Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13857Visninger
AA

20. Week Nine

Week Nine

Jeg får det. Jeg har bestemt mig. Jeg får barnet men.. Jeg bortadoptere det.. Jeg kan ikke tage mig af et barn nu. Det er umuligt for mig, selv med Harrys hjælp. Det er bare ikke mig at få et barn som 18 årig. Selv ikke med hjælp fra både bror og.. ven?

Hvad var Harry overhovedet pludselig? Hvad følte jeg for ham? Jo han var så fantastisk sød, og mega charmerende, men.. Han var min ven. For slet ikke at nævne at han også var Zayns ven, kunne jeg begynde at få noget kørende med en af Zayns venner igen? Well.. Vi ved jo alle hvordan det gik sidste gang. Var jeg overhovedet klar til at knytte mig videre til nogen?

Altså jo jeg havde allerede knyttet mig til Harry, men var jeg klar til at gå skridtet videre?

Helt ærligt.. Så tror jeg ikke jeg var det. Men på samme tid.. Jeg kunne ikke få vores kys ud af hovedet. Følelsen af hans utroligt bløde læber mod mine. Det var specielt..

Jeg vendte blikket væk, efter at have siddet i virkelig lang tid og stirret ind i mine egne øjne igennem spejlet. Jeg kiggede ned på min mave som jeg lagde en hånd mod.

Tanken om at et barn ville vokse derinde i løbet af de næste måneder skræmte mig. Tanken om at når barnet ville komme til verdenen, ville jeg bare bortadoptere det skræmte mig. Tanken om måske at beholde det skræmte mig.

Rent ud sagt. Jeg var skræmt fra vid og sans. Jeg havde aldrig prøvet noget som det her, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre!

Det var her jeg manglede Katie.. Hun vidste altid hvad man skulle gøre, og hvis ikke.. Så gjorde hun alt hvad hun kunne, for at finde ud af det.

Men.. Det var på tide at jeg virkelig kom videre. Jeg savnede Katie som bare pokker men.. Der var ikke så meget at gøre. Hun var væk, og det er efterhånden lang tid siden.

”Dana?” Jeg kiggede hurtigt op og hen mod døren hvor Harry stod. Et bekymret udtryk kom hurtigt frem i hans ansigt mens han hurtigt sad på hug ved siden af mig, på gulvet. Han kiggede lidt på mig, hvorefter han lagde en arm om mine skuldre og trak mig ind til ham. Tårerne begyndte langsomt at glide ned af mine kinder, i det mit ansigt ramte hans bryst. Jeg tog fat i hans t-shirt, mens jeg lod tårerne få frit løb.

Jeg var virkelig på dybt vand her.

* * *

En halv time havde jeg siddet og grædt ind i Harrys bryst hvorefter vi endte med at sidde ude i sofaen. Harry der lå ned, med hans arme rundt om mig, og mit hoved hvilende på hans bryst. ”Harry?” Mumlede jeg stille og kiggede op mod ham. Hans blik lå allerede på mig, og et smil formede sig langsomt på hans læber. ”Ja?” Spurgte han stille, hvorefter hans fingre begyndte at køre i små cirkler på min arm.

”Det kys..” Startede jeg men han afbrød mig hurtigt. ”Undskyld.” Var dog det eneste som han sagde. ”Du har intet at undskylde for.”

”Jeg kyssede dig.. Og det du har mindst brug for lige nu, er at tænke over de følelser jeg har for dig.”

Jeg vendte kort blikket væk fra ham hvorefter jeg kiggede op på ham igen. ”Har du følelser for mig?” Spurgte jeg forsigtigt. Jeg var nysgerrig. Som i virkelig meget.

Følte han virkelig noget for mig?

Han nikkede langsomt. ”Ja.. Jeg prøvede virkelig at lade vær. Sige til mig selv, at det ikke var noget jeg skulle men.. I sidste ende.. Kunne jeg ikke mere. Jeg tænker på dig hele tiden, på hvad du laver, hvordan du har det, om jeg kan gøre noget for dig.” Han holdte en lille pause mens hans øjne kørte lidt rundt i mit ansigt.

Han kiggede på alt udover mine øjne.

”Jeg faldt for dig.” Og lige dér kiggede han lige ind i mine øjne. Mine tænder bed langsomt ned i min underlæbe, mens jeg fokuserede på hans øjne.

”Og det er ikke bare.. Omsorg?” Et grin forlod kort hans læber. ”Omsorg?” Jeg nikkede langsomt. ”Du ved.. Det at jeg er gravid, og jeg ikke har nogen idé om hvad jeg skal gøre. Måske har du bare ondt af mig, måske vil du bare sørge for mig, fordi Zayn er min bror.”

Der var stilhed et øjeblik mens hans blik stadig var direkte ind i mine øjne.

Et suk kom derefter fra ham hvorefter han langsomt tog fat i min hånd. Han lod hans blik falde på vores hænder mens han flettede dem sammen. Han vendte derefter blikket op mod mig igen. ”Jeg er sikker på hvad jeg føler. Du aner ikke hvor mange gange jeg har haft lyst til bare at læne mig frem og kysse dig. Hvor mange gange jeg har haft lyst til at sige noget til dig, bare sidde og holde om dig. Sådan rigtigt. Hvor du også sidder med de samme tanker som jeg gør. Hvor du sidder med de samme følelser som jeg gør..” Jeg kiggede lidt på ham hvorefter jeg bed mig i min underlæbe.

Jeg nåede ikke at sige noget før han igen åbnede munden og sagde noget nyt. ”Følte du slet ingenting da vi kyssede? Ingen glød, ingen gnist, ingen sommerfugle.. Ingenting?” Spurgte han forsigtigt. Frygt var til at se i hans øjne. Frygt og nervøsitet.

Jeg kunne ikke lade vær med at finde hans nervøsitet sød.

”Jeg ved ikke..” Mumlede jeg stille. ”Jeg har så meget at tænke på jeg.. Jeg kan ikke rigtigt.. Finde ud af hvad jeg føler.” Han nikkede forstående.

”Du har ret du.. Undskyld..” Mumlede han og kiggede væk fra mig.

Med min frie hånd tog jeg fat i hans hage og fik ham derfor til at kigge på mig. ”Du har intet at undskylde for..” Mumlede jeg stille, hvorefter jeg langsomt lænede frem og lod blidt vores læber mødes.

Jeg var gravid, boede hos en af min brors bedste venner, som også var blevet min ven, som havde fået følelser for mig, og nu sad jeg og kyssede ham for anden gang?

Der var i den grad sket mange ting for mig, og det hele startede med Niall der kom ind på mit værelse, for et halvt års tid siden..

Jeg var i den grad i gang med at komme ud af det jeg var endt ud i, men foran mig stod et kæmpe arbejde, og en masse beslutninger der skulle tages.

Men noget inde i mig sagde, at jeg nok skulle klare det. Jeg havde Harry og Zayn ved min side.

Så hvad skulle kunne gå galt?

 

 

The End.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...