Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13827Visninger
AA

3. 2. "Guys, i need your help!"

Zayn's synsvinkel. 

Det havde stået på længe nu. Jeg kunne ikke holde ud at se Dana sådan. Det knuste mig. At jeg hver dag var nød til at bede hende, om at spise lidt, at hun ikke snakkede, at hun nogen gange ikke engang kiggede på mig. Det knuste mig sådan at se hende sådan. Men det havde bare taget så hårdt på hende, da vi mistede vores forældre, og hun kort efter mistede hendes veninde. Hun kunne ikke holde til mere, og derfor valgte jeg med det samme at hun skulle flytte ind hos mig. Hun havde brug for at vide at hun stadig havde nogen, og jeg ville med glæde lade hende bo hos mig. Hellere end gerne. 

Nu ville jeg bare gerne se den gamle Dana igen. Den der altid smilede og snakkede, hende som altid var glad. Hende der ikke lod sig slå ud, men bare gik videre. Jeg vidste at hun ville kunne komme frem igen, spørgsmålet var bare hvordan.. 

Derfor ville jeg spørge drengene om hjælp. Og eftersom at jeg ikke ville samle dem alle sammen hos os, da jeg aldrig gjorde det, for Dana's skyld, havde jeg spurgt Liam, om han ville have noget imod at vi alle, kom over til ham. Heldigvis var der intet galt i det, og vi sad nu alle sammen i Liams stue. 

"Nå Zayn.. Hvordan går det med Dana?" Spurgte Liam så. De vidste selvfølgelig alle, hvordan hun havde det. Og hvor meget det på virkede mig. Et suk forlod mine læber. "Hun taler stadig ikke." Sagde jeg så, og et suk forlod en af dem. "Spiser hun?" Spurgte Niall derefter om, og jeg nikkede så. Et kort glimt af en form for håb kunne ses, indtil jeg åbnede munden. "Men næsten ikke." Og så forsvandt det håb igen. "Jeg skal altid virkelig bede hende om at spise noget. Men hun lovede at spise det jeg havde stillet derinde i dag." Sagde jeg og et lille smil kom frem på mine læber. 

De nikkede langsomt og sendte mig opmuntrende smil. "Men drenge jeg har brug for jeres hjælp." Sagde jeg så. De kiggede opmærksomt på mig. "Jeg ved at der stadig er håb for hende, men jeg kan ikke gøre det alene.." Sagde jeg og lod mit blik køre over hver og en af dem. 

"Uanset hvad der skal gøres, er jeg med på den." Var Niall hurtig til at sige. Jeg svarede ham med et smil. "Jeg vil ikke forlange for meget af hende, så jeg tager det i skridt. Første skridt er at få hende til at snakke igen." Sagde jeg og lod blikket køre over dem. "Hun snakker ikke til nogen, og ikke engang til mig. Jeg kan få et nik eller et ryst på hovedet, hvis jeg siger noget til hende." Sagde jeg derefter. 

"Jeg er villig til at prøve." Hørte jeg Niall sige, og vendte derfor blikket over til ham. "Jeg har snakket med hende før, det er lang tid siden, men jeg har snakket med hende et par gange." Sagde han og sendte mig et smil, som jeg gengældte. Jeg nikkede langsomt. "Godt.. Jeg ved det her kommer til at tage meget lang tid, og jeg vil ikke kræve at du hjælper men..-" "Rolig Zayn." afbrød han mig med et grin. "Jeg gør det frivilligt. Det går dig sådan på, og jeg forstår dig. Du vil hende kun det bedste, og jeg hjælper gerne." Sagde han med et smil, som jeg gengældte. "Tak Niall." 

Dana's synsvinkel

Jeg må være faldet i søvn, for jeg vågnede i hvert fald ved lyden af, hoveddøren der gik op. Jeg sukkede træt og vendte mig rundt så jeg lå på siden. Jeg lyttede til skridtende, der kom op af trappen, og ned af gangen, som bare nærmede sig min dør. "Hej Dana." Hørte jeg Zayn hilse, og jeg drejde rundt på den anden side så jeg kunne se ham. Jeg sendte ham et kort smil som hilsen, og satte mig op. Han kiggede kort rundt i rummet, for at finde tallerkenen og da den ikke var til at se, vendte han blikket mod mig. "Spist?" Jeg nikkede langsomt, og et stort smil, blev sendt til mig. "Fantastisk." Sagde han med et smil. Han vendte sig om og skulle til at gå igen, men stoppede op, og vendte hovedet mod mig. "Forresten.. Niall kommer over imorgen." Sagde han og sendte mig et smil. Jeg nikkede langsomt, og da han havde set det, gik han. 

Jeg kiggede lidt efter ham og rejste mig så op, og gik hen til vinduet igen. Regnen var stoppet, men mørket var også begyndt at ligge sig over byen. Jeg lænede hovedet op af vinduet, og kiggede ud i mørket. 

Minutterne gik og jo mere træt blev jeg. Jeg rejste mig derfor op og gik hen i sengen. Jeg lagde mig i den, trak dynen over mig, og kort efter faldt jeg i søvn. 

***

Allerede oppe over 30? Tusind tak alle sammen! :D 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...