Hold me tight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
16-årige Alberte, der er udvekslingsstudent i den solrige, californiske, kystby Palm Hills, lever det søde liv med High School fester, veninder og afslappende weekender på de kilometerlange, hvide sandstrande, der omringer den lille by. Men pludselig tager den udveksling, der bare skulle have været en oplevelse og lidt udfordring i den unge teenagers liv, en drastisk drejning, da en uventet gæst kommer ind i billedet helt tilfældigt. Men gæsten er ikke hvilken som helt gæst, det er nemmelig den verdensberømte stjerne, Justin Bieber, og lynhurtigt er Albertes liv ændret for altid, da følelserne begynder at blomstre mellem dem og sommerfuglene baske i begge maver. Pludselig skal hun vende sig til den helt nye tilværelse, de problemer der opstår, tæmme hendes vilde følelser og samtidig tænke på, at en udveksling (desværre) kun varer i et år.

9Likes
2Kommentarer
1013Visninger
AA

10. Du må aldrig, aldrig nogensinde forlade mig igen

En skinger bippen skærer i mine øre. Jeg gisper efter vejret og prøver at løfte mit hoved, men det føles tungt og en voldsom smerte skyder gennem det bare af at flytte lidt på det. Mine tanker hvirvler rundt, og jeg prøver at finde hoved og hale i det hele. Mine øjenlåg føles ligeså tunge som mit hoved, men efter en lang kamp åbner jeg forsigtigt mine øjne. Alt er sløret, og slanger, underlige, bippende maskiner, poser med gennemsigtigt væske og resten af det lyse rum bliver blandet sammen.

"Sam! Jeg tror, hun er vågen, hun åbnede sine øjne, " kan jeg høre Claires stemme sige begejsret og en smule for højt, så det skærer i mine sarte øre. Jeg kan ane hendes ansigt over mig og jeg prøver at række ud efter hende, men min arm flytter sig ikke fra det hvide lagen, den hviler på. Jeg opdager en masse slanger der går fra en bippende maskine og hen til min hånd. Hvad er det her? Sam svarer ikke, men jeg kan høre nogle høje og meget voldsomme vejrtrækninger fra den anden side af sengen. En der nærmest hyperventilerer.

"Okay," gisp, "Alberte kan du, " gisp, "Alberte kan du høre," voldsomt gisp, "kan du høre os?" Jeg kan mærke en, som jeg regner med er Sam, tage fat i den arm, der ikke er tilkoplet den underlige maskine. Jeg nikker stille som et svar og udstøder et lille smertefuldt støn.
"Piger, " spørger jeg hæst, mens mit syn begynder at blive klart, "hvor er -," jeg når ikke at færdiggøre min sætning, før Sam afbryder;
"Okay, Albie!" udbryder Sam gispende. Jeg retter blikket på hende og opdager, at hun sidder med næsen gemt bag en af de iltmasker, der skulle holde mig i live og ikke hende. Jeg kan ikke lade hver med at smile. Sam i en nøddeskal. Hun tager en dyb indånding, "hvorfor har Justin Bieber lige forladt det her rum, med den begrundelse at han ville hente noget vand til DIG. Alberte Friis Crain, vi snakker om JUSTIN BIEBER. Hvad sker der? Fortæl!" hun ligger et tydeligt tryk på 'dig' og 'Justin Bieber', hvorefter hun tager en dyb indåndig med hjælp fra iltmasken.

"Sam, din idiot, " Claire ryster på hovedt og kigger bekymret på mig, "er du okay? Du besvimede bare pludselig. Lægerne siger, at du var i chok og dehydreret og alt muligt.. vi forstod ikke så meget af det. Vi var virkelig bange! " hun bider sig i læben som hun altid gør, når hun er nervøs. 

"Og.." hun holder igen og rykker sig tættere på mig, "hvorfor er Justin Bieber her? Det er altså ret underligt, " nærmest hvisker hun. Jeg når ikke at svare, før døren langsomt går op. Vi kigger alle sammen nysgerrigt i den retning, idet Justin træder ind i rummet. Et kæmpe, lettet smil spreder sig på hans læber. I få sekunder er det som om hele rummet står stille. Hele hospitalet. Hele verden. Han står med en bakke med dampende krus i hver hånd, som han hurtigt stiller på et bord i hjørnet af det kedlige, typiske hospitalsværelse, som han i den grad får til at live mere op. 

"For fanden da," siger han hæst og går med hastige skridt mod mig. Clarie kigger overrasket frem og tilbage mellem mig og Justin, mens Sam stadig sidder hyperventilerende på den anden side af sengen, med masken hun holder endnu tættere ind mod sit røde ansigt. Justin sætter sig på knæ foran mig og tager mit hoved mellem hans store, beskyttende hænder. Han kigger mig dybt i øjenene. Han ser træt ud. Selvom hans øjne stråler som aldrig før, har han mørke render under øjnene, hans hår er uglet, og han er i klædt joggingbukser og en footballhættetrøje. Jeg prøver at aflæse ham, men det er som om han er frosset fast. Han stirrer på mig, ikke ubehageligt, men på den måde, der får hele min krop til at summe og som får den ellers skærende smerte til at forsvinde. Han stryger en vildfaren hårtot om bag mit øre, der med det samme får hårene på mine arme til at rejse sig. 

"Du må aldrig, aldrig nogensinde forlade mig igen, Alberte," han tager et fast greb om mit hoved og løfter det, så han kan placere sine bløde, tiltrækkende læber på mine. Jeg gengælder kysset og ligger min hånd på hans kind. Han trækker sig væk fra mig efter noget tid, men fastholder blikket på mig, før han retter det mod Sam og Claire.

"Jaae.. æhm, " han roder lidt i sit mørkeblonde hår og kigger skriftevis på mig, Sam, der efterhånden er ved at få et hjertetilfælde, og Claire, der sidder med åben mund.
"Piger, der er noget, jeg ikke har fortalt jer.." Siger jeg med en lidt usikker stemme . "Ja, det kan vi ligesom godt se," stammer Sam stadig med iltmasken for munden. Hun tager nogle hurtige men dybe vejrrtrækninger i den. "Er i sådan en slags hemmelige kærester eller noget, siden du ikke har fortalt os noget som helst?!" Udbryder Claire. Jeg kigger på Justin og tager fat i hans hånd.

"Undskyld, piger. Det -" jeg afbryder mig selv, "det er altså bare noget af en mundfuld.. det er ikke engang gået op for mig endnu!"

"Det var vist ikke helt meningen, at I skulle have det at vide på denne her måde," undskylder Justin og retter blikket på Claire og Sam.

De nikker begge to, "I skal slet ikke undskylde, det er -" siger Claire, "det kom bare lidt.. uventet," fortsætter hun, "så længe du har det godt, Albie," hun stryger mig over hovedet, og Sam nikker.

Efter lidt tid, banker det kort på døren, og ind kommer en sygeplejske. Hun tager nogle papir frem, kryder nogle ting af og går derefter hen til mig og begynder at fjerne iltslagnen fra mit ansigt og alle de andre slanger.

"Så blev det din tur, Alberte. Den pludselig besvimelse kan være et tegn på stress. Det sker for mange unge, men det er heldigvis ikke noget farligt, så du kan tage hjem, når du er klar," siger hun med en sukkersød stemme og sender Justin et blik. Jeg rynker på næsen og klemmer Justins hånd.

"Sørg for at hun tager en om dagen i en uge, så der ikke sker flere uheld," siger hun, "I kommer bare forbi receptionen inden i går," hun smiler og sender Justin endnu et flirtende blik og forlader rummet.

Justins bodyguard kørte Sam og Claire hjem, men Rufus og Penny tog hjem til Zola og Storm. Efter lang tid fik jeg dem overbevist om, at der ikke ville være nogle problemer ved at være ved Justin, og at vi bare ville slappe af.

Nu sidder vi i hans sofa, og ser en eller anden film. Vi følger ikke helt med, da vi begge er fuldstændig opslugt af hinanden. Jeg tager ham i hånden og kysser ham. Min ene hånd ligger omme på hans baghoved, hvor jeg nusser hans hår. Vores kys bliver voldsommere, heftigere og hurtigt ligger Justin oven på mig. Han rykker hans hoved ned til mit øre.

"Jeg har savnet dig," hvisker han stille med hans sexet stemme. 

"Jeg har også savnet dig," hvisker jeg roligt til ham. Vi fortsætter med at kysse, og automatisk stikker jeg mine hænder under hans bluse. Han kommer med et stort sexet smil, og jeg bider mig stille i læben, inden han trækker mig ind til sig. Længe ligger vi bare og nyder hinandens varme og de bløde hjerteslag. 

"Mmm, du er dejlig," hvisker jeg med hovedet gemt i han uglede hår.

"Det er du sørme også, " svarer han hæst og ligger hans hænder på min lend. Mine læber snapper efter hans. Hans varme hænder kører ind under min bukser og blonde trusser, og han tager fat om mine balder, som han begynder at kærtegne. Jeg bliver opstemt og trækker hans t-shirt over hovedet på ham, mens vi samtidig prøver at kysse.

"Nu?" spørger han tændt, jeg nikker.

Han får hurtigt møvet min bluse af, så vi kun ligger i bh og bar mave. Det banker på døren ind til stuen, og ind kommer Scooter. Jeg flyver op og finder hurtigt et tæppe, som jeg kan gemme min bare overkrop bag ved. Jeg kan mærke mit hoved bliver tomatrød, så jeg skynder mig hen til Justin igen, for at gemme mit hoved ved ham.

"Hovsa, jeg forstyrrer vidst i noget her," udbryder Scooter og et kæmpe bøvet grin kommer fra ham "jeg ville egentlig bare lige snakke med Justin.."

"Selvfølgelig," siger jeg stille og kan ikke lade hver med at smile.

Jeg lister op af trappen, op til førstesal, mens Scooter sætter sig i sofaen ved siden af Justin. Jeg stopper op midt på trappen, og vælger at liste ned igen og smuglytte til deres samtale. 

Jeg når ned for enden, lige lidt forsent for i det samme sekund begynder Justin sin kære latter. Scooter står nu foran ham, imens Justin sidder ned på sofaen stadig i bar mave. Synet af hans mave er til at dø over. 

"Smut du hellere op til hende, hun venter nok på dig," siger Scooter med en kæk stemme.

Justin hopper op af sofaen, som en lille hyper unge og begynder at løbe hen mod der, hvor jeg står. Jeg styrter så hurtigt som jeg kan op af trappen, men da en bag mig rømmer sig, ved jeg hurtigt jeg er blevet busted. Jeg vender mig stille om, og ser en lidt for glad Justin stå med et lidt for stot smil på læben.

"Hvad sker.." Andet når jeg ikke at sige, før jeg ligger over Justins skulder. Han flyver op af trappen og ind i soveværelset. Jeg hviner højt, og hurtigt ligger jeg i sengen. Justin låser døren 

ind til værelset, så nu kan ingen afbryde os. Ingen Scotter, ingen Kenny. Ingen. Kun os.

Min mund finder Justins igen, og der går ikke lang tid før hans bløde varme tunge leger med min. Jeg får hans shorts af, og ikke særlig lang tid efter ligger vi nøgne op af hinanden. Hans hånd nusser stille op og ned af min krop, og det føles som tusinde af sommerfugle flyver rundt i min krop. Han nusser min mave, og kører op mod mine bryster. Hans kys glider ned af mit kindben, hals og ender ved mine bryster. En helt igennem fantastisk følelse strømmer igennem min krop, og jeg kan mærke trangen i mig. Jeg kigger bedene på ham og holder øjenkontakten med ham. Jeg triller rundt, så det er mig som ligger øverst, og begynder at slikke ham på hans mave, jeg kører ned mod narvlen, hvor jeg kysser ham blidt på sixpacken. Der går ikke lang tid før at han er inden i mig, og stønnene kommer væltende lige efter hinanden. "Jeg.." Når jeg lige at sige, før et støn afbryder min sætning. 

"Jeg tror Scooter." Denne gang er det ham som afbryder min sætning med et kæmpe støn, som jeg ikke kan lade være med at grine af. Jeg skynder mig at sige sætningen, inden jeg afbryder mig selv igen. 

"Jeg tror Scooter kan høre os," halv råber jeg, lige inden et støn kommer undspiller mine læber.

Så kom der lige et kapitel til, husk at like, så vi ved at der er nogle som læser, så vi kan lægge nye hurtigere ud. Skriv gerne hvis i har nogle spørgsmål, eller ris og ros, vi tager imod alt. ;)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...