Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13842Visninger
AA

10. 13. "Wait, what?"

Zayn var forfærdelig hele den uge efter, fordi at hver gang, jeg enten skulle over til Niall, eller at Niall kom over, blev han ved og ved, med hans lange plapren, om at han glædede sig, til at vi rent faktisk ville indrømme, hvad vi følte for hinanden. 

Okay, han tog os måske også i lidt flere, end det ene kys, men det betød da ikke at han kunne irritere mig med det!? 

Slemme Zayn. Slemme, slemme Zayn. 

Desuden.. Han burde jo slet ikke blande sig i, hvad der foregik mellem Niall og jeg. 

Selvom han havde ret på nogle punkter. Jeg var vild med Niall.. Ikke nok med det... Jeg tror at jeg er blevet helt forelsket i ham. Han gav mig en følelse jeg aldrig havde prøvet før. Jeg havde det fint med, at sidde med ham og lave ingenting, fordi bare han var der, så havde jeg det fint. 

Han kunne røve en bank, men jeg ville stadig synes at han var noget, af det mest perfekte i hele verdenen. Han var en sød lille irer, med en nuttet accent, og de smukkeste blå øjne. 

Men det værste var bare.. Jeg anede ikke om han følte noget af det samme. Ja, han kysser mig nogen gange. Ja, han er sammen med mig, næsten hver dag. Ja, det kunne godt ligne at vi var et kærestepar engang imellem. 

Men det betød jo ikke at Niall følte det samme?.. Gjorde det? 

Det var bare så forvirrende! Kærlighed er forvirrende. Det skal altid være forvirrende.. 

 Zayn var forfærdelig hele den uge efter, fordi at hver gang, jeg enten skulle over til Niall, eller at Niall kom over, blev han ved og ved, med hans lange plapren, om at han glædede sig, til at vi rent faktisk ville indrømme, hvad vi følte for hinanden. 

Okay, han tog os måske også i lidt flere, end det ene kys, men det betød da ikke at han kunne irritere mig med det!? 

Slemme Zayn. Slemme, slemme Zayn. 

Desuden.. Han burde jo slet ikke blande sig i, hvad der foregik mellem Niall og jeg. 

Selvom han havde ret på nogle punkter. Jeg var vild med Niall.. Ikke nok med det... Jeg tror at jeg er blevet helt forelsket i ham. Han gav mig en følelse jeg aldrig havde prøvet før. Jeg havde det fint med, at sidde med ham og lave ingenting, fordi bare han var der, så havde jeg det fint. 

Han kunne røve en bank, men jeg ville stadig synes at han var noget, af det mest perfekte i hele verdenen. Han var en sød lille irer, med en nuttet accent, og de smukkeste blå øjne. 

Men det værste var bare.. Jeg anede ikke om han følte noget af det samme. Ja, han kysser mig nogen gange. Ja, han er sammen med mig, næsten hver dag. Ja, det kunne godt ligne at vi var et kærestepar engang imellem. 

Men det betød jo ikke at Niall følte det samme?.. Gjorde det? 

Det var bare så forvirrende! Kærlighed er forvirrende. Det skal altid være forvirrende.. 

 Jeg ville så gerne gå skridtet videre med Niall, men ville han også? Hvordan kunne man se det? Hvilke tegn skal man kigge efter?

Jeg elskede at gøre som nu.. Hvor jeg bare sad med ham, uden at der skete det store.

Om et par dage ville han gerne have mig med, til et eller andet 'film aften' eller hvad de kalder det med drengene. Og Zayn kommer også med, eftersom at han jo er en af drengene, og det har fået mig til at tænke en del.

Jo bedre mit venskab med Niall bliver, og jo flere ting jeg skal med til.. Jeg kommer jo til at være klistret op af Zayn hele tiden.

Er det en god eller en dårlig ting? Jeg mener.. Jeg elsker ham, og jeg elsker at bringe tid med ham, men der er altså også tidspunkter hvor jeg ikke behøver min bror, til at være med!

Men jeg havde alligevel valgt at sige ja og tage med Niall. Det skulle nok blive hyggeligt at se de andre også. Dem så jeg kun få gange, men de gange jeg gjorde, var det altid hyggeligt.

Og så længe Zayn havde det fint med det, så jeg ikke noget problem i det. - jeg ville jo helst heller ikke have, at Zayn følte at jeg var for meget med hans venner, eller at jeg stjal hans venner eller noget i den stil. Det kunne jeg aldrig finde på.

Men Zayn havde aldrig noget imod det, så jeg havde det også fint nok med det.

***

"Dana er du klar?" Råbte Zayns stemme igennem huset. "Jaja, jeg kommer." Sukkede jeg og hoppede ned af trappen.

Jeg kiggede lidt på ham og løftede brynene. "Jeg er klar." Sagde jeg så, og han nikkede kort. Jeg tog tasken over skulderen, og gik med Zayn ud i bilen.

Vi skulle være ved Niall, og jeg glædede mig bare til at vi var der.

Vi kørte ikke i meget mere end 10 minutter før vi var ved Niall. Jeg gik hurtigt ud af bilen og med Zayn, ind i huset. Alle var der allerede, selv Perrie, som jeg ikke vidste kom.

Men det gjorde hun desværre. - og ja jeg siger desværre, fordi jeg ikke bryder mig om hende. Hun virker for perfekt, og ærligtalt jeg tror bare hun bruger Zayn. Men det har jeg aldrig sagt til ham, for jeg ved at han elsker hende højt.

Jeg fandt kort efter mig selv står i Nialls arme, i hans køkken, med mine læber mod hans.

 

Tiden gik hurtigt, og bum, så var der gået 3 timer og klokken var 23. Og den der 'film aften' var hurtigt endt ud i noget helt andet, som indeholdt en del alkohol.

Men humøret var i top ved alle så man kunne da ikke klage!

Folk lå og grinede, snakkede, nogle snavede, og andre drak lidt mere. Og her fik jeg ondt af Harry. Han havde ikke nogen pige. Stakkels ham.

Jeg var på vej over til ham, da Niall pludselig tog ved min hånd. Jeg vendte mig mod ham, med et spørgende udtryk. Et par sekunder gik, hvorefter han hurtigt lænede sig mod mig, og kyssede mig. Et kys jeg glædeligt gengældte.

Jeg var i tvivl om hvor meget Niall egentligt havde fået, og om hvor fuld han måtte være. Men efter et stykke tid, hvor vores tunger, havde leget endte jeg alligevel med at være ligeglad.

Han trak sig langsomt og kiggede mig i øjnene. "Lad os finde et sted der er lidt mere.. Privat.." Mumlede han og trak mig med.

Jeg fulgte ham som en hundehvalp.

Han lukkede døren efter sig, jeg lod blikket køre rundt, og fandt hurtigt ud af, at vi var på hans værelse. Han sendte mig et smil, hvorefter han kyssede mig igen.

Som sidst gengældte jeg glædeligt kysset.

Han puffede mig blidt ned på sengen, og så gik jeg lidt glip af hvad der skete imellem, for det næste jeg opdagede var Niall der var igang med at knappe mine bukser op.

Og pludselig, fungerede min hjerne igen. "Nej Niall stop!" Udbrød jeg mens jeg trak mig fra ham. Han kiggede undskyldende på mig.

"Det må du virkelig undskylde Dana.." Sagde han og sendte mig et smil. "Jeg troede bare-" "-ja.. Jeg ved det. Det er okay." Sagde jeg og sendte ham et smil. "Det er bare.." Jeg sukkede lavt hvorefter jeg fortsatte. "Jeg er jomfru.." Han nikkede langsomt. "Og du er ikke klar, jeg forstår." Sagde han og smilede til mig.

Jeg rystede lidt på hovedet. "Nej Niall jeg.. Jeg er klar.. Jeg ville bare have at du vidste hvad.. Hvad du egentligt gjorde." Sagde jeg så. "Er du sikker på at du vil?" Spurgte han så og jeg nikkede langsomt.

Jeg havde så meget tillid til Niall at jeg slet ikke kunne forestille mig, at det skulle være en anden. Og derefter begyndte kysset igen. Og Niall gik igen igang med at tage mit tøj af, hvorefter jeg gjorde det samme ved ham.

Og det førte videre til det der nok var den bedste nat, i hele mit liv.

***

I dag blev faktisk en dag uden Niall, så jeg var taget ud i byen, for at se mig lidt omkring, bare fordi jeg kedede mig. Der skete ikke så meget, så der var heldigvis heller ikke så mange mennesker. Hvilket betød at jeg fint og roligt, kunne gå rundt i byen, uden at tænke på de sindsygt mange mennesker. 

Men jeg valgte altså at jeg ikke ville være der så længe, da jeg allerede nu var på vej hjem. Jeg vidste at Zayn ville være hjemme, så jeg kunne ligeså godt se, om han lavede noget spændende, eller om han havde lyst til at underholde mig.

For at gå lidt rundt alene var ikke ligefrem det mest spændende i verdenen. 

Jeg var rimeligt hurtigt hjemme. Jeg gik ind af døren og lukkede den lydløst efter mig. Jeg gik længere ind i huset, og skulle lige til at kalde på Zayn, men stoppede mig selv, i det jeg hørte en stemme. "Tusind tak Niall.. det er så skønt at se Dana glad igen." Jeg løftede kort det ene øjenbryn, hvorefter jeg gik hen til væggen, og lænede mig op af den. Jeg lyttede lidt mere efter. 

"Jeg er bare glad for at kunne hjælpe." Der var stilhed et kort øjeblik. "Men tak alligevel. Det var fedt at du trådte til så hurtigt, hun havde virkelig brug for hjælp, så jeg er så taknemmelig, for at du ville hjælpe mig med at få hende op igen." Jeg åbnede munden en smule. 

Var det... Var han.. Var Niall kun sammen med mig, fordi at Zayn havde bedt ham om at gøre det? Var det derfor han kom ind til mig den dag? Og alle de andre gange? Var det derfor han havde kysset mig? Og.. Hvad havde han så tænkt sig at gøre nu? Ville han droppe mig, fordi at han havde fået klaret det som Zayn ville have ham til?  

Jeg mærkede en blanding af vrede og sorg komme frem i mig. Jeg rystede lidt på hovedet hvorefter, jeg hurtigt trådte væk fra væggen, og gik ind i stuen til dem. Før jeg overhovedet nåede at gøre noget, var tårerende allerede på vej ned af mine kinder. Både Niall og Zayn kiggede hurtigt hen på mig, og de så begge lige overraskede ud. 

"Hej Dana.." Sagde Niall forsigtigt. Han gik et skridt mod mig, men jeg trådte hurtigt tilbage, mens jeg rystede på hovedet. "Hvordan kunne du gøre det?" Spurgte jeg grådkvalt, og kiggede såret på ham. "Hvordan kunne du gøre det mod mig?" Spurgte jeg lavt, hvilket fik Niall til at se lidt mere forvirret på mig. 

Du skal ikke spille dum, du ved udemærket hvad det er jeg snakker om. Jeg vendte blikket mod Zayn og følte straks sorgen blive erstattet af en kæmpe vrede. "Og hvordan kunne du!?" Råbte jeg af ham. "Hvordan kunne du gøre det mod mig!?" Råbte jeg. "Dana." Sagde Zayn og gik hen til mig, og tog ved min arm. 

Som jeg hurtigt trak til mig. 

"Du skal ikke røre mig!" Råbte jeg, og kiggede skiftevis på dem. "Dana rolig nu." Sagde Zayn stille. Jeg rystede hurtigt på hovedet. "Jeg ved godt at jeg har været en skuffelse Zayn.." Sagde jeg roligt, og rystede så på hovedet igen. "Jeg troede bare ikke, at du ud af alle, ville kunne finde på at gøre sådan noget mod mig." Sagde jeg og vendte mig så om og gik. 

"Dana!" Kaldte Niall, og fulgte efter mig. "Lad mig være." Sagde jeg, og løb op af trapperne, og ind på mit værelse. Jeg smækkede døren i, låste den, og gled ned af den, hvorefter jeg begyndte at græde hysterisk. 

Jeg forstod det bare ikke. Hvordan kunne Niall gøre det mod mig? Hvordan kunne Zayn gøre det mod mig? 

Jeg hørte kort efter en banken på døren. "Dana? Luk mig ind. Please." Hørte jeg Zayns stemme sige bedende. Men jeg rystede på hovedet, selvom han ikke kunne se mig, og gemte mit ansigt i mine knæ, mens jeg hulkede højt. - Fuldt bevist om at Zayn kunne høre det. 

Så kunne han i det mindste forstå, hvor meget mere han sårede mig af det her. 

Det var på tidspunkter som dette, at jeg manglede Katie. 

Hun ville holde mig ind til sig, lade mig græde ud, og fortælle hvor stor en idiot Niall var. Fortælle at Zayn ikke havde ment det som noget ondt. At han bare ville hjælpe mig, men endte med at gøre det hele værre. 

For ikke nok med at jeg stadig var knust over, mine forældre og Katies død.. Nu skulle jeg også til at håndtere et hjerte, som var gået i tusinde stykker.. 

***

Dramaaaaa. Uha, uha, så gik den da lige galt for Dana der. Og så var det hele endda bare en misforståelse. :( 

Og ja, der kommer allerede et kapitel nu, fordi jeg er rigtig glad idag, og fordi der er så mange favoritlister. :D 

- Skriv gerne en kommentar hvis i har lyst eeeeeelsker når der kommer kommentarer fra jer! :D 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...