What If... I could get another chance with you...?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Færdig
Choi Minho er en af Sydkoreas meste berømte idoler, som medlem af gruppen SHINee. Du som hans kæreste bliver forsømt, og først for sent indser han, hvor meget du betyder for ham. Men hvad nu hvis han fik en chance til? Ville han ændre sig? Ville han vælge dig frem for sit arbejde? Denne korte historie følger Minho, og de valg han foretager, når han ved, hvad fremtiden bringer…

7Likes
4Kommentarer
419Visninger
AA

2. En drøm eller ej?

      Min krop føltes tung og udmattet, selvom der ikke var noget, der kunne være tungere end mit hjerte. Billeder blev ved med at spille på indersiden af mine øjenlåg. Billeder jeg ønskede ville forsvinde. For hvad nu hvis jeg havde stoppet dig? Hvad nu hvis jeg havde sørget for at aftenen endte godt? Hvad nu hvis du stadig var her? Duften af dig hang stadig i sengetøjet, og det føltes som om, at du stadig lå tæt ind til min ryg. Lagde armen om mig, som du plejede at gøre om morgenen, mens den anden hånd nussede mig blidt i håret. Det føltes så virkeligt, at jeg ikke havde lyst til at vågne. For så ville du stadig være her. Jeg ville kunne vende mig om og åbne mine øjne, og…

      ”ARGH!!” Jeg sprang op fra sengen, mens du selv gav et forskrækket skrig fra dig. ”Minho, hvad er der galt?” Dine øjne så bekymret på mig, og du var allerede oppe fra sengen, for at gå over og lægge dine arme om mig. Mit hjerte hamrede af sted for fulde gardiner, og jeg var for lammet af chok til at gengælde din omfavnelse. ”Du… du er her….” Min stemme dirrede, og jeg kunne mærke, hvordan det snurrede let rundt i mit hoved. ”Selvfølgelig er jeg det, fjolle… Det må have været en slem drøm, du havde. Du er jo helt bleg.” Din hånd gled bekymret hen over mit ansigt, og blot den lette berøring fik mit hjerte til at galoppere af sted. Det her kunne ikke være en drøm. Kunne det?

      ”Sæt dig ned, så kan det være, at jeg har noget, der vil kunne få dig på andre tanker.” Du sagde det med et skævt smil, og jeg lod mig blot skubbe ned at sidde på kanten af sengen. Mit hjerte hamrede stadig hårdt, mens min hjerne forsøgte at bearbejde det hele. Du var her. Men det var umuligt. Havde jeg virkelig drømt det hele? Jeg så ned af mig selv, og først der gik det op for mig, at jeg ikke var iført det tøj, som jeg var faldet i søvn med på i går aftes. I stedet for havde jeg mine natbukser på som sædvanlig og bar overkrop. Jeg bemærkede ikke engang, at du var smuttet ind i stuen, før end du stod lænet op ad dørkarmen iført din morgenkåbe. Da vores øjne mødtes spredte et lidt genert smil sig på dine læber, mens du havde et frækt glimt i øjet. Morgenkåben faldt og det slog mig så hårdt, at mit ansigtudtryk nok skræmte dig.

      ”Det her sker bare ikke…” Du samlede hurtigt morgenkåben op og tog den på igen ud over dit ny indkøbte undertøj. Undertøj jeg allerede havde set dig i. Undertøj du viste mig frem i går. ”Undskyld, hvis min krop ikke er god nok…” Det var tydeligt at høre i din stemme, at du var såret, men samtidig også fornærmet. Et let suk forlod mine læber, hvorefter jeg kørte en hånd igennem mit hår. ”Det må du undskylde… Jeg havde bare det her mareridt, som jeg vist har svært ved at ryste af mig.” Dine øjne blev straks milde, og du satte dig ned ved min side og lagde dine arme rundt om halsen på mig. ”Er det noget, du har lyst til at snakke om?” Jeg rystede let på hovedet, og forsøgte at slå det hele ud af hovedet. Billederne i mit hoved og det faktum, at jeg havde oplevet det her før. Eller i hvert fald noget af det. ”Det er okay. Jeg skal nok bare lige vågne ordentligt.”

      Du nikkede let af det og gav mig så et kys på kinden, hvorefter du rejste dig op fra sengen. ”Du må nok også hellere se at få noget tøj på. Husk på, at I skal have jeres comeback stage i dag.” Jeg blinkede forvirret, mens jeg så efter dig, da du smuttede ud af soveværelset. Garanteret på vej imod køkkenet. ”Hvad mener du med det?” Først der fik jeg kigget over på digitaluret på min side af natbordet. Det tog mig hele fem sekunder at registrere, at datoen ikke havde ændret sig. Hvordan var det muligt?

      Lyden af dig, der nynnede vores nye sang, fik mit hjerte til at galoppere af sted. Det ville ske igen... Det ville ske igen. Med et kom jeg op at stå, og nærmest løb ud i køkkenet til dig, hvor du havde sat vand over til kaffe, mens brødristeren klikkede. ”Rør den ikke!”

      ”Av!” Du havde brændt dig på håndtaget til elkedlen, hvorefter jeg havde taget dig med over til håndvasken, for at putte koldt vand på. ”Hvorfor skal jeg også være så klodset?” ”Her, hvis vi gør noget papir vådt, kan du holde det imod det, så vi kan komme af sted.”

      ”Hvad mener du?” Du tog elkedlen i hånden uden at brænde dig, hvorefter du hældte vand op i kopperne til os. Jeg blinkede let, og åndede derefter tungt ud. Måske ville det alligevel ikke ske igen? Måske havde det hele bare været en ond drøm. ”Ikke noget. Bare pas på dig selv, okay?” Jeg kyssede dig blidt i håret, og efterlod dig med et spørgende udtryk, mens jeg gik ind for at skifte.

      Lettelsen var så enorm, at jeg gav mig god tid til at klæde om, hvorefter jeg måtte sluge den varme kaffe, du havde lavet til mig. Ingen af os havde nogensinde været de bedste morgenmennesker, hvilket betød at vi tit var ved at komme for sent. Og i dag var ingen undtagelse. ”Er du ved at være klar?” Med et stykke toast i munden, så jeg til dig på badeværelset, da du stod og var i gang med at lave et par løse krøller for at færdiggøre dit look. Det var nemlig ikke kun en vigtig dag for mig i dag. ”Jeg er klar lige om et øj… Av!” Mine øjne blev store, og mit hjerte føltes som om, at det var ved at gå i stå. ”Hvorfor skal jeg også være så klodset?” Da du havde kigget på mig, havde du brændt dig på dit krøllejern. Præcis det samme sted, som jeg havde set dig brænde din hånd på elkedlen. Du stak din hånd ind under vandhanen og tændte for den kolde hane, mens du skævede over imod toiletpapiret. ”Vil du ikke give mig noget papir, så jeg kan gøre det vådt? Ellers ender vi med at komme for sent.”

      Chokket havde efterladt mig paralyseret i døren med mit toastbrød hængende ud af munden. Med et irriteret suk, gik du selv og tog noget papir og stak det ind under vandhanen, hvorefter du slukkede for den. ”Lad os komme af sted.” Da du gik forbi mig på vej ud for at få dine sko på, måtte jeg tvinge mig selv til at følge efter dig.

      Hvordan kunne det her ske? Hvordan kunne dagen være startet forfra? Hvordan? Var det hele bare en drøm? Eller et ondt mareridt? Da du så tilbage på mig, da du gik ud ad døren, sendte jeg dig et smil, som du gengældte på stedet. Hvad nu hvis jeg stadig ikke kunne beskytte det smil? Eller hvad nu hvis jeg havde fået en chance til?


_______________________________

Hey guys ^^

Sorry jeg ikke har skrevet længe, og dette kommer da også blot til at blive en kort historie. Har haft idéen og coveret liggende klar længe, men takket være konkurrencen om at kunne vinde billetter til "What if", hvor Daniel Radcliff skal præsentere filmen... Ja, den knægt har squ en speciel plads i mit hjerte, så selvom det er alt for varmt, at sidde idenfor og skrive løs, så er det nu det, jeg gør med nedrullet gardin xD

Så håber på I vil kunne lide den, og dernæst skal jeg til at have afsluttet nogle af mine andre historier, så bare rolig! Jeg har skam ikke glemt dem, men en konkurrence som denne får første prioritet, som I sikkert godt kan forstå XP

Ellers må I have en rigtig god sommer og nyde vejret derude! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...