Break4Break

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2014
  • Opdateret: 25 jul. 2014
  • Status: Igang
Harry og Alicia det forelskede par bliver ødelagt af Niall, der er forelsket i Alicia, og har været det siden de var små. Han havde aldrig turde sige det, og ødelægger derfor det hele for Alicia og Harry. Da Alicia kommer i fare viser han sig dog som lidt af en helt, og efterfølgende forsøger han at reparere hendes knuste tomme hjerte..

1Likes
3Kommentarer
276Visninger
AA

6. ~What are you doing?..~

Jeg græd igen. Dog ikke så meget som før. Jeg kørte min hånd op langs væggen da jeg gik rummet rundt for 3 gang. Mine øjne havde lige vænnet sig til mørket da jeg var begyndt begyndte at græde.
   "Hvad har du gang i?" Spurgte en vred stemme. Jeg vendte mig om
   "Jeg er lige her, det var hvad du bad om. Jeg har ikke gjort noget."
   "Jeg bad dig om at blive i stolen sæt dig igen!" Han lød meget vred. Hvis blikke kunne dræbe var jeg nok allerede død. Jeg satte mig i stolen, og kiggede op på ham. Han havde taget noget med som han holdt i hånden. Jeg kunne ikke se hvad det var. jeg fandt hurtigt ud af det da han bandt mine hænder på stolryggen. Han bandt  også mine ben til stolbenet og kørte det sidste reb rundt om livet og stolen. Det strammede af helvedes til, men jeg turde ikke sige noget. Jeg kunne ikke tænke på andet end Harry.
   "Jeg havde advaret dig" sagde han og smilede tilfreds og lagde sin hånd på mit ene bryst. Jeg ville i det øjeblik gøre alt for at få ham væk, men jeg turde ikke gøre noget. Jeg var sindssygt bange. Han forsatte med at gramse på mine bryster, og lod den ene hånd glide et hvis andet sted. Jeg kunne ikke holde det ud. Det var et alt for privat sted. Kun Harry måtte røre mig på private områder. Jeg kunne ikke holde ud bare at lade ham røre ved mig. Han gramsede på mig i lang tid, og begyndte at slikke op ad min hals. Jeg var tæt på at bryde helt sammen. Det var forfærdeligt at lade ham gøre det, mens jeg bare sad og gjorde ingen modstand. Minutterne føltes som timer, inden han stoppede og gik ud af rummet. Tårerne kom selv pippende, og jeg lod dem bare passere. Jeg kunne ikke få styr på noget som helst. Hvor var Harry lige nu? Vidste han overhovedet at jeg var væk, eller var han ligeglad? For første gang i noget tid savnede jeg Niall. Selvom jeg hadede ham, betød han stadig meget for mig. Han havde været min bedsteven i lang tid. 

Timerne blev til dage. Manden var inde ved mig en gang imellem, og gav mig lidt at drikke og spise, men det begyndte at blive mere og mere sjællent. Jeg fik det værre og værre. Manden hed desuden Micheal. Det havde han fortalt mig dag nr 2. Nu kunne jeg ikke huske tiden mere. Jeg havde ingen tidsfornemmelse længere. Men jeg regnede med at der var gået omkring 4 dage. Min hals var snurret sammen af tørst, og min mave knurrede. Jeg var bange for at komme til at dø af sult. Jeg savnede min veninde. Jesy fra Little Mix. Hun var der altid for mig. Jeg manglede hende, jeg manglede også Harry, og måske også lidt Niall. De tre personer. De betød alt for mig. Jesy var på tour, og var til koncerter hele tiden med sit band. Jade, Leigh-Anne, Perrie, mente jeg de hed. Gud hvor jeg egenligt savnede min mor. Jeg havde ikke haft kontakt med hende i over 2 år. Jeg kunne stadig høre det for mig. De sidste sætninger vi hørte fra hinanden.
   "Alicia, jeg er så ked af det, det var ikke min mening.."
   "Jeg er ligeglad farvel mor!" Med det havde jeg smækket døren i og forladt hende. Jeg havde desværre glemt hvorfor vi var oppe at skændes. Jeg lyttede efter i det jeg hørte Micheal komme ind i køkkenet og snakke i mobil. Jeg forsøgte at høre hvad de sagde.
   "Ja, men hvad vil du give?" Spurgte Micheal. 
Jeg kunne ikke høre hvad den i den modsatte ende sagde. Det var alt for fjernt.
   "Fint, det er en aftale, men det skal være nu, for jeg har ikke tid på andre tidspunkter." Jeg undrede mig over hvilken aftale de snakkede om. Var det noget med mig? Det havde jeg ingen ide om. Det kunne også være ligegyldigt. Det eneste jeg havde brug for var de 3. Jesy, Harry og Niall. Lige nu var jeg ligeglad med det Niall havde gjort. Jeg ville gøre alt for at se ham igen.
   "Bare rolig tøs. Du kommer hjem i morgen. Så du behøver nok ikke spise i aften. Til gengæld skal jeg bruge dig til noget, og husk at gøre alt hvad jeg siger, ikke også?" Jeg nikkede. Han tog mine reb af. Kom jeg virkelig hjem i morgen? Kunne jeg være mere  glad? Det var det jeg havde bedt så inderligt om i flere dage, og endelig skete det. Da jeg ikke havde flere reb der bandt mig fast, førte han mig op ad en trappe. Trappen knirkede, nok fordi at den var meget gammel. Han førte mig ind i et værelse. Der var en seng og et vindue. Jeg kom i tanke om hvad der skete da jeg ikke sad på stolen som han havde bedt mig om. Han havde vel ikke tænkt sig? Jo. Da han smed mig ned i sengen vidste jeg lige hvad han ville. Jeg turde ikke gøre modstand da han begyndte at tage mit tøj af. Hans berøringer gav mig et chok hver gang. De føltes så forkerte og klamme. Gjorde jeg modstand, havde jeg tænkt langt nok til at vide, at jeg nok ikke kom hjem foreløbig. Jeg turde ikke tænke på hvad han ville gøre.

Jeg vågnede op ved at solen skinnende mig i øjnene, for første gang i lang tid. Jeg kiggede rundt og fik ikke øje på andet end et vindue. Der solen kom fra, og så den seng jeg lå i. Vent. Jeg var nøgen! Pludselig kom alle minderne fra natten før tilbage. Jeg kunne huske det hele. Det var forfærdeligt. Sengen var vildt blød, selvom den var totalsmadret. Jeg rejste mig og gik nedenunder. Jeg vidste ikke om jeg måtte. I køkkenet sad Micheal med et lusket smil på læben. 
   "Du må nok hellere få noget andet tøj på inden du kommer hjem" sagde han og førte mig ind i et rum, jeg ikke havde set før. Hvad jeg mente var at jeg ikke havde set døren til rummet før. På en bøjle var noget tøj, eller hvad man skulle kalde det. Det lignede ludertøj. Føj. Det skulle jeg ikke have på vel? Det kunne han da ikke mene. Men jo det gjorde han. Jeg sagde intet da jeg tog det på. Jeg ville helst bare hjem. Det var ikke helt ludertøj, men det var godt nok ikke meget der var skjult bag det. Han stirrede på mig hele vejen igennem. Jeg kunne mærke hans stirren i nakkes, jeg kunne virkelig ikke lide hans stirren, men hvad fanden kunne jeg gøre. Jeg følte mig lidt som et rådyr fanget af billygterne. Han førte mig derefter ind i køkkenet og bad mig hente hans mobil til ham. Jeg hentede den og gav den til ham.
   "Dygtig, sæt dig her og vent" sagde han og jeg tog hans plads i det han gik udenfor og ringede til nogen. Jeg tog et kig rundt i køkkenet, men der var intet nyt. Et køkkenbord med en vask. Et køleskab. Et bord og den stol jeg sad på. Væggene var i den hæsligste gule farve man kunne få. Efter lang tid hørte jeg en bil parkere ude i indkørslen. En person gik ud af bilen med en slags mappe i hånden. Micheal tog imod mappen og åbnede den. Han nikkede og kom ind i køkkenet. Han lagde mappen på bordet og bad mig komme. Jeg fulgte med ham udenfor. Det begyndte at øse ned og mit hår og krop blev hurtigt våd. Jeg fik af vide at jeg skulle sætte mig i bilen. Jeg gjorde som jeg fik besked på. Noget ved bilen var bekendt. Det var den samme bil som min tidligere ven havde. Ja Niall. Jeg gad alligevel ikke sidde og tænke på ham. Jeg ville bare gerne hjem. Efter et minut eller to kom personen over og satte sig i bilen og startede den. Jeg sad uden at sige noget. Da vi havde kørt på en motorvej i omkring 20 minutter, kørte han ind på en rasteplads. Han holdte lidt væk fra alle de andre biler. Han kiggede på mig. Han havde solbriller og en hættetrøje på så jeg kunne ikke rigtig se ham. Pludselig tog han det af og kiggede på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...