Broken. [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 aug. 2014
  • Opdateret: 9 dec. 2014
  • Status: Igang
*SE TRAILER* Dana's forældre døde i en bilulykke for 1 års tid siden. Dana har aldrig været pigen med mange venner. Hun havde en. Hendes skønne veninde Katie. Som døde af kræft for få måneder siden. Først hendes forældre.. Så hendes veninde. Det har taget hårdt på Dana. Og det er til at se. Hun spiser ikke mere. Hun snakker overhovedet ikke. Ingen ord kommer der fra hende. Hendes bror Zayn bliver bekymret for hende. Han søger derfor hjælp hos hans venner. Niall vil med glæde hjælpe og se om han kan få Dana til at snakke igen. Det er lang tid siden han så hende sidst. Og meget er forandret ved hende. På den helt forkerte måde. Niall skal prøve at rede det. Men er det overhovedet muligt for en som Niall at rede en så ødelagt pige som Dana?

170Likes
157Kommentarer
13839Visninger
AA

9. 11."Just friends."

"Dana, kom nu med!" Jeg grinede bare lidt, og fulgte efter Niall. "Niall helt ærligt, vi er faret vild, lad os nu bare spørge nogen om vej." Grinede jeg. 

Niall havde tænkt, at vi skulle være aktive i dag, så vi gik en tur. Hvilket førte ud i at, vi farrede vild - hvilket Niall altså ikke vil indrømme - og nu er vi.. Her. Jeg anede ikke hvor vi var henne, men Niall mistede ikke modet. Han gik videre, og prøvede at finde hjem. 

Han nægtede i hvert fald at spørge om vej. Pft.. Mænd.. 

"Dana, vi er ikke faret vild. Vi er på opdagelse!" "Ja, det sagde du også for en time siden, men vi er vidst kun, kommet længere væk, siden da." Grinede jeg. "Kom nu Niall, vi finder jo aldrig tilbage." "Jo! Du må ikke miste modet Dana, vi skal nok finde tilbage." Jeg rullede med øjnene og rystede på hovedet. 

"Held og lykke.." Mumlede jeg. "Men det bliver ikke bedre, hvis du bliver ved med at sakke bagud, så bliver du jo væk fra mig igen." Sagde han derefter. "Og hvad ville du så gøre?" "Ja så ville jeg selvfølgelig finde dig igen." "Nårh ja, for du er jo fantastisk, til at finde mistede ting." Mumlede jeg ironisk, hvilket fik ham til at rulle med øjnene, og derefter grinede han. 

"Jamen fint nok." Mumlede han og tog ved min hånd. "Så sørg for at følge med." Jeg rystede på hovedet med et smil. "Du har for travlt. Hvis vi er farret vild alligevel, hvorfor så overhovedet have så travlt?" Sukkede jeg, og han trak på skulderene. 

"Vi kunne også bare spørge om..-" " - Dana vi spørger ikke om hjælp." Afbrød han mig fornærmet, hvilket bare fik mig til at grine igen. "Så kan du jo, få os hjem, så god som du er til at finde noget." Sagde jeg drillende. 

***

En time senere, var vi stadig ikke fundet hjem, og stædig som Niall var, nægtede han stadig at spørge om vej. "Du er så stædig Niall.." Mumlede jeg. Han kiggede tilbage på mig, og trak på skulderene. "Jeg kan godt finde hjem." Jeg grinede igen bare. "Vi har været væk i snart 3 timer, har du bare den mindste idé om hvor vi er?" Spurgte jeg, hvilket så lukkede munden på ham. 

"Det tænkte jeg nok." 

Jeg kiggede lidt rundt. Det gode ved det her, var at det i det mindste var solskin, og varmt nok til at man bare behøvede en tynd jakke. Så det var ikke så slemt, med hensyn til vejret. 

"Niall, hvorfor var det nu lige, vi ikke skulle spørge om hjælp?" "Fordi, jeg godt kan finde hjem." Jeg nikkede langsomt. "Ligesom du kunne, for næsten 3 timer siden?" Han sukkede, og kiggede lidt på mig, hvorefter han nikkede. 

"Ja." Jeg løftede det ene øjenbryn. "Det er med vilje alt det her." Jeg kiggede dumt på ham. "Så.. Vi er her. Langt væk, fra byen, og vi har ingen idé om hvordan vi kommer hjem, med vilje?" "Lige præcis." Jeg rullede med øjnene, og rystede på hovedet. "Det må være din spøg." Grinede jeg og rystede på hovedet. 

"Nej, nej jeg mener det." Sagde han og gav min hånd et klem. Jeg kiggede kort ned på vores hænder, og vores sammenflettede fingre, hvorefter jeg kiggede op på ham med et smil. "Bare du ikke glemmer mig et eller andet sted, så er det fint." 

"Det kunne jeg aldrig finde på Dana." 

Jeg smilede til ham, men blev afbrudt i det, da jeg pludselig mærkede nogle dråber, i min pande. Jeg vente hovedet, op mod himmelen, hvor der langsomt kom flere og flere dråber. "Det er bare løgn." Sukkede jeg, og kiggede på Niall, som selv kiggede op i himmelen. "Perfekt." Mumlede han, og kiggede over på mig. 

Jeg kiggede kort rundt. "Er der ikke et sted vi kan søge ly?" Mumlede jeg. "Kom med." Sagde Niall og trak mig med ham. 

Selvom jeg ikke ligefrem troede, at han havde nogen idé om hvor, vi kunne tage hen. 

Jo længere tid vi gik, jo værre blev regnen, og pludselig regnede det helt vildt. Sukkende stoppede jeg, op hvilket Niall også gjorde, fordi vi stadig holdte i hånd. Han kiggede undrende på mig. "Hvis jeg bliver syg, så er det din skyld!" Sukkede jeg, og han rullede med øjnene. "Rolig nu." Grinede han. 

Jeg var gennemblødt, og det samme var han. Og regnen så, ikke ligefrem ud til at ville stoppe foreløbig. Hvor kom alt den regn, overhovedet fra? Solen havde da skinnet, og det havde været fantastisk vejr, hele dagen!? 

Jeg sukkede lavt, og kiggede tilbage på Niall, som allerede havde han blik liggende på mig. Han tog, noget af mit brune hår, væk fra min ansigt. - Det var nærmest klistret fast, fordi det var blevet vådt. 

Han kiggede mig i øjnene, og lod sin hånd, blidt kærtegne min kind. 

Regnen, stod fuldstændig ned, som vi bare stod der i stilhed.

Niall lignede virkelig en som tænkte. Han kørte langsomt, hans hånd fra min kind, om og ligge i min nakke. Han kiggede mig i øjnene, og bed sig derefter i hans underlæbe. Jeg kiggede ham ind i de blå øjne, og stilheden lå bare over os.

En behagelig stilhed.

Og langsomt lænede han sig så mod mig, men han stoppede et stykke, fra mine læber. Han stod bare lidt, og kiggede mig ind i øjnene, indtil han tog det sidste skridt, og pressede hans læber mod mine.   

***

Efter en halv time, gav Niall sig endelig, og vi fik spurgt om hjælp, og pludselig sad vi i sofaen, hos Zayn og jeg. Jeg sad indpakket i et tæppe, for at prøve at få varmen. 

For på grund af en hvis blond irer, så var jeg gennemblødt, i lidt over en time. Godt nok var han mindst ligeså gennemblødt men altså.. Pft.. Det fortjente han da også! 

Niall sad ved mine fødder, i sofaen og havde blikket hvilende på tv'et, hvor der kørte et eller andet program jeg ikke fulgte med i. Orkede det ikke rigtigt, det var også kedeligt alligevel. 

Jeg havde de sidste 10 minutter, siddet med blikket mod Niall. Jeg satte koppen på stuebordet, hvorefter jeg vendte mig rundt, så det ikke var mine fødder der var, ved Niall men mit hoved. Han vendte blikket mod mig, og sendte mig et smil, som jeg blidt gengældte. Jeg lagde mig ind til ham, og mærkede kort efter hans arm, blive lagt rundt om mig. 

Jeg rykkede lidt på mig, og lagde så kinden mod hans bryst. Jeg kiggede blidt på tv'et, selvom programmet bare kedede mig mere, og mere. Jeg vendte derfor hurtigt opmærksomheden mod Niall igen. Jeg sendte ham et smil, som han blidt gengældte. 

"Jeg keder mig." Sukkede jeg. Han løftede det ene øjenbryn, og kiggede ned på mig. "Og hvad vil du så have at jeg skal gøre ved det?" Jeg trak på skulderene. "Jeg er da ligeglad.. Underhold mig.. Et eller andet.." Sukkede jeg. Jeg kiggede mod hans øjne, og han sendte mig bare et lille smil. Han lænede sig kort efter mod mig, og pressede hans læber mod mine. 

Jeg smillede svagt, hvorefter jeg begyndte at gengælde kysset. Dette var vores andet kys, og det var ærligtalt slet ikke til at forstå. 

Jeg følte et eller andet for Niall. Han reddede mig. Men jeg var i tvivl om, hvad jeg følte. Hvor stærke følelser det var. Hvilke følelser det var. Om det bare var, venskabeligt eller, om der var mere i det. 

Og derfor var det også rimeligt dumt af mig, at jeg kyssede ham, men.. Det føltes bare.. Rigtigt. Og jeg kunne godt lide det. Og jeg kunne lide Niall, så der var vel ikke noget galt i det, som sådan? 

Vi trak os fra hinanden, da en rømmen kunne høres. Jeg grinede lavt, og vendte blikket mod Zayn, som stod i døren, og kiggede på os. "Hej Zayn." Hilste jeg med et smil. "Hej." 

Jeg rejste mig op fra sofaen, og kort efter gjorde Niall det samme. "Jeg tror jeg smutter hjem af nu.. Vi ses." Sagde han, og placerede et kort kys, mod mine læber, hvorefter han sendte Zayn et smil. "Vi ses." Sagde jeg efter ham, og så var han forsvundet. 

Jeg kiggede på Zayn og rullede kort med øjnene. "Lad vær med at se sådan der på mig!" Sukkede jeg, efterfulgt af et grin. Han rystede selv lidt på hovedet. "Hvordaan?" Drillede han. Jeg puffede til hans arm, og gik så forbi ham. "Jeg havde godt nok ikke regnet med, at din næste kæreste, ville blive en af mine bedste venner." Grinede han. Jeg vendte mig rundt mod ham, og kiggede på ham, hvorefter jeg rystede lidt på hovedet. "Han er ikke min kæreste. Vi er bare venner." Sagde jeg så med et lille smil. 

Hvilket dog fik Zayn til at grine en smule. "Nårh ja, for man går jo også bare, og kysser sine venner." Sagde han, og nikkede langsomt. Jeg gik langsomt hen mod ham. "Åh, hvad så med dengang du lige var begyndt at se Perrie, hvor jeg også så jer, kysse et par gange, men hver eneste gang, jeg spurgte ind  til det, var det bare 'Nej vi er bare venner'?" Spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. 

"Det er ikke det samme." Jeg rullede med øjnene. "Og hvorfor så ikke det?" "Fordi.. Det.. Det er det bare ikke." Sagde han, og grinede lidt. Jeg rystede langsomt på hovedet, og vendte mig rundt. 

"Men du ved godt, at du rent faktisk lige sagde, at inden længe, vil i stoppe med at være 'bare venner'?" Jeg kiggede dumt på ham. "Det gjorde jeg da ikke?" "Du sammenlignede hvad end du har med Niall, med starten på mit forhold med Perrie.. Så jo.. Det gjorde du." 

"Shhh.. Det hørte du ikke." Sagde jeg med et smil, og vendte mig rundt, for at gå op af trappen, og ned mod mit værelse. 

***

Er ved at komme i krise.. Har snart ikke flere kapitler. xD (Nej historien er ikke ved at slutte, så bare rolig) 

Så i bliver snart nød til at vente endnu længere end i gør i forvejen. /: 

Og hallo, over 200 favoritlister. It's amazing! :D 

- Jeg arbejder lidt på et nyt cover, fordi jeg er kommet frem til, at jeg gerne vil have Harry på coveret også, så han bliver snart puttet i persongalleriet også. Bare lige til info. (: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...