Hidden secrets | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
Mit navn er Jenny Caster, og jeg er journalist på Daliy mail. Tilbage i år 2016 gik det verdenskendte band - One Direction, i opløsning. Et band jeg som teenager selv havde været kæmpe fan af. Det skyldes at det yngste medlem, Harry Styles forlod de fire resterende drenge. Men hvorfor forlade sit band, når det er på sit aller højeste? Hvorfor bruge resten af sin tid på at leve i skyggen af sin karriere? I dag, 15 år efter opløsningen bliver jeg bedt om at lave et portræt af den kendte krøltop. Ingen andre journalister har han åbnet sig overfor, men istedet sendt hjem igen. Ingen - udover ham selv, kender til hans sande historie. Med undtagelse af mig. Harry åbnede sig for mig, men kun på én betingelse, at jeg aldrig delte hans historie med andre.

23Likes
24Kommentarer
531Visninger
AA

4. Why can't I be like them?

 

Jennys synsvinkel

"Hvad i alverden laver du inde på min privatejendom!?' Råbte en mand arrigt. 

Jeg veg tilbage, og prøvede på at rejse mig op. Mit haleben gjorde ondt af faldet, og jeg havde vidst fået rystet kraniet godt og grundigt på plads.. Min flotte kongeblå blazer var ikke længere blå.. Der var ulækre lilla pletter på, som måtte komme fra den røde bærbusk jeg var landet i... Sikkert noget der aldrig ville kunne vakses af.. Irriterende, det var min yndlingsblazer..
Av! Jeg tog en torn ud af min stramme nederdel.. Fantastik..
Mit perfekte lyse pagehår var nu filtret og ulækkert.. Super! Jeg rev mig løs af den tætsiddende bærbusk, og kom vaklende på benene. Jeg kiggede op. Manden stod stadig i vinduet og gloede olmt på mig. Hvorfor det? Det var da Harry der boede der, var det ikke? Jo, det var det. Jeg kom i tanke om dørskiltet, Hr. Styles. Men hvor var han så? Hvad lavede den der underlige mand i vinduet? 

Han havde en undertrøjen på i en beskidthvid farve. Eller, var farven beskidthvid? Undertrøjen havde højstsandsynligt været hvid engang. For meget længe siden.. Den så slidt og næsten gennemsigtigt ud, fyldt med deforme gullige pletter. Hans øjne var blodskudte, ja, det kunne jeg se helt hernede fra, for det var så tydeligt! Hans mørke lidt for lange skægstubbe sad i ujævne kager på kinderne af ham, og hans hår lignede noget af en rodet fugleredde. Nej, værre end det. Hans hår lignede en fugleredde efter en tsunami. Ja, det beskrev det vidst lidt bedere. 

Men ikke desto mindre, var min plan da lykkedes. Eller, næsten da. Selvom det ikke var Harry der stod der, havde jeg da fået tiltrukket mig noget opmærksomhed, og hvis jeg var heldig, kunne jeg måske endda komme ind? Det var da forsøget værd.

"Undskyld mig, ved du hvor Harry er?" spurgte jeg så. Jeg anstrengte mig kraftigt for at se sød og charmerende ud, så jeg kastede lidt med håret, og blinkede lidt med øjnene. Den mand kunne godt ligne en, der havde fået tisset på sin sukkermad - op til flere gange. Da jeg ikke fik noget svar, prøvede jeg at uddybe mit spørgsmål, "du ved Harry, Harry Styles fra One Direction? Ham har du vel hørt om?" 

Han stod stadig og skulede af mig, og da jeg troede han skulle til at sige noget, gik han hen, smækkede vinduet i,  og rullede gardinerne for.

Harrys synsvinkel

Hvad fanden var det den dame prøvede på!? Hvem troede hun lige hun var? Jeg efterlignede hendes sygeligt irriterende stemme, med en snert af amerikansk accent, "undskyld mig, ved du hvor Harry er? Du ved, ham der fra One Direction?" 
"Harry fra One Direction," gentog jeg med en meget vrængede tone. Var det virkelig stadig ham den 20-årige lalleglade dreng, jeg blev forbundet med!? Hvad havde hun gang i? Prøvede hun at holde mig for nar, eller var hun bare dum? Nok en blanding af begge dele. De der egoistiske businessdamer.. Uurrhgg... Jeg væmmes ved tanken! 
Først troede jeg hun var en desperat paparazzi der ville blive fyret hvis hun ikke snart fik fat i noget, men hun havde ikke noget gigantisk kamera med sig, med en hovedpinefremkaldene blitz, så hun måtte uden tvivl være journalist. Ad, ad, ad.. Jeg hadede medierne som pesten, jeg troede de havde fattet, at de skulle lade mig være! Jeg var træt af at se mig selv i bladene og på skærmene. Jeg var træt af at se ting om mig der ikke passede. Jeg var træt af at få hate uden nogen anden grund, end at de hadede mig! Jeg var træt af det hele, og flere gange har tanken strejfet mig, om  One Direction var det værd? Var det virkelig det værd, når man skal leve sådan et rædselsfuldt liv bagefter? Selvom det har været svært for mig at indse det, er svaret nej. Det var ikke det værd, og har aldrig været det. Ihvertfald ikke for mit vedkommende. De andre 4 kom fint ud af det, ja faktisk meget mere end bare fint:

Louis stiftede en perfekt kernefamilie med Eleanor. Der var virkelig mange Larry shippers i sin tid, hvilket var virkelig irriterende, da det ødelagde det Louis og jeg havde sammen. Vores specielle bånd kom aldrig igen p.ga. det, men det var jo prisen for at leve sådan et stjerneliv.
Ha. Du aner ikke hvad du snakker om! Fordomme, fordomme, fordomme.. Stop dem, bare stop. Du vil aldrig forstå dem, medmindre du en dag skulle risikere at blive verdenskendt. Men hvis du spørg mig, så lad være med det! 
Nå, men jeg kom fra Louis. Han har som sagt stiftet den perfekte kernefamilie man ellers kun ser på film. Den der slags hvor mor laver lækker mad, mens far spiller bold med børnene ude i haven. Ingen stress, ingen depressioner, derimod masser af overskud, tonsvis af penge, lykke, glæde, talent, skønhed, kærlighed... Ja, jeg kunne blive ved i evigheder, men det gider jeg ikke, jeg bliver bare alt for jaloux... 2 drenge og en lille pige, er hvad han har. 2 friske drenge han spiller fodbold med, og en lille sød pige, der er hans ultimative prinsesse. Adr..! Jeg tror jeg skal kaste op! Hvordan kan ens liv blive så perfekt? Før i tiden ønskede jeg mig også en lille pige. Daisy skulle hun hedde. Men ikke længere. Jeg skal aldrig nogensinde have børn. Desuden, hvem skulle det også være med? Men det er også for sent nu. Det kan bare være ligemeget. Mit luv kan være ligemeget!
Okay, hvis jeg skal være helt ærlig, har Louis og Eleanors forhold ikke kun være en dans på røde roser. Det har også været hårdt, det har det. Alt det hate på Eleanor - specielt fra de der Larry shippers, som de så fint kalder sig. Hun modtog dagligt dødstrusler og den slags, og hun kunne ikke gå i fred på gaden. Deres forhold var faktisk ved at krakelere, lige indtil den dag der ikke længere var noget der hed One Direction. Efter den dag, ændredes alt.

Liam og Sophia gik fra hinanden, kort før One Directions eksistens sluttede, men det var en fælles beslutning. Langdistanceforholdet  var hårdt for dem begge. Efter det, datede Liam et par stykker, men det blev aldrig til noget seriøst. Lige indtil han mødte Diana. Hende med det navn, vores sang hedder på vores tredje ud af 5 albums, nemlig Midnight Memeories-albumet. Det var et sjovt sammentræf, men de er også det perfekte par. De flyttede til Hawaii for et par måneder siden, udelukkende for at mærke den fortryllende ro, afslapning og for at finde sig selv og lære hinanden endnu bedre at kende. Turen var kun planlagt som 3 uger, men de ændrede planerne, og forlængede det til 2 måneder! 
Sikke noget kærlighedspladder... Ad, ad, ad!!

Så har vi Zayn, gift med Perrie, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Slut.

Eller, måske ikke helt. De har også fået børn, 2 drenge, og den ældste roder rundt i noget narkomisbrug. Han er nu kommet på afvening, og brænder for musikken - ligesom Zayn og Perrie. Det var nogen hårde år for familien Malik, men det ser ud til, at sønnen er kommet godt ud af det igen. Da vi var i bandet, var Zayn jo kendt som den mest mystiske og generte. Men ikke længere. Idag er Zayn en meget udadvendt type, det kender og kan snakke med alle. Det må være Perrie der har forvandlet ham.. Ellers lever den familie i bedste velgående, og jeg er syg af misundelse.. 
Eller, nej. Det er jeg ikke. For jeg vil slet ikke have en familie. Adr.. Familie! Det ord.. Jeg kan ikke have det ord. Det er umuligt at have et perfekt familieliv! Umuligt! De drenge må skjule ulemperne bag facaden! Det må være det! Alle deres liv kan da ikke være så perfekte! Umuligt siger jeg! 

Af raserig gik jeg hen, og rev en af mine dyre vaser på gulvet. Men jeg var da ligeglad med om den havde været dyr! Harry Styles. Det navn i sig selv, måtte være en arabisk oversættelse for "røven fuld af penge," og ja, jeg havde da også penge, men det var begyndt at tynde gevaldigt ud i dem, eftersom jeg intet laver.

Når ja, jeg var lige ved at glemme vores allesammens irske lækkerbisken til Niall. Han og jeg, har som de eneste ikke stiftet nogen familie. Tilgengæld  har han heller ikke noget problem. For han har som den eneste af os 5, valgt at fortsætte sangkarrieren, og er blevet sit eget helt store navn, Niall Horan. Som er den eneste af os, som stadig ikke har fået et normalt liv. Man ser sjældent noget til ham, for han har gang i noget hele tiden. Man hører hans sange i radioen, ser ham på forsiden af magasinerne og ser ham i tv, hvor han vinder award på award. Jeg har endda hørt rygter om, at han skal til at lave sin egen koncertturné! Han har både en bopæl i Los Angeles, og i Dublin i sit hjemland, Irland. Lige fortiden har han ikke nogen kæreste på, men han har haft. Han lever stjernelivet fuldt ud, og som han sagde dengang han stillede op i X-factor, ville han blive ligeså stor som Beyonce, og det blev han!

Kort sagt, har de drenge forstået at komme videre, og få noget ud af deres liv! Og så er der så mig. 
Harry Styles. 
Fiaskoen over alle fiaskoer! Højt at flyve, dybt at falde, som man siger. For jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg var den der sang mest i det band, og det var heller ikke tilfældigt! Det var heller ikke tilfældigt, at det lige netop var mig, der fik den populære solo i "What makes you beautiful." 
Jeg havde potientiale til det stjerneliv!
Jeg havde hele pakken! Stemmen, udseendet, personligheden, styrken og udstrålingen! Men jeg er ikke længere den Harry Styles jeg var dengang, for meget længe siden. Jeg er ikke længere den frække charmetrold, der er sød og venlig mod alt og alle, som jeg var dengang. Nogen gange når jeg kigger mig selv i spejlet, kan jeg næsten ikke genkende mig selv. Ikke kun på det ydre, men også på det..

Jeg blev revet væk fra mine tanker, da det bankede hårdt på døren.

"Halooo? Er du sikker på, at du ikke kender noget til Harry?" 

 

 

Så kom denne del også, hvor man ser noget fra Harrys synsvinkel! Nå, hvad synes I så? Jeg har prøvet at tage jeres feedback til mig, og jeg er virkelig glad for at få feedback fra jer, så bliv endelig ved! <333 

Stine xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...