Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13851Visninger
AA

16. Week Three And A Half

Harry's synsvinkel

 

Dana havde boet hos mig i 2 uger nu, og uanset hvor meget jeg bad til at hun ville kontakte Zayn eller Niall gjorde hun det bare aldrig.

Ikke at jeg havde noget som helst imod at hun boede hos mig, det var faktisk rigtigt rart ikke at være alene i huset hele tiden.. Det var efterhånden længe siden jeg havde haft en kæreste, så det var på en måde helt mærkeligt at have en pige i huset igen. Men mærkeligt på en god måde.

Jeg var bare så bekymret for Dana. For ikke nok med at jeg vidste at hun virkelig ikke havde det godt, rent humør mæssigt, så døjede hun også med en sygdom. Noget i den stil i hvert fald. Hun prøvede at bilde mig ind at det ikke var noget, men den troede jeg ikke helt på. Hun havde det ikke godt, det var let at se på hende.

Og hun spiste stadig ikke særligt meget. Hun lignede ikke længere en som var død, men hun var stadig alt for tynd.

Jeg sad i stuen i sofaen, med hendes fødder i mit skød. Hun var faldet i søvn, mens hun lå og så et eller andet, og eftersom at hun faldt i søvn, skiftede jeg kanal for at finde noget jeg ville se, men jeg endte med at sidde og betragte hende i stedet.

Hun var virkelig en smuk pige. Hun lignede slet ikke sig selv mere. Hendes sorte hår, var blevet virkeligt langt, hendes hud var helt bleg, der var slet ikke den samme glød i hendes øjne som der var førhen. Men smuk det var lige det hun var.

Hun plejede at ligne Zayn en del mere før i tiden..

Zayn var virkelig ved at gå mig på nerverne. Næsten hver dag ringede han, for at spørge ind til Dana.

Ja, jeg forstod godt at han var bekymret, jeg ville have været det samme hvis det gjaldt Gemma, og hvis hun var ved Zayn! Men han måtte bare forstå at hun nok skulle kontakte ham, når hun var klar til det...

Hun så, så fredfyldt ud, som hun lå der. Men det varede ikke længe, før hendes øjne pludselig slog op, og hun fløj op fra sofaen, og løb ud af stuen. Jeg rejste mig hurtigt op, og gik med hurtige skridt efter hende.

Jeg fandt hende på badeværelset med hovedet indover toilettet. Jeg skyndte mig hen til hende, og satte mig ved siden af hende. Jeg tog ved hendes hår og fjernede det fra hendes ansigt.

Vi sad sådan i et stykke tid, hvorefter hun langsomt fjernede sig fra toilettet igen.

Hun skubbede sig selv tilbage, og lænede sig derefter op af væggen. Hun lukkede kort øjnene.

Vi sad i stilhed, men jeg valgte at bryde den.

”Dana..” ”Nej.” Sagde hun rimeligt hurtigt. ”Jeg ved hvad du vil sige, men det er ikke nødvendigt, jeg skal ikke til lægen.” Jeg sukkede. ”De vil jo bare se om der er noget galt.” ”Der er ikke noget galt med mig!” Sagde hun højt, med blikket rettet direkte mod gulvet.

Da hun vendte blikket mod mig, var hendes øjne fyldt med tårer. ”Jeg...” Mumlede hun hvorefter hun lukkede øjnene, og kiggede ned i gulvet. ”Undskyld.” Mumlede hun, og tørrede hendes øjne, hvorefter hun kiggede op på mig igen.

Jeg rystede langsomt på hovedet hvorefter jeg trak hende ind til mig. ”Hvad foregår der?” Spurgte jeg stille. Hun lagde hovedet på min skulder, hvorefter hun kort snøftede. Jeg kiggede ned på hende, og så flere tårer falde ned af hendes kinder.

Stakkels pige.

 

* * *

”Jeg er ligeglad med hvad du siger jeg gør det ikke.” Mumlede hun med armene over kors, mens hun kiggede ud af ruden. Jeg rullede med øjnene, mens jeg koncentrerede mig om hvor jeg kørte. ”Nu er vi taget af sted..” Sukkede jeg.

Hun rystede lidt på hovedet. ”Jeg hader læger, og der er intet i vejen med mig.” Mumlede hun. Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg drejede ind på parkerings pladsen. ”Hør, der er sikkert ikke noget galt, men nu får vi det tjekket alligevel, så se at få lettet din røv, kom ud af den bil, og kom ind til din tid, så vi kan finde ud af om du har ret, eller om jeg har ret.” Hun kiggede på mig med et irriteret blik og rystede på hovedet. ”Okay.. Men når lægen siger at der intet er i vejen med mig, så skal du give chokolade.” Var det sidste hun sagde før hun forlod bilen.

Jeg kunne ikke rigtigt holde det korte grin inde. Hun var så skør på nogle punkter.

Jeg gik ud af bilen, og gik hen til hende. Jeg tog ved hendes hånd og trak hende med indenfor. ”Det skal nok gå..” Mumlede jeg.

Hun rystede lidt på hovedet. ”Jeg får gåsehud bare af at se bygningen.” Mumlede hun. Jeg smilede kort, hvorefter vi gik ind af døren. Vi gik op til skranken, hvorefter vi blev bedt om at sætte og ned og vente.

Der gik ikke lang tid før en mand kom ud og kaldte 'Dana Malik'. Jeg kiggede på hende med et smil. ”Skal jeg gå med, eller vente her?” ”Du kan bare vente her.” Sagde hun. Jeg sendte hende et beroligende smil, og så hende forsvinde ind af døren.

 

Dana's synsvinkel

 

Jeg følte mig helt utilpas af at sidde i den blå stol, foran min læge. Jeg hadede det simpelthen så meget det her.

Men jeg havde intet at være bange for. Han skulle nok tage nogle prøver, trykke på nogle ting, gøre et eller andet, hvorefter han ville forklare mig, at der var absolut intet galt.

 

Meeeeeen, det var så ikke lige helt hvad der skete. Jo, der blev taget prøvet, og så videre, men jeg fik dog lidt en anden 'nyhed' af vide end at der ikke var noget galt med mig.

Nej, nej, for lille Hr. Læge skulle selvfølgelig bruge ekstrem lang tid på at trykke på tasterne på hans computer, og kigge lidt på hans papirere og alt muligt før han vendte sig mod mig, med et kæmpe smil, og sagde,

 

”Tillykke med det Dana! Du er gravid!”

 

***

Mit net virker stadig ikke, så jeg skynder mig at publicere det mens jeg er i skolen! (Har fundet ud af at min computer bare ikke kan lide internettet derhjemme) 

Så ja... Jeg har set én der havde gættet hvad der var sket med hende. 

Håber i kan lide historien! (: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...