stille på hovedt, mens hans stadig kigger mig blidt i øjnene. Jeg føler mig helt tryllebundet til hans skinnede, hasselnødsfarvede øjne, og kan pludselig ikke lade hver med at stirrer på ham. Han er smuk, ikke bare smuk, men virkelig smuk. Hans brune hår ligger sig perfekt om hans karamelfarvede hud, og under den grå t-shirt, som fremhæver hans muskler, kan jeg skimte et par tatoveringer.
"Æhm.. jeg hedder Justin," fortæller han og jeg kan hører, hvordan han stemme dirrer en smule, da han fortsætter: "Bieber"
"Justin hvem?!" jeg kan ikke rigtig få det hele til at passe sammen og tager mig til munden, da jeg finder ud af, at jeg fik sagt det en tand for højt. "GUUD, min veninde har din parfume," kommer det pludseligt ud af mig, da jeg ikke ved hvordan, jeg skal reagere, og fordi jeg stadig kan mærke de mange shots summe i mine årer, og jeg fortryder lynhurtig at jeg overhovedet åbnede munden. Han bliver gudskelov hverken sur eller forundret over min sætning, men smiler bare stort over hele ansigtet.
"Det glæder mig at høre," siger han grinende og kigger lidt rundt i stuen, "er du alene?" spøger han nysgerrigt og får øje på de mange familiebilleder over den store pejs.
"Mmm, min familie, eller værtsfamilie, jeg er en udviklingsstudent, er taget ned for at besøge nogle venner her i weekenden," fortæller jeg roligt, men kan ikke lade hver med at tage mig til mit hoved, der igen er begyndt at dunke.
"Hov, undskyld, her lad mig," han tager en pose, hvor der ligger noget der ligner en fisk i, fra sofabordet. Han kører sin rolige hånd gennem mit hår for at få det væk fra mit baghoved, og jeg kan mærke hvordan hele min krop sitre, og hårene på mine arme rejser sig. Det er som om at min mave pludselig er blevet fyldt til renden med baskende sommerfugle, og jeg glemmer pludselig smerten i mit hoved, og at det er Justin Bieber, jeg sidder overfor. Han ligger posen med fisken i på mit baghovede, og jeg kan ikke lade hver med at fnise over hans valg af ispose.
"Kreativt valg," ler jeg stille og kigger ham blidt i øjnene. Han ler igen, dæmpet og på den der hæse måde, som ikke kan lade hver med at sende et varmt stød gennem mig, "jeg gik lidt i panik, det må jeg indrømme." Et kort øjeblik er der helt stille, og det er kun cikaderne og bølgerne der gør, at det ikke føles som om, tiden er gået i stå. Det er kun ham og mig, lige her i min stue, helt alene. Jeg lukker øjnene, og jeg kan mærke hvordan hans nødefarvede øjne hviler på mig. 
"Jeg kan blive her resten af natten, hvis du altså har lyst," han læner sig lidt forover og støtter sine albuer på sine knæ, mens han samler hænderne, "hvis du pludselig skulle få det dårligt eller noget," fortsætter han.
"Ej, jeg klarer mig, det er bare et slag. Du har sikkert mange ting, der skal ordnes, og desuden så har jeg det faktisk godt igen," jeg prøver at lyde overbevisende og knuger den frosne fisk lidt hårdere mod mit hoved. Jeg kan mærke, at jeg så småt er begyndt at blive ædru igen, men det betyder også, at jeg pludselig kan mærke, hvor ondt mit hoved egentlig gør.
"Hmpf, du er god til at bide smerten i dig, men ikke til at lyve," han smiler charmerende, og jeg kan ikke finde ud af, om det er flirt eller bare er den måde, han smiler på. Jeg rødmer forsigtigt og pakker mig bedre ind i det bløde uldtæppe, der ligger for enden af sofaen. 
"Jeg insisterer," fortsætter han og er allerede i gang med at tømme den anden anden sofa for puder og tæpper. Jeg bider mig i min lillefinger og kan slet ikke lade hver med at stirrer på ham. På hans muskeløse ryg, hans blottede overarme, hans kindben og hans alt for dybe og varme øjne. Jeg kunne blive ved i timer. "Okay," får jeg til sidst fremstammet, og mærker hvordan mine øjenlåg langsomt bliver tungere og tungere. Det sidste jeg ser, inden jeg falder i en dyb, rolig søvn, er Justin, der trækker sin t-shirt hen over hovedet og lader den falde til jorden, "godnat," hvisker han, inden jeg pludselig befinder mig i et univers med baskende sommerfugle, smukke solnedgange og Justin og mig, kun os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...