Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13849Visninger
AA

8. 7. "You've got a good friend there."

Dagende gik, og de fleste af dem, var Niall forbi. 

Det var skønt. Vi snakkede, var rundt omkring i byen.

Jeg begyndte også at være mere, med Zayn. Snakkede mere med ham, tilbragte mere tid med ham. Og jeg tog med ham, for at være sammen med de andre drenge, og deres kærester. 

 Det var bare rart, at prøve at møde nye mennesker, og at være med drengene, og sådan.

Med hensyn til mine spisevaner, var det ikke blevet meget bedre. Jeg kunne bare ikke. Jeg kunne ikke få noget ned. Jeg havde ikke lyst,  Selvom det skuffede Zayn meget - han prøvede at lade som ingenting, men jeg kunne se det i hans blik.

Jeg sad nu i vinduet, som jeg altid plejede at gøre, og havde blikket vendt ud mod nattehimmelen. Dagen i dag havde jeg tilbragt med Niall. 

En lyd, forstyrrede mig i at, kigge ud, og det var min mobil, som fortalte, at jeg havde modtaget en sms. 

Den mobil, jeg lige havde fornyet, eftersom at den gamle ikke virkede, og jeg havde ikke haft brug for en, i det år der var gået.

Jeg sprang ned fra vinduet, gik hen til sengebordet og tog ved den. 

 Stjerne kiggeri, hvad siger du til det? ;) 

- Niall 

Jeg smilede kort over det, og svarede hurtigt tilbage. 

Den er jeg med på! :D

På få uger, var jeg kommet tilbage, til at være den glade pige,jjeg plejede at være - dog præget af spiseforstyrrelse, men ja ja. 

Men jeg var stadig rigtigt bange..

Hvad der kommer let, går let. 

Var det ikke det man plejede at sige?

Jeg rystede svagt på hovedet, og gik ud fra mit værelse. "Zayn?" Kaldte jeg og kiggede rundt. "Ja?" Lød det fra stuen. Jeg gik derhen, og sendte ham et smil. "Jeg smutter lige. Skal ud og kigge på stjerner med Niall." Sagde jeg og sendte ham et smil. Han løftede kort det ene øjenbryn, men rystede derefter på et smil. 

"Hyg jer." Sagde han og vendte blikket mod tv'et igen. Jeg gik ud i gangen for at finde en jakke, som jeg hurtigt trak på. Jeg åbnede derefter døren, og så Niall komme gående op mod døren. Jeg lukkede døren bag mig, og kort efter, mærkede jeg Nialls arme om mig. 

Jeg gengældte hurtigt omfavnelsen, og smilede til ham, da vi trak os fra hinanden. "Troede ellers du havde, fået nok af at være sammen med mig, efter hele denne dag." Sagde jeg med et grin. "Pjat.. Får aldrig nok af dig." Sagde han med et smil. 

 Niall var sød, det var han altid. 

Han begyndte at gå, og jeg fulgte bare efter ham. "Så, hvor går vi hen?" Spurgte jeg, og søgte hans blik i mørket. "Parken regner jeg med. Det er et godt sted." Sagde han, og sendte mig et smil. Jeg nikkede blidt. 

Vi gik lidt i stilhed, da vi så nåede parken. Niall gik rimeligt målrettet, så jeg fulgte bare efter ham. Han stoppede, på en græs plet, hvor han lagde sig ned. 

Lagde mig sådan 'overfor' ham, så vores hoved, lå sådan mod hinanden, hvis det giver mening? Altså vi ligger ikke ved siden af hinanden, men mod hinanden? Giver det mening? Super. 

Jeg lod mit blik, køre op på den stjernefyldte himmel. Det var smukt, og vejret var perfekt. 

Igen kom jeg til at tænke på mine forældre, og Katie. Men jeg prøvede at skubbe det væk.. Jeg havde jo også Niall nu. Han var min ven. Og jeg havde stadig Zayn. Så var det vel ikke godt nok? I hvert fald for nu. 

Jeg bemærkede at Niall rykkede sig, og pludselig lå han ved siden af mig. Jeg vendte mit hoved mod ham, og sendte ham et smil, som han gengældte, hvorefter vi begge kiggede op i himmelen. "Se et stjerneskud!" Udbrød jeg pludselig, og pegede mod den stjerne, som skød henover himmelen.

Jeg hørte Nialls dæmpede latter, i det han tog ved min hånd. Jeg vendte langsomt blikket mod ham. 

Jeg gav hans hånd et klem, hvorefter jeg flettede vores fingre sammen, mens jeg vendte blikket mod himmelen igen. 

 

Zayn's synsvinkel 

Det var skønt, at se hvor glad Dana var, da hun kom hjem i nat.

Det var skønt, at se hvor glad hun var blevet i det hele taget. Hun var som hun var, før Katie, og vores forældres død. Og det gjorde mig så glad, at se hende være sig selv igen.

Men jeg var altså taget hen for at besøge Niall lige nu, så her sad jeg. I hans stue. Jeg skulle snakke med ham.

Jeg havde set hvordan Dana og Niall, var omkring hinanden. De var virkelig blevet gode venner. Hvis jeg var med Dana, og drengene, søgte hun på en eller anden måde, altid hen til ham. Hun nød hans selskab, og han nød hendes.

Men det virkede også til at de havde noget særligt. De snakkede om alt. Og så længe havde, de altså heller ikke kendt hinanden.

"Det handler om Dana." "- Er der sket hende noget!?" Udbrød han, før jeg nåede at sige mere, omkring det. Jeg smilede kort, over hans reaktion, og rystede så på hovedet. "Hun har det fint, hun har det faktisk godt. Og det er det som bekymre mig." Det fik Niall til at se lidt mærkeligt på mig."Det er fantastisk at se hende glad igen, men jeg kender hende. Det er bare en eller anden form for beskyttelse, mod hende selv, og bare et forkert ord, og så er hun tilbage til hvor, hun startede. Det er skønt at se, hvor godt i kommer ud af det med hinanden, men det bekymre mig også. Så bare.. Bare lov mig, at du er forsigtig, og at du passer på hende." 

Niall sad bare og stirrede lidt på mig, uden at sige noget, hvorefter han langsomt nikkede. "Selvfølgelig. Jeg kunne aldrig finde på at såre hende, og jeg skal nok passe på. Jeg holder af hende, jeg vil ikke have at hun kommer ned, der hvor hun var igen." Sagde han, og jeg nikkede langsomt. "Godt." Sagde jeg så. 

Jeg vidste at hun kunne komme tilbage.

Men jeg vidste, også hvad det var for en proces hun skulle igennem. Hun skulle knækkes igen. Hun skulle ned til hvor hun var. Ikke at jeg ønskede det, men hun var nød til det. Først når hun kom det, kunne hun komme rigtigt tilbage.

Lige nu, var det bare en form for facade, eller beskyttelse mod sig selv, for at hun ikke blev såret. Og det var jo ikke det det skulle være. Det skulle ikke være en beskyttelse.. Det skulle være hende. Derfor skulle hun knækkes. Det var beskyttelsen, facaden, der skulle væk, så hun kunne komme rigtigt tilbage.

***

Dana's synsvinkel. 

Jeg havde siddet i vinduet, hele dagen i dag. Men det var ikke noget dårligt. For i dag havde det bare været en dag hvor jeg slappede af.

Og tænkte på Niall. Hvad skulle han egentligt i dag?

"Dana?" 

Når man jo snakker om solen. Okay nej.. 

"Hej Niall." Hilste jeg, og vendte mit hoved mod ham, hvor jeg sendte ham et smil. "Hvad så?" Spurgte jeg og kiggede lidt på ham. "Tænkte bare jeg ville komme forbi og sige hej." Sagde han så og sendte mig et smil, som jeg blidt gengældte. "Jamen så hej." Sagde jeg. 

"Er du alene hjemme?" Jeg nikkede langsomt. "Zayn skulle vidst være sammen med nogle venner eller sådan noget. Han snakkede om at tage over til Louis." Sagde jeg, og Niall nikkede meget langsomt. 

"Så ja.... Det bliver bare dig og mig, til han kommer hjem." Sagde jeg, og et smil bredte sig på hans læber. "Fint med mig." Sagde han, og et lavt grin forlod mine læber. 

 

***

Holy fuck, næsten 200 favoritlister!? Det er så fantastisk! :D 

Tak tak tak! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...