Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3012Visninger
AA

15. ♦ Ross ♦

Jeg knuger blidt om hendes arm og ben, mens at jeg følger efter Chris. Dét at hun vrider sig noget så nådesløst i mine arme, får mig kun til at knuge hårdere, men jeg passer på med ikke at gøre hende ondt. ,, Giv slip! Lad mig gå!” Hun vrider sig, og jeg holder hende tættere ind til kroppen, mens at jeg følger i Chris’ tempo.

Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Jeg nidstirre hans ryg, vredt og irritabelt. Jeg kunne sagtens have klaret det selv, jeg kender snart til hendes små ”numre” hvor hun glemmer. Hvorfor skulle han lige komme og lege den store helt?

,, Cathy lig stille. Du får det til at se ud som om vi kidnapper dig.” Chris har ikke skænket hverken Cathy eller jeg et blik, siden jeg samlede hende op og gik efter ham – hvordan kan han vide hvordan det ser ud, udefra?

,, Lad være med at snakke sådan til hende.” Mumler jeg irritabelt, og ser ned på Cathy, der har lukket øjnene og nu ligger stille. Gan vide hvad de udsætter hende for – det kan ikke være rart, for hun vil ikke, det er tydeligt.

Mens at jeg betragter hende, kan jeg tydeligt mærke Chris’ blik bore sig ned i mit hoved – et øjeblik glider talemåden ” Hvis øjne kunne dræbe” igennem mine tanker, og jeg ryster kort.

,, Så er vi ved at være her. ”

Han har igen vendt blikket frem, og jeg gør ligeså, da vi går ind af havelågen til deres hus. ,, Skal jeg?..” Jeg hentyder til Cathy og om at sætte hende ned.

,, Nej. Kom med ind med hende.”

Jeg hader den måde han tiltaler mig på, som var jeg et lille barn der skal have hjælp til alt – helt ærlig!

Jeg nikker som tak, da han holder døren, og 3 mennesker kommer løbende – Jeg genkender drengen som hendes lillebror Mikkel, og de voksne må jo så være hendes forældre.

,, Cathy! Hvor har du været?” Kommer det fra moren,

,, Cathy, hvor vover du!” kommer det fra faren,

,, Cathy, hvorfor?” kommer det fra Mikkel.

Jeg ser ned på Cathy der vrider sig igen, og vender sig derfor med hovedet ind mod min t—shirt, og jeg forstår hende godt. Jeg ville gøre det samme i hendes situation – de er ikke fair, jeg ville også gemme mig væk.

Der er med ét stille, og jeg mærker at opmærksomheden er vendt mod mig.

,, Ross Lynch..” mumler Mikkel.

,, Hvad laver du her?” Moren ser forvirret på mig, da Chris stiller sig ved min side.

Jeg åbner munden for at sige noget, men inden der kommer et ord ud, svarer Chris for mig.

,, Jeg fandt Cathy sammen med ham – hun har haft en af sine flip-” - ,,Klart når ikke hun har taget sin medicin.” vrisser hendes far indimellem - ,, Og hun kunne ikke forstå hvad han ville – men jeg tror hun er knyttet til ham.” Han peger på Cathy der nu ligger velvilligt i mine arme, og gemmer hovedet endnu, bange for deres reaktion.

Jeg ser på dem, og sukker.

,, Jeg har været sammen med Cathy hele eftermiddagen – jeg .. vidste ikke hun skulle hjem og have medicin, hun fortalte det ikke. Undskyld.”

Hendes far ser på mig, en smule formidlet nu. ,, Det gør ikke noget – vidste du at hun er syg?”

Jeg nikker, og ser over på ham.

,, Hun fortalte det, inden vi.. ehmm. Inden vi..” Jeg skæver ned, og ser hendes mor tage mål af mig med et strengt blik.

,, Inden i?”

Jeg bider mig hårdt i underlæben, nu må det bære eller briste.

,, Inden vi kyssede.”

Jeg ser det ske, en for en. Morens blik bliver vredt, men på samme tid er der en glad glød – Faren bliver bare vred, og knytter hænderne, og Chris og Mikkel udveksler blikke.

,, Det tror jeg vi taler om senere.” skynder hendes mor sig at sige. ,, Cathy skal have sin medicin nu.” Hun vinker ad mig, og jeg mærker Cathy live lidt op, da jeg sætter hende på en stol i køkkenet. Det er først da jeg har sluppet hende, at det går op for mig, at hun liver op, fordi hun ved hvad der skal ske, og at hun ikke vil være med til det.

,, Nej! Nej! ” Hun rejser sig og brager ind i mig, da hun ser sin mor komme med en sprøjte, fyldt med en gullig væske i, samt et glas med piller. ,, Cathy…” hendes mor vrisser af hende, og jeg rejser mig op, med hænderne låst på heneds arme.

,, Cathy.. Roolig.” Jeg ser på hende, og smerten rammer mig, da jeg ser angsten lyse ud af hendes øjne. ,, Ross nej. Jeg .. du må ikke lade dem gøre det!”

Jeg slipper hende med den ene arm, og lader min hånd hvile på hendes kind, mens at jeg fastholder hendes angstfyldte blik. ,, Kom nu Cat.. Du kan godt..” Jeg tænker ikke over at hun nok ikke kan huske mig særlig godt – lige står det øverst på min liste, at hun skal have sin medicin.

Jeg smiler blidt, og tvinger hende ned på stolen, og ser op på hendes mor, der smiler overbærende til mig. ,, Prøv nu. ” Jeg smiler, og holder den ene arm om hendes mave, og tvinger hende ind mod stolen, mens at jeg nusser hendes kind med den anden hånd.

Hun hulker, allerede inden at hendes mor har stukket hende, først da begynder hun at skrige.

Det gør ondt, og det kræver alt af min selvbeherskelse til at holde hende fast, uden at rejse mig og slå moren, eller flygte. Hendes smerte rammer mig med sådan en kraft at jeg selv får lyst til at skrige af moren. Jeg nusser hende stadig på kinden, men de våde salte tårer der triller ned over min hånd skræmmer mig. Hvorfor skal de gøre hende så ondt? Jeg tvivler på at det gør hende noget godt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...