Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
2998Visninger
AA

21. ♦ Ross ♦

Jeg står lamslået da hun har smækket med døren. ,, Ross?" Riker ser trist på mig, men jeg stirre bare ud i luften, da der kommer en person ind. ,, Ross Lynch. Hvad. Har. Du. Gjort?" Chris ser på med vrede øjne, og det er som om at jeg vågner op. ,, Gjort hvad?" Spørger jeg forvirret.

,, Hun gik! Hun Smækkede med døren! Jeg spørger igen. Hvad har du gjort?!"

Chris er vred.. Han er .. virkelig vred. Jeg ser ned på mine hænder, før jeg ser ham i øjnene. ,, Jeg ville snakke med hende! Fortælle hende hvad der skal ske! Det er mere end hvad i gør for hende!" Jeg køre en hånd igennem det blonde hår og ser på mine bandmedlemmer. ,, Vi har ikke tænkt os at efterlade hende her." Riker ser vredt på Chris, og jeg ser roligt på ham. ,, Men Cathy ville ikke høre efter da vi snakkede med hende om det - hun misforstod det, tog det ud af en sammenhæng og troede jeg ville.-" - ,, Du vil forlade hende." Chris ser koldt på mig. ,, Du stod og fortalte hende du ville forlade hende?" Jeg ryster på hovedet. Er alle i den her familie så gode til at tage ting ud af en sammenhæng?

,, Nej Chris. Du er ligesom din lillesøster, ikke god til at høre efter, desværre. Men jeg har ikke tid lige nu - jeg skal ud og finde hende, inden hun gør noget dumt!" Jeg skubber til ham med skulderen, og tramper ud af døren, og jeg høre de andre gå efter.

,, Hvad gør vi Ross?"

,, Hvor kunne hun være?"

,, Hvad har du tænkt dig?"

Jeg svarer ikke - spørgsmålene kommer ikke kun fra mine søskende og bandmedlemmer, men også fra mit hoved. Cathy er i stand til at skade sig selv og andre, når hun er i det humør - jeg skal finde hende, inden der sker nogen noget.

,, Vi går ind til Newcastle's midte, og starter der. Men i er nød til at holde jer bag mig. Cat bliver nemt skræmt." Jeg ser rundt på dem, og de ser bekymret på mig.

,, Ross, hun virker meget oprevet, hun virker i stand til at gøre skade.. " Starter Rocky ud.

,, Ja, men du kender hende ikke som jeg gør Rocky. Ingen kender hende på den måde jeg gør. Ikke engang ham der inde." Jeg hentyder roligt til Chris, og ser roligt rundt på dem. ,, Cat stoler på mig, selv hvis hun er vred - håber jeg.  Bare, hold jer et stykke væk, men hold udkig efter hende." Rydel tager min hånd, og klemmer den søster-agtig. ,, Vi skal gøre hvad vi kan. Løb ud og find hende."

Jeg nikker, og tager hendes ord alvorligt - for ingen af de andre følger efter, da jeg sætter frem i løb ned af gaden, mod Newcastles midte. Jeg høre lyden af skridt efter jeg har løbet de første  meter - og jeg ved at de har lyttet. Nu skal jeg bare finde hende.

Jeg løber - Asfalten der hamre mod mine fødder hver gang jeg rammer jorden, får en adrenalin til at skyde op og ruse i mine blodårer, da jeg ser hende, og bremser - dog for sent. Hun har nemlig også set mig.

Nej, nej,nej!

Jeg kan ikke gøre andet end at sætte frem i løb, da hun selv løber, ned af en afsides gade, en sidegade af Newcastle der ser mere øde ud, end de andre jeg har set. Jeg rynker brynene, og ser tilbage, hvor Riker løber forrest efter mig, med de andre bag sig.

Da jeg vender blikket frem, kigger hun tilbage mod mig, og sætter farten op. Jeg snerrer irriteret. Hvorfor gør hun det her? Hvorfor vil hun i det mindste ikke stoppe op, lytte til mig?

Jeg bliver forbavset over den vrede stemme der lyder i mine øre, vreden der pumper gennem blodet, da jeg sætter farten op, for at følge efter hende. Jeg sukker, da jeg ser gaden ende og blive til en ren asfalt vej. ,, CAT!" Jeg råber efter hende, uden held, med andet end at hun ser sig tilbage.

Jeg ved godt at det nok ikke kun er mig hun kigger efter, men også de skygge-følgere hun snakker om, der følger hende i røven. Men derfor gør det stadigvæk ondt på mig- Jeg ønsker  ikke at det skal være sådan her. Vi løber et stykke tid - jeg undres lidt over hendes kondi - mon hun er løbet sin vej, hver gang hun har fået det sådan her?

Det skulle ikke undre mig. Cat virker som typen der flygter fra sine problemer, desværre.

Jeg sætter farten op, da jeg opdager at asfalten bliver til grus under mine fødder, og senere hen tl mos. En skov? hvis hun bliver væk herinde, fanger jeg hende aldrig. Vreden ruser rundt, giver mig styrke, da jeg sætter farten op endnu mere - Jeg kan næsten nå hende, da hun vælter over en trærod i skovbunden, og ender på jorden. Jeg selv, når kun lige og lige at stoppe op, ellers ville jeg være endt over hende. ,, Cathy.." Jeg bukker mig ned, da jeg igen mærker slagene hagle.

,, Ross GÅ DIN VEJ!" Hun slår ud efter mig, slår på mine arme, selv da jeg tager om hendes håndled og hjælper hende op.

,, Nej Cathy. Du er for speciel, til jeg bare.. kan vende mig om og gå.." Jeg ser alvorligt på hende, trykker hårdere om hendes håndled, til jeg hører hende pive.

,, Ross Giv slip! Det gør ondt på mig!"

Jeg betragter hende, selv med sorte rander ned af kinderne fra de mange lag mascara, er hun stadig skøn at se på. Jeg stamper i jorden.

,, Ikke før at du lytter på hvad jeg har at sige, lytter til det hele!" Jeg hæver vredt stemmen og ser på hende, og hun trækker sig væk med et skræmt udtryk.

,, Ross.. du skræmmer hende." Riker er indhentet mig, og jeg slår ud efter den hånd han ligger på min skulder. ,, Jeg er ligeglad! Hun skal bare høre hvad jeg siger til hende!" Jeg snerre og skubber til Riker med min frie hånd. Da jeg vender mig rundt, står Cat der stadig med det skræmte blik i de våde, blå øjne. Hvad har jeg gang i? Hvorfor er jeg ligeglad med at jeg skræmmer hende?

Vreden bruser stadig da jeg slipper hende. ,, Du skal ikke løbe."

Cat ser på mig, og bakker tilbage.

,, Du skal ikke løbe Cathy. Jeg fanger dig bare igen. Og denne gang ikke så blidt." Jeg ser hårdt på hende, ignorere for en tid hendes skræmte udtryk i øjnene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...